Hvis du nogensinde har prøvet at købe og sælge tøj til privatpersoner gennem forskellige secondhand-platforme, så er du måske en af de uheldige, der kan nikke genkendende til, at sådan en proces ikke altid går helt som forventet.
Måske har du oplevet, at en køber aldrig dukker op, at du får nogle sære beskeder i din indbakke, eller at du modtager et item, der bare slet ikke lever op til billedet?
I så fald kan vi trøste dig med, at du ikke er den eneste…
Instagram-profilen @trendsalesdrama er dedikeret til de mest vanvittige, underholdende og skøre samtaler, der finder sted på secondhand-platformen Trendsales, og vi må altså indrømme, at vi ikke helt kan lade være med at følge med. We’re here for the drama!
Vi har samlet et udvalg af de sjoveste her:
1. Menstruations-bukserne
Det er vist ikke hver gang, at man som køber kan forvente at modtage lige dét, man drømte om (og har betalt for). Eller måske modtager man faktisk endnu mere, end det man havde regnet med…
Det er tydeligvis ikke alle, der er vant til at handle på Trendsales! Man kan endda komme ud for, at man nærmest skal til at lege kundeservice, fordi mor og far har overbevist en om, at der er mange såkaldte ”snydere” på Trendsales.
Okay, det kan altså godt være, at man VIRKELIG gerne vil have fingrene i et bestemt item, men hvem har nogensinde sagt, at det er en god idé at spamme sælgeren med 823 beskeder? Vi tror ikke ligefrem, at det er noget, der virker.
Trendsales er ikke kun fyldt med desperate købere og skuffende sælgere! Indimellem kan man altså også støde på gavmilde folk, der virkelig forstår, hvilken struggle det kan være at have tømt sparegrisen..
Selvom det nogle gange kan være svært at acceptere, så vil der være købere, der er hurtigere på tasterne end dig. Og vi kan altså godt lige så godt afsløre, at det ikke hjælper dig på vej, at du bliver ved med at spørge, om varen er solgt!
Rejsemagasinet TimeOut har netop kåret verdens fedeste bydel, og den ligger selvfølgelig i vores dejlige hovedstad, København. Kan du gætte hvilken?
Meningsmålingen er lavet blandt 27.000 beboere og lokale eksperter, der har bedømt ud fra, hvilke bydele i verden, der byder på den bedste mad, kultur, stemning og det stærkeste fællesskab.
TimeOut skriver om bydelen:”Denne mangfoldige bydel, på den nordlige side af søerne, er en skøn blanding af historiske vartegn, ultramoderne arkitektur og mad- og drikkeoplevelser, der gør denne berømte gourmetby stolt.”
Med denne beskrivelse har du sikkert gættet det, og ja, det er selvfølgelig Nørrebro, der er kåret som verdens fedeste bydel.
”Uanset hvordan du definerer ’cool’, så har Nørrebro det,” sådan beskrives vores københavnske bydel, og dét kan vi da kun være stolte af!
Bydelen roses for vækst, sammenhold og gode initiativer i en ellers svær tid med Corona-pandemien over os. For på trods af nedlukninger og restriktioner, er der nemlig skudt nye bagerier, restauranter og vinbarer op på Nørrebro.
Du kender måske det populære bageri Mirabelle, der er kendt for sit surdejsbrød og sine velsmagende croissanter. Nu er der åbnet endnu et bageri, der helt sikkert er et besøg værd, nemlig det økologiske bageri Rondo, der åbnede den 2. maj i år.
Udover økologiske bagerier, er Nørrebro kendt for fantastiske spisesteder som den japanske restaurant Ramen To Bíiru eller den mexicanske restaurant Mæxico.
Også italienske spisesteder er der masser af. Blandt andet den helt nye Bar Pasta, der ligesom Rondo, er åbnet under pandemien.
Da alle Facebooks tjenester, heriblandt Instagram, Messenger og WhatsApp, mandag gik ned i hele 6 timer, indtraf kedsomhed og rastløshed sig blandt store dele af befolkningen, da det ikke var muligt at tjekke Instagram og Facebook og komme i kontankt med venner og familie.
Så måske kan noget tyde på, at it-nedbruddet kan lede til nyblomstrende kærlighed i nærmeste fremtid – hvem ved?
Hvis du mangler inspiration til din ‘Happn’-date, kan du i galleriet herunder se, hvilken type date, du skal invitere ham på ud fra hans stjernetegn.
