Guide: Her er de 8 bedste julekalendere til dig, der ikke kan lide chokolade

Selvom det måske kan være svært at tro, at der findes nogle, der ikke kan lide chokolade, er det alligevel tilfældet for flere, inklusiv undertegnede, der langt hellere vil forkæles på anden vis.

I juletiden kan det dog være svært at styre udenom chokoladen, hvis du også er vild med daglige gaver i form af julekalendere. For her er det ofte chokoladen, der fylder og forsøder juledagene.

Heldigvis er der dog jule- og adventskalendere derude, der byder på langt mere – og langt bedre ting – end chokolade. Om så du er til lækre skumfiduser, velduftende produkter eller lækkert legetøj til gode stunder med dig selv.

Herunder har vi samlet otte af de bedste julekalendere til dig, der helst undgår chokoladen og vil have mere ud af dine julegaver.

1
Foto: PR

Elsker du vingummi, men vil gerne opleve en ny version af den søde snack, er luksusversionen fra danske Wally & Wiz perfekt til adventshyggen. 

Adventskalender, Wally & Whiz, 379 kr.

2
Foto: PR

Få nogle af årets bestsellere og beauty-favoritter fra luksus-webshoppen Net-A-Porter, der har samlet lækre produkter til hele 25 dage.

Julekalender, Net-a-Porter, ca. 2.000 kr.

3
Foto: PR

Gør julen lidt sødere for dig og/eller din partner i soveværelset med adventskalenderen fra Peech, som byder fire nyheder, der lægger op til lækker afslapning og nydelse.

Adventskalender, Peech, 995 kr.

4
Foto: PR

En af de godter, der for mange hører til i julen, er skumfiduser i enten varm chokolade eller ristet på åben ild. Er du en af dem, så er gourmetversionerne fra The Mallows måske lige noget for dig.

Julekalender, The Mallows, 300 kr.

5

Gør noget godt for dig og din vinterhud, og forkæl dig selv med vegansk hudpleje og makeup med adventskalenderen fra Ecooking. 

Adventskalender, Ecooking, 550 kr.

6
Foto: PR

Gå all-in på en luksushverdag i julen med julekalenderen fra Dior, der indeholder alt fra dufte og hudplejeprodukter til makeup og duftlys.

Julekalender, Dior, ca. 3.640 kr.

7
Foto: PR

Er du vild med te, er julekalenderen fra det legendariske tehus A.C. Perchs lige noget for dig. Der er flere versioner, der alle sammen indeholder de fineste æsker og den lækreste te.

Julekalender, A.C. Perchs, ca. 475 kr.

8
Foto: PR

Med den populære  adventskalender fra 'I Love Beauty' kan du selv bestemme, hvad prislejet skal være, ligesom du kan komme med personlige ønsker til, hvad du drømmer om at finde i kalenderen.

Skræddersyet adventskalender, I Love Beauty, fra 500 kr.

Læs ogå

17 nye julefilm- og serier, du skal se i år

Kom med hjem til Bea Fagerholt: “Alle grinede af mig, fordi jeg insisterede på at have hvide sofaer, som jeg altid har haft, efter vi fik børn”.

Bea Fagerholt, medstifter af moderfællesskabet To The Moon, Honey. Bor sammen med sin kæreste, Taus Abildgaard, kreativ direktør i Drive Studios, og deres børn, Frank på 5 år og Woody på 3 år i en herskabslejlighed på 200 kvm på Østerbro.

Da Bea Fagerholt og hendes kæreste for syv år siden flyttede ind i herskabslejligheden på Østerbro, var den ikke ny for hende. De overtog den nemlig efter Bea Fagerholts mormor, og lejligheden havde på daværende tidspunkt været i familiens eje i 50 år. Hun havde haft sit eget værelse hos mormoren, da hun var barn, det samme værelse som havde været hendes mors, og som i dag er familiens kombinerede vaskerum og walk in-closet.

Så kærligheden til lejligheden eksisterede allerede, da den skulle gøres til bolig for Bea Fagerholt og hendes kæreste og siden deres to drenge, der i dag er henholdsvis fem og tre år. Derfor gav de kun lejligheden en nænsom istandsættelse, hvor de satte i stand, men ikke lavede om.

De ville bevare de originale snit og detaljer, der udgør en del af charmen, og den største forandring var, at de satte et nyt køkken ind, da det gamle ikke fungerede optimalt.

“Det vigtigste for mig er, at mit hjem er hyggeligt og funktionelt. Men når det er sagt, har jeg også en vis æstetik, som er gennemgående. Alt, jeg har i mit hjem, er noget, jeg har taget stilling til, og som betyder noget for mig, og jeg lever efter parolen “buy cheap, buy twice”. Hvis jeg ikke har råd til det, jeg rigtig gerne vil have, vil jeg hellere undvære. Det er jeg vokset op med, og derfor har jeg altid gået efter kvalitet og langtidsholdbare ting. Men mit hjem er også en samling af ting, jeg har fundet på forskellige loppemarkeder, DBA og auktionshuse, som jeg flittigt følger,” fortæller Bea Fagerholt.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

LIVET MÅ GERNE SES
For Bea Fagerholt er hjemmet hendes base og det sted, hun holder allermest af at være. Derfor går hun går op i, at det spiller, også i forhold til børnenes behov. Et eksempel er en legekrog i køkkenet, hvor børnene kan lege, mens de voksne laver mad. I det hele taget skal der være plads til liv i hjemmet, og det betyder, at alt kan – og skal – kunne tåle at blive brugt i det liv, de gerne vil leve, omgivet af de ting, de holder af.

