Tekst og styling: Mille Collin Flaherty & Stephanie Bang // Foto: Line Thit Klein
Hvordan vil du beskrive din stil? ”Kontraster, materialer og farver har stor betydning for mig. Det er skønt, at tingene er hinandens modsætninger, det giver en god balance: hårde mod bløde materialer, noget, der skinner, mod noget, der er mat, nyt og gammelt, stort og småt, at sætte noget, der er organisk, sammen med noget, der er meget moderne. Det er helt klart noget, jeg tænker over i min indretning. Jeg elsker også at have friske blomster. Nothing beats nature.”
Hvilken type design falder du typisk for? ”Ting med historie. Måske en, man selv tænker sig til. Det er typisk de tidløse ting, jeg falder for. Godt design går netop på tværs af trends og kan derfor både holde i dag og om 100 år.”
Hvorfra stammer din interesse for design? ”Vi flyttede til Frankrig, da jeg var fem år. Min far handlede med møbler og rejste meget, og herfra var der hverken langt til Paris eller Milano. Min mor gik ofte på loppemarkeder og fandt smukke ting, og min far var på evig udkig efter vintagestole.”
Hvad drømmer du om at investere i af design til dit hjem? ”En Serge Mouille-lampe. Jeg tror måske, mit hjem er lidt for småt, men jeg kan bedst lide den til loftet med de tre arme. Jeg elsker de organiske former, og at den er så feminin. Jeg ville heller ikke have noget imod at shoppe lidt i Galerie Downtown i Paris, hvor jeg blandt andet har set et vintagebord i granit af Jean Prouvé.”
Psst.. ELLE-redaktionen er flittig bruger af Beau Marchés cafe. Prøv deres berømte Chevre Chaud eller nyd et godt glas vin i deres hyggelige lokaler.
Foto: Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein
Julie elsker farver, og synes ikke, man bør være bange for at indrette sig med dem, man godt kan lide. Den smukke gule sofa er designet af Sabrina Ficara for Red Edition og forhandles hos Beau Marché. Den lyserøde lampe Petite Machine er designet af Lindholdt Studio, glaslampen Tidelight på gulvet er designet af Pierre Favrese for Petite Friture og den grønne vinballon er fundet på et marked.
Foto: Line Thit Klein
Julie faldt øjeblikkeligt for farven på den røde bakke, da hun spottede den på et marked i Frankrig. Den danner en smuk baggrund for vintagekanden og kopper fra Durelex, som Julie har fundet brugt – også i Frankrig.
Foto: Line Thit Klein
Modsætninger mødes overalt i Julies hjem – som her, hvor en vintagekuffert er sat sammen med en moderne vase, Pulpo, designet af Sebastian Herkner, som forhandles i Beau Marché. Den lille, grønne glasskål er fundet på et fransk antikmarked.
Foto: Line Thit Klein
ELLE Decoration finder ofte favoritter i Julies butik Beau Marché. Spejlet Francis er designet af Constance Guisset.
Foto: Line Thit Klein
Christophe de la Fontaines design, And So On Table, har (som navnet fortæller) uendelige muligheder. Brug det som coffee-table, hylde, sidebord eller blot til fin skue.
ELLEs skønhedsklummeskribent fortæller her om sine tanker om det at lade sig fotografere helt uden makeup og om, hvilken indflydelse makeup har på pigers og kvinders selvtillid i dag.
Hvis jeg skal være helt ærlig, var det yderst grænseoverskridende . At lade mig fotografere helt uden makeup – ingen gloss til at blødgøre læberne, ikke blot et lille dup af blush til at give farve til kinderne, ingen mascara på vipperne. Ej heller lidt concealer til at skjule mørke rande. Jeg går ofte ud uden nogen særlig makeup, men sat foran fotografens skarpe lys og en linse, der fanger alle nuancer og småfejl uden nogen form for ἀlter, følte jeg mig virkelig nøgen og sårbar, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på 1930’ernes Hollywoodstjerne Marlene Dietrich, der fik børstet guldstøv på hud og hår, så det fangede lyset – og hende – bedst muligt … Havde jeg dog bare haft lidt magisk guldstøv at drysse ud over mig.
