En gadget med tamagotchi-lyd, en god metaroman og naturlige produkter: Her er Caroline Sillesen favoritter

Min første kulturoplevelse husker jeg meget præcist. I 1999 rejste jeg med mine forældre og søskende Australien rundt i en autocamper i to måneder. Jeg var syv år, og Operahuset i Sydney slog benene væk under mig. Jeg har altid tegnet meget, og det var min første intuitive oplevelse af, hvordan arkitektur kan afspejle, hvad der foregår i bygningsværket; konstruktionen emmede af musik.

I de efterfølgende år kiggede jeg ofte i den bog om tilblivelsen af operahuset, min mor havde købt med hjem – den var fuld af tegninger og fotografier. Det var medvirkende til, at mine tegninger af huse ændrede sig. Nu var det ikke længere de klassiske med en sol, blomster, en firkant med dør, vinduer og et trekantet tag. Det var mere arkitektoniske og detaljerede landhuse inspireret af sommerferier i Italien.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, var jeg blevet kunstmaler. I mine spæde teenageår tjente jeg lidt penge på at lave kultegninger på bestilling – det var alt fra motiver af en kat, personalet i en tandlægeklinik til lærerstaben på mit gymnasium.

En gadget, jeg ikke kan leve uden, er en nøglering fra Tile, som jeg har fået af mine forældre. Den er opgraderet med Bluetooth, så jeg kan ringe til den fra min telefon. Det er sådan, jeg finder mine nøgler … dagligt … i en værktøjskasse eller andre umulige steder. Den udsender en tamagotchi-lyd, der giver minder tilbage til 1990’ernes virtuelle kæledyr, man havde ansvaret for at fodre, vaske og pleje. Det er en meget stressende og derfor virkelig effektiv lyd.

Den bedste gave, jeg for nylig har fået, er den smukkeste antikke sølvske med et hoved, der har små buer som et blomsterhoved. Og på bagsiden er der indgraveret et fint skelet-blad. Jeg har fået den af min veninde Rose Hermansen, som jeg har tegnestuen Atelier Axo med. Den har inspireret mig i arbejdet med selv at designe en ske. Tak, Rose!

Foto: Kavian Borhani

Den smukke antikke ske øverst til venstre har Caroline fået af Rose Hermansen, der er hendes partner i tegnestuen Atelier Axo.

Caroline Sillesen (f. 1992) er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i 2018. Sammen med sin partner Rose Hermansen driver hun tegnestuen Atelier Axo, der tegner bygninger, møbler og interiør. Caroline Sillesen står også bag smykkebrandet Corali. Hun bor i en lejlighed på Nørrebro sammen med sin kæreste Thomas Vogel, der også er arkitekt.

Når jeg har brug for inspiration, tager jeg et sted hen, hvor jeg ikke skal være produktiv. Jeg går en tur i Geelskov med min hund Otto eller kører til Skibby, hvor min kæreste Thomas (Vogel, red.), der også er arkitekt, og jeg har købt en sommerhusgrund. Her går jeg og plukker blomster, ja … er i nuet og lader tankerne flyde frit ind.

Når mine idéer har taget lidt mere form, låner jeg bøger om andre arkitekter og kunsthåndværkere på biblioteket. Jeg læser også en del poesi, især Inger Christensen. Hendes evne til at sætte ord på verden og samtidig efterlade små lufthuller til det uvisse er inspirerende. Det giver plads til ens eget perspektiv. Den sanselighed bruger jeg i arbejdet med mine smykkekollektioner. I andre af hendes digte eksperimenterer hun med matematiske regler. I samlingen ’Alfabet’ forbinder hun det latinske alfabet med Fibonacci-talrækken. Det er ren ingeniørvidenskab og taler ind i mit arbejde som arkitekt.

Foto: Kavian Borhani

Allerede som barn tegnede Caroline huse.

Min livret er altid den samme. Morgenmad i sengen. En bolle med smør og ost, en kop kaffe og hvis jeg er heldig et glas æblejuice. Det serverer min kæreste hver morgen, og jeg er meget taknemmelig!

Skønhedsproduktet, jeg igen og igen bruger, er fra Athena Hewetts Monastery. Hun bruger sin mormors gamle naturopskrifter, og de virker! Attar Floral Repair Concentrate er en æterisk oliefri balm, der giver sund hud og dufter fantastisk; hybenfrø, hasselnød, jasmin, indisk rose. Og så er den fuld af vitaminer. Jeg sparer glædeligt op til alle hendes produkter.

Foto: Kavian Borhani

Monastery er grundlagt af Athena Hewett – og hun bruger sin mormors gamle naturopskrifter.

Mine ikoner er begge arkitekter. Kazuyo Sejima fra den Tokyo-baserede tegnestue SANAA har stor betydning for mit eget virke. Jeg var så heldig at arbejde for hende i New York, og hun står som et ikon, når det gælder renhed i arkitektonisk forstand. Det er enkelhed på højeste plan, og hun står bag nogle af de vildeste bygningsværker over hele verden – som alle forener kunst og arkitektur. Den schweiziske arkitekt, Peter Zumthor, har en helt unik detalje- og materialeforståelse. Han kan om nogen få arkitekturen til at passe ind i naturen. Det er nørderi på højt plan. Hans bygninger kunne lige så godt være tegnet for 100 år siden som i dag. De er på tværs af alle tider – og meget sanselige.

På min ønskeliste er der kun én ting. Det er at få bygget det sommerhus i Skibby, som Thomas og jeg har tegnet i fællesskab – alt lige fra tagrende til dørhåndtag. Mit højeste ønske er at spare nok op til at bygge i 2023 og holde et brag af en indflytterfest året efter.

Caroline Sillesen har samen med sin kæreste Thomas Fogel tegnet deres 87 kvadratmeter store sommerhus.

I værkstedet er min hund Otto altid med. Ligegyldigt om det er på tegnestuen, træværkeller smykkeværkstedet. Ham kan jeg ikke arbejde uden. Det er nok en underdrivelse at sige, at jeg elsker ham meget højt.

Den bedste duft i verden er et fjernt minde – fra tiden før corona. Min lugtesans kan desværre stadig ikke opsnappe duften efter, at det lige har regnet i skoven.

Det første jeg gør, når jeg træder ind på mit værksted, er at åbne vinduet og sige godmorgen til de andre. At hilse ordentligt på hinanden er vigtigere end at begynde dagen med at svare på e-mails.

Foto: Ritzau Scanpix

Blyantskitse af Jes Fomsgaard. Skulptur af Mads Hilbert.

Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er min havetraktor, en MTD-silvertrack med seks gear og kopholder. Jeg havde ikke set det komme, men jeg finder det næsten meditativt at slå græsset i Skibby.

Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Tokyo, hvor Rose og jeg skal se arkitektur af SANAA, Tadao Ando og en række andre japanske arkitekter, spise god mad og ikke mindst rejse rundt og lære den japanske konserveringsmetode yakisugi. Vi har været heldige at få legater til rejsen, så vi kan tage os god tid og fordybe os i den traditionelle facadebeklædningsteknik, man også kan bruge i møbeldesign.

Foto: Kavian Borhani

Caroline Sillesen har selv tegnet de fleste af møblerne i lejligheden på Nørrebro.

Favoritrummet i vores lejlighed er stuen med vægtil-væg-reolen, som jeg har tegnet. Det er vores bibliotek, hvor bøger, skitser og personlige ting er samlet. Det er her, at alle skattene er gemt.

Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er sten. Masser af sten. Dem har jeg samlet på, siden jeg var 10 år gammel. Så samlingen er stor – og en del af den er gemt væk på loftet. Det er mere erindrings- og venskabskapsler end souvenirs. De minder mig om venner, jeg savner, eller steder jeg har været. Jeg har sten fra mange dele af verden, i alle former og farver. Jeg bruger lang tid på at finde lige den sten, der kendetegner det landskab, jeg er i. Både i konkret og overført betydning.

Foto: Kavian Borhani

Væg-til-væg-reolen, som er tegnet af Caroline, er et skatkammer af kunst, litteratur og minder.

De bedste bøger, jeg har læst, er Italo Calvinos ’Invisible Cities’ og ’If on a Winter’s Night a Traveler’. Den sidste er en metaroman; en roman om en roman. Læseren og forfatteren læser den samme bog, der er bygget op som en masse små historier, der væves ind i hinanden i flere lag og tider. Det kan lyde svært, men er det ikke. Det er en bog, som giver læseren lyst til at give slip og tage livet, som det kommer. Den kan jeg læse igen og igen.

I mit køleskab er der altid grøntsager og noget at lave dip af.

En kunstner, der hænger på min væg, er Jes Fomsgaard. Jeg har en lille blyantskitse og drømmer om at få et af hans større kuppelværker.

Foto: Kavian Borhani

Nøglering med lyd og bøger af Italo Calvino.

På repeat hører jeg ’Night Perfume’ af Oqbqbo og CTMs album ’Babygirl’.

Bedste tøjkøb er en Lanvin-blazer som jeg købte i Tokyo i 2017.

Min favoritfarve er brun. Den bruger jeg til mange ting. Og Otto er også brun.

Foto: Kavian Borhani

Margielas Mary Jane Tabi-sko er blandt favoritterne.

Projekter, jeg arbejder på nu, er et hus, vi tegner på Atelier Axo. I Corali er jeg ved at færdiggøre et bestiksæt, der er inspireret af Karen Blixen. Sammen med værker af andre kunsthåndværkere skal det udstilles på Rungstedlund i foråret 2023.

I år vil jeg prøve at holde lidt fri. Det skal jeg øve mig på.

Foto: Kavian Borhani

Smykker fra Corali, som Caroline stiftede i 2017.

Læs ogå

Islandsk duftbutik, den perfekte hue og en makaber podcast: Her er Mads Nørgaards favoritter

Upcoming københavner-festival annoncerer verdenskendt artist som hovednavn

Det var med hovednavne som blandt andre Leon Bridges, Liam Gallagher, The National og Slowdive, at festivalen Syd for Solen i sommeren 2021 for første gang kunne åbne portene for spændte gæster i Søndermarken. 

Og trods enkelte børnesygdomme som lange madkøer og et massivt skybrud på sidste dag, som ingen desværre kunne forhindre, så blev den lille festival i de grønne og frodige omgivelser langt hen ad vejen en stor succes.

Så stor en succes, at festivalen også vender tilbage næste år med tre dages musik den 8., 9. og 10 juni 2022. Og nu melder arrangørerne bag klar med det første, store hovednavn.

Det er nemlig det amerikanske indiefolk-band Bon Iver, ledt af forsanger Justin Vernon, hvis seneste album ‘I, I’ fra 2019 blev nomineret til en Grammy i 2020 til prisen Årets Album. Han vil gæste festivalen torsdag.

Bon Iver er særligt kendt for hittet ‘Skinny Love’ fra det anmelderroste album ‘For Emma, Forever Ago’ fra 2008. Bandet har også samarbejdet tæt med Taylor Swift på hendes albums ‘Folklore’ og ‘Evermore’ fra 2020, hvor de er featuring på numrene ‘Exile’ og ‘Evermore’. 

Bon Iver er dog ikke det eneste navn, som festivalen har annonceret til næste års program.

Blandt de andre navne er pakistanske Arooj Aftab med deres meditative og poetiske musik, mens også danske Bremer/McCoy, der vil spille sommeraftenen op med deres fordybelsesjazz, er på programmet.

Der vil blive annonceret flere navne i løbet af den kommende tid, mens billetsalget for alle dags- og partoutbilletter også forventes annonceret inden længe.

Billetsalget til torsdag sættes i salg onsdag den 16. november 2022 klokken 10.00 via Billetlugen.dk.

Læs ogå

Iris Gold fik at vide, at hun var for meget: “Jeg skulle i virkeligheden bare være det, de andre var”

Hollywood-stylist Veneda Carter viser ny bryn-trend – og den er endnu mere vovet end de andre

Nok er det øjnene, der bliver tildelt den prominente rolle som vinduerne til sjælen. Men så må øjenbrynene være døren til vores personlige stil.

I hvert fald efter at dømme ud fra de seneste tendenser, der har udsat vores øjenbryn for en hel del gennem året.

De laminerede bryn har efterhånden været populære blandt mange kvinder. Men så meldte de tynde bryn fra 90’erne og 00’erne atter sin ankomst, takket være blandt andre Bella Hadid, til stor skræk for dem, der selv var bannerførere for dem dengang.

Så kom de såkaldte bleached brows, der blev gjort populære af blandt andre Julia Fox, og som gjorde siden sin sejrsgang på TikTok. En tendens, der på mange så ud som om, at brynene var helt usynlige. 

Nu har den tidligere danske model og celebrity-stylist Veneda Carter, der tidligere har været stylist for Kim Kardashian og Kanye West, så taget sit bryn-game til et nyt niveau, som meget vel kunne blive den næste store beauty-tendens.

