ELLE Rejser: Oplev La Mamounia paladset i Marrakech

ELLE guider dig til det smukke palads La Mamounia i Marrakech, hvor eventyrerene bliver til virkelighed, kulturer mødes og smagsløgene tilfredsstilles. Så læn dig tilbage og nyd denne rejseguide til Marokko…

Nyd spa i verdensklasse! Luksushungrende globetrottere strømmer til for at opleve La Mamounias eksklusive refugium, der har opnået status som det mest prestigiøse palads på det afrikanske kontinent, og i 2011 blev deres spa udråbt til Best Hotel Spa in the World. Bestiller du en orientalsk hamam, bliver du først smurt ind i sort sæbe baseret på olivenmarme­lade og beriget med eukalyptusolie, og du bliver skrubbet og masseret, hvorefter en mineralholdig ler får lov at modarbejde alle hudens urenheder. Til sidst bliver du vasket i appelsinblomstervand, og din afspændte krop masseres med en fugt­givende arganolie. Det er velvære, når det er bedst. Og sådan er det hele vejen igen­nem på La Mamounia

Læs også: På luksusferie i Miami

Mæsk dig i Marokkanske deikatesser! På paladsets eget område kan du vælge mellem intet min­dre end ἀre restauranter. Satser du på den marokkanske restaurant, får du lov at tage plads blandt appelsinplanter og vandfontæner, hvor et lokalt orkester slår stemningen an, mens en sand festmiddag af tajines, krydrede salater og lammeskulder bliver anrettet for næsen af dig.  Velbekomme!

Psst … Er det luksuriøse La Mamounia ikke en del af din Marrakech-ferie, kan du faktisk købe en endagsentre, der giver adgang til poolen, spaområdet, parken og hotellets fire restauranter, og få del i den fine luksus ad den vej. 

Dyrk sport i parken! La Mamounias syv hektar store park er i en klasse for sig. Det var kong Moham­med Ben Abdellah, der opførte den tilbage i det 18. århundrede som en bryllupsgave til sin søn, Prins Moulay Mamoun. I dag er den royale have forbeholdt La Mamounis gæster, som kan udfordre hinanden på de knastørre tennisbaner, smide sig på græsset i skyggen af de små oliventræer eller slå sig ned i den hyggelige Pavillon Menzeh, som serverer myntete og søde kager dagen lang. 

Læs også: NEW YORK: Her er redaktionens rejseguide

Besøg Yves Saint Laurents baghave! Når du nu er i Marrakech, så und dig selv et hvil i byens åndehul. Den botaniske have Jardin Majorelle blev opført i 1924 af den franske kunstner Jacques Majorelle, som brugte 40 år på at skabe denne oase proppet med skyggefulde alléer og eksotiske planter. Midt i haven ligger det islamiske kunstmuseum, som bl.a. huser nordafrikanske tekstiler done-ret af Yves Saint Laurent og Pierre Bergé, der siden 1980 har ejet Jardin Majorelle. 

OpLev byens must sees! Der er meget at opleve – også uden for luksuslivets fire vægge. Du må ikke gå glip af byens medina, der med sine utallige bygninger og haver fra den historiske guldalder er blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste. Her finder du blandt andet den imponerende moske Koutoubia, som kun er åben for muslimer, men som får enhver til at tabe pusten ved synet af sin 77 meter høje minaret. 

Læs også: På besøg hos… Karen Maj fra Another Ballroom

Gør en god handel! I hjertet af Marrakech finder du Afrikas travleste torv,  Djemaa el Fna, samt Marokkos største traditionelle  marked, den såkaldte souk, hvor ivrige handelsmænd altid er klar til at slå en god handel af. Marrakech er hjemsted for en stor garveriindustri, så hvis du er på udkig efter billige lædervarer i høj kvalitet, er det her, du skal slå til, ligesom du bør investere i en vitaminrig arganolie eller et tørklæde i det specielle kaktussilke, som Marrakech er kendt for. Souken er mindst travl under fredagsbønnen! 