“Alle grinede af mig, fordi jeg insisterede på at have hvide sofaer, som jeg altid har haft, efter vi fik børn. Men altså, alt betræk tages af og vaskes, og så går det nok, også med en plet eller to. Min kæreste og jeg indgik tidligt en pagt om, at alt skal bruges, og at vi ikke gider at stresse over det,” siger Bea Fagerholt, som selv er vokset op med møbelklassikere i sit barndomshjem og på den måde fået ind med modermælken, at man gerne må kunne se, at tingene rent faktisk bliver brugt.

“De fleste af vores møbler er af naturmaterialer, som jeg synes kun bliver pænere med tiden og patinaen. Der er heller ingen, der skal tage skoene af i vores hjem – vi har altså en støvsuger og gør rent. Gulvene er over 100 år gamle, og jeg tror nok, der har været fester, og folk har gået på dem med sko på, og de er stadig flotte.”

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Køkkenet satte Bea og hendes kæreste ind, da de overtog lejligheden. Elementerne er fra Ikea med autolakerede fronter og greb fra Københavns Møbelsnedkeri. ”Vi havde ingen penge, da vi havde købt lejligheden, og det her var det bedste og billigste køkken, som har fungeret virkelig godt.” Vitrineskabet er fra Ikea og autolakeret.

OPBEVARING ER KING
Udover de herskabelige indslag som stuk, sildebensparket og fyldningsdøre er noget af det første, man lægger mærke til ved Bea Fagerholts hjem, at der er luftigt og ryddeligt – ikke mindst i betragtning af, at hun har to små (rodende) børn.

“Haha, jeg har da også ryddet op, inden I kom,” griner hun og afslører hemmeligheden bag al den orden. “Det gælder om at have nok opbevaringsplads, og at alt har en bestemt plads. Vi har gjort meget ud af og brugt meget tid på at finde et system, og det er lettere sagt end gjort. Det er stadig work in progress, men jeg er nået så langt, at det nu tager mig max 20 minutter at rydde hele huset op, selv om det flyder med legetøj og huler i alle rum,” siger Bea Fagerholt, der er taknemmelig for lejlighedens dybe, indbyggede skabe i gangen, som er blevet suppleret af en stor snedkerbygget reol med skabe nederst i spisestuen og klædeskabe i børneværelse og walk in-closet.

Selvom Bea Fagerholt ved, hvad hun kan lide og køber for at beholde, er hendes hjem alligevel i evig forandring og udvikling. For eksempel er hele lejligheden lige blevet malet i nye farver.

“Farver i min verden er ikke pangfarver, men douce og afdæmpede lyse toner, som alligevel giver noget stemning og indramning af et rum. Vi har for første gang også valgt farver til lofter og stuk – det føltes dristigt, men jeg er vildt glad for det.”

Desuden har parret sidste efterår købt sommerhus, hvilket har gjort lejligheden til en udpræget hverdagsbase, og så tager de på landet i weekenden.

“Da vi overtog sommerhuset, gav vi lejligheden en ‘hovedrengøring’ på møbeldelen og fik ryddet rigtig meget ud og op. Vi elsker livet på landet, men nyder også at komme ind til lejligheden, når vi ikke har været der et par dage – det er lidt som at blive nyforelsket i sit hjem.”

Se flere billeder fra Bea Fagerholts bolig herunder: 

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Den sikre smag kommer ikke fra fremmede. Den enkle lysestage er tegnet af Bea Fagerholts far, Nils Fagerholt, der var arkitekt og professor i industrielt design, og stammer fra barndomshjemmet. Tehætten er fra Skall Home. T.v. Jakke fra Babett, ballerinaer fra Chanel. Maleriet er af den amerikanske kunstner Linda Levit.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Vue fra stuen ind i spisestuen. Væggene er malet i farven Sommersne fra Jotun, mens lofterne er malet med Ammonite fra Farrow & Ball. Den gule lænestol er fundet på auktion hos Bukowskis, puden er fra Karmo Shop. Billedet over stolen har hængt i Beas barndomshjem, maleriet til venstre er af Christian Rex van Minnen.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Sofaen fra Kalejdoroom fungerer, trods sin hvide farve, fint med små børn, fordi betrækket kan tages af og vaskes. Puderne er fra Heim, sofabord i sten fra &tradition.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Den store reol i spisestuen har Bea designet sammen med snedker Dan Madsen fra Nørrebro Snedkerservice for lidt over tre år siden. Egentlig ville Bea have den malet i en latte-beige nuance, men hendes mor udfordrede hende til at vælge en mere iøjnefaldende farve. ”Jeg lå søvnløs på Læsø, mens malerne var i gang herhjemme, men jeg blev så glad for resultatet.” Det smarte ved skabene nederst i reolen er, at man kan gemme alt fra stearinlys og farvegrej til servietter ud af øjesyn, men lige ved hånden.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Bag ved sofaen i stuen har Bea og hendes kæreste deres arbejdsbord, Poul Kjærholms PK55. Messingpendlen fra Anour var det første, parret købte, da de flyttede ind i lejligheden, fordi ”den er så sindssygt flot”.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Med to små børn gælder det om at vide, hvad der virker, og beauty-rutinen er hurtig og effektiv. Her Bea Fagerholts favoritter, bl.a. tørbørste fra Karmameju, hårbørste fra Mason Pearson og Hydra Serum samt Body Oil fra Honey, som Bea Fagerholt og hendes makker, Liv Winther, selv har skabt i To The Moon, Honey

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Badeværelset står stort originalt. Da Bea var lille, havde mormoren indbygget badekar, som blev skiftet ud med en almindelig bruser. ”Men jeg ville have badekar, og med hjælp fra Aquadomo blev alt målt op på millimeteren, og vi fik plads til både vask, badekar og brusesektion.”