Foto: All Over Press
Vædderen: 21. marts – 20. april
Hvis du skal på date med en vædder, så skal du sørge for at planlægge en date, der er fyldt med action! En vædder kan nemlig ikke stå stille særlig længe af gangen, og du vil opdage, at han har brug for at lave noget hele tiden. Tag ham med på en cykeltur eller find et godt sted at vandre. Hvis du ikke er outdoor-typen, så kan et godt alternativ være at finde en action præget aktivitet indendørs som fx klatring.
Sørg for at skifte aktivitet i løbet af dagen, og undgå at bruge for meget tid på transport – ellers er der risiko for, at din date mister interessen rigtig hurtigt. Måske endda før daten er slut!
Foto: All Over Press
Tyren: 20. april – 20. maj
Hvis du skal planlægge en date med en tyr, så skal du vide, at mænd med dette stjernetegn, lever efter deres sanser. Derfor skal du tage din udkårne på en date, der sætter alle hans sanser i spil. Forkæl hans smagsløg på en lækker restaurant, tag ham med til en vinsmagning, til en koncert eller få ham til at bevæge benene på dansegulvet… Uanset hvor du vælger at tage ham med på date, så skal du være klar til at bruge penge – og masser af dem. Tyren elsker nemlig luksus!
Tyren er et jordtegn, hvilket betyder, at han ikke har noget imod en hyggelig picnic udenfor så længe, der ikke er mange myg. Så hvis du vælger at overraske ham med en romantisk tæppeanretning, så sørg for at have myggelys med!
Foto: All Over Press
Tvillingen: 22. maj – 21. juni
Har du fået en tvilling på krogen, så skal du planlægge jeres første date et cool, hyggeligt og afslappet sted, hvor der er mange mennesker omkring jer. Det stimulerer ham nemlig mentalt, hvilket betyder, at I kan have en livlig samtale – hold dig til lette emner, og tag det ikke personligt, hvis han hele tiden skifter emne.
Tvillingen har ikke noget imod steder, der er støjende eller meget travle som en bar eller en natklub. Men du skal være opmærksom på, at tvillingen ofte siger, at han kan lide at være eventyrlysten, men at han faktisk selv synes, at han er meget mere eventyrlysten, end han egentlig er - så pas på med at skubbe ham for langt ud af hans komfortzone.
Foto: All Over Press
Krebsen: 21. juni – 21. juli
Skal du på en date med en krebs? Så skal du planlægge daten et sted, som han allerede kender godt eller et sted, som du ved, at han har været før. Krebsen har nemlig brug for velkendte omgivelser, før han kan føle sig godt tilpas og åbne sig op. En stille restaurant er sandsynligvis det bedste bud, især hvis der bliver serveret lækker mad, og restauranten har sofaer i stedet for hårde stole.
Sig til tjeneren, at i ikke vil forstyrres for meget, så din krebs har masser af tid til at finde sig til rette. Så bliver det også lettere for jer at få en følelsesmæssig forbindelse.
Foto: All Over Press
Løven: 22. juli – 22. august
Løven er det stjernetegn, der elsker drama mest, så på første date skal du tage ham i biografen eller teateret. Hvis du vælger at give ham hele oplevelsen med film, popcorn og sodavand, så skal du sørge for, at det er den nyeste film i skal se – og hovedrollen skal helst være en stor stjerne! Hvis du vælger at tage ham en tur i teateret, så er det vigtigt, at du finder det største show, der spiller lige nu!
Løven kan godt lide tæt befolkede steder, så uanset hvor du vælger at tage ham på en date, så skal det være et cool og travlt sted. Hvis han er meget flirtende – ikke kun med dig, men også med alle andre, som i kommer i kontakt med – så skal du ikke være bange for at vise en lille smule jalousi… Det kan løven nemlig godt lide.
Foto: All Over Press
Jomfru: 24. august – 23. september
Hvis du skal på en date med en jomfru, så skal du ikke planlægge noget stort eller prangende. Han kan nemlig ikke lide travle steder med meget larm. Tag ham i stedet med til et roligt sted, hvor han kan høre sine egne tanker. Mænd, der har jomfruen som stjernetegn, er meget praktiske, og de er højst sandsynligt ikke med på det, hvis du planlægger noget flamboyant – uanset hvor romantisk du selv synes, at det er.
Jomfruen er tegnet for sundhed, så invitér ham på en lækker restaurant, der serverer sund mad, eller tag med ham i fitness. Sørg for at give ham et par komplimenter, især for hans krop, så han hurtigt glemmer sin usikkerhed.
Foto: All Over Press
Vægten: 23. september – 22. oktober
Skal du på date med en vægt, så er omgivelserne for den perfekte date et kunstmuseum, et galleri eller en kunstudstilling. Vægten er nemlig det stjernetegn, der værdsætter kunstneriske udtryk mest. Du kan også vælge at invitere ham med på en kunstnerisk date, hvor I skal puste glas eller have fingrende smurt ind i ler. Han vil helt sikkert nyde at skabe noget med dig!
