Hypet neglelak og fire andre skønhedsnyheder, du skal gå efter lige nu

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være virkelig svært at finde hoved og hale i dem alle. 

Derfor har skønhedsredaktionen udpeget fem af de bedste lige nu. 

Du finder blandt andet et særligt effektivt hudplejeprodukt, Pradas nyeste parfume og neglelakkerne vi spår til at blive efterårets mest eftertragtede. 

Ægte
Der er intet diskret over Pradas nye parfume ’Paradoxe’. Vi taler kraftfuld blomsterkomposition tilsat noget både elegant og sensuelt. Ægte italiener!

1
Foto: PR Prada

‘Paradoxe’, eau de parfum, Prada, 30 ml, 510 kr.

A for alle
Helt siden 2013, hvor svenske Verso i de stilrene sort/hvide emballager lancerede sine første produkter, har mærket arbejdet med den veldokumenterede ingrediens A-vitamin. Versos tilgang til A-vitamin har altid tiden været, at den skulle være for alle, så de udviklede deres egen – retinol 8 – der er effektiv i forhold til blandt andet at udglatte og afhjælpe uren hud, tør hud og pigmentpletter, men samtidig mindre irriterende for huden end andre A-vitamin varianter.

Nu har Verso taget skridtet videre og brugt otte år på at udvikle noget så opsigtsvækkende som deres eget molekyle med navnet Near1. Det patenterede molekyle, der består af en kombination af beroligende og hudstyrkende niacinamid og A-vitamin, finder du i deres nye olieserum ‘Super Elixir’. Brug det under din dagcreme (og spf!), og forvent en jævnere hudtone og en styrket hud, som stråler.

2
Foto: PR Verso

’Super Elixir’, olieserum, Verso, 30 ml, 1.395 kr.

Helt let
Føles let på huden, udvisker farveforskelle og slører pigmentforandringer med sin medium dækkeevne. Findes i 30 nuancer.

3
Foto: PR Lancome

'Teint Idole Ultra Wear Care & Glow', Lancôme, 30 ml, 365 kr.

Vi skal have fingrene i …
Chanels nye lakker i forskellige nuancer af kaffe med mælk er alt, vi skal bede om til fingerspidserne dette efterår. Gå efter enten 949 Dénudé, 951 Originel, 953 Essentiel, 955 Inspiration,957 Impulsion eller 959 Infinité.

4
Foto: PR Chanel

‘Le Vernis Longwear’, neglelak, Chanel, 225 kr. pr. stk.

Hudpleje møder makeup
Selv kalder makeupartist Gucci Westman sin seneste lancering for hudpleje, der ser ud som makeup. Og der er da også tale om en helt let serum-agtig foundation, der dækker huden samtidig med, at den beskytter, fugter, beroliger og mindsker porerne. Til den dyre side, ja, til gengæld er dråberne drøje i brug. 

5
Foto: PR Westman Atelier

’Vital Skincare Complexion Drops’, Westman Atelier hos ilovebeauty.dk, 30 ml, 540 kr.

Læs ogå

Musiker Flame Faire: Denne prisvenlige brynblyant bruger jeg også som eye- og lipliner

11 film du skal se, hvis du trænger til en tur til Paris

Der er intet som en tur til Paris, hvor kaffen kan nydes sammen med en varm croissant ,og kærligheden kan blomstre i de smukke omgivelser. 

Det er dog ikke altid, at det er muligt at komme afsted, og det er heller ikke altid, den lever op til alt det, vi har set på film og diverse Instagram-posts.

Men det skal ikke holde dig fra at få byen godt ind huden for en stund.

For du kan nemt flygte ind i filmens verden for at få de franske fornemmelser serveret for en aften – hvad enten du er mest til det franske køkken, den stormende kærlighed eller de chikke intriger.

Herunder kan du se, hvilke film der kan få Paris direkte hjem i din stue med alt, hvad der hører til af jazzede gademusikanter, romantiske scener, smukke udsigter og udsøgt mad.