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

I det, der engang var Beas mors værelse og senere Beas værelse hos mormor, har Bea og hendes kæreste indrettet et kombineret vaskerum og walk in-closet. Elementerne er, ligesom i køkkenet, fra Ikea sprøjtemalede fronter og greb fra Københavns Møbelsnedkeri.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Soveværelset er for nylig blevet malet i farven Pink Soon fra File Under Pop. Sengegavlen er en kollektionsprøve, det lille sølvspejl er fundet i en antikhandel. Sengebordene, som er speciallavede i støbejern, stod oprindeligt bag sofaen i stuen, men passer nu passer perfekt på hver side af sengen, efter de udvidede den til en 2-mandsseng, fordi deres yngste altid kom ind i løbet af natten.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Frank på 5 år og Woody på 3 år deler værelse – eller rettere værelser, for i stedet for, at de sover hver for sig, har de et legeværelse og et soveværelse, hvor der ifølge Bea er ”en hyggelig sovesalsstemning”, når der skal læses godnathistorie og puttes. Selv om der er skruet en anelse op for farverne, harmonerer børneværelserne med resten af boligen.

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Tapetet er fra Tapet-Cafe, som Bea faldt for, da hun var gravid med Frank. ”Jeg elsker væg til væg-tæppet, som er blødt og dejligt at ligge og lege på – og lydløst, når man går på det.”

Foto: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Beas to sønners legeværelse er gjort fint med plakater fra To The Moon, Shop og bøger og legetøj i reolerne, der er malet samme farve som væggen. Loftlampen er fra Isamu Noguchis Akari-serie.

Læs ogå

Se Line Dalgaards fine bolig: “Æstetik er vigtig, men jeg vil ikke gå på kompromis med det hjemlige og rare”

Se billederne: Royal Copenhagen præsenterer årets juleborde

For 59. år i træk åbner Royal Copenhagen traditionen tro dørene til deres julebordsudstilling i deres butik på Amagertorv i København. 

Temaet for årets juleborde er ‘En fortryllet jul’, hvor seks kreative personligheder med udgangspunkt i deres personlige drømme, minder og tanker for julen har skabt hver deres bud på årets julebord med service fra Royal Copenhagen.
 

De seks personer, der står bag årets juleborde er kunsthistoriker og forfatter, Bente Scavenius, manuskriptforfatter, TV-vært og restauratør Adam Price, designer Søren Le Schmidt, multikunstner og kogebogsforfatter Frederikke Legaard og  kunstnerduoen Vang Stensgaard.

Du kan selv opleve årets juleborde hos Royal Copenhagen i deres flagskibsbutik på Amagertorv 6 i København fra fredag d. 11. november til den 31. december 2022. 

Se billederne af årets smukke juleborde nedenfor. 

Multikunstner og kogebogsforfatter Frederikke Legaard om julebordet ‘Min julefrokostdrøm’:

”Jeg ville gerne skabe rammerne til den julefrokost, jeg allerhelst selv ville inviteres til. En der er intim og festlig med venner, og som er en pause fra alt det traditionelle julemad med familien. De to ting er hyggelige og julede på hver sin måde, og jeg holder lige meget af alle juletraditioner”.

Foto: PR
Foto: PR

Designer Søren Le Schmidt om sine 2 juleborde: ‘En perfekt uperfekt jul’:  

”Ordet julestress er ikke en del af den danske ordbog, og det synes jeg er lidt interessant, for det er et ord som alle kender, og alle på en eller anden måde kan relatere til,” fortæller Søren Le Schmidt, som har gjort julestressen til tema for sit julebord. Sammen med sin hustru Nikoline, er de for halvandet år blevet forældre til tvillinger, og julestress er derfor en uundgåelig præmis, men ifølge ham kan den også være magisk. Den er nemlig en del af den transformation, der finder sted, når roen indfinder sig d. 24. december, og alt alligevel flasker sig, fortæller Søren. 

Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR
Foto: PR

Kunstnerduoen Vang Stensgaard, Anja Vang Kragh og Mia Stensgaard, om deres julebord ‘En livsnyders juletabernakel’:

”Julens efterfest er fortryllende. Det hele er blevet sendt af sted, og man kan nyde at der er plads og tid til at gå tur, sove lur og spise rester.” Sammen har de lavet en julekabine med plads til en langstrakt tabernakel. Det er iscenesættelsen af et kompakt leverum, der skal forene julens ophøjede og forfinede ritualer med plads og tid til både fest og  afslapning, fortæller Anja og Mia. 