Du kan også prøve at tage ham med til det nyeste og mest trendy sted i byen, hvad enten det er en restaurant, en bar eller en park. Bare husk, at vægten godt kan lide en-til-en-opmærksomhed, så selvom i er omgivet af mennesker, skal du holde dine øjne rettet mod ham.
Foto: All Over Press
Skorpionen: 23. oktober – 21. november
Hvis du skal på date med en skorpion, så hold dig til steder med mørk belysning. Han er nemlig tiltrukket af mørke - så det er ikke på første date, at I skal mødes og nyde en solskinsfyldt strand. Skorpionen er ofte en natugle, så du kan sagtens planlægge daten sent.
Han kan godt lide videnskab, så det er en god idé at invitere ham med på et museum – selvfølgelig helst når de fleste andre gæster er gået, så han kan være alene med dig. Skorpionen kan også godt lide den mørkere side af livet og tabubelagte emner, så hvis du kan finde et sted, hvor emnet er sex, død eller blod, så vil han helt sikkert blive glad!
Foto: All Over Press
Skytten: 22. november – 20. december
Skal du på date med en skytte, så skal du være klar til eventyr! Skytten elsker nemlig at være spontan, så selvom du har planlagt den helt store aften, skal du ikke blive ked af det, hvis planerne bliver ændret - hvis han vil noget andet, go with the flow…
Skytten elsker andre kulturer og lande, så tag ham med på en restaurant, der serverer eksotisk mad eller tag på en kort tur. Det er lige meget, om det er til et spændende sted i nærheden, eller om I hopper på et fly og krydser et hav – uanset hvad er skytten klar! Du kan også planlægge en ekstrem aktivitet, som skydiving!
Foto: All Over Press
Stenbukken: 22. december – 20. januar
Hvis din udkårne er en stenbuk, så skal du invitere ham på en helt traditionel date. En dejlig middag efterfulgt af en film, er nemlig helt okay for ham. Stenbukken kan ikke lide at blive skubbet ud af sin komfortzone, og han vil helst lave noget, som han allerede kender godt.
Derfor er det bedst at planlægge en date, der er normal for ham. Du skal helst ikke gøre noget, der er alt for skørt. Men hvis du kan tage ham til et middagsselskab, hvor der er mange succesfulde og vigtige mennesker, så vil du score nogle seriøse points!
Foto: All Over Press
Vandmand: 21. januar – 18. februar
Hvis du gerne vil tage vandmanden på den helt perfekte første date, så skal du sørge for at planlægge noget helt ukonventionelt. Dette tegn elsker nemlig at lave ting, der er usædvanlige eller anderledes end hvad han er vant til, så du kan sagtens skubbe ham langt ud af hans komfortzone. Vandmanden vil også være meget komfortabel til en afslappet parmiddag - for det meste fordi han gerne vil være venner med dig først…
Tag ham med til steder, der er miljøvenlige eller hvor I kan lave noget humanitært arbejde sammen, som fx at samle skrald, lave mad til hjemløse eller tag til en velgørenhedsmiddag.
Foto: All Over Press
Fisken: 19. februar – 20. marts
Hvis du skal på date med en fisk, så skal du vide, at mænd med dette stjernetegn er super romantiske – og din date vil helt sikkert sætte pris på alle dine romantiske idéer.
En middag med musik eller en gåtur på stranden – hånd i hånd, selvfølgelig – vil gøre ham mere end glad. Fisken er glad for vand, så se om du kan tage ham med til en restaurant med udsigt over havet. Fisken elsker også musik, så tag ham med til en koncert eller lok ham med ud at danse. Han er med på alt, så længe han er tæt på dig.
En sjov idé: Tag ham med i Zoologisk Have – fisken elsker nemlig dyr.
Efteråret er over os, og det betyder lag på lag og gode materialer. De oversize silhuetter skaber et casual udtryk, så du kan med fordel gå efter et boxy snit, når du skal investere i de eviggyldige klassikere såsom blazeren, t-shirten, skjorten eller strikken.
Style dine klassikere med et par cool jeans og et par lange støvler, og lad enkle accessories som tasken med dens snoede hank og de skulpturelle hoops være prikken over i’et til dit outfit.
Såfremt du også fortrækker det minimalistiske udtryk til aftenbrug, er den smukke kjole fra Cos helt perfekt! Det diskrete cutout tilfører et råt tvist, og med de enkle hoops, en lille hæl og lidt farve på læberne er du good to go!
Se med i galleriet herunder, når ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, deler sine favoritter til det perfekte, klassiske efterårslook.