Two Days in Paris (2007)
Adam Goldberg og Julie Delpy spiller i denne indie-komedie interiørdesigneren Jack og fotografen Marion, der rejser fra New York til Paris i håbet om at genfinde romantikken. Men det hele går ikke helt efter planen i den franske hovedstad, hvor Marions überfranske forældre og hendes mange ekskærester udfordrer ærkeamerikanske Jack.

Kan streames på Blockbuster.

La Vie en Rose (2007)
Eminente Marion Cotillard vandt en Oscar for sin portrættering af den legendariske, franske sanger Edith Piaf i denne biografiske film. Her følger vi den sagnomspundne sanger i sin færd fra gadesanger i 30’ernes Paris til international stjerne og alt, hvad det fører med sig af hjertesorger og alkoholmisbrug.

Kan streames på Filmstriben.

The Dreamers (2003)
Under Majrevolten i 1968, som den franske ungdomsrevolution bliver kaldt, møder vi amerikanske Matthew, der er på udveksling i Paris. Her møder han tvillingerne Theo og Isabelle, der er spillet af Eva Green. Mens Theo og Isabelles forældre er bortrejst i en måned fra deres oppulente Paris-hjem, kommer Michael under deres vinger på godt og ondt.

Ratatouille (2007)
Det er få kombinationer, der er ligeså gode som Paris og mad i én og samme ombæring. Det er lige præcis udgangspunktet for denne animerede film, hvor rotten Remy ved et uheld havner på en af Paris’ bedste restauranter. Her bliver hans kærlighed til mad redningen for opvaskeren Linguini, der må bevise sit værd i det eksklusive køkken.

Kan streames på Disney+.

Midnight in Paris (2011)
Woody Allens film om den amerikanske manuskriptforfatter Gil, spillet af Owen Wilson, er næsten en kærlighedserklæring til Paris’ kulturelle storhedstid i 1920’erne. Mens Gil er på ferie i den franske hovedstad med sin kæreste Inez, spillet af Rachel McAdams, forelsker han sig hovedkulds i byen – og det tager kun til, da han på magisk vis bliver transporteret tilbage til 1920’ernes saloner i Paris.

Kan streames på Viaplay og Prime Video.

Julie and Julia (2009)
I denne biografiske film om TV-kokken Julia Child følger vi den kendte kok, spillet af Meryl Streep, i 50’ernes i Paris, hvor hun forelsker sig i maden og beslutter sig for at lave en kogebog. Alt imens følger vi Julie, spillet af Amy Adams, der i New York 50 år senere laver  hver eneste ret i Childs kogebog og udvikler et særligt bånd til kokken gennem maden.

Kan streames på Netflix, Viaplay og Prime Video.

De urørlige (2011)
Denne rørende film om forholdet mellem den lamme millionær Philippe og hans nye hjælper Dris er en ren feel good-film. Da Dris, der kommer fra den Parisiske ghetto, bliver Philippes nye hjælper til stor undren for resten af rigmandens personale, udvikler de to et tæt forhold baseret på deres forskellige interesser, der åbner begges verdener.

Kan streames på HBO Max og Viaplay.

Læs ogå

Camille Charrière: “Man kan ikke tale om bæredygtig mode, hvis man har en ny taske på hvert billede”

Hugo (2011)
På en togstation i 1930’ernes Paris bor den forældreløse Hugo, der bruger sin tid på at vedligeholde stations mange ure. Fra sin afdøde far har han arvet en animatronisk figur, som han drømmer om at få til at virke. Det kommer han tættere på, da han møder pigen Isabella, hvis bedstefar holder på en spændende hemmelighed. 

Kan streames på TV2 Play og Paramount+.

Pigen der stjal Eiffeltårnet (1964)
Da en amerikansk manuskriptforfatter er rejst til Paris for at skrive på en ny film, hyrer han Gabrielle Simpson, spillet af magiske Audrey Hepburn. Hun finder hurtigt ud af, at han lider af massiv skriveblokade, hvorefter de bliver enige om udleve forskellige karakterer for at komme skriveblokaden til livs – mens andre ting også blomstrer op.