I et af sine seneste Instagram-posts viser den danske stjerne-stylist nemlig sine nye bryn, hvor der er barberet to sirlige striber af det ene bryn og skaber det, nogle måske ville kalde fartstriber.

Hun er dog langt fra den eneste, der har ladet sit bryn splitte for nylig.

For på TikTok er tendensen, selvfølgelig, også blevet enormt populær. Hashtagget #slitbrow har i skrivende stund har over 10 millioner visninger med videoer med folk, der både bruger barbermaskiner til at opnå looket, mens andre går mere kreativt til værks og skaber slit brows, uden at barbere dem, men med brow gel og concealer.

 

Læs ogå

Ny trend erstatter tynde øjenbryn med noget endnu mere markant – og Bella Hadid og Doja Cat har dem allerede

Bridget Jones-forfatter med overraskende udmelding: Der er mere på vej

Det er 21 år siden, at man første gang kunne opleve Renée Zellweger i rollen som den klodsede men målrettede singlekvinde Bridget Jones i filmen “Bridget Jones’ dagbog”.

Det afslører forfatteren, der står bag bøgerne og klummerne om Bridget Jones, som filmene er baseret på.

I et interview med Radio Times fortæller hun, at hun arbejder på et manuskript til en fjerde film.

“Ja, jeg arbejder på det, og jeg håber virkelig, det vil ske. Hver film, der er blevet lavet, er et mirakel. Det er virkelig svært at få filmene til at ske og gøre dem gode. Men jeg vil elske at se den på skærmen, fortæller forfatteren til Radio Times“.

 

 

Foto: Mega

En fjerde film er endnu ikke endeligt bekræftet, men forfatteren håber på et gensyn med den elskede karakter.

De tre film “Bridget Jones’s Dagbog”, “Bridget Jones: På Randen af Fornuft” og “Bridget Jones’s Baby” har været utroligt populære og har foruden Renée Zellweger haft Colin Firth, Hugh Grant og Patrick Dempsey på rollelisten.

Vi er næppe de eneste, der krydser alt hvad, vi har for, at en fjerde film med vores allesammens yndlingskarakter Bridget Jones er på vej. 

Denne artikel er første gang bragt på Billed-bladet.dk. Dette er en redigeret version. 

Foto: Mega
Foto: Mega
Foto: Mega
Læs ogå

17 nye julefilm- og serier, du skal se i år

Premiere på ‘The Crown’ sæson 5: Se alle billederne fra den røde løber

Onsdag den. 9. november 2022 er Netflix-serien ‘The Crown’ sæson 5 endelig tilgængelig verden over på Netflix – en sæson, der har været længe ventet af fans over hele verden.

Hypen omkring serien har eksisteret siden det blev offenliggjort, at serien fik en femte sæson og derfra har billeder af Elizabeth Debicki i rollen som Prinsesse Diana, de første billeder fra serien og traileren til den nye sæson kun fået spændingen til at stige endnu mere.

 

 

 

For en kort stund blev forhåbningerne om seriens premiere i november 2022 dog sat midlertidigt på pause, da produktionen bag ‘The Crown’  besluttede at holde en pause i optagelserne efter nyheden om dronning Elizabeths død torsdag den 8. september 2022. Produktionen bekræftede dog hurtigt efterfølgende, at det ikke ville få betydning for den planlagte premiere i november. 

Som optakt til seriens officielle premiere på Netflix blev der onsdag den 8. november afholdt verdenspremiere i The Theatre Royal Drury Lane i London, hvor alle seriens skuespillere var tilstede.

Se alle skuespillerne fra ‘The Crown’ sæson 5 på den røde løber nedenfor.

Foto: Ritzau Scanpix

Elizabeth Debicki, der har rollen som Prinsesse Diana i 5. sæson af 'The Crown'

Foto: Ritzau Scanpix

Claudia Harrison, der har rollen som Prinsesse Anne i 5. sæson af 'The Crown'

Foto: Ritzau Scanpix

Dominic West, der har rollen som Kong Charles III (i serien Prins Charles) i 5. sæson af 'The Crown'

Foto: Ritzau Scanpix

Gillian Anderson, der har rollen som den britiske premiereminister Margaret Thatcher i 5. sæson af 'The Crown'

Foto: Ritzau Scanpix

Imelda Staunton, der har rollen som Dronning Elizabeth II i 5. sæson af 'The Crown'

Foto: Ritzau Scanpix

Lesley Manville, der har rollen som Prinsesse Margaret i 5. sæson af 'The Crown'

Foto: Ritzau Scanpix

Marcia Warren, der har rollen som Dronning Elizabeth The Queen Mother i 5. sæson af 'The Crown'

Foto: Ritzau Scanpix

Olivia Williams, der har rollen som Camilla Parker Bowles i 5. sæson af 'The Crown'

Timothee Sambor og Teddy Hawley, der har rollerne som Prins Harry og Prins William i 5. sæson af 'The Crown'
 

Foto: Ritzau Scanpix

Elizabeth Debicki, Timothee Sambor og Teddy Hawley

Læs ogå

Se de nyeste billeder: Så meget ligner ‘The Crown’-skuespiller prinsesse Diana

29 par fra film, der får dig til at tro på kærligheden

Der er noget helt særligt ved at se kærligheden mellem to mennesker udvikle sig på skærmen, og nogle skuespillere har en helt særlig evne til at få amorinerne til at skyde gnister gennem lærredet.

Uanset om der er tale om komedier, drama, tragedier, historiske stykker eller fantasy, suges vi gang på gang ind i indviklede, dramatiske og helt fantastiske kærlighedshistorier, hvor skuespillernes talenter virkelig får lov at folde sig ud. Og nogle gange endda ender med, at de bliver kærester i virkeligheden.

Nogle skuespillere høster priser for deres optrædener, og andre vil for altid tid blive huske for netop den rolle, og det uforglemmelige fiktive par, de var en del af.

Her er 29 par, hvis kemi var så ægte, at mange håbede på, at de ville finde sammen i virkeligheden. Og selvom det ikke er tilfældet for alle, får de dig uanset hvad til at tro på kærligheden.

Læs ogå

11 film du skal se, hvis du trænger til en tur til Paris

Mica Oh nægter at deltage i debatten i de traditionelle medier: “Jeg gider slet ikke debattere de her emner med mænd, hvide eller heteroseksuelle”

Det kan være ubarmhjertigt at blande sig i den offentlige debat, men for nogle er kampen for at gøre en forskel så vigtig, at de ikke kan lade være. Vi har talt med fire debattører, der på hver sin måde sætter dagsordenen – her er det underviser og konsulent Mica Oh. 