Denne sæson er strik gået fra blot at være et klassisk efterårsitem til at være en tendens, der matcher alle sæsoner.
Samtidig sættes der fokus på de unikke detaljer, der gør strikken det bærende element i dit outfit, og dermed gør det nemt at style til både hverdag og fest.
Striktendensen er gået hen og blevet fundamentet for flere upcoming danske brands, og de har uden tvivl succes med det.
Det er netop danske navne som Amalie Røge Hove, Lulu Kaalund og Nicklas Skovgaard, der rør sig i det danske modbillede med deres smukke og unikke håndstrik, der står i kontrast til det rå og uperfekte look.
ELLEs modeteam har samlet 6 danske strikbrands, der i den grad har nyfortolket strikken.
Amalie Roege Hove
Hvis du ikke allerede kender den danske strikdesigner Amalie Røge Hove, så er det på tide, at du gør!
Amalie Røge Hove udfordrer i den grad traditionerne i forhold til, hvad vi normalt forbinder strikken med, og giver i stedet et moderne og ekstravagant pust til strikdesignet.
Hendes nuværende kollektionen byder på alt fra strikkede kjoler til matchende toppe og nederdele, og en ting er fælles for hendes styles, nemlig æstetik og kvalitet.
Også til CPHFW bidrog designeren med et gennemført show, og man kan vist roligt sige, at vi allerede har skrevet et item eller to på ønskelisten.
Nadia Wire er ny i det danske modebillede og startede sit eget strikbrand i 2020. Nadia Wires univers bygger på de legende detaljer og vilde farver, og det er items, der nemt kan styles til alle sæsoner.
Designeren giver os rig mulighed for at eksperimentere med farver og mønstre, og byder på både cool accessories og smukke nederdele og kjoler. Særligt hendes lange farverige strikkjoler er en favorit hos ELLEs modeteam.
Hvis du er vild med farverige detaljer og mønstre, er Lærke Baggers styles uden tvivl noget for dig. Lærke Bagger formår nemlig at kombinere tidløse styles med unikke detaljer, og lader samtidig det tilfældige præge hendes design.
Hvis du er “gør det selv”-typen, udgav Lærke Bagger også bogen “Strik” tilbage i august, som giver dig de bedste tips til, hvordan du laver innovative og fine strik.
Også Lulu Kaalund har gjort sig bemærket i det danske modebillede – og med god grund! Dog er det ikke strik Lulu har kastet sin kærlighed over, men hækling, der på samme måde kreeres af lækkert garn, som hun farvekombinere på smukkeste vis.
Lulu Kaalunds styles er unikke, hvilket gør dem lette at style som det bærende element i dit outfit. Om det er med et par jeans og loafers eller en lang nederdel og støvler, giver Lulus kreationer en cool og farverig kant til dit udtryk.
Nicklas Skovgaards design følger i den grad også med striktendensen, men han formår stadig at sætte sit helt eget præg i det danske modebillede.
Hans håndvævede styles oser nemlig af kvalitet og finesse, med de enkle farvetoner og detaljerede cut-outs. Særligt Nicklas Skovgaards vævede cut-out toppe og midi-kjoler er styles, vi ser gå igen mange sæsoner endnu.
Når vi taler om strik, skal Louise Lyngh Bjerregaard helt sikkert nævnes. Med sit atelier i Paris, har den danske designer fået enorm succes med sit design, hvor hun arbejder på tværs af sæsoner og formår at skabe originale og rå styles.
Her er strikken også i fokus, men der gøres igen opbrud med den traditionelle forståelse for strik, og der eksperimenteres med nye silhuetter i form af det tilfældige cut og det mere vovede udtryk.
Man kan ikke sige ‘Sex And The City’ uden automatisk at tænke på flotte kjoler, høje stilletter og to-die-for-tasker.
Derfor er det også en selvfølge, at vi spændte har ventet på at få lov til at se nogle af de outfits, der vil få os til at tabe kæben, når reboot-serien ‘And Just Like That’ får premiere. Og der er heldgivis allerede masser af små sneak peeks at svælge i.
Som de fleste måske ved, må vi undvære den fabelagtige og stilsikre stylist, Patricia Field i ‘And Just Like That’, hvilket har gjort mange SATC-fans bekymrede. Men efter at have lagt vores lid i hænderne på den nytilkommende stylist, Molly Rogers, og co-kostumedesigner på SATC-filmene, Danny Santiago, kan vi endelig ånde lettede op.
Carrie, Charlotte, Miranda og Lisa – som er ‘den nye Samantha’ – ser alle stadig fantastiske ud. Vi er derfor stadig grønne af misundelse og drømmer om en dag at vågne op til et walk-in closet magen til deres.
