Home / Kultur / Så meget steg aktiviteten på dating-app under Instagram-crash
For et par dage siden crashede alle Facebook-ejede platforme, og kedsomheden spredte sig hurtigt blandt store dele af befolknigen. Dét gjorde den til gengæld ikke blandt singlerne, og det resulterede i en stigning af beskeder på dating-appen 'Happn'.
Da alle Facebooks tjenester, heriblandt Instagram, Messenger og WhatsApp, mandag gik ned i hele 6 timer, indtraf kedsomhed og rastløshed sig blandt store dele af befolkningen, da det ikke var muligt at tjekke Instagram og Facebook og komme i kontankt med venner og familie.
Læs også: Sådan vil de danske singler date efter pandemien
Mens nogle brugte tiden på at lave memes om Facebook-nedbruddet, tyede singlerne til dating-appen ‘Happn’, hvor tasterne var glohede. Dating-appen oplevede nemlig en stigning på hele 33 procent i meddelser sendt i appen under Facebook-crashet.
Så måske kan noget tyde på, at it-nedbruddet kan lede til nyblomstrende kærlighed i nærmeste fremtid – hvem ved?
Hvis du mangler inspiration til din ‘Happn’-date, kan du i galleriet herunder se, hvilken type date, du skal invitere ham på ud fra hans stjernetegn.
Foto: All Over Press
Vædderen: 21. marts – 20. april
Hvis du skal på date med en vædder, så skal du sørge for at planlægge en date, der er fyldt med action! En vædder kan nemlig ikke stå stille særlig længe af gangen, og du vil opdage, at han har brug for at lave noget hele tiden. Tag ham med på en cykeltur eller find et godt sted at vandre. Hvis du ikke er outdoor -typen, så kan et godt alternativ være at finde en action præget aktivitet indendørs som fx klatring.
Sørg for at skifte aktivitet i løbet af dagen, og undgå at bruge for meget tid på transport – ellers er der risiko for, at din date mister interessen rigtig hurtigt. Måske endda før daten er slut!
Foto: All Over Press
Tyren: 20. april – 20. maj
Hvis du skal planlægge en date med en tyr, så skal du vide, at mænd med dette stjernetegn, lever efter deres sanser. Derfor skal du tage din udkårne på en date, der sætter alle hans sanser i spil. Forkæl hans smagsløg på en lækker restaurant, tag ham med til en vinsmagning, til en koncert eller få ham til at bevæge benene på dansegulvet… Uanset hvor du vælger at tage ham med på date, så skal du være klar til at bruge penge – og masser af dem. Tyren elsker nemlig luksus!
Tyren er et jordtegn, hvilket betyder, at han ikke har noget imod en hyggelig picnic udenfor så længe, der ikke er mange myg. Så hvis du vælger at overraske ham med en romantisk tæppeanretning, så sørg for at have myggelys med!
Foto: All Over Press
Tvillingen: 22. maj – 21. juni
Har du fået en tvilling på krogen, så skal du planlægge jeres første date et cool, hyggeligt og afslappet sted, hvor der er mange mennesker omkring jer. Det stimulerer ham nemlig mentalt, hvilket betyder, at I kan have en livlig samtale – hold dig til lette emner, og tag det ikke personligt, hvis han hele tiden skifter emne.
Tvillingen har ikke noget imod steder, der er støjende eller meget travle som en bar eller en natklub. Men du skal være opmærksom på, at tvillingen ofte siger, at han kan lide at være eventyrlysten, men at han faktisk selv synes, at han er meget mere eventyrlysten, end han egentlig er - så pas på med at skubbe ham for langt ud af hans komfortzone.
Foto: All Over Press
Krebsen: 21. juni – 21. juli
Skal du på en date med en krebs? Så skal du planlægge daten et sted, som han allerede kender godt eller et sted, som du ved, at han har været før. Krebsen har nemlig brug for velkendte omgivelser, før han kan føle sig godt tilpas og åbne sig op. En stille restaurant er sandsynligvis det bedste bud, især hvis der bliver serveret lækker mad, og restauranten har sofaer i stedet for hårde stole.
Sig til tjeneren, at i ikke vil forstyrres for meget, så din krebs har masser af tid til at finde sig til rette. Så bliver det også lettere for jer at få en følelsesmæssig forbindelse.
Foto: All Over Press
Løven: 22. juli – 22. august
Løven er det stjernetegn, der elsker drama mest, så på første date skal du tage ham i biografen eller teateret. Hvis du vælger at give ham hele oplevelsen med film, popcorn og sodavand, så skal du sørge for, at det er den nyeste film i skal se – og hovedrollen skal helst være en stor stjerne! Hvis du vælger at tage ham en tur i teateret, så er det vigtigt, at du finder det største show, der spiller lige nu!
Løven kan godt lide tæt befolkede steder, så uanset hvor du vælger at tage ham på en date, så skal det være et cool og travlt sted. Hvis han er meget flirtende – ikke kun med dig, men også med alle andre, som i kommer i kontakt med – så skal du ikke være bange for at vise en lille smule jalousi… Det kan løven nemlig godt lide.