Jeg bruger kun mine egne platforme og ikke medierne. Det er et meget bevidst valg. Når man er en marginaliseret og minoriteret person, der rammer ind i flere skæringspunkter, er det meget udfordrende at være i den offentlige debat.

Noget af det første, jeg meldte ud, da jeg begyndte at udtale mig om dilemmaer som race og køn, var, at jeg ikke er debattør eller influencer, men underviser og formidler. Det gjorde jeg, fordi jeg slet ikke ser de her emner – racisme, kvinders krop, homoseksualitet, kønsdilemmaer – som noget, der er til debat. Af samme grund er min platform på Instagram ikke et debatforum, men en undervisningsportal.

Jeg gider slet ikke debattere de her emner med mænd, hvide eller heteroseksuelle. Det er derfor, jeg har valgt at tage kontrol over, hvor jeg lægger mine ord ud. Jeg kan ikke kontrollere, hvem der deler eller kommenterer, men jeg kan kontrollere tonen blandt dem, der kommenterer hos mig. Og tonen skal være god. Hvis ikke den er det, har jeg det privilegie, at jeg kan sige farvel.

Det er en hård samtale, når snakken falder på racisme, for uanset hvor strukturelt funderet og konstrueret racismen er, går den ind og påvirker vores følelser. Og selvfølgelig findes der idioter alle vegne, men jeg tror ikke på, at der er nogle, der har lyst til at være racistisk. Det er blinde vinkler, der gør, at folk kommer til at sige racistiske ting, og det er dem, jeg gerne vil fjerne. Men det kan godt være skræmmende for nogle at læse eller tale om, og det kan være ubehageligt at blive konfronteret med ens egen racisme.

Foto: Kavian Borhani

Jeg er en sort, lesbisk, queer kvinde, der har valgt at arbejde med de områder, jeg udlever. Det havde jeg ikke regnet med, men med alderen og med tiden er mit private liv og mit arbejdsliv smeltet sammen. Jeg arbejder med queer-perspektiver, og jeg er queer. Jeg underviser i antiracisme, og jeg er sort. Mine personlige erfaringer og min rationelle, teoretiske viden er smeltet sammen. Jeg kan ikke tage mig selv ud af ligningen, når jeg står som konsulent eller underviser og formidler de her diversitetsbegreber.

Mit arbejde er blevet mit liv, og mit liv er blevet mit arbejde. Prisen har været stor. Det er den, vi minoritetspersoner betaler, når vi stikker næsen for langt frem. Jeg har fået dødstrusler, og det gør jeg stadig. Jeg har fået tæsk i min egen opgang af to hvide mænd, der brugte n-ordet og sagde kælling flere gange. Jeg har prøvet at blive uretfærdigt tilbageholdt af politiet, mens de hvide mennesker fik lov til at gå. Jeg tror ikke, jeg som menneske ville kunne blive ved, hvis ikke det var, fordi jeg ikke ser det som en byrde, men som en forpligtelse og en nødvendighed. Når der er en debat derude, der også gælder ens eget narrativ, er der ikke nogen pris, der er for stor.

Mica Oh, 47 år, er uddannet musiker og har undervist på Rytmisk Musik Konservatorium. I dag arbejder hun som konsulent, og via virksomheden Bravespace – som hun har grundlagt – underviser hun i antiracisme, intersektionel feminisme og kønsdiversitet. Hun hjælper blandt andet Copenhagen Fashion Week med at blive mere inklusiv.

Min familie og mine forfædre, som havde lænker på arme og fødder, betalte prisen uanset hvad. De havde ikke noget valg. Det har jeg, og det er nok det største privilegie, jeg har. Jeg går i deres fodspor, og jeg underviser i den virkelighed, sorte mennesker lever i, og som mange hvide mennesker ikke kender til. Det føles som en forpligtelse.

Jeg håber, at det arbejde, jeg laver nu, kommer til at resonere i unge mennesker, der har samme queer-position eller hudfarve som jeg selv. Jeg vil gerne inspirere dem til at turde leve deres liv, også selvom det bliver svært. Vi er her jo stadigvæk, vi forsvinder jo ikke, bare fordi de her ting – i mit tilfælde dødstrusler og vold – sker. Jeg er jo stadig queer og stadig sort, uanset om jeg udtaler mig i debatten eller ej.

Læs ogå

Zar Amir Ebrahimi måtte flygte fra Iran som 26-årig: “Jeg tror, at det reddede mig”

Maria og Camilla satte gang i et politisk jordskælv: “Vi har set hinanden være ekstremt pressede, vi har gået til psykolog sammen”

Det er to år, en fældet overborgmester og en valgkampsudskrivning siden, vi sidst sad sådan her.

Dengang: I sofaen en om ikke fåmælt så i hvert fald afmålt Maria Gudme, regionsrådsmedlem for S og kvinden, der stod frem i Jyllands-Posten og fortalte om den daværende overborgmester Frank Jensens krænkelser.

I en stol ved siden af sad Camilla Søe, Public Affairs-konsulent og medlem af Venstre, hun fulgte med i interviewet, klar til at byde ind, tilbyde en hånd, være en både fysisk og mental støtte til kvinden, der trods modsatte partifarve var blevet en veninde.

Maria Gudme lukkede armene om sig selv og fortalte, at seriekrænkernes tid var forbi. Okay så.  

Dagen efter vores interview gik Frank Jensen af, og to år fulgte hvor der, hvis man spørger Søe og Gudme, blev ændret på helt fundamentale forståelser af, hvordan mænd og kvinder kan og får lov til at agere i politik.

Og hvilket de, får man indtryk af, når man læser deres nye bog, har været mere end instrumentelle for. Ikke så lille en bedrift endda, og så er rammen ligesom sat.

Nu sidder vi i en sofa i Indre By midt i en valgkamp, og Maria Gudme nåede lige (lige!) at blive opstillet som folketingskandidat i Lyngby for Socialdemokraterne. På hendes facebookvæg siger folk tillykke.

Søe og Gudme har fulgt hinanden tæt de seneste to år. Efter Sofie Linde pustede liv i, hvad der ellers herhjemme havde været en lidt død sag med sin tale til Zulu Comedy Galla, begyndte de at tale sammen om deres oplevelser.

For de havde også oplevet den, sexismen, den fandtes ikke kun i mediebranchen, deres arena, politik, var også søbet ind.

Sammen med Freja Fokdal og Sigrid Friis, begge Radikale Venstre, gik de i gang med at samle vidnesbyrd om kvinders oplevelser med krænkelser i politik i et anonymt google dokument.

