Home / Kultur / Rejser / NEW YORK: Her er redaktionens rejseguide!
28 tips, du ikke vil gå glip af. Fra shopping og lækker mad til de bedste barer og hoteller på Manhatten – få ELLE-redaktionens guide her!
Modeugen i New York er skudt igang, og ELLEs moderedaktør, Mie Juel, og digitalredaktør, Laura Lawaetz, drager mod Manhatten i weekenden. Som optakt til modeugen i byernes by, New York, guider vi her til de bedste tips, restauranter og oplevelser i en by, som man bare ikke kan få for meget af.
Følg med i Mie og Lauras tur til New York på ELLEs Instagram @elledanmark hele næste uge!
Tekst: Maria Frederikke Munch. Billeder: Redaktionen, PR og Instagram
Vi elsker New York, og hvis du ikke også gør det allerede, tør vi godt love, at du kommer til det. Listen over Manhattans fantastiske steder er uendeligt lang, men vi har udvalgt nogle af dem, du helt klart skal besøge.
Læs også: Redaktionens rejseguide til Stockholm
Du kan se alle de steder, som ELLE-redaktionen anbefaler, i galleriet nedenfor, men vi kan allerede nu afsløre, at den både indeholder tips til den bedste burger, spa-sted, manicure, MoMa, hoteller, restauranter i massevis og ja… selv træningsfaciliteter, kan du finde i vores lille guide.
Se også: Hilsen fra ELLEs chefredaktrice: Mit job, min passion!
Så til dem, der måske er så heldige snart at skulle til New York, og dem, der måske har en drøm om det, er der masser af tips og gode råd at hente til en af verdens skønneste byer.
Psst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!
CENTRAL PARK
Formentlig verdens mest kendte park – og ikke uden grund. Den er ultrachar-merende på alle tidspunkter af året. Bliver du sulten af gåturen i parken, så gå eventuelt ind på The Loeb Boathouse (deres crabcakes er virkelig gode) eller gå til The Metro-politan Museum of Art, der ligger mellem East 80. og 84. Street.
SHAKE SHACK
Lad dig ikke skræmme af den til tider helt enormt lange kø – selv halvanden time i kø er ventetiden værd, for, ja, amerikanere er per definition gode til burgere, men Shake Shack laver en af New Yorks bedste. Køb den med deres pomfritter og lemonade til, og du er good to go. Psst … Tjek evt. ‘Shake Cam’ på Shake Shacks hjemmeside, og se, hvor lang køen er, inden du tager derhen. Shake Shack har fem steder på Manhattan, tjek Shakeshack.com
TEN OVER TEN
Det er et absolut must at få en ‘mani og pedi’, når du er i New York – ikke mindst fordi det koster en brøkdel af, hvad det koster herhjemme. Vores favoritsted er Ten Over Ten, der både lakerer med egne lakker samt Essie og Chanel, og så er deres to saloner knap så nussede, som mange andre neglerier kan være i New York. Tidsbestilling er ikke nødvendig – du kan sagtens bare komme forbi (helt ligesom alle magasinredaktører gør i deres frokostpause). Priser fra 15 dollar. 119 West 56 Street eller 112 Reade Street.
MADEWELL
Tag aldrig til New York uden at lægge vejen forbi en af ELLEs absolutte yndlings-newyorkerbutikker: Madewell i SoHo. Her finder du cool jeans, fine silkeskjorter og lækre strik. 486 Broadway.
FIVE STORY
Butikken, der ligger på Upper East Side, kan godt minde lidt om den hypede pariser-butik Colette – altså en god blanding af kendte mærker (Carven, Marni, Acne) og lidt mere ukendte – alt sammen i den dyre (men lækre) ende. 18 East 69 Street.
BARNEYS
Stormagasinet, hvor crème de la crème er samlet. What’s not to like? 660 Madison .
MOMA
Det er et must at lægge vejen forbi Museum of Modern Art til et hurtigt kunst- og design-break, når du alligevel shopper rundt på Fifth Avenue. 11 West 53 Street
NEUE GALLERIE
Garant for gode udstillinger. Dette efterår byder f.eks. på Kardinsky. 1048 Fifth Avenue.
FLIGHT CLUB
En lidt mere upscale sneaks-butik på Broadway er Flight Club. Selv hvis du ikke er på udkig efter et par nye sneakers, så er butikken en oplevelse i sig selv – tænk basketball-bane med vægge fyldt med sko pakket ind i Vita Wrap … 812 Broadway.
ROSEMARY'S
Den italienske restaurant Rosemary’s i Greenwich Village er ‘very much happening’ lige nu, og så dyrker de deres egne krydderier på taget af restau-ranten. Så cool! 18 Greenwich Avenue.
J. CREW
Den amerikanske kæde J.Crew har alle de gode basissager, du altid lige mangler, som f.eks. den perfekte skjorte og kashmirtrøjen. Find den nærmeste butik på Jcrew.com.
GROUND SUPPORT
Der findes masser af kaffebarer i New York, men mens Starbucks er stærkt overrepræsenteret, findes der kun én Ground Support, og de laver New Yorks bedste kaffe! Bliver du (ligesom vi) afhængig, kan du købe deres kaffebønner med hjem. 399 West Broadway.