Inden du får pakket kufferten, kan du drømme dig til Marrakech i vores galleri, der er fyldt med fantastiske billeder… god tur!

Få en perfekt start på dagen med lækre vafler med chokolade og banan

En skøn duft at vafler kan gøre enhver morgen lidt nemmere at komme ud af fjerene for – og hvad er bedre end hjemmelavede vafler, der tilmed både er lækre, sunde og hurtig at lave. Så bliver det vist ikke meget bedre!

Her får du en opskrift på de lækreste vafler med chokolade og banan, der smager syndigt, men er ganske sunde. What’s not to like? Mmm, her på ELLE-redaktionen er vi allerede overbevist…

Se også: 10 superfoods, der booster din sundhed

Opskriften rækker til fire store vafler, og der er derfor rigeligt til også at invitere kæresten, din roomie eller veninden over til en lækker omgang morgenmad.

Du skal bruge:

– 3 æg

– 2 bananer

– 1 håndfuld havregryn

– 1 spsk kakaopulver (evt. bage-kakao)

– 1 lille tsk salt

– 1 spsk. sukrin, honning eller andet til at søde med

– Evt. 1/2 scoop proteinpulver. Proteinpulveret er ikke nødvendigt, men det giver lidt sødme og bidrager samtidig med lidt ekstra protein – som jo fx er meget fordelagtigt, hvis du træner meget.

Sådan gør du:

1. Kom alle ingredienserne i en blender eller en minihakker

2. Varm et vaffeljern og pensl det evt. med lidt fedtstof

3. Fyld 1/4 af dejen i og giv dem 3-4 minutter

4. Top vaflerne med lidt vaniljeskyr, frugt og bær

Se billeder af de lækre chokobanan vafler i galleriet, hvor du også kan få lidt inspiration til anretningen.

Cheap’n’chic: Få looket på budget!

Sort er altid en sikker vinder, og især om vinteren er det nemt at fristes til at hoppe i de mørke farver. Det er altid et nemt og sikkert valg, fordi sort kan gå til alt, og derfor er der også en risiko for, at det kan blive en smule kedeligt. Men bare rolig, der er masser af måder at peppe dit sorte oufit op på…

Læs også: 10 cool bomberjakker

Der skal ikke ret meget til for at gøre det sorte tøj både spændende, stilet og opfindsomt på. Lav et lag-på-lag outfit og tilsæt tydelige smykker og interessante accessories for at give dit look ekstra kant. Hatte og tasker med fine detaljer er altid en sikker vinder, når outfittet er simpelt. 

Kombiner forskellige teksturer som læder, slangeskind og frynser. Det skaber dybde og spil i dit outfit.

Læs også: 10 chunky halskæder

Det behøver altså ikke være kedeligt at gå klædt i sort! Vi har lavet en lille guide til dig, så du kan få det cool og sorte look på budget!

Se i galleriet, hvordan du giver dit sorte outift masser af kant!

… sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare. 

Kendall Jenner: “Jeg er blevet voksen for hurtigt!”

Den kun 19-årige it-girl og topmodel, Kendall Jenner, har haft et forrygende og hæsblæsende 2014. Udover at være kendt fra det famøse tv-program The Kardashians har den mørkhårede skønhed også gået catwalks for de helt store brands ved sidste års internationale modeuger i New York og Milano. Her var hun både at finde på catwalken for Tommy Hilfiger, Dolce & Gabbana, Pucci, Fendi og Chanel. I slutningen af 2014 blev det så også afsløret, at Kendall Jenner er det nye ansigt for Estée Lauder.

Se også: Kendall Jenner – 2014’s nye it-model?

Der er derfor ingen tvivl om, at den purunge skønhed har haft travlt i 2014 og i den grad har knoklet for at nå dertil, hvor hun er idag. I et interview til WSJ fortæller Kendall Jenner om sin barndom og dét at vokse op i en familie, hvor man nærmest blev opdraget til at være arbejdsnarkoman: “Jeg så mine søstre og forældre arbejde hver dag, og jeg var derfor nærmest opdraget til at blive en “workaholic””, lyder det fra Kendall. 