Kan streames på Apple TV+, Google Play og Blockbuster.

Paris, Je t’aime (2006)
Der er dømt stjernetræf i denne særlige film, når skuespillere som Maggie Gyllenhaal, Willem Dafoe, Juliette Binoche og Natalie Portman portrætterer en række personer i byernes by. Her væves 20 forskellige handlinger sammen, når 20 forskellige instruktører hver har fået fem minutter til udfolde en historie om Paris.

Læs ogå

Ny sæson af ‘The Handmaid’s Tale’ og 7 andre ting, du skal streame i september

Se billederne: Kim Kardashian overrasker igen med nyt look

Det går ikke stille for sig hos den evigt produktive Kim Kardashian, der gang på gang skaber overskrifter med alt fra Met-gala og vilde Balenciaga-looks til bizarre udsagn og opsigtsvækkende magasinforsider.

 

Og sidstnævnte er det, hun igen får opmærksomhed for. 

For selvom hun flere gange har prydet forsiden på nogle af verdens største og mest anerkendte magasiner, formår hun stadig at gøre det på en måde, der virkelig vækker opsigt.

Det er også tilfældet ved ‘The Kardashians’-stjernens seneste tjans som forsidemodel for magasinet Interview, hvor den blonde manke har fået følgeskab af afblegede øjenbryn, der gør stjernen svær at genkende. 
 

Det er dog ikke kun hendes nye look, der har fået internettet til at reagere. For på forsiden poserer Kim Kardashian i en denimjakke og en jockstrap med frit udsyn til hendes berømte bagdel, der holdes på plads af et meget lavtsiddende jeans. 

Det er ikke første gang, at Kim Kardashian fremviser bagenden på en forside. Da hun i 2014 gæstede forsiden af Paper Magazine, fik hun internettet til at gå amok over hendes noget nær nøgne look, der var en genskabelse af fotografen Jean-Paul Gaudes ikoniske fotografi fra 1975 af modellen Carolina Beaumont med en champagneflaske balancerende på bagdelen.

Samtidig er det heller ikke første gang, den ultrarige stjerne overrasker med et nyt look i år. For da hun tidligere i år lancerede ny kampagne for badetøj- og undertøjsmærket Skims, var det med et 70’er inspireret look, der gjorde hende svær at genkende.

Og selvom stjernen altså allerede har skiftet look flere gange i år, så er vi ikke i tvivl om, at vi får flere overraskelser at se fra Kim Kardashian i de kommende måneder. 

Læs ogå

Kim Kardashian bringer 9 år gammel bikini-trend tilbage igen

Ved du ikke helt, om du er til østers? Så skal du prøve denne opskrift

Østers er som udgangspunkt bedst i måneder, der slutter på bogstavet ’r’, hvilket vil sige fra september til februar. Der er derfor god tid til at forsøge sig med østers i de kolde måneder – og i øvrigt også mange fremragende anledninger til at spise dem. 

Variér garnituren på dine østers, så det er enten friskt eller frugtigt, såsom æble, friske bær, agurk, eller med krydderurter.

Østers med 3 slags garniture

Østersfad til 2-3 personer

Ingredienser

  • 6 stk. østers

Garniture til østers 1:

  • 1 grape skåret i fileter
  • Rød tørret chilipeber

Garniture til østers 2:

  • En stump agurk skåret i små tern
  • 1 jalapeno eller grøn chili skåret i små tern
  • Evt. en smule tabasco

Garniture til østers 3:

  • En stump rabarber skåret i små tern
  • 1 skalotteløg skåret i små tern
  • 1 spsk. æbleeddike
Læs ogå

Opskrift: Kylling med yoghurt, blancheret kål og chilismør

1. Opskriften på et østersfad er ikke noget, der tager timer at lave i køkkenet. Du skal starte med at åbne dine østers og tjekke, om de er friske ved at dufte godt til dem.