Jeg er blot en af 50 danske kvinder, der har lagt mit nøgne ansigt til en kampagne, som skal give unge piger et mere nuanceret billede af en ofte meget forskønnet og perfektioneret medieverden. Andre af ansigterne tilhører medievante kvinder som Renée Toft Simonsen, Gun-Britt Zeller, Szhirley og Ida Corr, ligesom også politikere som Margrethe Vestager og Astrid Krag stiller op. Men har unge piger vitterlig brug for den slags wake-up calls?
En nylig undersøgelse blandt 2.700 kvinder, foretaget af The American Academy of Facial Plastic and Reconstructive Surgery, viser, at 13 procent af de adspurgte speciἀkt efterspurgte kosmetiske indgreb, fordi de ikke brød sig om deres udseende på Facebook, Instagram, Snapchat og øvrige sociale medier. Ikke overraskende udgjorde teenagepiger størstedelen af disse adspurgte, og faktum er, at klienterne til disse behandlinger bliver stadig yngre med en stigning i kosmetiske indgreb og injektioner blandt kvinder under 30. Også herhjemme.
Dét med at promovere renskurede ansigter er sådan set ikke en ny tendens. Allerede tilbage i 2009 skød Peter Lindbergh, der er en af modeverdenens ypperste fotografer, en serie til fransk ELLE med berømte skuespillerinder som Sophie Marceau, Monica Bellucci og Charlotte Rampling ganske au naturel, og i kølvandet fulgte en anden serie med 1990’ernes supermodeller Cindy Crawford, Nadja Auermann og Helena Christensen, der ligeledes optrådte uden makeup.
Men vi kan gå endnu længere tilbage. Den berømte Vogue-redaktør Diana Vreeland skrev i en note til sin redaktion tilbage i oktober 1969, at fotomodeller havde taget over efter tidligere tiders ellers foretrukne model-illustrationer, altså tegnede modeller: ”Læserne vil se rigtige piger med rigtigt hår, rigtige halse og rigtige ben, pi-ger som smiler og Ḁirter med læserne. Det er fotograἀets klarhed, ægthed og sandhed mod det urealistiske look i illustrationerne,” og med det skabte hun et nyt og mere ægte fokus. og for nogle år siden lancerede man i england en national no make-up day, der i al sin enkelhed går Ud på at smide masken. Eller med andre ord: At turde vise sig som den, man er. Budskabet er smukt, men faktum er, at de fleste synes langt bedre om konceptet i teorien end i praksis – og når det kommer til stykket, så er National Lipstick Day så langt mere populær. Undersøgelser viser nemlig, at 70 procent af alle kvinder stadig anser dét at bruge makeup som en måde at få det bedre med sig selv på, ligesom skønhedsritualer ofte anbefales, når vi har det dårligt med os selv.
Så lad os slå fast, at makeup er en gave. Det er sjovt, det er forskønnende, og det er opløftende. Udfordringen kommer først, når udseendet og vores fremtoning bliver den krog, vi hænger hele vores selvværd på, og når især unge piger hader sig selv på de billeder, de lægger ud på de sociale medier.
Se kvinderne uden filter i galleriet… sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare.
“En god blog kan være et fedt talerør, når man har noget personligt på hjertet. Et onlinemagasin kan dykke længere ned i den gode historie og gribe en lidt skæv journalistisk vinkel til indholdet. Ved at kombinere disse to medier vil jeg prøve at ramme noget, der kan skabe digital inspiration for dem, der vil følge med i, hvad jeg går og laver. Det er mere dybdegående end en blog – men mere personligt end et magasin” fortæller stifteren af 13 Magazine, Jonas Andersen.
Omdrejningspunktet for det nye blogmagasin, 13 Magazine, vil være artikler med fokus på video-indhold til den moderne, kvalitetsbevidste og passionerede mand. Indholdet vil handle om kunst, kultur, rejser, gadgets, ure, biler, outdoor living mm.
“Jeg ved noget om meget, og meget om lidt, og det jeg ikke ved så meget om, vil jeg gerne vide mere om” fortsætter Jonas og fortæller at visionen med bloggen derfor er at det skal være en kommunikationskanal for skribenter og meningsdannere fra hans eget netværk, der kan få mulighed for at bidrage til 13 Magazine, når de har noget spændende på hjertet.