Foto: All Over Press
Jomfru: 24. august – 23. september
Hvis du skal på en date med en jomfru, så skal du ikke planlægge noget stort eller prangende. Han kan nemlig ikke lide travle steder med meget larm. Tag ham i stedet med til et roligt sted, hvor han kan høre sine egne tanker. Mænd, der har jomfruen som stjernetegn, er meget praktiske, og de er højst sandsynligt ikke med på det, hvis du planlægger noget flamboyant – uanset hvor romantisk du selv synes, at det er.
Jomfruen er tegnet for sundhed, så invitér ham på en lækker restaurant, der serverer sund mad, eller tag med ham i fitness. Sørg for at give ham et par komplimenter, især for hans krop, så han hurtigt glemmer sin usikkerhed.
Foto: All Over Press
Vægten: 23. september – 22. oktober
Skal du på date med en vægt, så er omgivelserne for den perfekte date et kunstmuseum, et galleri eller en kunstudstilling. Vægten er nemlig det stjernetegn, der værdsætter kunstneriske udtryk mest. Du kan også vælge at invitere ham med på en kunstnerisk date, hvor I skal puste glas eller have fingrende smurt ind i ler. Han vil helt sikkert nyde at skabe noget med dig!
Du kan også prøve at tage ham med til det nyeste og mest trendy sted i byen, hvad enten det er en restaurant, en bar eller en park. Bare husk, at vægten godt kan lide en-til-en-opmærksomhed, så selvom i er omgivet af mennesker, skal du holde dine øjne rettet mod ham.
Foto: All Over Press
Skorpionen: 23. oktober – 21. november
Hvis du skal på date med en skorpion, så hold dig til steder med mørk belysning. Han er nemlig tiltrukket af mørke - så det er ikke på første date, at I skal mødes og nyde en solskinsfyldt strand. Skorpionen er ofte en natugle, så du kan sagtens planlægge daten sent. Han kan godt lide videnskab, så det er en god idé at invitere ham med på et museum – selvfølgelig helst når de fleste andre gæster er gået, så han kan være alene med dig. Skorpionen kan også godt lide den mørkere side af livet og tabubelagte emner, så hvis du kan finde et sted, hvor emnet er sex, død eller blod, så vil han helt sikkert blive glad!
Foto: All Over Press
Skytten: 22. november – 20. december
Skal du på date med en skytte, så skal du være klar til eventyr! Skytten elsker nemlig at være spontan, så selvom du har planlagt den helt store aften, skal du ikke blive ked af det, hvis planerne bliver ændret - hvis han vil noget andet, go with the flow…
Skytten elsker andre kulturer og lande, så tag ham med på en restaurant, der serverer eksotisk mad eller tag på en kort tur. Det er lige meget, om det er til et spændende sted i nærheden, eller om I hopper på et fly og krydser et hav – uanset hvad er skytten klar! Du kan også planlægge en ekstrem aktivitet, som skydiving !
Foto: All Over Press
Stenbukken: 22. december – 20. januar
Hvis din udkårne er en stenbuk, så skal du invitere ham på en helt traditionel date. En dejlig middag efterfulgt af en film, er nemlig helt okay for ham. Stenbukken kan ikke lide at blive skubbet ud af sin komfortzone, og han vil helst lave noget, som han allerede kender godt.
Derfor er det bedst at planlægge en date, der er normal for ham. Du skal helst ikke gøre noget, der er alt for skørt. Men hvis du kan tage ham til et middagsselskab, hvor der er mange succesfulde og vigtige mennesker, så vil du score nogle seriøse points!
Foto: All Over Press
Vandmand: 21. januar – 18. februar
Hvis du gerne vil tage vandmanden på den helt perfekte første date, så skal du sørge for at planlægge noget helt ukonventionelt. Dette tegn elsker nemlig at lave ting, der er usædvanlige eller anderledes end hvad han er vant til, så du kan sagtens skubbe ham langt ud af hans komfortzone. Vandmanden vil også være meget komfortabel til en afslappet parmiddag - for det meste fordi han gerne vil være venner med dig først…
Tag ham med til steder, der er miljøvenlige eller hvor I kan lave noget humanitært arbejde sammen, som fx at samle skrald, lave mad til hjemløse eller tag til en velgørenhedsmiddag.
Foto: All Over Press
Fisken: 19. februar – 20. marts
Hvis du skal på date med en fisk, så skal du vide, at mænd med dette stjernetegn er super romantiske – og din date vil helt sikkert sætte pris på alle dine romantiske idéer.
En middag med musik eller en gåtur på stranden – hånd i hånd, selvfølgelig – vil gøre ham mere end glad. Fisken er glad for vand, så se om du kan tage ham med til en restaurant med udsigt over havet. Fisken elsker også musik, så tag ham med til en koncert eller lok ham med ud at danse. Han er med på alt, så længe han er tæt på dig.
En sjov idé: Tag ham med i Zoologisk Have – fisken elsker nemlig dyr.
Læs også: ‘Bachelor’ er tilbage, og nu kan du være med