Foto: PR
Foto: PR

Manuskriptforfatter, TV-vært og restauratør Adam Price om sit julebord ‘Vildmarksjul’;

”Hvis man skulle trylle sig et vildt sted hen til jul, så ville jeg gerne teleportere mig selv og mine gæster med op til et telt, hvor man kunne høre vinden suse over de grønlandske vidder lige ude for teltdugen, og bålet der knitrede, og så skulle der selvfølgelig dækkes op med mormors porcelæn”.

Foto: PR
Foto: PR

Kunsthistoriker og forfatter Bente Scavenius om sit julebord: ‘Jul i Venedig’

”Jeg holder meget af at holde julen og samle mine børn og børnebørn. Jeg dækker selv bordet og laver alt maden fra bunden,” fortæller Bente Scavenius. Bentes julebord skifter tema fra år til år, men juledugen er altid den samme. Den har Bente købt på et marked i Rom, og den blev inspiration til hendes julebord. 

Foto: PR
Foto: PR
Læs ogå

Interiørstylist Cille Grut: ”Man skal gøre sig umage med at dække sit bord”

Katy Perry genskaber ikonisk Britney Spears-look fra 2001

Onsdag den 9. november 2022 blev der afholdt Country Music Association Awards, hvor stjerner som Jessica Chastain og Katy Perry var at spotte på den røde løber og til prisuddelingen senere på aftenen. 

Hvor Jessica Chastain var iført en klassisk kjole fra Gucci med fine blonder- og broderidetaljer i sort og blå, havde Katy Perry ikke blot ladet sig inspirere af den populære 00’er-trend, der ses overalt i modebilledet lige nu, men også et helt særligt outfit fra 2001. 

For du husker med garanti billedet af Britney Spears og Justin Timberlake fra American Music Awards i 2001, hvor det – dengang populære Hollywood-par – mødte op den røde løber i matchende denim-looks fra top til tå. 

Et øjeblik, der har skrevet sig ind i modehistorie-bøgerne, og som er mere relevant nu end nogensinde før, fordi det både har alle de 00’er-referencer, man kan ønske sig, men også på grund af sammensætning af denim på denim, som også er blevet en populær trend igen. 

Foto: Ritzau Scanpix

Til Country Music Association Awards 2022 var Katy Perry iført en korset-top med bare skuldre og en choker med perler og diamanter, som 1:1 lignede det, Britney Spears havde på i 2001. 

Hvor Britney Spears havde lang, oversized denim-nederdel på, havde Katy Perry opdateret det ikoniske 00’er-look med et par baggy-jeans og en stor sløjfe ved hoften. Men ligheden er vist stadig ikke til at tage fejl. 

Foto: Mega

Katy Perry

Læs ogå

Den lange denimnederdel er tilbage – og Gigi og Bella Hadid viser, hvordan du styler den

Skønhedsredaktionen: Her er sæsonens 9 bedste parfumer

Fra sort peber og røgelse til duften af gyldent rav og bløde rosenblade. Sæsonens bedste dufte er landet. Og timingen er god, for det er oplagt at gå de mørkere tider i møde med en ny, frisk, delikat eller krydret parfume. Og så er det også et oplagt gaveønske – og en gave, der holder til langt ind i det nye år. 

Og apropos holdbarhed så sørg for at komme parfumen på velfugtet hud, for at få den til at holde sig længst muligt på huden. Smør dig derfor gerne ind i en (uparfumeret)bodylotion, inden du sprayer duften på.

Herunder finder du ni af de dufte, vi helst sprayer med netop nu.

9
Foto: PR Chloé

Sprød
Frisk egetræ flirter med økologiske roser og ren neroli 
'Rose Naturelle Intense', Chloé, 50 ml, 885 kr. 

10
Foto: PR Dior

Blød
Efterårsbuket af grønne og hvide roser, magnolia og jasmin.
'J’Adore Parfum D’Eau', Dior, 50 ml, 810 kr. 

11
Foto: PR Gucci

Glad
Bløde jasminblomster, frisk mandarin og sandeltræ.
'Flora Gorgeous Jasmine', Gucci,  50 ml, 810 kr. 

12
Foto: PR YSL

Krydret
Safran, gylden honning og syrlig ingefær. 
'Libre Le Parfum', Yves Saint Laurent, 30 ml, 590 kr.

Læs ogå

Skønhedsredaktionen guider: 6 ansigtsmasker, der har imponeret os på det seneste

13
Foto: PR Zarkoperfume

Frugtig
Grønne pærer og solmodne blommer tilsat sandeltræ.
'Youth', Zarkoperfume, 100 ml, 825 kr.

14
Foto: PR Lancome

Sød
Bløde rosenblade, jasminblomster og musk. 
'Idôle Nectar', Lancôme, 50 ml, 620 kr. 

15
Foto: PR viktor & rolf

Sensuel
Cremet vanilje og jasminblomster med et pift af sprød fennikel. 
'Good Fortune', Viktor & Rolf, 50 ml, 770 kr.

16
Foto: PR Aesop

Dyb
Røgelse, sort peber og cedertræ.
'Eidesis', Aesop, 50 ml, 1.300 kr

17
Foto: PR Prada

Dristig
Overdådige blomster og varmt rav.
'Paradoxe', Prada, 50 ml, 740 kr. 

Læs ogå

Skønhedsredaktionen guider: 5 læbepomader der både plejer og giver farve

25 dansescener fra film, vi kan se igen og igen

Du kender det sikkert. Du er helt opslugt af en film, som med et bliver endnu bedre, når karaktererne bryder ud i dans.