Og selvom det nye blogmagasin primært har mændene som målgruppe, kan vi på ELLE-redaktionen godt afsløre, at vi allerede har luret lidt med på artikler som Rick Owens møbeldesign, Arken og den om Ricardo Bofill.
Det første video-content, der vil blive udgivet på 13 Magazine, vil være 6 portræt-programmer med 6 danske kultur- og erhvervspersonligheder.
Vi glæder os til at følge udviklingen af denne ambitiøse herreblog.
Cara Delevingne er ikke længere kun ansigt for DKNY Intimates og DKNY’s kampagner for kvindekollektionerne. Nu står hun også model i kampagnen for forårets herrekollektion, 2015…
Delevingne, der er kendt for at være stærk fortaler for ligestilling mellem mænd og kvinder, har endnu ikke kommenteret på dette iøjenfaldende træk i kampen om kønnenes ligestilling. I DKNY’s nye forårskamapgne er den britiske model først klædt i jakkesæt og slips fra herretøjskollektionen, sammen med tre unge flotte mænd. Efterfølgende er hun fotograferet sammen med tre kvindelige modeller, alle fire klædt i stribede sæt med nederdele og kjoler i pastelfarver farver fra DKNY’s forårskollektion til kvinder.
I en udtalelse i forlængelse af lanceringen af kampagnen udtaler DKNY, at kampagnen skal repræsentere mikset af kulturer i New York. Netop derfor er kampagnens billeder også taget i Coleman State Skatepark under Manhattan Bridge, der er med til at give en fornemmelse af det unge og det nye, der konstant udvikler og forandrer sig.
Psst se forårets største kampagnebilleder i galleriet nedenfor – kigger du med fra mobilen, ‘swiper’ du bare.
Hugo Boss s/s 2015 kampagne med Abbey Lee Kershaw, fotograferet af Inez van Lamsweerde og Vinoodh Matadin.
Foto: Hugo Boss // Inez van Lamsweerde og Vinoodh Matadin
Hugo Boss s/s 2015 kampagne med Abbey Lee Kershaw, fotograferet af Inez van Lamsweerde og Vinoodh Matadin.
Foto: Hugo Boss // Inez van Lamsweerde og Vinoodh Matadin
Givenchy s/s 2015 kampagne med Julia Roberts, fotograferet af Mert Alas og Marcus Piggott
Foto: Givenchy // Mert Alas og Marcus Piggott
Givenchy s/s 2015 kampagne med Julia Roberts, fotograferet af Mert Alas og Marcus Piggott
Foto: Givenchy // Mert Alas og Marcus Piggott
Givenchy s/s 2015 kampagne med Julia Roberts, fotograferet af Mert Alas og Marcus Piggott
Foto: Givenchy // Mert Alas og Marcus Piggott
Burberry s/s 2015 kampagne med Naomi Campbell og Jourdan Dunn, fotograferet af Mario Testino.
Foto: Burberry / Mario Testino
Burberry s/s 2015 kampagne med Naomi Campbell og Jourdan Dunn, fotograferet af Mario Testino.
Foto: Burberry / Mario Testino
Burberry s/s 2015 kampagne med Naomi Campbell og Jourdan Dunn, fotograferet af Mario Testino.
Foto: Burberry / Mario Testino
Burberry s/s 2015 kampagne med George Barnett og George Le Page, fotograferet af Mario Testino.
Foto: Burberry / Mario Testino
Balmain s/s 2015 kampagne af Mario Sorrenti med Adriana Lima, Joan Smalls, Rosie Huntington-Whiteley, Isabeli Fontana og Crista Cober.
Foto: Balmain
Balmain s/s 2015 kampagne af Mario Sorrenti med Adriana Lima, Joan Smalls, Rosie Huntington-Whiteley, Isabeli Fontana og Crista Cober.
Foto: Balmain
Få 4 måneder af ELLE + den lækre Eau Fraîche parfume fra SeeByChloé til kun 218 kroner i alt.