Selvom Kendall har nået meget på sit kun 19-årige liv, fortæller hun, at hun er blevet voksen for hurtigt: “Jeg har længe følt, at jeg er blevet for hurtigt voksen. Når man har ældre søskende, vokser man op blandt voksne, og man bliver derfor meget hurtigt moden”.

Se også: Beauty-talk med Kendall Jenner

Kardashian-søsteren Khloé har dog prøvet at hjælpe Kendall ved at fortælle hende, at hun har hele sit liv til at være voksen i og derfor ikke behøver at skynde sig på forhånd. Dét har Kendall taget til sig, og hun prøver derfor stadig at være “barn”, når hun kan slippe afsted med det: “I de rigtige situationer prøver jeg at være så umoden som muligt – fx at reagere på ting, som om jeg var 12 år. For du skal ikke tage alting alt for seriøst”, lyder det fra Kendall. 

Se også: Set på Instagram: Belfies – misundelsesværdige bagdele!

Selvom Kendall Jenner i ny og næ har været træt af at blive hurtigt voksen og arbejde meget, så må man da i hvert fald sige, at det – trods alt – har givet pote! Så helt forgæves har det hårde arbejdsliv ikke været for den 19-årige smukke topmodel.

Vi har samlet en masse billeder af Kendall Jenner i galleriet, hvor du kan se nogle af hendes højdepunkter som catwalk-stjerne.

Psst… Sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare! 

Sarah Jessica Parker, Jourdan Dunn og Rihanna går sammen med Fendi for velgørenhed

Alle tre må siges at have gjort deres indtog på modeverdenens store scene. Så hvad udover den fælles kærlighed for mode bringer de tre stjerner sammen? Det gør Fendi tasker til fordel for velgørenhed.

Læs også: David Beckham lancerer tøjkollektion for H&M

Italienske Fendi har inkluderet de tre stilikoner i deres line-up af stilkyndige personligheder fra New York, der alle skal kreere deres helt eget design for Fendis nyeste version af den famøse Baguette taske, 3Baguette. Designer Rachel Feinstein og blogger Leandra Medine er nogle af dem, Fendi også har hvervet sig til projektet.

Det sker alt sammen i forbindelse med fejringen af den nyligt åbnede flagskib af en Fendi forretning i New York.

Læs også: Gucci udnævner Alessandro Michele til kreativ direktør

Taskerne vil blive udstillet i forretningen mellem den 13. februar og 13. marts og vil efterfølgende være til salg på auktion til fordel for stjernernes udvalgte velgørende formål. Rihanna har valgt at donere til The Clara Lionel Foundation, som hun grundlagde i 2012, Parker har valgt The Brain Trauma Foundation, og Dunn donerer til The Sickle Cell Disease Association of America. Dunn har personlige seglcelleanæmi inde på livet, da hendes søn lider af sygdommen. 

Her på ELLE redaktionen kan vi næsten ikke vente med at se de nye Fendi designs!

Få et gensyn med Dunn, Rihanna og SJP i galleriet… sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare. 

På besøg hos… Karen Maj fra Another Ballroom

Tekst: Mille Collin Flaherty // Foto: Line Thit Klein 

”Det er rart at være ude hos andre, men så vil vi også gerne hjem.”

Karen Maj Kornum og hendes familie føler sig i høj grad hjemme i deres lejlighed på Frederiksberg. Hun elsker lyset, og at hun kan høre mylderet af mennesker fra gaden, uden at her støjer, og når man kigger ud af samtlige vinduer, fanger øjet noget grønt.

Læs også: Se danske Gubis nyeste designs

For et par år siden startede hun designgalleriet Another Ballroom, hvor blandt andet hendes egen lejlighed bruges som showroom.

”Konceptet er helt grundliggende unika-design – som f.eks. originale berbertæpper, hvor ikke to er ens. Og man er altid velkommen til at komme herhjem og se produkterne,” fortæller hun.

