I et af kvarterets bedst beliggende rækkehuse, har arkitekt Nina Clement Ingvartsen, partner i ACT Architects, skabt et hjem, der er indrettet til at ændre sig med familiens behov. Kom med indenfor hos en æstetiker for hvem ro og røde tråde skabes gennem farver, lys, gardiner og stor respekt for historien.
Her bor
Nina Clement Ingvartsen, arkitekt og medstifter af og partner i ACT Architects, og Kristian Clement Ingvartsen, der er leder indenfor strategi og transformation. Sammen har de sønnen Helmut Clement og en lillebror på vej. Familien bor i et byggeforeningshus på 136 kvadratmeter fra 1890 i Komponistkvarteret på Østerbro i København.
Nina Clement Ingvartsen
Det var ikke svært at beslutte sig for området på Østerbro, som for både Nina og Kristian er den foretrukne bydel. De sporede sig hurtigt ind på, at deres kommende hjem skulle være i Komponistkvarteret.
“Det rummer i vores optik rummer et helt særligt nærmiljø og fællesskab. Kvarteret lukker om sig selv med sine 393 byggeforeningshuse og danner en tryg, børnevenlig oase, der bidrager med en pause fra det pulserende byliv i vores hverdag,” forklarer Nina.
De brugte til gengæld lang tid på at finde det helt rigtige hus. For selvom de synes ens, er der stor forskel på de mange huse – i såvel vedligehold, rumdeling og ikke mindst placering på vejen. Nina og Kristian så mange køkkener, kældre og kommende børneværelser før de faldt for netop huset her, der ligger for enden af vejen og med udsigt over den centrale plads, der binder kvarteret sammen.
“Huset har haft få ejere gennem tiden og havde ikke gennemlevet store, omsiggribende renoveringer. Vi overtog det fra et ægtepar, der havde boet i huset i 50 år, og som havde passet rigtig godt på det,” siger Nina.
Mange originale detaljer var derfor intakte, og Nina og Kristian kunne fortsat læse historien i huset, som oprindeligt har rummet tre familier – en på hver etage.
“Vi så store fordele i det autentiske, ikke mindst på grund af min arkitektfaglige baggrund: Bevaring af paneler under vinduer, fodpaneler, originale døre, indfatninger og glaspartier over døre samt original stukgesims enkelte steder. Og ikke mindst et gammelt vægmaleri i trappeopgangen fra 1916, som fortsat findes i få af husene i kvarteret,” siger Nina.
Der var nok at gå i gang med. Huset fremstod med små, lukkede, mørke rum med utroligt mange døre og gangarealer. Det var med andre ord ikke rumligheden, der imponerede, men derimod det skjulte potentiale. Flere rum havde nedsænkede lofter fra de tidlige 70’ere, originale plankegulve var tildækket i væg-til-væg-tæpper eller klikparket i store dele af huset. Der var reminiscenser fra køkkener og små toiletter på alle tre etager, ikke to radiatorer i huset var ens, og alle installationer bar generelt præg af, at de var tilføjet undervejs som små tilføjelser og reparationer.
Der var med andre ord behov for en arkitekts overblik og sikre sans for rene linjer, samtidig med et stort fokus på at renovere med blik for husets sjæl og historie.
“Vi brugte meget tid på at få produceret vinduer, der efterlever de originale tegninger for byggeforeningshusene i dag. Vi åbnede op mellem rum enkelte steder, men således, at proportioner og aflæselighed af husets historiske ruminddeling fortsat er intakt. Vi fjernede en centralskorsten, og skiftede al vvs og el. Gulvene viste sig at være delvist rådne og beboet af borebiller, som affødte beslutningen om nye plankegulve og gulvvarme i hele huset, da varmesystemet alligevel krævende en udskiftning. Vores dygtige håndværkere sikrede, at gulvpaneler, karme og gerichter blev istandsat og genopsat, så de originale detaljer med sjæl og alderstegn blev bevaret. Den store forskel for os ligger i, at den nødvendige tilføjelse af nye elementer står i kontrast til de gamle paneldetaljer, der bærer præg af cirka 125 års slitage,” siger Nina om den gennemgribende renovering, der tog det meste af et år og som desuden omfattede nyt køkken i stueetagen og etablering af badeværelse på 2. sal.
Det er ikke svært at se, at en arkitekt bor her: Alle rum er perfekt udnyttet i forhold til de begrænsede kvadratmeter. Den buede sofa fra Norr11 passer, som var den skabt til rummet, og sofabordet Mio Coffee Table fra Thorup Copenhagen matcher sofaen smukt. Safaristolene er fra Aage Bruun & Søn, gardinerne fra &Drape og lampen i loftet vintage fra Italien, som Nina har fundet på en auktion. På gulvet står en smuk skulptur skabt af Atelier Madirazza, mens skulpturen på bordet er fra Klay Copenhagen. Det store maleri er af Carolina Bellachi.