Det danske designhus Gubi er kendt for sine klassiske, simple og stilfulde designs i de mange forskellige møbelkollektioner. Gubi står blandt andet bag den klassiske Beetle stol, der både fås som spisebordsstol og loungestol. Nu har Gubi så føjet to helt nye kollektioner til deres navn, og dem præsenterer ELLE Decoration dig for her.
Et af designshusets nye tilføjelser er designer Sebastian Herkners kreation, Collar Lamp, der er en serie af simple loftslamper i mundblæst glas og aluminium. Lamperne fås i forskellige størrelser og farver og vil med deres simple og elegante design pynte over ethvert spisebord. Se lamperne i galleriet og bliv inspireret af designerens simple stil, der giver rig mulighed for at bruge lampen på din helt eget personlige måde.
Den anden kollektion, Gubi har føjet til designhuset, er hvad man kan kalde en ægte klassiker. Det er sofaserien Modern Line, oprindeligt designet i 1949 af Greta M. Grossman. Sofakollektionen er præget af både elegance og minimalisme, og dens særlige slanke, feminine og lette udtryk giver den en helt særlig følelse af skandinavisk design.
Udover de nye lampe- og sofakollektioner har Gubi også fornyet deres klassiske og ikoniske designs, såsom de simple serier af borde, både TS bordet og Gubi bordet 2.0, der begge er blevet peppet op med helt nye messingdesigns. Gubi synes især at have en svaghed for metaller (ganske forståeligt!), da både deres klassiske lampe Semi nu fås i kobber og de ikoniske Beetle stole i både sort krom og messing. Vi er vilde med det metalliske look her på ELLE Decoration!
I galleriet kan du se de mange forskellige designs, som Gubi første gang vil præsentere på møbelmessen IMM Cologne 2015, der finder sted fra 19.-25. januar i Köln, Tyskland. Så kig med allerede nu og få et sneak peek af Gubis kommende designs.
Det er snart fire år siden, at den ikoniske, anerkendte og ekstravagante designer John Galliano blev fyret som chefdesigner hos Dior, som følge af anti-semitiske udtalelser på en café i Paris.
Ventetiden har været lang, og det var derfor også med ekstra spænding, at designeren i sidste uge kunne løfte sløret for sin første kollektion for det franske modehus Maison Martin Margiela.
SS15 kollektionen blev fremvist i en lille bygning ved siden af Buckingham Palace i London og var kun for særligt inviterede. Kun 100 mennesker stod på gæstelisten, men der i blandt ikoniske designere som Alber Elbaz, Manolo Blahnik og Jasper Conrad, fotograferne Paolo Roversi, Tim Walker, Nick Knight og Craig McDean og selvfølgelig topmodel Kate Moss og Vogue’s chefredaktør Anna Wintour (… Anna Wintour skulle efter signende også have været den første til at bære Galliano’s design for Margiela til British Fashion Award i december!). Så selvom gæstelisten var begrænset, var det til gengæld de helt rigtige personer, der kom…
Og så til det helt store spørgsmål – hvad viste Galliano’s SS15 Margiela kollektion så? En kollektion, der på alle måder bar præg af Galliano’s stil kombineret med brandets DNA: smukke draperede kjoler, detaljerede accessories til håret, skarpe og klassiske snit og masser af luksus.
Ud fra kollektionen og de efterfølgende reaktioner på showet at dømme, må man sige, at Galliano er tilbage, hvor han hører til og klarede sin første præstation for Maison Martin Margiela med bravour!
Hvis man ser bort fra ømme muskler, glemsomhed, ufrivillig vandladning, begyndende grå stær, nedsat sexdrive og en global modebranche, der har besluttet sig for totalt at ignorere alle over 35 år, så er der såmænd ikke så meget ondt i at være af ældre dato. Vintage er trods alt et modeord af tiden, og selv om min egen otteogfyrretyvende fødselsdag er lige om hjørnet (ja! Chok, horror! Jeg er barn af 1960’erne! Hvad kan vi gøre ved det?), så trøster jeg mig oppe i mit forskruede hoved med, at jeg bestemt ikke er gammel – fy-føj! – jeg er blot vintage. En god generation X årgang 67. Erfaren. Sofistikeret. Og nåe ja… lidt øm. Alle steder faktisk. Men det er den eneste alders-betingede skavank, jeg kan prale med indtil videre, til trods for at jeg allerede fra en ung alder blev kaldt både Gammelsmølf og Farmor.