Interessen for indretning og design har hun ikke fra fremmede.

 ”Jeg er vokset op i et hjem, hvor der var fokus på det æstetiske og den stemning, man skaber med de ting, man vælger at omgive sig med. Vi var meget sammen som familie, hvilket helt klart hænger sammen med de rammer, mine forældre skabte”.  

Læs også: På besøg hos… Stephanie Laraignou Blom

Barndomshjemmet var fuldt af skulpturer og dekorationer og kunstværker – ting med personlighed snarere end konkret værdi, og interessen for at skabe rum har Karen Maj taget med sig.

 ”Jeg kan godt lide balancen mellem at få rummene til at indeholde det æstetiske, der giver ro og velvære, samtidig med at det skal være funktionelt. Det må også gerne være lidt modigt, for det er så nemt at holde sig til sort, hvid og grå. Jeg insisterer lidt på, at der skal være noget, der stikker ud. ” 

Gucci udnævner Alessandro Michele som ny kreativ direktør

Det italienske modehus Gucci har netop bekræftet, at de har fundet afløseren til modehusets tidligere kreative direktør, Frida Giannini. Det bliver en af Gucci’s egne, der skal overtage den eftertragtede post som kreativ direktør. Det er nemlig Guccis accessories designer, 42-årige Alessandro Michele, der skal afløse Frida Giannini.

Se også: Slurp… David Beckham poserer for H&M!

Alessandro Michele vil præsentere sin første womanswear kollektion til Milano Fashion Week den 25. februar, men har allerede repræsenteret det ikoniske modehus Guccis Menswear kollektion Fall Winter 2015/2016 ved et stort show i Milano i starten af januar. Showet blev afsluttet på fineste vis, hvor Alessandro og resten af design-teamet blev hyldet på scenen. 

Se også: Se John Gallianos første kollektion for Margiela

Alessandro har tidligere arbejdet med Frida Giannini som accessories designer hos Fendi og gjorde sin første entré hos Gucci i 2002. Alessandro er derfor en garvet designer, der har mange års erfaring med den italienske modegigant. 

Administrerende direktør for Gucci, Marco Bizzari, er meget tilfreds med beslutningen: “Alessandro Michele er blevet valgt som kreativ direktør for Gucci, fordi han har nogle meget nutidige visioner for brandet, som nu skal vækkes til live”.

Se også: Cara Delevingne som herremodel for DKNY

Vi har samlet en masse billeder fra Guccis Menswear Fall Winter 2015/2016 show, hvor du kan lade dig inpirere af de nye tendenser fra det ikoniske modehus.

… Og hvis Alessandros kvindekollektion er i stil med herrekollektionen, kan det kun blive godt! Er vi de eneste, der glæder os til showet den 25. februar i Milano? Næppe.

Pssst… Sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

 

 

Shoppeguide: 10 chunky halskæder

De store statement-kæder er perfekte til at peppe et neutralt outfit op, og de har derfor gentagne gange været en life-saver i forbindelse med diverse tøjkriser her på redaktionen.

Se også: Moderedaktørens 10 januar-favoritter

Selvom et statement smykke gerne skal være fremtræden og en smule ekstravagant, er det også muligt at finde en mindre “vild” en af slagsen.

Se også: Shoppeguide: 10 cool bomberjakker

ELLEs moderedaktion har fundet 10 cool og chunky halskæder, der for alvor kan give dit look det sidste inspirerende pust! Find dem alle i galleriet, hvor du også finder priser og direkte links til webshoppen.

Psst… Sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!

Set på Instagram: Belfies! Misundelsesværdige bagdele

Der er veldrejede kroppe overalt på Instagram i disse dage, på trods af at vi befinder os midt i en grå og ret våd januar, slænger de sig på strande rundt omkring, og det er svært ikke at blive en smule misundelig, både på lokationerne og det tydeligt lunere vejr, men i den grad også på kroppene. 

