Hvorfor valgte du at sige ja til ‘Toppen af Poppen’?
“Jeg havde gjort mig nogle overvejelser omkring det, da jeg måske har søgt et lidt mere alternativt rum tidligere og kun har skrevet og udgivet på engelsk. Men fordi jeg har lavet min første plade på dansk, gav det ret god mening for mig at være på så stor en flade. For ved at have skiftet til det danske sprog har jeg turde gå mere ind i det rum, hvor flere har kunnet få mulighed for at høre musikken. Så da jeg blev spurgt, syntes jeg, det gav rigtig god mening.”

Hvorfor skiftede du til dansk?
“Lige inden corona lukkede alt ned, kom jeg hjem fra en tour, og så blev alt aflyst. Så lige pludselig havde jeg et helt år, hvor jeg ikke vidste, hvad der skulle ske, hvor udlandet var så langt væk, og verden virkede lille igen. Så jeg begyndte at sidde meget alene ved klaveret og skrive, og det var en ret stor åbenbaring. Og af en eller anden årsag var det danske tekster, der kom ud. Jeg tror, der var noget trygt og sikkert i det danske sprog, som jeg havde brug for i den periode. Det var noget med at vende hjem igen. Der var noget ved at skrive kun for sig selv og ikke for andre, der var helt magisk. Der var en frihed i det, og det havde jeg brug for.”

Foto: Emil Jakobsen

Soleima debuterede med singlen 'My Boi' i 2015.

Hvorfor havde du brug for det?
“Jeg tror, der er, fordi jeg tør være mere ærlig på dansk og røre ved nogle sider af mit følelsesliv, som ikke er de kønneste. Det ville jeg ikke kunne finde ud af på engelsk, så det var på en måde også en meget kærlig proces at være i for mig.”

Hvordan har det været at være med i ‘Toppen af poppen’?
“Det har været fedt. Det program handler om at finde ind til sine tanker om sit liv og sin sangskrivning og turde dele ud af nogle ting, som man ellers ikke ville. Sådan har det i hvert fald været for mig. I forbindelse med det så jeg nogle ting ved mig gennem andres fortolkninger, som jeg ellers ikke havde set. Nogle private ting. Så det kom bag på mig, hvor vild en oplevelse det var at være med. At møde de andre musikere og opleve musikken med dem. Det var en smuk oplevelse, hvor man får et helt syret bånd, som er vildt at opleve som voksen. Det er meget særligt.”

Hvordan var det at fortolke andres værker?
“Jeg har taget mere hårdt fat i andres værker ved at oversætte alle sangene til dansk. Bare det oversætte andres tekster er et hårdt greb, så jeg var meget spændt på at se, hvordan de tog imod det. Men det var et enormt kærligt rum, hvor folk virkelig gjorde sig umage med at behandle værkerne med respekt. Så det blev heldigvis taget virkelig godt imod af dem.“

Foto: Emil Jakobsen

Det første, fulde studiealbum fra Soleima udkom i 2020 med titelen 'Powerslide'.

Var der en særlig oplevelse, der gjorde et indtryk på dig?
“Der var en sang, der handler om at være blevet forældre – ikke kun igennem det smukke, men også gennem det svære og det grimme, som rørte mig meget, fordi jeg selv er blevet mor for nylig. Der er nogle grumme tjanser i forældreskabet som for eksempel at skulle fortælle sine børn om verdens uretfærdigheder. Og det ramte den lige ned i.”

Har du brugt dit nye moderskab i dit virke som musiker?
“Jeg blev gravid, mens jeg skrev pladen, og det har manifesteret sig i mange af sangene. Men jeg har brugt en sensitivitet, som jeg har fået adgang til på anden måde, end jeg troede, jeg ville. Det har måske været brugt lidt mere direkte end først tiltænkt. For der er jo nogle stereotyper i forhold til, hvordan man er kvinde som popmusiker, hvilket jeg er blevet mere opmærksom på nu. Der er for eksempel stadig en idé om, hvordan kvindelige musikere skal se ud, og hvor gamle de skal være. De blinde vinkler er stadig indlejret i os, men det er ikke altid bevidst, vi har de tanker. Så det er vigtigt at have samtalen om, hvordan man kan være popstjerne på mange måder. Kan man være med til at skubbe til det, så er jeg virkelig glad for at kunne være en del af det.”