Alder er som bekendt bare et tal, men – som de fleste med lidt alder bitterligt har erfaret – ikke et, man skal slynge for hæmningsløst om sig med ude i den ungdomsglorificerende virkelighed, hvis man eksempelvis vil gøre sig forhåbninger om at komme i betragtning til jobsamtaler, vække den mindste interesse på et datingsite endsige føle sig ramt og ledt i positiv fristelse af de tusindvis af modeannoncer, der hver sæson forleder med nye kollektioner vist frem på juniortyper, der højst har nået gymnasiealderen. Overalt defineres vi ud fra vores alder, uanset hvor umodent og ungdommeligt et liv man måtte leve, og vi grupperes derefter. Måske derfor er det til gengæld generelt accepteret frit at proklamere den meget moderne påstand, at 40’erne skam er de nye 30’ere. Og noget tyder kraftigt på, at 50’erne måske også snart er det, for selv den store gruppe af potentielle og negligerede forbrugere i Boomer-generationen (defineret ved at være født efter 2. Verdenskrig og frem til midt-1960’erne) anstrenger sig tydeligvis mere og mere for at leve unge liv – bare uden alt det sure.
Således kan det med lidt god vilje konstateres, at 30’erne lykkeligvis varer i hele tre årtier! I hvert fald sådan rent mentalt … Sejt! Jeg er duperet over, at den generelle globale markedsføringsmaskine har boret sig så slagkraftigt ind i vores livsmønstre, at vi sådan uden videre dumper et par årtier for at holde fast i den del af den altsaliggørende livsfase, der primært tales til fra kommerciel side. Markedskræfterne har lært os, at 30’erne er det uovertrufne årti at leve i … så vi gør det gerne flere gange. En omsiggribende folkealdersforskrækkelse er bivirkningen. Og selvsagt har effekten været endnu stærkere i modebranchen, der jo typisk går til ekstremerne.
Rivaliserende modekonglomeraters rotteræs i kampen om at hyre de yngste og mest dugfriske designere taler deres eget sprog. Balmains Olivier Rousteing og Balenciagas Alexander Wang er blot to eksempler på unge designere i 20’erne på absolutte topposter. Ingen af dem har fået skægstubbe endnu … Mangen midaldrende og erfaren designer har måttet slippe tøjlerne på den konto, for når minimælken i køleskabet har overskredet udløbsdatoen, så vil man typisk gerne undvære at stikke snudeskaftet i kartonen. Men som udgangspunkt bestemmer man jo selv, hvornår man højlydt behøver annoncere, at man har nået sidste salgsdato, og berøringsangsten fra omverdenen – modeverdenen inkluderet i særdeleshed – skal indtræffe. Indtil videre har de stilistiske manøvrer og eventuelle udskejelser, man offentligt kan tillade sig, været intensivt defineret og begrænset af alder – altså noget så banalt som et tal – og det nøje udregnede klichéagtige forbrugersegment, tallet nu engang er en del af.
Et af de største mysterier i modens historie forbliver således til stadighed, hvorfor hele 90 procent af modebrands konsekvent henvender sig til eksakt samme gruppe af unge forbrugere, nemlig kvinder mellem 18 og 35 år, der således tæppebankes med bejlerier i helt urimeligt omfang. Det kræver ikke gudsbenådede matematiske kompetencer at konkludere, at det månedlige overskud til køb af fjant, spas, modetøj og tilbehør for denne specifikke gruppe ikke er specielt imponerende, for denne kvinde kæmper typisk med studiegæld og boliglån og har unge børn, der også lige skal ligne moderigtige rekvisitter i forestillingen om det gode liv i 30’erne. Ergo er hun generelt ikke købestærk på modemarkedet – og da slet ikke når det gælder luksusvarerne.