2. Skær din garniture til de forskellige østers – gør dig gerne umage med udskæringen.

3. Placér dem på et fad med is, så de holder sig godt kolde, sammen med garniture og både af citron.

Du kan se, hvordan du laver opskriften her: 

Læs ogå

Opskrift: Denne suppe er perfekt til overgangen mellem sommer og efterår

Rihanna startede en af sæsonens mest inspirerende trends – og nu følger Zendaya efter

Alle kan gå i præcis dét, de vil.

Og hurra for det.

Den dejligt åbensindede tilgang til mode, der har vundet særlig indpas de seneste år, har blandt andet gjort, at også smukke, gravide maver er blevet sat fri i modemæssig forstand.

Det eksploderede, da Rihanna skrev helt nye regler for, hvordan gravide kvinder kunne klæde sig, da hun viste maven frem i det ene fine outfit efter det andet, hvor maven var blottet, i centrum og til frit skue under mavekæder, mesh, miniskirts og under åbne pyjamasskjorter.

Foto: Ritzau/Scanpix

Rihanna

Siden da har maverne ikke været gemt væk – snarere tværtimod – og under de senest afholdte modeuger, blandt andet København og Stockholm, var der også flere bud på flotte graviditets-looks anno 2022, hvor maven bliver alt andet end gemt væk.

Foto: Mega

Hanna Stefansson til Copenhagen Fashion Week

Foto: Mega

Pernille Rosenkilde til Copenhagen Fashion Week

Og nu har mave-tendensen altså spredt sig – også til stjerner, der ikke er gravide.

Og en af dem er Zendaya.

Hun er nemlig netop blevet spottet i et look, der er smaddersmart – uanset om man har en fin gravid mave eller ej.

Det består i al sin enkelhed af jeans og en skjorte, hvor kun de øverste knapper er knappet, så der er glimtvise kig til maven under.

Foto: Ritzau/Scanpix

Zendaya

Kun at knappe skjorten til foroven er et super-simpelt trick, der gør det nogle gange lidt tunge og tillukkede skjortelook lidt mere sensuelt, uanset hvilke omstændigheder man er i.

Læs ogå

Her er Rihannas 28 bedste looks under sin første graviditet

Shoppegalleri: 11 items til at opnå Camille Charrières parisiske look

6

Kjole, & Other Stories, 1.950 kr.

7

Ballerina, Anonymous, 1.400 kr.

8

Overdel, Arket, 320 kr.

9

Underdel, Arket, 200 kr.

10

Kjole, Nensi Dojaka, 4.720 kr.

11

Solbriller, Celine, 2.100 kr.

12

Blazer, Second Female, 1.200 kr.

13

Tanktop, Arket, 150 kr.

14

Halskæde, Isabel Marant, 1.850 kr.

15

Taske, By Far, 3.050 kr.

16

Hæle, Miu Miu, Mytheresa, 5.890 kr.

Foto: Kavian Borhani
Læs ogå

Camille Charrière: “Man kan ikke tale om bæredygtig mode, hvis man har en ny taske på hvert billede”

Makeupartisten guider: Dette produkt giver dig tidens eftertragtede makeuplook

Lad din sensommerglød skinne igennem lidt endnu, inden du finder den tunge foundation frem, og gå i stedet efter en let dækning i form af en farvet dagcreme.

Makeupartist og Nordic Senior Artist hos MAC, Vilde Feste, guider til alt, du skal vide om multicremen.

En farvet dagcreme har flere hudplejeingredienser og mindre dækkeevne end den traditionelle foundation.

Inden for kategorien finder du også CC- og BB-cremer og farvede solcremer.

”CC står for colour correct og farvekorrigerer hudens undertone og neutraliserer rødme, BB er forkortelse for ’beauty balm’ så de findes i forskellige varianter og har bedre dækkeevne end en klassisk farvet dagcreme eller farvet solcreme. Farvet solcreme er gode til at give ekstra glød og kulør i kun et trin,” forklarer Vilde Feste. 