Se også: Her er Victoria’s Secret englene før de fik deres vinger

Særligt én kropsdel får ekstra meget opmærksomhed, og dermed væsentlig flere misundelige blikke fra os, der følger med fra kontorstolen, påklædte og helt uden hverken tan eller Instagramfilter. Jep! Vi taler naturligvis om bagdele.
Booties, r*ve, numser, butts, rumper, popo’er… Der er mange af dem på Instagram, og de er pæne! 

Se også: Kim Kardashians Ass-volution

I galleriet får du de bedste butt-selfies, eller ’Belfies’ som de hedder, fra Instagram. – Og ja fru Kardashian West er selvfølgelig med, men også et par danske bagdele har sneget sig med i galleriet. 

Så er der vist ikke andet for end at sige: Let the Squat challenge begin! 

David Beckham lancerer tøjkollektion for H&M

David Beckham er igen gået sammen med den svenske highstreet-gigant H&M og denne gang får vi lov til at se liidt mere end Davids foretrukne undertøj (selvom det nu også var ganske fint :-)). David Beckham lægger nemlig navn til en hel capsule kollektion for tøjgiganten under titlen Modern Essentials Selected by David Beckham.

Selvom vi nok hurtigt kan blive enige om at David formentlig ikke har siddet og tegnet skitser på et designkontor i Sverige, så har han udvalgt sine favoritter og stylet dem efter sin egen personlige stil. Og det er der kommet 11 lækre (bogstaveligt talt) billeder ud af.

Kampagnen er skudt af Monsters Ball instruktøren Marc Forster og om samarbejdet udtaler David:

“I am thrilled to continue and extend my collaboration with H&M by selecting my favourite pieces from this spring’s Modern Essentials collection,” enthused Beckham. “Each piece is a new wardrobe classic that will update every man’s spring wardrobe with great style. Marc Forster is one of my favourite directors – I can’t wait to reveal the new campaign with H&M.”

Og Marc Forster er mindst ligeså begejstret for samarbejdet med den tidligere fodboldspiller:

“Most of us are familiar with David’s innate sense of style and design, however, it was his acute eye for cinematic storytelling that struck me during the filming of this campaign,” said Forster. “He doesn’t make H&M clothing look good, he makes it look great.”

Se alle kampagnebillederne i galleriet…

 

 

 

 

ELLE Rejser: På luksusferie i Miami

ELLE elsker at rejse, og denne gang går turen til Miami, Florida. Miami er det perfekte sted at flygte til, når sneen og kulden herhjemme bliver for meget. ELLE og Lise Nielsen fortæller derfor dig, hvorfor Miami er den helt perfekte destination…

Rejseguide!

Der er rig mulighed for masser af gode oplevelser i Miami. Udover sol og varme, byder byen på både strand, kultur, kunstneriske og kulinariske oplevelser. 

Miami Beach. Er det første gang, du besøger Miami, skal du selvfølgelig bo på Miami Beach – øen og byen ud for fastlandet, der lægger avenuer og kyst til de billeder, du især kender fra serier som Miami Vice og Dexter og Kardashian-showet Kourtney & Kim Take Miami. Her finder du den ikoniske (og fabelagtige) strand, der grænser ned til et hav af uendelige nuancer af blå. Derudover huser Miami Beach alle festers mekka, kvarteret South Beach, der igen huser Miamis nok mest berømte avenue, Ocean Drive, der er en oplevelse udi pastelfarvet art deco-arkitektur, festklare barer og fitnessdronninger på rulleskøjter. 

Kunstmekkaet. Miami er virkelig blevet en kunstby. Ikke alene huser byen kunstmessen Art Basel Miami, der har givet Miami en enorm kulturel indsprøjtning, men Warehouse-området Wynwood Art District blomstrer også med et utal af gallerier og museer. Besøg Wynwood Walls, en helt unik koncentration af streetart, og The Marguiles Collection, der i et renoveret warehouse på 4180 kvadratmeter har en af Miamis nok bedste samlinger af samtidskunst. Endelig er det værd også at svinge forbi det nye Miami Art Museum, PAMM, beliggende sydøst for Art District, der udstiller international kunst fra det 20. og 21. århundrede.