Oplevelserne gik fra sexistiske kommentarer over berøringer til deciderede overgreb. De fire kvinder skrev et debatindlæg i Politiken om, at sexisme, befamlinger og overgreb også var virkeligheden i politik. 322 politisk aktive kvinder skrev under.

Bevægelsen EnBlandtOs var født.

–  Det, vi har kæmpet for, handler om basale frihedsrettigheder. Derfor skal vi også insistere på, at det er en fælles kamp, og at der skal være en større solidaritet i at gå ind i ligestillingsdebatten, siger Maria Gudme i dag.

Vi er samlet, fordi Gudme og Søe er aktuelle med debat/erindrings/håndbogen Feministisk Kampskrift – Mod, Magt og MeToo.

Maria Gudme og Camilla Søe

Camilla Søe er 31 år, public affairs-konsulent hos Geelmuyden Kiese og medlem af venstre. Hun var en af initiativtagerne til #EnBlandtOs, en bevægelse, der kæmper for et opgør med sexisme i politik.
Maria Gudme 33 år og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Hun er medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden, men pt på orlov.
Har sammen skrevet bogen Feministisk kampskrift – Mod, Magt og MeToo.

Hvor blev vreden af?

Og det er da også en ret forsonende bog, den rækker ud til alle: de yngre, de ældre, cheferne, bestyrelsesmedlemmerne, dem, har overskredet andres grænser, dem, der gerne bare vil gå på arbejde uden at få overskredet egne grænser. Fædrene, der måske har svært ved at forstå, hvorfor deres døtre råber op – og om hvad.

Da jeg læste bogen, tænkte jeg, at I inviterer alle med. Og jeg tænkte også: hvorfor fanden er I ikke mere vrede?

Camilla Søe smiler.

– Nu har vi været vrede meget lang tid, og mens vi skrev, blev vi enige om, at det også skulle være en håndsrækning til nogle af dem, der har haft svært ved at forstå den her debat.

Foto: Marie Hald

Maria Gudme følger op:

– Vrede har 100 procent været det, der har været med til at drive os. Men hvis vi skal kunne holde til det, bliver det også nødt til at være på et niveau, hvor det er med til at ændre noget, og hvor vi har noget håb i debatten. Det er rigtig nemt at være vred hele tiden, men vi kommer ikke videre, hvis vi ikke også indgyder noget håb. For der er også sket en forandring de seneste to år, som gør os håbefulde.

Og håbet er der. Det kommer, når de ser på de yngre generationer, der allerede er ude at kæmpe deres egne kampe. Det kommer, når mandlige kollegaer kommer og snakker med dem ved kaffeautomaten og er nysgerrige, selv om de ikke helt forstår projektet.

Håbet er der, når der bliver vedtaget politiske aftaler, der skal beskytte medarbejdere mod krænkelser. Det vender vi tilbage til.

Loyaliteten ligger altid hos den anden

De fandt sammen i årene i ungdomspolitik. Og de sidste to år har cementeret det venskab. De har holdt sammen, fordi sagen var vigtigere end politiske forskelle. Der er ellers forskelle nok, f.eks.:

Kvoter i bestyrelser (Maria Gudme er for, Camilla Søe imod)

Retten til at bære og forsvare sig med peberspray (Søe er for, Gudme imod)

Mette Frederiksen (Gudme er for, Søe er imod)

– Vores venskab er bygget på andet, end at vi skal være enige om alting. Og heldigvis er vi løbet tør for kræfter i kampen på skift, siger Camilla Søe.

Foto: Marie Hald

Hun sammenligner det at gå ind i #MeToo debatten med at stille sig alene ud på en planke og ikke helt vide, om man kan svømme, hvis man falder i.

Så er det vigtigt at kunne kigge sig tilbage over skulderen og se, at der står nogen, som er klar til at blive våde.  

Maria Gudme og Camilla Søe bestemte sig tidligt for, at deres loyalitet først og fremmest lå hos hinanden og hos andre kvinder, der havde oplevet grænseoverskridende adfærd i politik. Ikke hos hverken Venstre eller Socialdemokratiet.

“Vi har set hinanden i de mest sårbare og vrede øjeblikke”.

– Maria Gudme

– Vi har også været ude at kritisere vores egne partier, når det har været passende, og det er klart, det er noget du bliver lidt flosset i kanterne af. Det bliver du ikke populær på. Og det har vi kunnet mærke hver især, men på skift, siger Camilla Søe.

– Det her med at være loyale overfor hinanden er i virkeligheden meget skrøbeligt. Camilla kunne sagtens gå ud og futte mig af med alt det, hun ved, men det gør hun ikke. Vi har set hinanden i de mest sårbare og vrede øjeblikke, siger Maria Gudme, inden Camilla Søe afbryder:

– Ja, jeg tror nærmest ikke, der er den afkrog af hinanden, vi ikke kender. Vi har set hinanden være ekstremt pressede, vi har gået til psykolog sammen.

Et sted er deres fortælling dog grundlæggende forskellig: Maria Gudme satte navn på sin krænker, hun fortalte både i nærværende medie og mange andre, at den tidligere overborgmester Frank Jensen til et politisk arrangement havde lagt sin hånd på hendes lår.

Camilla Søe fortalte om sexistiske kommentarer på Borgen, men ikke hvem der havde sagt dem.

Maria, har kritikken ramt dig hårdere, fordi du satte navn på?

– Ja, det er jeg overbevist om. Lige så snart jeg gik ud og nævnte et konkret navn, blev jeg gjort rigtig sårbar. Jeg kunne mærke, hvordan jeg blev en offentlig skydeskive. Der kom jo så også en hård konsekvens dengang.

At Frank Jensen gik af?

– Ja. jeg blev et ansigt på, at vi bare gerne vil have, at det er det, der skal ske.

Foto: Marie Hald

Inden hun gik ud med historien, besluttede hun, at skulle hun gøre det, skulle hun gøre det ordentligt. Så skulle hun svare på de bløde spørgsmål og de hårde. Stå der, når kritikken haglede ned. Og det gjorde den. Og det gør den stadig.

– Du kan jo se det i kommentarsporene, når medier har skrevet om min opstilling. Der er stadig folk skriver “Har vi nu ikke hørt nok fra hende?” og “Har hun ikke bare brug for en mand?”. Jeg tør ikke tænke på, hvordan jeg ville have haft det i dag, hvis vi ikke havde haft det fællesskab, siger hun.

Camilla, du gik ikke ud og satte navn på en krænker. Nogen vil måske sige, du valgte den nemmere vej. Hvad tænker du om det?