”Fælles for dem alle er, at de giver et ‘no makeup’-look og kan kombineres sammen. Mit bedste tip er at tænke mindre på, hvad produktet hedder og mere på, hvad den skal kunne for din hud og om den passer til dit budget,” siger Vilde Feste. 

For hende afhænger brugen af farvet dagcreme af årstiden:

”Nogle farvede dagcremer bruger jeg kun med serum og solcreme under på varme sommerdage, fordi det kan give nok fugt til huden. Om vinteren ville jeg derimod bruge en dagcreme under.” 

Rigtig mange skønhedsmærker har en farvet dagcreme i deres sortiment, så på spørgsmålet om, hvilken en man så skal vælge, svarer Vilde Feste:

”Et godt udgangspunkt er at starte med, hvilken tekstur (let, cremet, fed etc.) og finish (mat, semi-mat etc.) du bedst kan lide, og hvor meget den skal dække (lav, medium eller fuld dækkeevne).”

Herunder har vi samlet fem bud på farvede dagcremer, der har hver deres fordele.

17
Foto: PR

Pigmentpletter? Medium dækning, rig konsistens og lysnende effekt fra niacinamid. 
’CC+ Nude Glow SPF 40, It Cosmetics’, 295 kr. 

18
Foto: PR Laura Mercier

Olie-fri, tak! 
’Tinted Moisturizer Oil Free SPF 20’, Laura Mercier, 385 kr. 

19
Foto: PR Ilia

Ultra-let, og efterlader fugtmættet, strålende hud. 
’Super Serum Skin Tint SPF 30’, Ilia hos untoldsecretz.dk, 399 kr.  

20
Foto: PR Estee Lauder

Klassikeren til alle – fugt og let farve. 
’DayWear SPF 15’, Estée Lauder, 495 kr.  

21
Foto: PR Origins

Fornyet glød og masser af fugt. 
’Ginzing SPF 40 Energy Boosting Tinted Moisturizer SPF 40’, 285 kr. 

Læs ogå

Josephine Aarkrogh: Når jeg bruger denne her creme, kan jeg droppe foundation

Didde Christiansen: “Fire uger efter, at jeg var gået selvstændig, blev jeg kontaktet af Magasin”

Den danske beklædningshåndværker og møbelbygger Didde Christiansen havde kun været uddannet i fire uger, da hun blev kontaktet af Magasin på Instagram, fordi de ønskede at indgå et samarbejde med hende og hendes nystartede møbelvirksomhed Wecycle Furniture.

Wecycle Furniture producerer bæredygtige møbler i flet som fx lænestole, bænke, spisebordsstole og daybeds, og for Didde Christiansen har genbrug, bæredygtighed og ansvarlig produktion altid været en hjertesag: 

”I forsøget på at gøre op med køb-og-smid-væk-kulturen, hvor tendenser typisk kun overlever en enkelt sæson eller to, håber jeg, at mine møbler kan være med til at gøre en forskel for miljøet. Møblerne er lavet af genbrugsmaterialer som fx træ fra byggeprojekter, der ellers ville blive kasseret, 100 procent genbrugslæder fra fx gamle sofaer og jute, som er et naturligt produkt og en effektiv kilde til bæredygtige fibre. Men selvom møblerne er lavet af disse materialer, har de stadig præcis lige så lang levetid som nyproducerede møbler,” fortæller Didde Christiansen. 

Vi har talt med den unge iværksætter om at starte sin egen virksomhed op fra bunden og ambitionen om at producere møbler, der kombinerer godt håndværk, klassisk design og en mere bæredygtig møbelproduktion.

Foto: PR

Hvordan fik du ideen til at starte Wecycle Furniture?