Faktisk viser det sig, at Boomer-generationen sidder på omkring 75 procent af verdens rigdom – hvem sagde spending power? – så man kan undre sig over, at så få brands taler til dem. Med andre ord – al den aggressive markedsføring for millioner, der skydes af, for specifikt at lokke den unge kvinde til modehamstring, fejler. Ups! Unuanceret ungdomsforblændelse og en efterhånden helt altmodisch opfattelse af moderne markedsføring.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og den anselige økonomiske krise i modebranchen har fået flere modehuse til at kigge lidt på, hvem der egentlig har råd til at købe deres varer. Som forventet vender en ikke uvæsentlig del af modemarkedsføring sig derfor fremadrettet mod den økonomisk velpolstrede del af Boomer-generationen, som branchen hidtil kun i meget begrænset grad har bejlet til – angiveligt af angst for at blive opfattet som et modehus for en støvet kundegruppe. Nogle brands balancerer dog øvelsen på eleganteste vis. Jeg går ikke ud fra, at nogen opfatter eksempelvis smykkebrandet Ole Lynggaard Copenhagen som støvet, blot fordi Helena Christensen – der selv er lige på kanten af Boomer-generationen – reklamerer for produkterne. Tværtimod har disse imagekampagner autenticitet og står som et lysende eksempel på vedvarende god stil.
Ligeledes er det cool, når den uovertrufne skuespiller Charlotte Rampling reklamerer for Nars’ beautyprodukter. Hun er 68! Og Jessixa Lang på 65 ser temmelig magisk ud i de nye Marc Jacobs beauty-imagekampagner. Jacky O’Shaughnessy på 62 har nærmest fået kultstatus, efter hun medvirkede i en række annoncer for det hippe American Apparel, og den aldrende ikoniske model Pat Cleveland på 61 ser ikke ligefrem støvet ud iført Tom Ford i en af de seneste udgaver af highend-magasinet Numéro. Ford har også eksperimenteret med modeller fra Boomer-generationen i showregi med stort held. Og så taler det for sig selv, at de snart halvgamle supermodeller som Linda Evangelista, Claudia Schiffer, Naomi Campbell og Christy Turling-ton – alle hastigt på vej mod ’The big 5-0’ – til stadighed skiftes til at pryde forsiderne af Vogue og stadig er blandt de mest eftertragtede og højest betalte modeller på kloden. Magtbalancen i modeland er ved at vende, og her vejer dollars bare tungere end teenageromantik, ungdomssløvsind og bebumsede ansigter. Moden og modenheden har fundet hinanden i nøden, og alder er – undskyld det klichéfyldte udtryk – ubetinget det nye sort…
Se med i galleriet, hvor Uffe Buchard har fundet 5 kvinder fra den såkaldte Boomer-generation, der har været med i kampagner for store brands… og som gør det virkelig, virkelig godt!
Den ELLE Style Awards-prisvindende Alexandra Carl har inviteret os indenfor og har vist os sit skoskab. For Alexandra er skoene helt klart den vigtigste detalje i et outfit, for det er nemlig dem, der gør hele forskellen.
I stylistens skoskab finder man masser af rå støvler. Alexandra Carl elsker det rå touch, og hun er derfor rigtig glad for sine Acne-støvler og Chloé-støvler – særligt Chloé-støvlerne betyder meget for hende.
Derudover finder man også et minde fra teenageårene, nemlig konfirmationsskoene, som Alexandra har gemt. På trods af at hun gik så dårligt i dem, betyder de meget for hende og er nu udstillet i en montre.
I galleriet kan du se nogle af Alexandras mange par sko, blandt andet hendes flotte pyton-stilletter fra Alexander Wang.
Psst… sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare.
Foto: Edd Horder
Rock’n’roll. De lange støvler (på portrættet) er fra Rick Owens. Jeg beundrer virkelig hans design, da han næsten hver sæson præsenterer samme silhuet, men hele tiden med små variationer. Det gør ham fantastisk tidløs. Min skostil er rock’n’roll med et skandinavisk twist – jeg lader mig inspirere af Londons punkede stil, men bruger den på min egen måde.