Uanset om der er tale om deciderede dansefilm, eller fortællinger, der overhovedet ikke har noget med dans at gøre, er det svært ikke at bevæge sig bare lidt med og blive totalt forført, når musikken sætter i gang og hofterne begynder at svinge taktvis fra side til side.

Nogle gange, som i ’Shall We Dance’ og ’The Wedding Planner’ er dansen (begge gange en tango, og begge gange med Jennifer Lopez) en forførelsesakt, der slår gnister, mens film som ’Billy Eliot’, ’Save The Last Dance’ og ’Step Up’ bruger dansen som kulminationen på en dannelsesrejse.

Og så er der naturligvis også episke gruppedanse og ’dance-offs’, som vi ser i både ’Grease’, ’She’s All That’, ’13 snart 30’ og ’Slumdog Milionaire’, der får jazz-hænderne til at simre og får det til at jappe i fusserne efter selv at lære en rutine.

Nedenfor har vi – i vilkårlig rækkefølge – samlet de 25 bedste danscescener fra film; fra det legendariske løft i ’Dirty Dancing’ til den twistede ikon-scene fra ’Pulp Ficton’ og svedige mænd i ’Magic Mike’. 

1. Pulp Fiction, “Dance Scene”

2. Romy and Michele’s High School Reunion, “Time After Time”

3. Grease, “Hand Jive”

4. Save the Last Dance, “Final Dance”

5. Billy Elliot, “Dancing For Dad”

6. Moulin Rouge, “Tango de Roxanne”

7. Love Actually, “Jump (For My Love)”

8. Risky Business, “Old Time Rock and Roll”

9. Dirty Dancing, “(I’ve Had) The Time of My Life”

10. Black Swan, “Full Transformation”

11. Flashdance, “What a Feeling”

12. Magic Mike XXL, “Pony”

13. Saturday Night Fever, “Staying Alive”

14. Shall We Dance?, “Be This Alive”

15. Step Up, “Dance Till Dawn”

16. She’s All That, “Prom Dance-off”

17. 13 Going On 30, “Thriller”

18. Slumdog Millionaire, “Jai Ho”

19. 500 Days of Summer, “You Make My Dreams”

20. Ex Machina, “Tear Up the F**king Dancefloor”

21. The Breakfast Club, “Don’t You (Forget About Me)”

22. Silver Linings Playbook, “The Dance”

23. Chicago, “Cell Block Tango”

24. The Wedding Planner, “Tango From Hell”

25. Girls Just Wanna Have Fun, “Final Dance”

Læs ogå

11 nye kærlighedsfilm, du skal se

Denne upcoming danske designer skal du holde øje med: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

18
Foto: @nicklasskovgaard

Nicklas Skovgaard

I denne uge blev årets Wessel & Vett Fashion Prize afholdt, hvor et designtalent anerkendes med prisen samt en økonomisk indsprøjtning. ISO.POETISM By Tobias Birk Nielsen løb med sejren, men det betyder ikke, at jeg spår nominerede Nicklas Skovgaard en mindre lys fremtid af den grund. 

her

Made in China

Jeg har været en tur forbi Hidden Dimsum i Indre By og drømmer stadig om deres dumplings. 

Hidden Dimsum, Nytorv 19, 1450 København K.

19

Fødselsdagsoutfittet

Jeg fyldte 28 i mandags og skal fejre det med gode venner på lørdag. Jeg har købt en A. Roege Hove-top til lejligheden - det er ikke denne, men kan helt sikkert godt finde en anledning til den også ... Jeg vil både bruge den med bindedetaljerne foran og bagpå ryggen for to forskellige udtryk. 

Katrine-cardigan, A. Roege Hove, 3.950 kr. 

20

Baggy jeans 

Min lille festtop skal suppleres med et par oversized jeans. 

Jeans, Weekday, 490 kr. 

21

Made for dancing 

... Og et par festlige stiletter. Jeg sparer gerne op til en designertaske, men mine festsko skal kunne klare en tur på Sø (... if you know you know), så derfor er de oftest highstreet. 

Stiletter, Zara, 559 kr. 

22

Oplevelsesgaver

Jeg har kun ønsket mig oplevelsesgaver i år, og mine dejlige veninder har planlagt en aften, hvor vi skal ud at spise og derefter i Aveny T og se 'Sex'. Jeg glæder mig megameget! 

23

Sov godt 

Man sover bare bedre i pænt sengetøj. Jeg ønsker mig det her i den fine grønne pastelfarve. 

Sengetøj, Rue de Tokyo Maison, 300 kr. for pudebetræk og 800 kr. for dyne-. 

Her er de bedste film- og seriekys nogensinde

Hvis kærligheden i den virkelige verden svigter, eller hvis du blot har brug for en lille påmindelse om, hvad kærligheden egentligt kan, så er det vel nok heldigt, at Hollywood altid har din ryg.

I årtier, ja snart et helt århundrede hvis vi skal være konkrete, har stjernerne fra sølvskærmen stjålet vores hjerter og forført os med forbudt kærlig, kåde kys, uskyldige romancer, hede affærer og alt derimellem. Og alt den loooove betyder jo naturligvis også en hel masse kys.