“Ideen til Wecycle Furniture udsprang af, at jeg stod og manglede en bænk til mit spisebord. Samme weekend fik jeg besøg af min lillebror, der er uddannet tømrer, og sammen byggede vi drømmebænken ud af genbrugstræ fra Den Grønne Genbrugshal på Christiania. Bænken blev taget virkelig godt imod af både venner og familie, og jeg valgte derfor at tage nogle flotte billeder af bænken og sætte den til salg på Den Blå Avis. Der gik ikke længe, før jeg havde solgt min første bænk og derfra er det gået stærkt.

Seks måneder efter, jeg havde solgt min første bænk, valgte jeg at oprette CVR-nummer og springe ud i livet som selvstændig. Det har været den bedste beslutning, jeg har taget. Og fire uger efter, at jeg var gået selvstændig, blev jeg kontaktet af Magasin, der ville lave et samarbejde. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi turde håbe på”. 

Hvad var den største udfordring ved at starte egen virksomhed?

“Den største udfordring har uden tvivl været at gå fra en fast indtægt hver måned og ikke være omringet af kollegaer, som man kan sparre med til hverdag. Det har været en tilvænningsproces, men det har været det hele værd”. 

Wecycle Furniture har kun eksisteret lidt over et år – hvad har indtil nu været højdepunktet i dit iværksættereventyr? 

“Højdepunktet i mit iværksættereventyr er uden tvivl mit samarbejde med Magasin du Nord. Magasin har åbnet nogle døre for Wecycle Furniture, som jeg aldrig havde turde drømme om. Det, at de tror på en lille virksomhed som min, giver mig virkelig blod på tanden til at arbejde endnu hårdere og få Wecycle Furniture ud i verden.”

Foto: PR

Hvad er dine bedste råd til andre unge, der drømmer om at starte deres egen virksomhed?

“Hvis du går med drømmen om at starte din egen virksomhed, skal du bare springe ud i det. Det vigtigste er, at du har nogle gode mennesker omkring dig, som støtter dig i projektet, og som du kan spare med undervejs, så du ikke står alene.”

Hvor drømmer du om, at Wecycle Furniture er om 1, 2 og 5 år?

“Jeg har en stor drøm om, at Wecycle Furniture en dag kommer ud over Danmarks grænser, og at jeg får nogle ansatte, som jeg kan dele rejsen med.” 

Foto: PR
Læs ogå

Eksperten guider: 3 gode råd til at få kunst ind i hjemmet

Opskrift: Årets ELLE Awards-drink er ultralet at lave

Lillet Spritz
 

  • 1 del Lillet Blanc
  • 1 del tonic – vælg den, du bedst kan lide
  • evt. en appelsinskive eller jordbær til pynt
     

Fyld et vin- eller drinksglas med isterninger og hæld lige dele Lillet Blanc og tonic i glasset. Afslut drinken med pynt. Vi anbefaler en skive appelsin for et citrustwist eller et jordbær for forlængede sommervibes, men du kan pynte den lige efter din smag.

 

Bland ingredienserne med et sugerør og voilà – aftenens drinks er klar.

Lillet

Lillet er en aromatiseret fransk aperitif baseret på vin, som fås i en Blanc og Rosé variant. Du kan blande din Lillet på flere måder, for eksempel som en Light n’ Breezy med pink grapefrugtsodavand eller den populære Hugo-drink med hyldeblomst og danskvand. Vil du have inspiration til andre drinks, du kan byde gæsterne, kan du finde et bredt udvalg lige her.

Emma Watson har et smart trick, der gør din sommerkjole efterårsvenlig

Hvor der er nogle garderobeitems, som ultrakorte toppe og klipklappere, der selvsagt ikke gør sig særligt godt, når kølige vinde og faldende temperaturer bliver hverdagskost, så er der andre genstande i garderoben, der meget gerne måtte have en mindre sæsonpræget levetid.

Det gælder især alle de fine sommerkjoler, der bliver hængt bagerst i skabet, så snart Starbucks giver hele menukortet en ’pumpkin spice’-makeover.