Læs også: De 5 lækreste brunch-restauranter i New York

Books & Books. Lincoln Road Mall er Miamis hyggeligste shoppe-gågade. Her er mere ro end på de buldrende avenuer og velgørende skygge i form af Miamis signaturtræer, palmerne. Du kan finde strandlekture i den fine boghandel Books & Books. Spørg efter særlig Florida-litteratur, som f.eks. Miami af den journalistiske legende Joan Didion.

Psst … Miami er en særligt populær destination i januar og februar, bl.a. fordi mange newyorkere flygter fra kulden og putter sig i Miamis varme arme, så book i god tid, hvis du ligeledes planlægger en varm vinterferie.

Shopping i parkeringshuset. Parkeringshuset 1111 Lincoln Road er et smukt eksempel på Miamis nye arkitektoniske vovemod kombineret med den mere latente begejstring for dekadente totaloplevelser. Bygningen lægger ikke blot beton og glas til biler, men også til boliger, shopping og kulinariske oplevelser. På femte sal, 20 meter over jorden, svæver tøjbutikken Alchemist i en stor glasboks og tilbyder et eklektisk miks af vægtige internationale brands som Maison Martin Margiela og Ann Demeulemeester, yngre brands som amerikanske Rick Owens og helt unge, ukendte, lokale fashionbrands.

Miami Living. Miami er en hotelby. Og ethvert fornemt hotel med respekt for sig selv er sin egen lille by udi velvære. I forskellige kombinationer har hotellerne både hotelbar, spa, (rooftop)pool, restaurant, tøjbutik og natklub – hele herligheden altid gennemført indrettet af diverse designvirtuoser. F.eks det nye SLS South Beach, der er indrettet af franske Philippe Starck og musikeren Lenny Kravitz, hvis hovedattraktion er den flere gange prisvindende restaurant The Bazaar. Omkring Collins Avenue ligger mange af de mest hypede hoteller, f.eks. Fontainebleau (her hang Sinatra ud) og den dekadente flab Delano, hvor P. Diddy engang blev forvekslet med en cabanaboy, fordi han var klædt i Delanos signaturfarve hvid, og blev bedt om at hente et håndklæde … 

Læs også: Oplev “Songs from Paris” på The Standard

Design District. På Miamis fastland ligger Design District, der anses for at være forklaringen på, at Miami er blevet en reel spiller på verdens designscene. Dels på grund af december-designmessen Design Miami og dels grundet den fælles filosofi at samle design, arkitektur og kunst i et community og give Miamis kreative kræfter et laboratorium at udfolde sig i. Området huser i dag alt fra gallerier og interiørbutikker til fremsynede spisesteder og opfindsomt udformede flagshipstores for luksusbrands som Hermès, Chanel og Christian Louboutin (der i sig selv er en kunstinstallation – tjek bare fronten).

Must-eat. 65 procent af Miamis indbyggere taler spansk. Dette fornægter sig ikke i madkulturen, og en Miami-klassiker er en Cuban sandwich. Den består af skinke, stegt svinekød og schweizer-ost toppet med pickles og sennep på cubansk brød. Den fås overalt, men prøv f.eks. den cubanske restaurant Versailles’ variant eller Las Olas Ca-fés på Miami Beach (644 6th Street).

Hvis du også er blevet sulten efter en tur til Miami, så kig med i galleriet, se billederne fra de mange spændende steder og bliv inspireret. God tur!

Sådan kan du sove dig sexet

Det er helt vildt så mange sundhedsgevinster, der er ved at få en ordentlig nattesøvn. For det første bliver du i bedre humør, men dertil kommer, at du lærer bedre, du lever længere, dit immunforsvar bliver stærkere, det afhjælper stress, og du får en langt bedre appetitregulering, energiomsætning og fordøjelse. Særligt de sidste punkter er oversete og det til trods for, at de rent faktisk er nogle af nøglepunkterne i forhold til at kunne holde den slanke linje og måske ligefrem tabe sig.