Uanset om du er til de pladderromantiske kys i sivende regn, som vi kender fra ’The Notebook’, ’Breakfast at Tiffany’s’ og ’Fire Bryllupper og en Begravelse’, de fuldkommen elektriske og passionsfyldte overgivelser til kroppens lyster som i ’50 Shades of Gray’ eller de rå, eksperimenterende og akavede – men ikke desto mindre utrolig ægte – kys som i ’Moonlight’ og ’Brokeback Mountain’, så findes der intime scener til ethvert gemyt. Og naturligvis også de komiske som i ’Prinsesse eller Ej’, hvor vi lærte, at et ægte kærlighedskys får foden til at ’poppe’.

Nedenfor har vi i vilkårlig rækkefølge samlet de 23 bedste kyssescener fra film, som alle får hjertet til at slå en ekstra gang.

1. Bella og Edward i ’Twilight’

2. Rachel og Luce i ’Imagine Me & You’

3. Andie og Ben i ‘How to Lose a Guy in 10 Days’

4. Vivian og Edward i ‘Pretty Woman’

5. Kat og Patrick i ’10 Things I Hate About You’

6. Allie og Noah i ‘The Notebook’

7. Holly og Paul i ‘Breakfast at Tiffany’s’

8. Ilsa og Rick i ’Casablanca’

9. Mia og Michael i ’Prinsesse eller Ej’

10. Anna og William i ’Notting Hill’

11. Bill og Frank i ‘The Last of Us’ sæson et, afsnit 3

12. Carrie og Charles i ‘Fire Bryllupper og en Begravelse’

13. Bridget og Marc i ’Bridget Jones’ Dagbog’

14. Driver og Irene i ’Drive’

15. Oliver og Elio i ‘Call Me By Your Name’

16. Lois og Spider-Man i ’Spider-Man’

17. Hannah og Jacob i ’Crazy, Stupid Love’

18. Darcy og Tara i ‘Heartstopper’ sæson et, afsnit tre

19. Scarlet og Rhett i ‘Borte med Blæsten’

20. Jamie og Landon i ’A Walk to Remember’

21. Baby og Johnny i ‘Dirty Dancing’

22. Nathalie og David i ‘Love Actually’

23. Sally og Harry i ’Da Harry Mødte Sally’

Læs ogå

23 facts, der vil forandre måden, du ser ‘Sex and the City’ på

En gadget med tamagotchi-lyd, en god metaroman og naturlige produkter: Her er Caroline Sillesen favoritter

Min første kulturoplevelse husker jeg meget præcist. I 1999 rejste jeg med mine forældre og søskende Australien rundt i en autocamper i to måneder. Jeg var syv år, og Operahuset i Sydney slog benene væk under mig. Jeg har altid tegnet meget, og det var min første intuitive oplevelse af, hvordan arkitektur kan afspejle, hvad der foregår i bygningsværket; konstruktionen emmede af musik.

I de efterfølgende år kiggede jeg ofte i den bog om tilblivelsen af operahuset, min mor havde købt med hjem – den var fuld af tegninger og fotografier. Det var medvirkende til, at mine tegninger af huse ændrede sig. Nu var det ikke længere de klassiske med en sol, blomster, en firkant med dør, vinduer og et trekantet tag. Det var mere arkitektoniske og detaljerede landhuse inspireret af sommerferier i Italien.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, var jeg blevet kunstmaler. I mine spæde teenageår tjente jeg lidt penge på at lave kultegninger på bestilling – det var alt fra motiver af en kat, personalet i en tandlægeklinik til lærerstaben på mit gymnasium.

En gadget, jeg ikke kan leve uden, er en nøglering fra Tile, som jeg har fået af mine forældre. Den er opgraderet med Bluetooth, så jeg kan ringe til den fra min telefon. Det er sådan, jeg finder mine nøgler … dagligt … i en værktøjskasse eller andre umulige steder. Den udsender en tamagotchi-lyd, der giver minder tilbage til 1990’ernes virtuelle kæledyr, man havde ansvaret for at fodre, vaske og pleje. Det er en meget stressende og derfor virkelig effektiv lyd.

Den bedste gave, jeg for nylig har fået, er den smukkeste antikke sølvske med et hoved, der har små buer som et blomsterhoved. Og på bagsiden er der indgraveret et fint skelet-blad. Jeg har fået den af min veninde Rose Hermansen, som jeg har tegnestuen Atelier Axo med. Den har inspireret mig i arbejdet med selv at designe en ske. Tak, Rose!

Foto: Kavian Borhani

Den smukke antikke ske øverst til venstre har Caroline fået af Rose Hermansen, der er hendes partner i tegnestuen Atelier Axo.

Caroline Sillesen (f. 1992) er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i 2018. Sammen med sin partner Rose Hermansen driver hun tegnestuen Atelier Axo, der tegner bygninger, møbler og interiør. Caroline Sillesen står også bag smykkebrandet Corali. Hun bor i en lejlighed på Nørrebro sammen med sin kæreste Thomas Vogel, der også er arkitekt.

Når jeg har brug for inspiration, tager jeg et sted hen, hvor jeg ikke skal være produktiv. Jeg går en tur i Geelskov med min hund Otto eller kører til Skibby, hvor min kæreste Thomas (Vogel, red.), der også er arkitekt, og jeg har købt en sommerhusgrund. Her går jeg og plukker blomster, ja … er i nuet og lader tankerne flyde frit ind.

