Bolig

På besøg hos… Stephanie Laraignou Blom

- 19/12/2014

Kom indenfor hos PR-ansvarlig Stephanie Laraignou Blom, der bor i det lækreste hus i kartoffelrækkerne, hvor både jul og fine detaljer fylder..

Tekst: Maria Frederikke Munch // Foto: Asger Mortensen // Styling: Louise Lyngbo

Stephanie Laraignou Blom arbejder som PR- og Marketingansvarlig hos MN Retail, der er franchisetager på bl.a. Stella McCartney, Christian Louboutin, Marc Jacobs og Isabel Marant.

Hun bor sammen med sin familie i et af de charmerende rækkehuse i Kartoffelrækkerne, hvor interiøret er en bouillonterning af små og store ting, der giver et hjem med finurligheder og kontraster – f.eks. i form af masser af farver og fund fra flere verdenshjørner.

Se også: ELLE Decoration – Januar-magasinet på gaden nu!

Yndlingsrummet er køkkenet – især livet omkring det store træbord. Her bliver der lavet mad, drukket vin, grinet, grædt, sludret, set fjernsyn – og holdt jul.

Stephanie er ikke til alt for meget julepynt, men samler dog på antikke franske julekugler, som bliver lagt i store glas. Juletraditionerne tæller også adventskrans, pakkekalender til børnene og sang og højtlæsning fra Peters jul hver dag i december.

Se også: Lyngby Porcelæn lancerer julekugler og fyrfadsstager

Kom indenfor hos Stephanie i galleriet nedenfor, for Stephanie fortæller små anekdoter til nogle af billederne.

Psst… Sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!