I åben forlængelse af stuen har Nina og Kristian indrettet kontor med en smuk snedkereret reol i eg, de har fundet brugt og et klassisk skrivebord af Hans J. Wegner. I loftet hænger VL45 Radiohuspendel af Vilhelm Lauritzen, mens udtrykket understreges af en skrivebordsstol i cognac-farvet læder designet af Charles Eames. Spejlværket på reolen, ‘Waves in the Mirror’ er fra Ava Design, mens den hvide vase er fra Louise Roe.
Det var afgørende for Nina og Kristian at sikre husets grundstruktur og store fleksibilitet i den oprindelige rumfordeling.
“Man er nemt tilbøjelig til at fjerne vægge, skabe større rum og tilstræbe mere lysindfald, men konsekvensen er, at man ikke kan bo som en større familie, eller potentielt flere familier i huset, og herudover at man fjerner alle de små skævheder og detaljer, der tilfører huset sjæl,” forklarer Nina.
Særligt tilfredse er hun og Kristian med ”leverummet” i stueetagen, der er indrettet som et køkkenalrum, der ligger i åben forlængelse af stuen.
“Vi har valgt at etablere en åbning i væggen mellem køkken og spisestue i stedet for at nedrive vægge for på denne måde at skabe kig mellem rummene, men samtidig bevare alle de små detaljer som stukgesims og paneler. Herudover har vi med søgt tilladelse fået etableret en fransk altan i køkkenet, der sikrer mere lys og luft i det lille køkken,” siger Nina.
Selvom man kunne have været fristet til at åbne helt op i stueetagen, som i mange andre huse i kvarteret, valgte Nina og Kristian at bevare den oprindelige rumdeling, dog i en åben version med en køkkenø som opdelende element. Køkkenet er skabt af Handcrafted Interior med en bordplade og hylde i bruneret messing af JKS Bordplade. Spotsene i loftet er fra Thorup Copenhagen, og pendlen over øen er af Vilhelm Lauritzen. Stempelkanden på hylden er fra Georg Jensen, de italienske opbevaringskrukker i glas og sølv er købt på auktion, bakken i træ er fra Kath og Andersen og vandkanden i stål er fra Bonsaiwonder. Vasen på køkkenøen er fra Tage Andersen, og armaturet er fra Quooker.
Kig fra køkkenet mod stuen. På bordet står et fad i changerende glas fra Mathias Moellenbach. Værket over sofaen, en arvet daybed af Børge Mogensen, er af Magdalena Lenartowicz.
Også husets baggård fremstår helt særlig. Her har Nina og Kristian bevaret de, efter sigende, originale fliser med et dekorativt, sydlandsk mønster, der er karakteristiske for baggårde i København fra omkring 1900-tallet.
“Om de er fra omkring 1900-tallet, er jeg dog fortsat i tvivl om, da formatet ikke er typisk for tidsperioden,” siger arkitekten med et smil og forklarer, at det dekorative mønster var næsten uaflæseligt pga. mange års patina. Herudover lå fliserne skævt, og mange var flækkede.
“Vi satsede og fik dem renset og omlagt. Vi føler at fliserne tilfører vores hverdagsaftener et vingesus fra Italien, og den vestvendte baggård er derfor blevet en meget vigtig og uundværlig forlængelse af vores køkken-alrum,” siger Nina.
Den hyggelige baghave er, især om sommeren, som et ekstra rum, der udnyttes flittigt af hele familien. Havemøblerne fra FDB er som skabt til stedet, og de stribede puder og parasollen fra Skagerak sætter den helt rigtige stemning. På bordet står en kop fra Ancher Studio og vandkanden i baggrunden er fra Kent og Store. De smukke fliser lå i gården, da Nina og Kristian overtog huset, omend i en noget mere forfalden udgave. Ramme og bed er bygget i belægningstegl B52 fra Harris.
For Nina og Kristian skal indretningen først og fremmest være funktionel og give en rolig, hjemlig base, og så sætter de pris på holdbare løsninger gennem gode, robuste materialer, der kan tåle patinering og slitage, og som kan repareres over tid.
Herudover har de fokus på ikke at ”overmøblere” rummene. Den største udfordring har været at skabe tilstrækkelig opbevaringsplads og samtidig fremtidssikre en fleksibel anvendelse af de forskellige rum i huset. Rammerne skal både tillade at arbejdsliv og familieliv til tider kan smelte sammen, og andre gange at arbejdsliv og familieliv kan være til stede parallelt, men adskilt i hjemmet.