Soleima er aktuel i programmet ‘Toppen af Poppen’ på TV2 og aktuel med ny single fra den 18. oktober.

Læs ogå

Kunst, bøger og musik

Iris Gold fik at vide, at hun var for meget: “Jeg skulle i virkeligheden bare være det, de andre var”

Denne artikel er en del af en serie om danskere i Paris, der fortæller om deres forhold til byernes by.

Jeg har drømt om at bo i Paris, siden jeg var helt ung. Min far er født og opvokset i Frankrig, så jeg er selv halv fransk. Derhjemme har han altid talt fransk til mig, og så har jeg svaret ham på dansk. Så da jeg flyttede til Paris for to år siden, var det en stor fordel, at jeg forstod sproget og kunne begå mig overalt, men det tog lidt tid, før jeg følte mig tryg ved selv at tale det.

Ugen efter jeg flyttede til byen, blev Frankrig ramt af total lockdown – i en grad så man skulle have en tilladelse for at gå ud at købe ind. I den første tid var det derfor bare min kæreste og jeg i en lille lejlighed.

Jeg bor i Battignolles i det 17. arrondissement, tæt ved Montmartre. Jeg tilbringer meget tid der og i det 9. arrondissement, som grænser op til mit nabolag. Det er et område, som har lidt af det hele: gode vintagebutikker, restauranter, hoteller og caféer og en god blanding af mange forskellige mennesker. Jeg har nok også en særlig tilknytning til det område, fordi det var dér, jeg altid boede, når jeg var i Paris for at arbejde, inden jeg flyttede hertil – især på Hotel Amour.

Jeg spiser ofte på Aux Deux Amis, som er en virkelig hyggelig og meget fransk restaurant. Indretningen er klassisk og smuk, de har god naturvin – og så serverer de den bedste tatar i byen.

Foto: Magnus Bach

Hvis jeg skulle vise venner rundt i Paris, ville jeg tage dem med i alle de store parker, både omkring Louvre og til Versailles. Men jeg ville også tage dem med på mit yndlingsloppemarked, der ligger udenfor byen i Saint-Ouen. eg besøger det næsten hver weekend. Det er nærmest en lille by i sig selv med uendeligt mange boder, hvor man kan købe alt fra møbler til tøj og mad.

Paris er en by, der lever om aftenen. I stedet for at lave mad derhjemme, går folk ofte ud og spiser og får et glas vin, også i hverdagene. Min kæreste og jeg spiser stadig klokken 18:30 eller 19, som man gør derhjemme, men mange parisere spiser først ved 21-tiden, og det giver en helt særlig stemning i byen, når man bevæger sig ud om aftenen.

Hver gang jeg er hjemme i Danmark, køber jeg masser af rugbrød med hjem. I Paris er det meget hvidt brød, pommes frites og vin, så jeg kan godt komme til at savne dansk mad. En anden ting, jeg savner, er kaffen i København. Mange tror, at man får god kaffe i Paris, men det passer ikke. Heldigvis har jeg fundet nogle små kaffebarer rundt omkring, som er lidt mere pricey end gennemsnittet, men hvor man til gengæld kan få havremælk i sin kaffe, hvis det er det, man vil.

Da jeg kom til Paris, blev jeg chokeret over, hvor mange hjemløse, man ser på gaden. Der er også hjemløse i København, men i Paris er det hele familier, som bor på gaden med deres små børn. Forleden var jeg nede og handle og så en kvinde sidde med et spædbarn i armen foran det telt, som de boede i. Det gør mig rigtig trist, og jeg ville ønske, at der blev gjort noget mere fra byens side for at hjælpe.

Min kæreste og jeg er blevet så glade for at bo i Paris, at jeg netop har solgt min lejlighed hjemme i København. Jeg kan godt se mig selv bo her i mange år frem, og det eneste, der ville kunne få mig til at flytte hjem, er hvis jeg får et barn. Ikke fordi jeg ikke kan lide idéen om at lade det vokse op i Paris, men fordi København bare er mere tryg og børnevenlig – i Paris er der ingen, der tør stille barnevognen fra sig. Men så ville jeg måske flytte tilbage hertil, når det var blevet lidt ældre.

Læs ogå

Kultur

Fotograf Rasmus Mogensen: “I Danmark har man tillid til hinanden og til systemet, men i Frankrig er det lidt, som om folk har givet op”