Konfirmationsskoene. Skoene i montren er fra Miu Miu. Jeg købte dem til min konfirmation, da jeg var 14 år gammel. Jeg sparede sammen i syv måneder for at købe dem og har kun brugt dem den ene gang, fordi jeg gik så dårligt i dem. Men de er så smukke og er et fantastisk skørt minde, så jeg vil aldrig skille mig af med dem! De gør sig heldigvis også godt som udstilling.
Favoritterne. Mine Chloéstøvler er en yndling, da de kun bliver bedre, jo mere jeg bruger dem. De er så cool, ligemeget om man kombinerer dem med jeans eller en kjole. Slangeskoene er fra Dries van Noten og købt hos Holly Golightly. I London kan jeg godt lide at shoppe sko i Selfridges.
Boots. Jeg elsker støvler! Jeg løber rundt hver dag eller står op en hel dag på skydning, så behagelige sko er et must for mig. Et par uundværlige favoritter er mine Acnestøvler (til højre). Dette er mit andet par, jeg lige har investeret i – de første havde jeg i fire år, før jeg udskiftede dem, fordi hælen var ved at falde af. De er fantastiske! Herreskoene er også fra Acne, mens støvlerne med kæder er fra Sandro.
Blå pyton. Pytonstiletterne fra Alexander Wang har jeg købt i New York. De er fantastiske med boyfriendjeans til at give et feminint touch.
Næste køb. Disse cool boots kan bruges til sommer med en kjole eller til vinter med jeans eller herrebukser – de er perfekte til at skabe kontrast til et outfit. Isabel Marant hos Mytheresa.com, 5.800 kr.
Hun er featured i denne måneds ELLE, hvor hun fortæller om sit forhold til Frankrig. Læs om ugens muse, som de sidste syv år har haft så meget fart på, at man næsten bliver forpustet af at læse om det …
Hvem: Christiane Schaumburg-Müller O’Connor, født den 26. januar, 1982 i København.
Derfor skal du kende hende:
Vi så hende for første gang optræde på vores tv i 2007, og siden da er hendes sendetid vokset eksplosivt! Vi fulgte med hver fredag da hun præsenterede Vild med dans, og Danmarks beautyjunkies stod i kø da hendes skønhedsbog blev lanceret. I dag følger vi med på ChriChri.dk og lærer om alt fra mode og beauty til hvilken mad vi skal spise, og hvordan vi skal tilberede det. Man må sige Christiane har forstået at bane vej til danskernes hjerter. Om hendes mange karriereveje siger Christiane selv: “De seneste år synes jeg, at mange har forsøgt at komme mig i en bås med spørgsmålet ’hvad er du?’ Jeg synes, man skal gøre det, man er god til, og jeg er god til at henvende mig til den almene forbruger, f.eks. med min nye beautybog og med min nattøjsserie for Kvickly. Dét, jeg har fundet ud af, er, at jeg bare er Christiane Schaumburg-Müller O’Connor – jeg sætter mig nogle ting for, jeg gør alt helhjertet, og dét, jeg er allerbedst til, er at underholde”.
2006: Danser i Nik og Jays musikvideo for hittet Boing.
2007: Christiane optræder i tv-serien 2900 Happiness som Mercedes Von Bech.
2008: Værtinde på Boogie.
2009: Christiane bliver Neyes ansigt udadtil.
2010: Værtinde på Zulu Kvæg-ræs, medvirker i Live fra Bremen og bliver valgt som vært på Vild Med Dans. Hun optræder også i Stjernerne på slottet og UPS! Det er live.
2011: Dommer på Danmarks Næste Topmodel sæson 2 og medvært på Natholdet.
2012: Christiane og Liam bliver gift på Valdemar slot. Hun lancerer sin første homewear kollektion for Kvickly ‘Loved by Christiane’.
2013: Christianes skønhedsbog udkommer.
2014: Hun bliver dommer på Popstars og lancerer sin hjemmeside ChriChri.dk.
Bonus:
– Christiane har studeret kommunikation og fransk på CBS, og har altid drømt om at starte sit eget modemagasin. En drøm hun nu udlever igennem sin blog ChriChri.
– Udover at være hele Danmarks tv-darling, er hun gift med den danske rapper LOC, som hun bor sammen med i dag.