En smuk måde at løse opbevaring på: Vitrineskabet, der er fundet brugt og malet i hånden, skaber et let og luftigt udtryk. Kasserne i skabet, der samlet udtrykket på smukkeste vis, er fundet hos Muji.
“Husets fordeling på flere etager er derfor helt ideelt for os, da det giver mulighed for et zoneinddelt hjem, hvor både fællesskab og socialt samvær, fordybelse og koncentration går hånd i hånd,” siger Nina, der har haft arkitektens langsigtede briller på:
“I renoveringen har vi indtænkt en plan for, hvordan vi forventer at anvende huset i dag, om 10 år og om + 20 år. Som børnene bliver ældre, ændrer familiens behov sig, og det er vigtigt for os at de valg, vi tager nu, kan rumme den udvikling, med respekt for husets historie og dets præmisser.”
I få af kvarterets huse finder man originale vægmalerier - som Nina og Kristian her har valgt at fremhæve med en træramme. Vasen er fra Louise Roe.
Badeværelset på anden sal var en del af den omfattende renovering af huset, der kun havde bad i kælderen, da Nina og Kristian overtog det. Fliserne og vasken af portugisisk terrazzo fra Herrljunga er specialproduceret i et særligt format, tegnet af Nina, der passer til rummet. Møblet under vasken er skabt af Handcrafted Interior, alle armaturer er fra Vola, og den klassiske lampe er designet af Vilhelm Lauritzen.
Det lille toilet på førstesalen er helt enkelt indrettet med en vask, som Nina har tegnet til rummet, og som er udført i italiensk terrazzo hos Herrljunga. Armatur er fra Vola og håndklædet er fra Georg Jensen Damask.
Prøv at beskrive jeres indretning?
Vi sætter pris på dansk design og danske klassikere, som udgør ‘basen’ i vores indretning, som primært består af arvestykker, fund på auktioner og genbrug, suppleret med nye køb.
Hvilke visioner havde I for indretningen?
Det unikke ved huset er blandt andet de mange, men relativt små rum fordelt på tre etager. Vi havde et ønske om at skabe en rød tråd, der binder husets etager og rum sammen, men som samtidig sikrer en tilstrækkelig variation, der netop fremhæver hver enkelt rum og dets funktion. Det har vi valgt at gøre gennem farver på vægge som det primære greb, men også ved at variere lamper og gardiner gennem huset.
Hvilke farver har I brugt i jeres hjem?
Vi har ingen hvide vægge. Farvepaletten er udelukkende greige og grønlige nuancer med vekslen mellem varme og kølige undertoner til at stemningssætte rummene. De grønne nuancer giver ro og står godt sammen med vores møbler i træ, tekstil og læder, og skaber desuden en rød tråd med husets eksteriør, som vi har istandsat med Københavnergrønne vinduer. Enkelte steder som soveværelset og gæstetoilet har vi malet mørkere nuancer for her at skabe en afdæmpet atmosfære.
Huset er gennemgående farvesat i grønblå nuancer, og i soveværelset er tonen en smule mørkere end i øvrigt - for her at skabe en mere intim og rolig stemning. Lampen i loftet er VL45 Radiohuspendel af Vilhelm Lauritzen, mens den på væggen er VL Ringkrone 1, ligeledes af Vilhelm Lauritzen. Det bløde sengetøj i bambusfibre er fra Bambuni, mens gardiner fra &Drape understreger den stille, eksklusive atmosfære.
Nina og Kristian har indimellem familie, der overnatter, og det lille gæsteværelse er optimalt udnyttet med to sengepladser. Swirl-lampen i loftet er vintage Murano købt i Millefiori Interior, mens den lille Panthella-lampe på sengebordet, som er fra Kristina Dam Studio, er af Verner Panton hos Louis Poulsen. Sengetæpper i hør er fra Muski Copenhagen og gardinerne fra &Drape.
Hvordan har I brugt lys i jeres indretning?
De mange rum giver anledning til mange loftslamper. Vi har udelukkende holdt os til lampearmaturer i hvidt opalglas og messing for at skabe sammenhæng huset igennem, men med en variation, der spænder over forskellige tidsaldre og oprindelse. På trods af den materialemæssige genkendelighed i lamperne, har vi gjort os en del overvejelser i forbindelse med at veksle mellem pendler, lysekroner og vægarmaturer.
Hvorfor har I valgt gardiner i hjemmet?
Gardiner er essentielle i forhold til at skabe sammenhængskraft, hjemlighed og ikke mindst god akustik i hjemmet. Gulvlange gardiner i lyse toner er et genkendeligt motiv i alle rum, men materialetætheden i gardinet gradueres på etagerne fra tæt i stueetagen til lettere og mere transparent på de øvre etager.