For selvom efteråret kalder på alle de lune sweatre, trenchcoats og gode denim looks, vi måske har forsømt lidt i de lune sommermåneder, så kan du sagtens udvide efterårsrepertoiret med nogle af dine sommerkjolefavoritter i en sæsonpassende styling.

Og netop dén kunst mester altid underspillet smarte Emma Watson til perfektion.

Hun har nemlig sat en yndig blomstret midi-sommerkjole sammen med chunky Prada-loafers og sorte ankelsokker.

Foto: Ritzau/Scanpix

Det kontrastfulde fodtøj gør ikke kun kjolen mindre ’sød’, men gør også det samlede indtryk lidt mere sæsonvenligt – og vi kunne sagtens forestille os at smide en sort rullekravesweater over kjolen til de køligere aftentimer eller en mindre solrig dag.

Foto: Ritzau/Scanpix

Vil du selv have lidt inspiration til items, der kan forsøde det spæde efterår med lidt sommervibrationer, så se med i galleriet nedenfor.

Læs ogå

Emma Watson bringer overdimensioneret trend tilbage

Se billederne: De skal spille prins William og hertuginde Kate i ‘The Crown’

Udover at glæde sig til den kommende efterårssæson, hvor vi igen kan binge serier og film med god samvittighed, så er der særligt én ting at se frem til, når det gælder streaming.

For når vi rammer november, hvor det er primært er gråt og vådt, kommer lyset med den nye og femte sæson af ‘The Crown’, hvor vi kommer endnu tættere på prinsesse Diana, der spilles af Elizabeth Debicki, og endelig får Imelda Stauton at se som dronning Elizabeth.

Mens vi venter på den nye sæson, er der i mellemtiden også nyt om den sæson, der følger, hvor vi nærmer os nutiden endnu mere med historien om blandt andre pris William og hertuginde Kate. Og nu er skuespillerne af det nulevende par endelig fundet.

Til at spille prins William som teenager er det således Rufus Kampa, der påtager sig rollen i den periode, hvor prinsesse Diana på tragisk vis mistede livet i Paris. Herefter tager skuespilleren Ed McVey over, når han skal spille William som ung mand, da han møder Kate Middleton.

Foto: University of the Arts London og Ritzau Scnapix

Ed McVey og prins William.

For Ed McVey bliver det hans debut på skærmen, da han indtil nu kun har medvirket i teaterproduktioner, mens han har studeret performance på det det prestigefyldte University of the Arts London.

Det bliver også en skærmdebut for skuespilleren Meg Bellamy, der skal spille en ung Kate Middleton i årene 2001 til 2005. Det var i disse år, hende og prins William mødte hinanden i 2001 på University of St. Andrews, hvor hertuginden læste en kandidat i kunsthistorie. Parret blev først gift ti år senere i 2011.

Foto: Diana Field og Ritzau Scanpix

Meg Bellamy og hertuginde Kate.

De tre skuespillere har fået jobbet, efter Netflix måtte lave et åben casting call, da de havde problemer med at finde de helt rette skuespillere til de vigtige roller.

Men nu er de endelig fundet, og det ser ud til, at strabadserne med at finde de rette personer har givet pote.

Nu mangler vi bare at se, hvem der skal spille Williams bror prins Harry.

Men hvis du ser frem til at se, hvem der skal indtage rollen som hans kone Meghan Markle, bliver du desværre skuffet. Skaberen af serien Peter Morgan har nemlig udtalt til mediet The Hollywood Reporter, at han ikke vil portrættere nutiden og dermed det royale par, der har brudt med kongehuset. 

Læs ogå

Hertuginde Meghan udgiver egen podcast – og gæsterne er ikke hvem som helst

Sådan passer du på huden, når sæsonen skifter

Når sæsonen skifter, og det bliver koldere og mere råt udenfor, er huden det organ på kroppen, der tager mest imod, da huden, og særligt huden i ansigtet, er i direkte kontakt med luften omkring os.