Og hvorfor så det? Hvis du ihærdigt forsøger at tabe dig, uden det egentlig lykkes, eller hvis du har dage, hvor du aldrig bliver helt mæt, selv om du spiser det, du plejer, så hold et kritisk øje med dine sovevaner. Din sult- og mæthedsfornemmelse er styret af en delikat balance mellem appetithormonerne, og den balance opretholdes, når du får den søvn, du har brug for. Du kan måske genkende det fra dage, hvor din krop mangler et eller andet, du ikke helt kan finde ud af, hvad er. Og så ender du med uheldige madvalg i løbet af dagen eller pludselig at have spist hele slikskålen om aftenen, uden at du har fået den merenergi, du savner. Der kan også være perioder, hvor du virkelig forsøger at spise sundt og motionere rigtigt, men det giver ikke den gevinst på vægten, du håber på. I begge tilfælde bør du se dine sovevaner kritisk efter, for det kan skyldes noget så banalt som for lidt søvn. 

Læs også: 10 superfoods der booster din hud

Og det er langtfra kun din appetitstyring, der går kuk i, når du mangler søvn. Det kræver søvn at holde balance i din hormonproduktion. For eksempel er niveauet af stress-hormonet kortisol højt om morgenen og falder til nulpunktet ved midnat, men for at denne nulstilling kan foregå, skal du sove regelmæssigt og have en hel nats søvn. For lidt søvn er forbundet med et konstant højt kortisolniveau, der igen er forbundet med øget blodsukker, øget sultfornemmelse, tyndere hud, depression, stress, celler der ældes for hurtigt, afkalkning af dine knogler, og et markant nedsat immunforsvar, og på sigt kan det betyde, at du  udvikler kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme eller sågar cancer.

Det er altså ikke småting, der bliver påvirket af for lidt søvn! Så forestil dig lige, at endnu Ḁere hormoner bliver påvirket, og hvor meget skade den samlede cocktail af ubalance kan gøre på din krop. Hvad skal du gøre for at få den bedste søvn, så dine celler og din hjerne kan få ro til det reparationsarbejde, der kun kan ske, når du sover? første skridt er, at du priOriterer din søvn. den skal ligge fuldstændig på højde med at spise sundt Og motionere regelmæssigt! I det arbejde bør du stå op og gå i seng på samme tidspunkter hver dag – også i weekenden. Din krop vil elske og belønne dig for gode, faste rutiner. Smid dernæst computeren ud af sengen, gør soveværelset køligt og find dit favorit-indsovningsritual. Det kunne være en god bog (ikke alt for god, naturligvis), afstressende yogaøvelser eller sex (særligt sidstnævnte er et fremragende bud på et soveritual, der giver bonus).

Læs også: Er du tyndfed?

Hvis du er bagud på søvnen, kan jeg afsløre, at det er en skrøne, at din søvn bør være sammenhængende. Det vigtige er, at du oplever den dybe søvn flere gange på en nat. Drop alkohol – det giver dig nemlig en mere overfladisk søvn. Og lad være med at løbe en tur, inden du skal sove – den type motion frigiver adrenalin, der forhindrer dig i at falde i søvn. Dit søvnbehov ændres ikke med alderen, men hvis du i perioder træner meget, så har du brug for mere søvn. Og dertil kommer det naturlige skift i takt med antallet af timer med dagslys – om sommeren har du typisk brug for mindre søvn end om vinteren. Som en gylden hovedregel bør du afsætte syv til otte timer hver nat til at få dækket dit søvnbehov. Seks timer er for lidt, og ni timer er for meget. Men lyt til din krop – den er ret god til at fortælle dig, hvad der er det rigtige for dig – så hør nu efter! Og sov godt!

Se med i galleriet, hvor vi giver dig 15 sunde (og realistiske vaner) til det nye år… du ‘swiper’ bare, hvis du sidder med mobilen.