Mens vi venter på at kunne se ‘And Just Like That’ har vi samlet nogle af de outfits, som allerede er blevet delt fra serien.
Psst… Hvis du er nysgerrig på selv at følge med i skabelsen af ‘And Just Like That’ kan du med fordel følge med på seriens Instagram-profil, hvor der løbende postes billeder fra skabelsen af serien. Og hvis du vil have særligt fokus på stjernernes garderobe, er der ovenikøbet en Instagram-profil, som kun fokuserer på skuespillernes garderobe. Så der er masser af looks at gå på opdagelse i.
Se nogle af dem i galleriet nedenfor…
Foto: Mega
I denne scene er Carrie iført en fuchsia Carolina Herrera-kjole, der er matchet med en vintage Judith Leiber-clutch og det bælte, hun havde på i den første SATC-film. Charlotte ses i en poplin midi dress af Emilia Wickstead ovenpå en hvid t-shirt, og Miranda kører en L’Agence skjorte-kjole, der er matchet med Maje-wedge stilletter.
Foto: @craigblankenhorn
Vintage øreringe, cat eye-solbriller og en farverig peplum-top. Aldrig har Bitsy Von Muffling stået skarpere.
Foto: Mega
Charlotte matcher sin prikkede nederdel med en Treasure Box fra Rianna x Nina.
Foto: Mega
“I put a bird on my head” sagde Carrie efter hende og Mr.Bigs “lige ved og næsten”-bryllup, i den første Sex And The City-film. Også i 'And Just Like That' får Carrie sig et fjerbeklædt bekendtskab, da hun sammen med en voluminøs polkaprikket nederdel af Carolina Herrera og en sort bluse med dyb rygskæring, har en lyserød og sort flamingo på hovedet.
Foto: Mega
Dette look er egentlig meget anti-Carrie, og kjolen endte faktisk med at skabe røre på internettet, hvilket Carrie-karakteren måtte stå på mål for. Til kjolen ses en crossbody-taske fra Gucci X Balenciaga, der modsat kjolen, klart er en af de tidligere nævnte to-die-for.
Foto: Mega
Man skulle næsten tro, de to veninder havde koordineret outfits, da Charlotte var iført en St. John tweed midikjole, med nude stilletter fra Jimmy Cho og en matchende håndtaske fra Louis Vuitton.
Foto: Mega
Også Carrie Bradshaw kender til ’sok i stock’, og hun rocker det look med sine guldhæle. Miranda er iført Akris denimkjole og en Max Mara vintageblazer med dertilhørende taske fra Loewe.
Foto: Mega
Man får hurtigt en strandvibe, med solhatten og denne tie-dye-kjole, men egentlig er SJP her på optagelse i Soho.
Foto: Mega
Det ikoniske tylskørt er heldigvis tilbage – og i en meget mere voluminøs udgave.
Foto: Mega
Okay, hvem ville ikke elske at kunne iføre sig dette afslappede, men alligevel meget smarte, sæt? Vi er ELLE-vilde med det!
Foto: Mega
Lisa stråler i sin pink Elzinga Studio-blazer med ballonærmer, som hun har matchet med et par gule Max Mara shorts.
Foto: Mega
Man bliver jo helt glad, når man ser Charlotte komme vandrende i denne gule Zac Posen-nederdel med blomsterprint.
Foto: Mega
Charlotte ses i endnu et meget feminint look spicet op med et par gode Nike-slippers.
Foto: Mega
En tilknappet Altuzarra-skjorte og dertilhørende grå habitbukser på Miranda og Carrie i en vintage Norma Kamali-nederdel med Celine pumps.
Foto: Mega
Sikke et loot! Her ses Carrie i en Vintage Claude Montana-buksedragt og en kort jakke fra Dries Van Noten, begge dele i silke, matchet med en statement-hat.
Foto: Mega
Et smukt, men afslappet look bestående af vintage-buksedragten i silke fra Claude Montana under en grå, oversize hoodie.
Foto: Mega
Til sin farverige kjole, kører Carrie et WNYC-net, der tydeligt viser hendes kærlighed til storbyen.
Foto: Mega
Denne hvide kjole er fra brudedesigneren, Lela Rose Bridal. Hendes lysegrå stilletter er fra Manolo Blahnik, her set matchet med en lyseblå Louis Vuitton-taske.
Foto: Mega
Dette look er helt fantastisk – og endnu engang misunder vi de blå Manolo Blahnik-skønheder, som Carrie havde på til sit og Mr. Bigs bryllup på rådhuset.
Foto: Mega
Cynthia Nixon ses i et roligt øjeblik på settet, iført en silkenederdel og -bluse i matchende print fra Gerard Darel.