– Man kan godt sætte navn på, uden at man gør det i offentligheden. Jeg gjorde det til mit partis ledelse.

“Det skærer mig simpelthen i nerven som en rusten kniv, når jeg ser journalister gengive fortællingen om hånden på låret”.

– Camilla Søe

For hende handler det om, hvorvidt der enten er en grovhed i krænkelserne, der gør, at vedkommende slet ikke skal være repræsenteret i Folketinget, eller at hun har viden om, at vedkommende krænker igen og igen.

Men, siger hun, uanset hvordan du vælger at kæmpe imod, vil du blive kritiseret.

– En af dem, der har taget de ultimativt største tæsk, er Lotte Rod, som var den første, der fældede en krænker. Hendes eftermæle er stadig, at det var en hånd på et lår, og det skærer mig simpelthen i nerven som en rusten kniv, når jeg ser journalister gengive fortællingen om hånden på låret. Der var jeg ved ikke hvor mange personalesager, og det har Morten Østergaard også selv indrømmet.

Modige ofre

I mange år blev man nemt til “hende feministen”, hvis man talte om ligestilling i politik, fortæller Maria Gudme. Men det er som om, noget har rykket sig på den front.

Der er blevet flere, der er “hende feministen”. Det er ikke så ensomt et sted at stå og råbe op fra mere.

De oplever begge, at de seneste års diskussioner om ligestilling og krænkelser har rykket ved noget. Både i forhold til, hvordan vi taler om det, men også i form af konkrete politiske tiltag.

I marts landede en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som indeholder en række initiativer, som skal forhindre krænkelser på arbejdspladsen.

Aftalen lægger blandt andet vægt på et tydeligere arbejdsgiveransvar og større vægt på troværdige partsforklaringer samt en hævelse af godtgørelsesniveauet i sager om grov seksuel chikane.

Det er, siger Maria Gudme, en stor sejr.

– Det er så vigtigt, for vi er blevet skudt i skoene, at vi bare har kunnet sidde oppe i vores elfenbenstårn på Christiansborg og pege på en masse ting, men for os har det virkelig handlet om politisk forandring. Trepartsaftalen kommer til at have betydning, uanset hvilket job man har. Sådan nogle resultater vil vi gerne se flere af.

De ser også tendenser til, at ansvarsplaceringen har ændret sig. I starten talte vi meget om, hvad ofre for grænseoverskridende adfærd selv kunne gøre for at forhindre det – noget, Camilla Søe og Maria Gudme også selv har bidraget til.

De har grinet af jokes, fyldt ølflasken med vand til arrangementer i ungdomspartierne og advaret andre unge kvinder om, hvilke mænd der opførte sig grænseoverskridende til fester. De bærer selv et ansvar.

– At være offer har for mig været noget, jeg skulle lave sjov med, for at kunne være i det. Jeg jokede med, at det var da også klamt. Det var en overlevelsesmekanisme, men det er jo det mindst bæredygtige overhovedet.

De ved godt, at de begge har været en del af en kultur, hvor det har været svært at sige: jeg har oplevet noget ubehageligt, jeg er et offer for sexisme, jeg er et offer for – for nogens vedkommende – overgreb, fordi de har været aktive i politik.

I bogen prøver de at tage offerbegrebet tilbage og tale om offermod i stedet for offerskam.

– Vi har kunnet sige til hinanden “Det er enormt stærkt at sige, man er offer for sexisme eller krænkelser. Det er enormt stærkt, at du tør tage et så sårbart mærkat på dig og stå ved det. Det er stærkt at sige, at det er ikke noget, jeg har gjort mig selv til, det er noget, jeg er, fordi en anden har gjort noget ved mig,” siger Maria Gudme.

Camilla Søe fortæller, hvordan offerbegrebet har trange kår på højrefløjen.

– Jeg har på fornemmelsen, at man på højrefløjen har det svært med offerbegrebet, og at man som kvinde helst vil se sig selv som stærk, siger hun.

– Det er helt fundamentalt i den liberale tankegang, at man er sin egen lykkes smed, og det abonnerer jeg også på langt hen ad vejen. Men jeg mener også, at helt grundlæggende, borgerlig anstændighed er, at vi tager vare på dem, som ikke kan tage vare på sig selv.

Og så snart der er et magtforhold, siger hun, så snart, der er en, der kan hyre eller fyre, en lærer, der kan give gode eller dårlige karakterer, eller en mere erfaren politiker, der kan hjælpe et yngre politisk talent med at blive opstillet, ja så er der en part, som kan have sværere ved at tage varer på sig selv, hvis den anden krydser en grænse.

Foto: Marie Hald

Maria byder ind.

– Problemet er at når der har været så individuelt fokus på at du skal være stærkt, du skal sige fra, så ligger ansvaret ovre hos offeret og det er enormt tungt, siger hun.

De ser dog begge en tendens til, at det ansvar langsom flytter sig over mod ikke bare den, der udøver sin magt forkert, men også ledere, der lader det ske eller ikke gør nok for at forhindre det.

Camilla Søe nævner sagen i DanBred, en virksomhed som Landbrug & Fødevarer ejer halvdelen af. Her havde en række kvindelige ansatte oplevet krænkende adfærd fra den administrerende direktør.

Hele mellemlederstanden protesterede, men direktøren fik lov til at blive siddende. Da historien kom frem i medierne, måtte hele bestyrelsen gå af.

– Jeg synes, det er en kæmpe, kæmpe vigtig udvikling at det også har en konsekvens ikke at gøre noget. Der er simpelthen sket et paradigmeskift, hvor det er gået fra kun at være offerets problem at løse til nu at være ledelsens, siger Camilla Søe.

– Det skal simpelthen være en dårlig forretning at have en sexistisk kultur, siger Maria Gudme.

– Vi kommer jo til at vælge det fra. Vi gider ikke være på sådan nogle arbejdspladser.

Denne artikel blev første gang bragt på femina.dk

Læs ogå

Katherine Diez: “Vi diskuterer, hvor lidt kvinder har på på arbejdspladsen i stedet for at diskutere, hvor lidt de stadig får i løn”

Cher, Halle Bailey og Kylie Jenner: De vildeste kjoler fra CFDA Awards

Endnu en aften, endnu en rød løber. I hvert fald hvis man er kendis og var i New York mandag aften, hvor årets CFDA Awards blev uddelt.

Den prestigefyldte pris hylder amerikansk mode med en række priser som blandt andre ‘Årets Designer’ og ‘Årets Talent’.