Huden er et vanedyr, så når vejret og temperaturen ændrer sig, er det et lille chok til dens vante rutine. Eksempelvis kan skiftet fra sommer til efterår, hvor luftfugtigheden og temperaturerne falder, forårsage, at huden lettere tørrer ud, og det kan skabe ubalancer i hudbarrieren, hvilket kan medføre manglende glød. Derfor er det vigtigt at sætte ind, før skaden er sket, for at beskytte huden, når den har været udsat for stress, og styrke den til at stå imod forandringerne – lidt ligesom vi tager ekstra tøj på, når det er koldt, for at undgå at blive forkølede.

Den rette pleje

For at give huden de bedst mulige forudsætninger, når sæsonen skifter, er kontinuerlig, nærende pleje vejen frem.

Lancôme har netop lanceret det revolutionerende og langtidspatenterede serum, Rénergie H.C.F. Triple Serum, der med en nærende kombination af tre nøgleingredienser, hyaluronsyre, C-vitamin, niacinamid og ferulinsyre, sætter stærkt ind mod det fugttab, der kan opstå i huden; både i takt med, at huden ældes, men også grundet miljømæssige faktorer såsom vejrskifte.

Hyaluronsyre findes i din krop allerede, men hvis du lider af tør hud eller irritation, kan hyaluronsyre hjælpe til at give fugt til huden, da den binder væske og bevarer en naturlig fugtbalance i huden. En fugtet og elastisk hud bidrager til at reducere fine linjer.

C-vitamin er en antioxidant, som hjælper til at opretholde forsvarssystemet i din hud. Vitaminet beskytter din hud mod udefrakommende bakterier og ensarter din hudtone, så du opnår ekstra glød.

Niacinamid beroliger huden og styrker hudbarrieren, så din hud ikke er lige så modtagelig over for forurening, som huden udsættes for i løbet af dagen.

Ferulinsyre er en antioxidant, der holder hudens fasthed og forebygger mod naturlig aldring. Det findes ofte i solcreme, da det beskytter mod nogle af solens stråler og bibeholder hudens glød.

De fire aktive ingredienser er individuelt indkapslede i serummets flakon og blandes først, når de pumpes ud for at sikre maksimal effekt og tilføre huden masser af fugt og volumen.

Lancôme, Rénergie H.C.F. Triple Serum med hyaluronsyre, C-vitamin + niacinamid og ferulinsyre, 50 ml.

Styrk hudbarrieren

Huden har sin helt egen barrierefunktion, der består af et mikrobiom; et økosystem af mikroorganismer, der er essentielle for at opretholde en sund hud i balance. Tilsammen sørger hudbarrieren for at beskytte huden mod udefrakommende faktorer, blandt andet klima, forurening og bakterier, og den regulerer hudens balance, så den bedre modstår stress i huden. Kommer hudens mikrobiom ud af balance, bliver hudbarrieren svækket, og det kan føre til hudproblemer som tørhed, irritation og urenheder.

For at styrke hudbarrieren og opretholde en sund glød langt ind i efteråret, er Lancôme Advanced Génifique Serum vejen frem. Serummet er særligt udviklet til at styrke hudens barriere med pre- og probiotiske ekstrakter og beskytte mod udefrakommende forandring med fugt fra hyaluronsyre og C-vitamin, der også bidrager til masser af glød.

Lancôme Advanced Génifique Serum med hyaluronsyre, vitamin CG og 7 præ- og probiotiske ekstrakter, 30 ml.

Renergie

Beauty Tech med Lancôme

Nu har du chancen for at få din hud analyseret med Lancômes banebrydende teknologi – helt gratis. Hos Lancôme i Magasin du Nord i København kan du prøve Skin Screen, et beauty tech værktøj, der analyserer din hud på baggrund af 13 kliniske parametre. Efter analysen får du af eksperter anbefalet en konkret hudplejerutine, som matcher netop dine behov.