Under modeugen i Paris afholdt modegiganten Louis Vuitton et spektakulært modeshow på det ikoniske museum Louvre, hvor de fremviste deres nye SS22-kollektion.
En kvindelig klimaaktivist, fra den internationale gruppe ‘Extinction Rebellion’, brød nemlig ind på catwalken, for at vise sin foragt overfor den klimapåvirkning modeindustrien har for planeten. Hun holdt et banner op foran sig, hvorpå der på engelsk stod: “Overforbrug = udryddelse”.
Foto: Ritzau
Foto: Ritzau
‘Extinction Rebellion’ ønsker, at både medier og politikere øger fokusset på klimasituationen, og at den franske regering sænker produktionsniveauet inden for modeindustrien.
Trods den store opmærksomhed kvinden tilskrev sig på catwalken, blev hun hurtigt ført bort af vagter, og dermed kunne Louis Vuitton fortsætte sit modeshow.
Louis Vuitton har ikke selv kommenteret på seancen, men vælger derimod at glæde sig over deres nye kollektion, der tager udgangspunkt i, hvordan tøj udvikler sig gennem æraer.
Omkring 30 personer var med til at planlægge demonstrationen, men kun 2 er blevet anholdt.
Showet blev afholdt i den midlertidige hal, Grand Palais Éphémère, da Chanels sædvanlige hjemsted, Grand Palais, er ved at gennemgå en stor renovation. Ikke desto mindre bød Chanel på et brag af et show, der ledte tankerne tilbage til sen 80’ernes start 90’ernes runway.
Chanels kreative direktør, Virginie Viard, ønskede at hylde modefotograferne med denne sæsons show. Runwayen var derfor hævet som i slut 80’erne, og omringet af modefotografer, mens modellerne interagerede med fotograferne og poserede for kameraerne.
Kollektionen derimod ledte tankerne tilbage på 90’erne med en sort/hvid badetøjskollektion, kædebælter, miniskirts, chokers og cykelshorts. Viard tilsluttede sig dermed denne sæsons “undressed” tendens, som er set hos samtlige shows verden over.
Du kan se alle de fantastiske looks fra Chanels SS22-kollektion i galleriet herunder.
Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter. Det kan være svært at finde hoved og hale i dem alle.
Derfor har ELLEs skønhedsredaktion, Maria Frederikke Munch Thorgaard og Julie Kraase Brandt, udpeget 5 af de bedste.
Blandt oktoberfavoritterne kan du blandt andet finde en øjenåbner, der hjælper musklerne omkring øjnene med at slappe af, og en smuk øjenskyggepalette, der holder hele aftenen.
Derudover kan du også finde neglelak i de fineste efterårsfarver, en lækker let-tung parfume og en ikke-udtørrende cleanser.
Er du blevet mere nysgerrig på, hvad ELLEs skønhedsredaktion vil anbefale til dit beautyskab, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 5 skønhedsfavoritter for oktober.
Foto: PR
Chanel er altid gode til at sætte kursen inden for sæsonens neglefarver. Dette efterår siger de rød-brunlige nuancer. Vi siger ja tak.
Le Vernis Brun Fumé’, ’Rouge Rouge Brun’ og ’Le Vernis Terre Brulée’, neglelak, Chanel, 220 kr. pr. stk.
Foto: PR
Det svenske brand Mantle, der blev lanceret i 2020, baserer alle deres produkter på den hypede ingrediens CBD, som kommer fra cannabisplantens blade og stængler. Du bliver ikke høj af CBD, men din hud nyder godt af ingrediensens beroligende, beskyttende, anti-inflamatoriske og udglattende egenskaber for nu bare at nævne noget af det. Seneste Mantle-produkt er en ikke-udtørrende cleanser, der kan bruges til alle hudtyper – både morgen og aften.
’The Magic Milk’, cleanser, Mantle, 125 ml, 260 kr.
Foto: PR
Der er på overfladen tale om en klassisk øjenskyggepalette med tre farver, men så snart man åbner den lille nye sag fra Glossier, opdager man, hvordan den er mere moderne end som så – og i øvrigt meget Glossier; farverne spænder fra en chokolade-brune Teak til en olivengrønne Prairie, 10 seje farver i alt, spejlet er indbygget, men kan tages ud, og så kan hver enkelt farve i paletten påfyldes igen og igen, når den er brugt op. Og nåh ja, så holder virkelig godt!
Monochromes Essential Eyeshadow Trio, Glossier, 160 kr.