En af de nye priser, der blev givet første gang i år, var ‘Innovationsprisen’, der gik til Kim Kardashian for sit shapewear-brand SKIMS. Andre af aftenens vindere var blandt andre Lenny Kravitz, der modtog særprisen ‘Fashion Icon Award’, og stylist Law Roach, der har været stylist for blandt andre Anne Hathaway, der vandt ‘Stylistprisen’. 

I samme anledning var der selvfølgelig også skruet helt op for den røde løber, hvor kendte stjerner som Cher, Kendall Jenner, Katie Holmes og Gigi Hadid dukkede op i vilde looks og smukke kjoler. Og selvom der officielt ikke var noget krav om farvevalget, så var det igen den sensuelle, sorte farve, der for mange gæsters vedkommende var det store hit.

Samtidig tog stjerner som Julia Fox, Vanessa Hudgins og Kerry Washington også lingeri-tendensen til sig og brugte det pyntede undertøj som en synlig del af deres looks.

Se mange flere af aftenes bedste øjeblikke på den røde løber herunder.

Foto: Ritzau Scanpix

Kylie Jenner

Foto: Ritzau Scanpix

Julia Fox

Foto: Ritzau Scanpix

Sangerinden Cassie

Foto: Ritzau Scanpix

Kendall Jenner

Foto: Ritzau Scanpix

Lenny Kravitz

Foto: Ritzau Scanpix

Ashley Graham

Foto: Ritzau Scanpix

Kris Jenner

Foto: Ritzau Scanpix

Kim Kardashian

Foto: Ritzau Scanpix

Cher

Foto: Ritzau Scanpix

Vanessa Hudgins

Læs ogå

LACMA Gala 2022: Se de bedste looks på den røde løber

Foto: Ritzau Scanpix

Khloé Kardashian

Foto: Ritzau Scanpix

Model Precious Lee

Foto: Ritzau Scanpix

Katie Holmes

Foto: Ritzau Scanpix

Amanda Seyfried

Foto: Ritzau Scanpix

Skuespiller Halle Bailey

Foto: Ritzau Scanpix

Christina Ricci

Foto: Ritzau Scanpix

Janelle Monae

Foto: Ritzau Scanpix

Natalia Bryant

Foto: Ritzau Scanpix

Stylist Law Roach

Foto: Ritzau Scanpix

Gigi Hadid

Læs ogå

Dua Lipa, Margot Robbie og Jessica Chastain: Her er de flotteste looks på den røde løber i november

Foto: Ritzau Scanpix

Makeupartist Raisa Flowers

Foto: Ritzau Scanpix

'Sex and the City'-skaber Candace Bushnell

Foto: Ritzau Scanpix

Skuespiller Keke Palmer

Foto: Ritzau Scanpix

Kerry Washington

Foto: Ritzau Scanpix

Tiktoker Addison Rae

Læs ogå

Barbie-feberen raser: Se alle kendisserne, der har taget den pink stil til sig

Strikdesigner Sophia Khaled: “Jeg elsker, når folk er anderledes. Det smukkeste er, når man står ved, hvem man er”

Gennem sit design udforsker Sophia Khaled sine følelser. Hun vil gøre plads til den uperfekte og magiske virkelighed, hvor alting ikke er poleret og pænt.

Sophia har tidligere manglet nogle at spejle sig i, og hun følte sig konstant forkert i sin opvækst og splittet mellem to kulturer. Men gennem magiske objekter og en drømmende virkelighed, fandt hun sit sprog i at tegne og lave tøj.  

Nu er hun i blandt de fire finalister i ‘Wessel & Vett Fashion Prize 2022‘, som bliver afholdt den 9. november 2022.

Siden august har Sophia Khaled været under mentorskab hos designer og guldsmed Sophie Bille Brahe og CEO for smykkevirksomheden Sophie Bille Brahe, Anne Sofie Møller, og nu er den 29-årige designer klar til vækste sit brand og dele sit budskab i endnu højere grad. 

Foto: Kavian Borhani

Hvordan ser man mennesket Sophia i dine designs – og hvor finder du inspiration?

“Jeg laver tøj, fordi det er min ventil. Det er nærmest livsnødvendigt for mig at udtrykke mig og fortælle de historier, jeg gør, gennem de ting, jeg laver. Det er mit sprog og min måde at fortælle, hvem jeg er. For jeg var meget længe om at lære at begå mig blandt andre mennesker, men når jeg kan kommunikere igennem mine værker, føler jeg mig fri og ofte også forstået”. 

“Jeg er inspireret af farver, stemninger og dualitet. Jeg læste engang et sted, at i alle vellykkede værker er der en dualitet; det gode mod det onde, det sarte mod det hårde, det dystre mod det sjove. Det er jeg enig i. En ensidig historie er flad og uinteressant. Jeg elsker at mixe alle mulige ting. Scener fra gyserfilm, popkulturelle fænomener, vintage fund og ud fra det skabe mine egne universer”. 

Foto: Kavian Borhani

Hvad driver dig som designer?

“Jeg har lidt et problem med autoriteter. Jeg har også altid haft lyst til at vise, hvordan man også kunne gøre og ruske lidt op i systemet. Med al respekt for branchen, så føler jeg, at jeg vil kunne gøre en forskel og komme med noget andet. Det er min drivkraft, og jeg vil altid gøre mit allerbedste, så andre kan forstå det, jeg prøver at sige. 

Jeg elsker virkelig mode, og hvordan man kan fortælle historier, der bliver en del af folks liv. Fordi man tager tøj på og lever et liv i det. Jeg vil gerne lave genstande, man har lyst til at beholde for evigt og passe på som små skatte.”

Hvordan synes du, at modebranchen gør plads til diversitet og repræsentation? Og hvad der gøres mere af?

“Jeg synes virkelig, at der er sket meget på kort tid. Vi ser et mere mangfoldigt billede af, hvad skønhed er. Jeg elsker, når folk er lidt “grimme.” Det er det smukkeste, når man står ved, hvem man er. Men moden kan også blive lidt overkarikeret for at få en pointe igennem. Jeg er ikke sikker på, jeg har svaret, men jeg gør mig ret mange tanker omkring emnet”. 

“At navigere i modeindustrien er en konstant balance mellem at spille spillet, følge reglerne og at ville skabe noget nyt. Du er så afhængig af dit netværk, og det gør dig sårbar. At være brun, anderledes og samtidig kritisere modeindstrien er ikke muligt. Du bliver nødt til at vælge dine kampe”. 