– Hun hader at gå i høje hæle og syntes det gør forfærdelig ondt. På optagelser skifter hun derfor altid til behagelige sko, så snart kameraerne er slukket.
VILA har for nyligt redesignet deres univers, og den nye butik er et eksempel på det nye butikskoncept, som vil blive rullet ud over landets mange butikker i den kommende tid.
Den nye butik vil være fyldt med masser af feminine varer, der ud over tøj også inkluderer accessories, smykker og kosmetik. Udover deres eget brand forhandler VILA også søstermærkerne Selected Femme, YAS, Object og Pieces. VILA har eksisteret i mere end 20 år og har altid stræbt efter at skabe feminint tøj til overkommelige priser.
Brand & Communication Manager Nina Bliddal forklarer, at det nye butiks koncept fokuserer på det lyse, skandinaviske look, der skal få kunderne til at føle sig hjemme.
Kom til åbningsdag for VILA’s nye butik med bobler og tilbud, torsdag d. 22. januar, hvor du klokken 15 kan møde bloggere Tina Maria og Mette Marie, som vil besøge butikken og udvælge deres VILA-favoritter.
Nathalie Rykiel er først og fremmest kendt som modedesigner og datter af Sonia Rykiel, kvinden der har lagt navn til modehuset af samme navn. Derudover er hun også forfatter. I 2009 udgav hun selvbiografien Tu seras une femme, ma fille og i 2013 manifestet L’Elégance. Hun er blevet kaldt kompromisløst ærlig, fordi hun ikke kun beretter om sig selv som forretnings- og modekvinde, men også om sin mor, modeskaberen Sonia Rykiel. Nathalie Rykiel skriver ærligt om, hvordan det var at løfte arven efter sin mor, der blev kendt for at skabe beklædning, der hylder den frie og rebelske kvinde.
Nathalie Rykiel startede som model i 1975 og er senere blevet direktør for modehuset Sonia Rykiel og alle dets linjer, herunder Sonia Rykiel, Sonia by Sonia Rykiel, Rykiel Enfant og Sonia Rykiel Mansion. Siden 1997 har hun også tilført de forskellige kollektioner en række parfumer. Personligt er hun som modedesigner blevet kendt for sit lækre strik i smukke farver, der også har præget en del af kollektionerne.
Når Nathalie Rykiel bliver spurgt om, hvad Sonia Rykiel-mærket står for, svarer hun ”French chic, parisian chic, left bank chic, saint germain de près chic!”
Interviewet finder sted i Dronningesalen, Det Kongelige Bibliotek i København, lørdag den 31. januar klokken 16. Udover mode kommer det også til at handle om, hvilken rolle beklædning har spillet og stadig spiller for kvinder og kvindelig frigørelse.
Sonia Rykiel SS15 show i Paris
Sonia Rykiel AW14 show i Paris
Nathalie og Sonia Rykiel til "Rykiel for H&M" launch party på Grand Palais i Paris, december 2009
Sonia & Nathalie Rykiel med Lola Burstein til premiere på 'A Single Man' i 2010
Nathalie Rykiel ankommer til "Diner de la Mode" i Paris
Selvom januar ofte er lig med gråt og koldt vejr, betyder det ikke, at outfittet skal være det samme. Tværtimod! ELLEs moderedaktion har fundet et elegant outfit, som kan pifte den mest kolde og grå dag i januar op – og endda på budget!
Ved at kombinere et mere fremtrædent item, som en opsigtsvækkende nederdel med lidt glimmer, sammen med et par sneakers og en frakke i en neutral farve, får du pludselig et smukt hverdagsoutfit med et twist.
Se også: Shoppegalleri: 10 cool bomberjakker!
Så selvom julefrokosterne, nytårsaften og alle de andre festlige december-aftener er forbi, er der stadig masser af mulighed for at finde de festlige items frem i januar.
ELLEs moderedaktion anbefaler derfor, at vi allesammen starter 2015 med at bringe en masse af de sjove og festlige items ind i hverdagsgarderoben!
Vi har samlet et elegant outfit med et festligt twist i galleriet, som du kan lade dig inspirere af – og det bedste af det hele? Det kan blive dit for en slik!