Når mine idéer har taget lidt mere form, låner jeg bøger om andre arkitekter og kunsthåndværkere på biblioteket. Jeg læser også en del poesi, især Inger Christensen. Hendes evne til at sætte ord på verden og samtidig efterlade små lufthuller til det uvisse er inspirerende. Det giver plads til ens eget perspektiv. Den sanselighed bruger jeg i arbejdet med mine smykkekollektioner. I andre af hendes digte eksperimenterer hun med matematiske regler. I samlingen ’Alfabet’ forbinder hun det latinske alfabet med Fibonacci-talrækken. Det er ren ingeniørvidenskab og taler ind i mit arbejde som arkitekt.

Foto: Kavian Borhani

Allerede som barn tegnede Caroline huse.

Min livret er altid den samme. Morgenmad i sengen. En bolle med smør og ost, en kop kaffe og hvis jeg er heldig et glas æblejuice. Det serverer min kæreste hver morgen, og jeg er meget taknemmelig!

Skønhedsproduktet, jeg igen og igen bruger, er fra Athena Hewetts Monastery. Hun bruger sin mormors gamle naturopskrifter, og de virker! Attar Floral Repair Concentrate er en æterisk oliefri balm, der giver sund hud og dufter fantastisk; hybenfrø, hasselnød, jasmin, indisk rose. Og så er den fuld af vitaminer. Jeg sparer glædeligt op til alle hendes produkter.

Foto: Kavian Borhani

Monastery er grundlagt af Athena Hewett – og hun bruger sin mormors gamle naturopskrifter.

Mine ikoner er begge arkitekter. Kazuyo Sejima fra den Tokyo-baserede tegnestue SANAA har stor betydning for mit eget virke. Jeg var så heldig at arbejde for hende i New York, og hun står som et ikon, når det gælder renhed i arkitektonisk forstand. Det er enkelhed på højeste plan, og hun står bag nogle af de vildeste bygningsværker over hele verden – som alle forener kunst og arkitektur. Den schweiziske arkitekt, Peter Zumthor, har en helt unik detalje- og materialeforståelse. Han kan om nogen få arkitekturen til at passe ind i naturen. Det er nørderi på højt plan. Hans bygninger kunne lige så godt være tegnet for 100 år siden som i dag. De er på tværs af alle tider – og meget sanselige.

På min ønskeliste er der kun én ting. Det er at få bygget det sommerhus i Skibby, som Thomas og jeg har tegnet i fællesskab – alt lige fra tagrende til dørhåndtag. Mit højeste ønske er at spare nok op til at bygge i 2023 og holde et brag af en indflytterfest året efter.

Caroline Sillesen har samen med sin kæreste Thomas Fogel tegnet deres 87 kvadratmeter store sommerhus.

I værkstedet er min hund Otto altid med. Ligegyldigt om det er på tegnestuen, træværkeller smykkeværkstedet. Ham kan jeg ikke arbejde uden. Det er nok en underdrivelse at sige, at jeg elsker ham meget højt.

Den bedste duft i verden er et fjernt minde – fra tiden før corona. Min lugtesans kan desværre stadig ikke opsnappe duften efter, at det lige har regnet i skoven.

Det første jeg gør, når jeg træder ind på mit værksted, er at åbne vinduet og sige godmorgen til de andre. At hilse ordentligt på hinanden er vigtigere end at begynde dagen med at svare på e-mails.

Foto: Ritzau Scanpix

Blyantskitse af Jes Fomsgaard. Skulptur af Mads Hilbert.

Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er min havetraktor, en MTD-silvertrack med seks gear og kopholder. Jeg havde ikke set det komme, men jeg finder det næsten meditativt at slå græsset i Skibby.

Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Tokyo, hvor Rose og jeg skal se arkitektur af SANAA, Tadao Ando og en række andre japanske arkitekter, spise god mad og ikke mindst rejse rundt og lære den japanske konserveringsmetode yakisugi. Vi har været heldige at få legater til rejsen, så vi kan tage os god tid og fordybe os i den traditionelle facadebeklædningsteknik, man også kan bruge i møbeldesign.

Foto: Kavian Borhani

Caroline Sillesen har selv tegnet de fleste af møblerne i lejligheden på Nørrebro.

Favoritrummet i vores lejlighed er stuen med vægtil-væg-reolen, som jeg har tegnet. Det er vores bibliotek, hvor bøger, skitser og personlige ting er samlet. Det er her, at alle skattene er gemt.

Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er sten. Masser af sten. Dem har jeg samlet på, siden jeg var 10 år gammel. Så samlingen er stor – og en del af den er gemt væk på loftet. Det er mere erindrings- og venskabskapsler end souvenirs. De minder mig om venner, jeg savner, eller steder jeg har været. Jeg har sten fra mange dele af verden, i alle former og farver. Jeg bruger lang tid på at finde lige den sten, der kendetegner det landskab, jeg er i. Både i konkret og overført betydning.

Foto: Kavian Borhani

Væg-til-væg-reolen, som er tegnet af Caroline, er et skatkammer af kunst, litteratur og minder.

De bedste bøger, jeg har læst, er Italo Calvinos ’Invisible Cities’ og ’If on a Winter’s Night a Traveler’. Den sidste er en metaroman; en roman om en roman. Læseren og forfatteren læser den samme bog, der er bygget op som en masse små historier, der væves ind i hinanden i flere lag og tider. Det kan lyde svært, men er det ikke. Det er en bog, som giver læseren lyst til at give slip og tage livet, som det kommer. Den kan jeg læse igen og igen.