“Men jeg synes, det er svært. For moden handler om at sælge en drøm. Og den kommercielle del af moden har indvirkning på, hvordan hele branchen benytter sig af “diversitet” som en måde at sælge på. Ligesom greenwashing. Det er jeg ret allergisk overfor. Måske skal folk i branchen være bedre til at spørge sig selv, hvorfor de træffer et valg, i stedet for bare at gøre det, fordi alle andre også gør”.

Foto: Kavian Borhani
Foto: Kavian Borhani

Hvad ville du sige til dit yngre selv og andre yngre kvinder, der drømmer om at starte eget brand/modebrand? 

“Du skal nok finde din vej, hvis du leder længe nok og ikke giver op. Husk, at hvert et bump på vejen er en kæmpe gave, for det er der, du lærer mest. Stol på din intuition og lær at slip kontrollen. Der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Og du behøver ikke gøre som andre, bare fordi de har fået kommerciel succes”.  

Foto: Kavian Borhani
Foto: Kavian Borhani

Kan du fortælle lidt om, hvordan det var at blive nomineret til the ‘Wessel & Vett Fashion Prize’ 2022? 

“Jeg blev ringet op af et ukendt nummer, så jeg tog den ikke. Men da jeg opdagede, at det var Nina (bestyrelsesmedlem i Wessel & Vett Fonden, Nina Wedell-Wedellsborg, red.) begyndte min puls at stige kraftigt. Sker det her virkelig? Det, at være nomineret, har virkelig været den vildeste læring og er meget taknemmelig for at være blevet indstillet”. 

“Hver nomineret har fået en mentore tilknyttet. Mine mentorer er designer og guldsmed Sophie Bille Brahe og CEO i smykkevirksomheden, Anne Sofie Møller, som jeg har mødtes med hver anden uge sammen med min Design Assistant Helene og min egen CEO, Sofie Isolde. Vi har en delt passion for design og dét at stå ved, hvad vi skaber. På kort tid har vi knyttet et bånd, som jeg værdsætter utrolig højt. Det er altid en gave at lære fra nogle, der ved mere end en selv om noget, man gerne vil mestre. For mig har det været et trygt og sikkert rum, hvor de har heppet på mig, men hvor jeg også kan fejle for at blive bedre”. 

Foto: Kavian Borhani
Foto: Kavian Borhani

Hvad vil det betyde for dig at vinde ‘Wessel & Vett Fashion Prize’ 2022? 

“Alt! Det ville være livsændrende”.

Læs ogå

Chili Dia blev topmodel ved et tilfælde: “Jeg har ikke på nogen måde noget, der minder om en hverdag”

Kim Kardashians ’flip-bun’ er sæsonens bud på frisuren, der kun tager 5 minutter at sætte

Du kender helt sikkert begrebet ’less is more’. Og for én gangs skyld er det tilfældet med Kim Kardashians seneste go-to frisure, som er så enkel, at de fleste kan være med.

Siden sensommeren har det været klart for de fleste, at Kim Kardashian og hendes stylist Chris Appelton har forsøgt at få ’the wet filp-bun’ til at slå igennem. Og det er til dels også lykkedes.

Frisuren er i al sin enkelhed en skrabet, stram hestehale, der i sidste loop gennem elastikken kun er trukket halvt igennem, så det skaber en hybrid mellem en knold og en hestehale. Og resultatet er – sjusket som det end måtte lyde – overraskende cool, på den skødesløse måde.

Kardashians go-to hårartist, Chris Appleton, der også har celebre fans som Jennifer Lopez og Dua Lipa, har udtalt, at en almindelig knold godt kan virke for seriøs, hvor den flippede version er mere afslappet.

Foto: Ritzau/Scanpix

Hårartisten forklarer desuden, at det er altafgørende, hvor knolden sidder: Den skal nemlig sidde på højde med øjnene så den virkelig fanger blikket.

For selv at skabe looket, er alt du skal bruge en teksturspray, en bredtandet kam, en hårelastik og eventuelt lidt voks eller bryn-gel.

Red håret igennem og spray rødderne med lidt teksturspray, og red derefter håret stramt tilbage med den bredtandende kam, gerne så man kan fornemme kammens baner, så looket ikke ser for ’pænt’ ud.

Placer en hestehale på linje med øjnene og træk håret igennem indtil sidste gennemtrækning, hvor du kun fører håret halvvejs gennem elastikken, så det er halvt nede, halvt oppe.

Fang eventuelle fimrehår ved at vende en ren brynbørste i lidt voks eller bryg en klar bryn-gel og træk de løse hår ind til hovedet med den lille børste. Et voila!

Foto: Ritzau/Scanpix

Kim Kardashians ’flip-bun’ er med andre ord en frisure, alle kan genskabe. Og det, sammenlagt med det chikke resultat og den minimale tidsindsat, er det en frisure, vi er absolut fan af.

Få looket med disse produkter: 

1
Foto: PR

Texture Spray, 'Bedroom Hair', Kevin Murphey

2
Foto: PR

Bredtandet kam, Mason Pearson

3
Foto: PR

Brow-gel, 'Clear', Kenny Anker

Læs ogå

Den helt stramme knold hitter: Med populært produkt fra TikTok får du den nemt selv

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

4
Foto: PR christopher esber bluse

Jeg er ret begejstret for den Australske designer Christopher Esbers sexede snit og markante detaljer.

Bluse, Christopher Esber,  3.440 kr.

5
Foto: PR cos skjorte

Skjorte, Cos, 650 kr.

6
Foto: PR frankie shop bukser

De her jakkesætsbukser har et superflatterende snit, og vil være cool med et par retro-sneakers og en t-shirt.

Bukser, Frankie Shop, 1.700 kr.

7
Foto: PR adidas sneakers

Sneakers, Adidas, 760 kr.

8
Foto: PR laura lombardi øreringe

Cute til en chunky strik til hverdag, eller prikken over i´et til dit festlook.

Øreringe, Laura Lombardi, 1.190 kr.

9
Foto: PR loewe taske

Taske, Loewe, 11.550 kr.

10
Foto: PR rotate top

Jeg er på udkig efter en festtop, og denne vil være cool til et par løse jeans.

Top, Rotate Birger Christensen, 3.700 kr.

11
Foto: PR agolde jeans

Jeans, Agolde, 2.160 kr.

12
Foto: PR division bomberjakke

Jeg drømmer om at tilføje en cool bomber til min efterårsgarderobe, og 'Split Jacket' fra Division er godt bud.

Bomberjakke, Division, 2.900 kr.

13
Foto: PR by far sandaler

Mules, By Far, 2.600 kr.

Læs ogå

Korsetter, bh’er og underbukser: Historien bag trenden, der dominerer gadebilledet, catwalken og kendisserne