RED DOOR SPA
Trænger du til at slappe af efter strabadserende shopping, kan Elizabeth Ardens Red Door Spa varmt anbefales. Behandlingerne er fantastiske (især deres ’Red Door Signature Facial’), og husk endelig at sætte tid af til dampbad og sauna efter din behandling. 663 Fifth Avenue.
ABC KITCHEN
I forlængelse af møbelbutikken Abc Carpet & Home, der i sig selv er et besøg værd, ligger restauranten Abc Kitchen, der udmærker sig ved at bruge lokale, økologiske råvarer. Vi er vilde med deres hjemmelavede ricotta og fuldkornspizzaerne med spinat og gedeost. 35 East 18th Street.
COFFEE SHOP
Navnet snyder, for det er ikke kun kaffe, de serverer på den cool restaurant/diner. Du kan også få alle de brasilianske specialiteter, du kan komme i tanke om, inklusiv caipirinhas, men de har selvfølgelig også burgere (må vi anbefale den med avocado og mozzarella?). 29 Union Square.
SO-HOTEL
Det er dyrt at bo i New York, men So-hotel er rent faktisk til at betale, og så er beliggenheden – i SoHo – ret genial. Værelserne er små, men du skal jo ikke være der så meget, vel? Priser fra 149 dollar pr. nat. 341 Broome Street.
ZACKY'S Broadway bugner af skobutikker, men især Zacky’s’ kælder er et slaraffenland for sneaks-elskere. Med New Balance, Converse og Nike fra bare 40 dollar er det største problem egentlig bare at begrænse sig. 686 Broad-way.
CHELSEA PIERS
Er du typen, der har rygrad nok til at træne, selv om du er på ferie? Så gør det hos Chelsea Piers, hvor der er alle tænkelige trænings-muligheder (fra løbebaner til golfbaner og svømmeba-ner). Psst … det er også et oplagt celeb-spotting-sted! 62 Chelsea Piers.
THE GUGGENHEIM MUSEUM
Du gør det ikke! Tager til New York uden at besøge Guggenheim! Falder kunstneren på plakaten ikke lige i din smag, så tag til Guggenheim for blot at gå inde i museets sneg-lehus-lignende gange. 1071 Fifth Avenue.
THE STANDARD
Et af de mest hypede hoteller ligger i Manhattans Meatpacking District. Navnet snyder dog; der er intet standard over det. Værel-serne har vinduer fra gulv til loft, og det betyder, at du kan ligge i din seng (eller svømme rundt i det store badekar) og nyde den fantastiske udsigt over Manhattan og Hudson River. Priser fra omkring 300 dollar pr. nat. Psst ... Brunchen er himmelsk, og deres rooftop-bar er også virkelig cool. 848 Washington Street.
PLEASE DON'T TELL
... er navnet på en små-hemmelig bar, der serverer cocktails og luksus-hotdogs. For at komme ind i baren skal du gennem en hotdog-joint, ἀnde deres telefonboks og dreje et nummer, og så vil en hemmelig dør åbne ind til den cool bar. Det lyder skørt, men er alle anstrengelserne værd. Husk at bestille et bord! 113 St. Marks Place.
HIGHLINE
Manhattans højbane er blevet lavet om til én lang park. Første del åbnede i 2009 og strækker sig i dag over 30 ‘blocks’ – fra Meatpacking District til Chelsea (og udvides stadig). Det er – helt uden overdrivelse – et fantastisk sted at gå tur eller bare slappe af i nogle af de liggestole, der er indbygget. På Thehighline.org kan du se en liste over de i alt ni steder, hvor det er muligt at komme op på højbanen.
ANTHROPOLOGIE
Tøjet hos Anthropologie er til den farvestrålende side, og er du ikke lige til det, så kan du også finde de fineste ting til hjemmet – lækre håndklæder, duftlys, porcelæn og andre uundværligheder, som man let kommer til at fortryde, man købte, når der skal findes plads i kufferten … Find butikkerne på Anthropologie.com.
KIRNA ZABÊTE kirNA
ZAbêTeCharlotte Olympia, Céline, Alexander Wang, Msgm, Proenza Schouler … You name it – den cool butik i SoHo, Kirna Zabête, has got it. Og som de selv siger det: “Try on something you can’t afford, spend now, worry later, leave looking lovely.” 477 Broome Street.
MAGNOLIA BAKERY Siden Sex and the City lagde vejen forbi Magnolia, blev bageriets cupcakes verdensberømte, og det er måske lidt en turistmagnet, men de pastelfarvede kager er altså virkelig lækre. 401 Bleecker Street.
BENNY'S BURRITOS
Der er intet fancy over Benny’s Burritos, men de har alt, hvad du kan komme i tanke om af mexicanske specialiteter (burritos, nachos, quesa-dillas …). Det bedste af det hele er dog deres 4 dollar-margaritas, som i sig selv er grund nok til at gå på Benny’s. 113 Greenwich Avenue
THE SPOTTED PIG
Gastropubben The Spotted Pig har en Michelinstjerne, hvilket gør deres burger med Roquefort-ost til en vaskeægte gourmetburger. 314 West 11th Street.
LA GITANE
Den marokkanske café er ikke ligefrem en velbevaret new-yorkerhemmelighed, men deres avocadosandwich er to-die-for (det er deres morgenmad i øvrigt også – tænk granola, frisk frugt og vafler …). 242 Mott Street eller 113 Jane Street (på Jane Hotel)