I mit køleskab er der altid grøntsager og noget at lave dip af.

En kunstner, der hænger på min væg, er Jes Fomsgaard. Jeg har en lille blyantskitse og drømmer om at få et af hans større kuppelværker.

Foto: Kavian Borhani

Nøglering med lyd og bøger af Italo Calvino.

På repeat hører jeg ’Night Perfume’ af Oqbqbo og CTMs album ’Babygirl’.

Bedste tøjkøb er en Lanvin-blazer som jeg købte i Tokyo i 2017.

Min favoritfarve er brun. Den bruger jeg til mange ting. Og Otto er også brun.

Foto: Kavian Borhani

Margielas Mary Jane Tabi-sko er blandt favoritterne.

Projekter, jeg arbejder på nu, er et hus, vi tegner på Atelier Axo. I Corali er jeg ved at færdiggøre et bestiksæt, der er inspireret af Karen Blixen. Sammen med værker af andre kunsthåndværkere skal det udstilles på Rungstedlund i foråret 2023.

I år vil jeg prøve at holde lidt fri. Det skal jeg øve mig på.

Foto: Kavian Borhani

Smykker fra Corali, som Caroline stiftede i 2017.

Læs ogå

Islandsk duftbutik, den perfekte hue og en makaber podcast: Her er Mads Nørgaards favoritter

Upcoming københavner-festival annoncerer verdenskendt artist som hovednavn

Det var med hovednavne som blandt andre Leon Bridges, Liam Gallagher, The National og Slowdive, at festivalen Syd for Solen i sommeren 2021 for første gang kunne åbne portene for spændte gæster i Søndermarken. 

Og trods enkelte børnesygdomme som lange madkøer og et massivt skybrud på sidste dag, som ingen desværre kunne forhindre, så blev den lille festival i de grønne og frodige omgivelser langt hen ad vejen en stor succes.

Så stor en succes, at festivalen også vender tilbage næste år med tre dages musik den 8., 9. og 10 juni 2022. Og nu melder arrangørerne bag klar med det første, store hovednavn.

Det er nemlig det amerikanske indiefolk-band Bon Iver, ledt af forsanger Justin Vernon, hvis seneste album ‘I, I’ fra 2019 blev nomineret til en Grammy i 2020 til prisen Årets Album. Han vil gæste festivalen torsdag.

Bon Iver er særligt kendt for hittet ‘Skinny Love’ fra det anmelderroste album ‘For Emma, Forever Ago’ fra 2008. Bandet har også samarbejdet tæt med Taylor Swift på hendes albums ‘Folklore’ og ‘Evermore’ fra 2020, hvor de er featuring på numrene ‘Exile’ og ‘Evermore’. 

Bon Iver er dog ikke det eneste navn, som festivalen har annonceret til næste års program.

Blandt de andre navne er pakistanske Arooj Aftab med deres meditative og poetiske musik, mens også danske Bremer/McCoy, der vil spille sommeraftenen op med deres fordybelsesjazz, er på programmet.

Der vil blive annonceret flere navne i løbet af den kommende tid, mens billetsalget for alle dags- og partoutbilletter også forventes annonceret inden længe.

Billetsalget til torsdag sættes i salg onsdag den 16. november 2022 klokken 10.00 via Billetlugen.dk.

Læs ogå

Iris Gold fik at vide, at hun var for meget: “Jeg skulle i virkeligheden bare være det, de andre var”

Hollywood-stylist Veneda Carter viser ny bryn-trend – og den er endnu mere vovet end de andre

Nok er det øjnene, der bliver tildelt den prominente rolle som vinduerne til sjælen. Men så må øjenbrynene være døren til vores personlige stil.

I hvert fald efter at dømme ud fra de seneste tendenser, der har udsat vores øjenbryn for en hel del gennem året.

De laminerede bryn har efterhånden været populære blandt mange kvinder. Men så meldte de tynde bryn fra 90’erne og 00’erne atter sin ankomst, takket være blandt andre Bella Hadid, til stor skræk for dem, der selv var bannerførere for dem dengang.

Så kom de såkaldte bleached brows, der blev gjort populære af blandt andre Julia Fox, og som gjorde siden sin sejrsgang på TikTok. En tendens, der på mange så ud som om, at brynene var helt usynlige. 

Nu har den tidligere danske model og celebrity-stylist Veneda Carter, der tidligere har været stylist for Kim Kardashian og Kanye West, så taget sit bryn-game til et nyt niveau, som meget vel kunne blive den næste store beauty-tendens.

I et af sine seneste Instagram-posts viser den danske stjerne-stylist nemlig sine nye bryn, hvor der er barberet to sirlige striber af det ene bryn og skaber det, nogle måske ville kalde fartstriber.

Hun er dog langt fra den eneste, der har ladet sit bryn splitte for nylig.

For på TikTok er tendensen, selvfølgelig, også blevet enormt populær. Hashtagget #slitbrow har i skrivende stund har over 10 millioner visninger med videoer med folk, der både bruger barbermaskiner til at opnå looket, mens andre går mere kreativt til værks og skaber slit brows, uden at barbere dem, men med brow gel og concealer.

 

Læs ogå

Ny trend erstatter tynde øjenbryn med noget endnu mere markant – og Bella Hadid og Doja Cat har dem allerede