Foto: PR
Hele seks hurtigløbende A-vitamin typer arbejder sammen med en botox-lignende ingrediens, der får musklerne omkring øjnene til at slappe af. Det betyder, at huden trækker sig mindre sammen i sine ’folder’ og dermed ikke øver sig i at blive dybere. Alt det imens hudens struktur bygges op på ny. En øjencreme vi glæder sig til at bruge hver aften.
Symphonique Eye Zone Gel, Beauté Pacifique, 399 kr.
Foto: PR
Den nye Signature parfume er på en gang er klassisk Chloé, men også ny og forfriskende, fordi rosenduften har fået selskab af syrlige citroner og grøn neroli. Sprød og chik.
Eau De Parfum Naturelle, EDP, 30 ml, Chloé, 560 kr.
På seriens Instagram-profil, justlikethatmax, er der mandag morgen blevet delt det første klip fra serien, hvilket har resulteret i, at flere SATC-fans har svært ved at få armene ned eller lade tankerne stå stille.
Klippet viser fire dele fra to forskellige scener. Vi ser først de tre hjerteveninder, Miranda, Carrie og Charlotte, for som I ved, kommer vi jo desværre til at undvære den selvsikre fanfavorit, Samantha Jones. De tre veninder befinder sig på et offentlig sted, med mange mennesker omkring sig. På samme tid vender de sig rundt og viser begejstring for nogen eller noget, vi endnu ikke kender til.
Flere har dog en formodning om, at det må være Mr. Big, eftersom de efterfølgende tre dele i det afslørrede Instagram-klip er af ham og Carrie.
Men om rygterne taler sandt vides endnu ikke, og vores undren må derfor stå til lidt endnu. Heldigvis er der nu ikke længe til, at vi igen kan se Carrie & Co. vandre op og ned ad Manhattens gader, for serien får premiere allerede i december på HBO Max. Kunne man ønske sig en bedre julegave? Det tror vi ikke!
Mens vi spændte venter på flere offentliggørelser fra ‘And Just Like That’-serien, kan du tabe kæben og drømme om at svinge dankortet, når vi i galleriet herunder har samlet nogle af de outfits, der hidtil er blevet delt fra serien.
Foto: Mega
I denne scene er Carrie iført en fuchsia Carolina Herrera-kjole, der er matchet med en vintage Judith Leiber-clutch og det bælte, hun havde på i den første SATC-film. Charlotte ses i en poplin midi dress af Emilia Wickstead ovenpå en hvid t-shirt, og Miranda kører en L’Agence skjorte-kjole, der er matchet med Maje-wedge stilletter.
Foto: @craigblankenhorn
Vintage øreringe, cat eye-solbriller og en farverig peplum-top. Aldrig har Bitsy Von Muffling stået skarpere.
Foto: Mega
Charlotte matcher sin prikkede nederdel med en Treasure Box fra Rianna x Nina.
Foto: Mega
“I put a bird on my head” sagde Carrie efter hende og Mr.Bigs “lige ved og næsten”-bryllup, i den første Sex And The City-film. Også i 'And Just Like That' får Carrie sig et fjerbeklædt bekendtskab, da hun sammen med en voluminøs polkaprikket nederdel af Carolina Herrera og en sort bluse med dyb rygskæring, har en lyserød og sort flamingo på hovedet.
Foto: Mega
Dette look er egentlig meget anti-Carrie, og kjolen endte faktisk med at skabe røre på internettet, hvilket Carrie-karakteren måtte stå på mål for. Til kjolen ses en crossbody-taske fra Gucci X Balenciaga, der modsat kjolen, klart er en af de tidligere nævnte to-die-for.
Foto: Mega
Man skulle næsten tro, de to veninder havde koordineret outfits, da Charlotte var iført en St. John tweed midikjole, med nude stilletter fra Jimmy Cho og en matchende håndtaske fra Louis Vuitton.
Foto: Mega
Også Carrie Bradshaw kender til ’sok i stock’, og hun rocker det look med sine guldhæle. Miranda er iført Akris denimkjole og en Max Mara vintageblazer med dertilhørende taske fra Loewe.
Foto: Mega
Man får hurtigt en strandvibe, med solhatten og denne tie-dye-kjole, men egentlig er SJP her på optagelse i Soho.
Foto: Mega
Det ikoniske tylskørt er heldigvis tilbage – og i en meget mere voluminøs udgave.
Foto: Mega
Okay, hvem ville ikke elske at kunne iføre sig dette afslappede, men alligevel meget smarte, sæt? Vi er ELLE-vilde med det!
Foto: Mega
Lisa stråler i sin pink Elzinga Studio-blazer med ballonærmer, som hun har matchet med et par gule Max Mara shorts.
Foto: Mega
Man bliver jo helt glad, når man ser Charlotte komme vandrende i denne gule Zac Posen-nederdel med blomsterprint.
Foto: Mega
Charlotte ses i endnu et meget feminint look spicet op med et par gode Nike-slippers.
Foto: Mega
En tilknappet Altuzarra-skjorte og dertilhørende grå habitbukser på Miranda og Carrie i en vintage Norma Kamali-nederdel med Celine pumps.
Foto: Mega
Sikke et loot! Her ses Carrie i en Vintage Claude Montana-buksedragt og en kort jakke fra Dries Van Noten, begge dele i silke, matchet med en statement-hat.
Foto: Mega
Et smukt, men afslappet look bestående af vintage-buksedragten i silke fra Claude Montana under en grå, oversize hoodie.
Foto: Mega
Til sin farverige kjole, kører Carrie et WNYC-net, der tydeligt viser hendes kærlighed til storbyen.
Foto: Mega
Denne hvide kjole er fra brudedesigneren, Lela Rose Bridal. Hendes lysegrå stilletter er fra Manolo Blahnik, her set matchet med en lyseblå Louis Vuitton-taske.
Foto: Mega
Dette look er helt fantastisk – og endnu engang misunder vi de blå Manolo Blahnik-skønheder, som Carrie havde på til sit og Mr. Bigs bryllup på rådhuset.
Foto: Mega
Cynthia Nixon ses i et roligt øjeblik på settet, iført en silkenederdel og -bluse i matchende print fra Gerard Darel.
Khloé Kardashian står bag brandet ‘Good American’, der for en uges tid siden udgav en ny reklamefilm, hvori de fortæller, at de nu kan hjælpe dig med at finde “det helt rette match” i form af de perfekte jeans.
Reklamefilmen er blevet delt på flere Instagram-profiler, der ønsker at støtte brandet.
Derudover var det meningen, at filmen skulle have været sendt i TV fra denne uge, men desværre forbliver dette en drøm for Khloé og resten af holdet bag brandet.
For sammen med sin søster, Kourtney Kardashian, optræder Khloé i reklamefilmen, og i flere klip er de begge udelukkende iført jeans, hvilket har fået medier til at sige fra.
Medierne mener, at Kardashian-søstrene er for sexede i reklamefilmen, og at det derfor ikke vil være passende at vise den på TV. Dog går der rygter om, at såfremt ’Find The One’-kampagnen kan filmes i en ny version med væsentlig færre klip af søstrenes ‘side-boobs’ og bare hud, vil den på sigt kunne vises på TV.
Herunder kan du se reklamevideoerne, hvor både Khloé og Kourtney Kardashian viser deres helt rette match i jeans-kollektionen.
Mandag den 4. oktober oplevede Facebook sit værste nedbrud siden år 2008, da dens populære tjenester Instagram, Messenger, WhatsApp og Facebook-sitet selv, var nede i næsten seks timer i både Danmark og resten af verden.
Problemerne opstod omkring kl. 17.30, og en time senere havde over 126.000 personer gjort hjemmesiden, downdetector.com, opmærksom på, at de ikke kunne logge ind på tjenesterne.
Problemerne skyldes et fejlslagent forsøg på at konfigurere Facebooks routere, hvilket er endt med at koste virksomheden omkring 100 millioner dollars. Efter at have fundet en løsning på problemerne, har Facebook beklaget meget på diverse sites, og har samtidig takket for folks tålmodighed.
Men et sådan nedbrud kan ikke gå ubemærket hen. Derfor er der også blevet delt flere memes og jokes på sociale medier, der omhandler, hvordan Facebook og dets forskellige tjenesters pludselig ikke var mulige at benytte sig af.
Men faktisk er det ikke første gang, man oplever problemer med forskellige tjenester. Måske du husker episoden i 2019?
I år 2019 oplevede vi nemlig et tilsvarende scenarie – også dengang blev der delt flere memes og jokes, der satte fokus på problematikken.
Og fordi det er sket før, og det skete igen denne første mandag i oktober, er der stor sandsynlighed for, at vi vil opleve en nedsmeltning igen ude i fremtiden. Så hvorfor ikke allerede nu forberede sig på, hvad vi under næste nedsmeltning, når FOMO rammer, kan give os til.
Vi ved alle, at turen i fitness kun tæller, hvis den bliver delt på sociale medier. Og hvis ikke det er en mulighed, hvorfor så ikke droppe den træning, og i stedet kaste dig over den nyeste Netflix-serie og bingewatche samtlige afsnit, helt uden at have dårlig samvittighed over, at timerne forsvinder?
Herunder har vi samlet nogle af de sjoveste memes og jokes, der er blevet delt i forbindelse med Facebooks nedsmeltning.