Det befolkningsmæssigt lille land nord for Sydafrika er primært kendt for to ting: diamanter og safari. ELLEs chefredaktør og redaktionschef tog turen til Botswana for sidstnævnte, så kom med på savannen, hvor uforstyrrede løver, leoparder, elefanter, flodheste, næsehorn, zebraer og giraffer stort set bliver det eneste, du ser, i dagevis – ud over de luksuriøse camps, den lækre mad og nydelsesfulde vine. Det her er ‘once in a lifetime’.
Verden er fyldt med smukke, spændende og overraskende destinationer, som bare venter på at blive besøgt. Og er du ude efter en oplevelse lidt (læs: meget) ud over de sædvanlige ture til Italien og Spanien, og har du sparet godt op, er en safari i Botswana et godt bud.
Botswana, safari og Great Plains Conservation
Nord for Sydafrika ligger Botswana. Landet, med ca. 2,5 mio. indbyggere, er et tidligere britisk protektorat (dengang Bechuanaland, red.), men siden 1966 har det haft sit nuværende navn. Hovedstaden er Gaborone, men ca. 80 % af Botswana er dækket af savannelignende vegetation, hvoraf en stor del er reserveret til natur- og vildtbevarelse.
Noget af sidstnævnte står bevarings- og turismeorganisationen Great Plains Conservation, som er ejet af det sydafrikanske ægtepar Dereck og Beverly Joubert, for. Parret, der desuden (eller faktisk oprindeligt) er prisvindende fotografer for National Geographic, driver 18 safaricamps i henholdsvis Botswana, Kenya og Zimbabwe, som alle ligger i fredede naturområder, som de bevarer og overvåger. Dyrene i de store naturområder, som Great Plains Conservation ‘råder over’, lever fuldkommen frit og uforstyrret, men organisationen sørger for, at ingen uvedkommende med dårlige intentioner (det er desværre stadig et stort problem, at næsehorn bliver slået ihjel for deres dyrebare horn) kommer i nærheden af dyrene. Står det rigtig slemt til med et givent dyr, samarbejder Great Plains Conservation også med dyrlæger fra staten, som kan rykke ud for at hjælpe.
På hver af Great Plains Conservations luksuscamps er der plads til maks. 10 gæster ad gangen, hvilket Joubert-parret tidligere har udtalt, at de har valgt for at holde naturområderne så uberørte som muligt.
Næsehornet har været truet i mange år pga. deres kostbare horn, derfor bliver der passet ekstragodt på den heldigvis voksende bestand I Botswana.
Duba Plains Camp
“Kan I se den?” spurgte Motts, vores guide, en time eller to inde i vores første ‘game drive’ på aftenen, vi var ankommet til turens første camp, Duba Plains.
“Nej,” svarede vi, mens vores blikke flakkede på savannen i skæret af solnedgangen, som var ved at kaste et lyserødt tæppe ud over hele deltaet.
“Kig op,” sagde han. Og der var hun. Leoparden i al sin elegance, ynde og faretruende væsen. Slængende sig højt oppe i træet, halvsovende, mens hun kiggede ud og holdt øje. Så var vi ankommet og vidste nu, at foran os lå en uge med naturmagi.
En hunleopard slænger sig i solnedgangen.
I hjertet af naturområdet Okavangodeltaet finder du Duba Plains Camp, som ligger et løbespytkast fra Great Plains Conservation-ejerne Dereck og Beverly Jouberts eget hjem – hvorfor der er god mulighed for at møde dem på savannen, hvor de fortsat fotograferer og observerer. Her ankommer du til indbegrebet af luksussafari, Afrika, som du kun har set det på film, og oplevelser forude, som end ikke din fantasi kan opdigte.
På tur i Okavango deltaet. Toyota Landcruiseren kører gennem den våde savanne og omdanner sig nærmest til en båd. “Feet up,” siger vores guide, idet det strømmer ind med vand.
Ved ankomsten mødes du af alle campens ansatte, der bogstavelig talt synger dig ind. Dernæst er deres eneste bekymring at finde ud af, hvordan de gør lige præcis dit ophold så magisk som muligt: Hvad drømmer du om? Hvordan vil du gerne have, dine dage skal se ud? Og hvad holder du af at spise og drikke? Your wish is their command.
De fem suiter, stedet har, er indrettet i sand Afrika anno 1920’erne-stil med brune møbler, mørkt træ, en smuk himmelseng og naturligvis åbent udsyn over Okavangodeltaet, uanset hvor du befinder dig (dette gælder også fra din private terrasse med pool).
Den føromtalte himmelseng befinder du dig tidligt i, for kl. 5.30 banker din private guide på døren med den kaffe, du bestilte aftenen inden, og kl. 6.00 mødes I ved den lækre espressomaskine, hvor friskbagte lækkerier venter. Det er nemlig tid til dagens første ‘game drive’.
Værelserne på de intime camps har himmelseng og privat pool.
Fællesområdet på Duba Plains.
En sjælden åben dør ind til værelset. Man skulle nødigt have ubudne gæster …
De næste fire-fem timer går med at køre rundt på savannen i en Toyota Land Cruiser så fed, at du må undersøge, om den også fungerer i den danske infrastruktur. Hvad der møder dig på din safari, må tiden vise. Er du heldig nok at se en hunløve jage antiloper? Måske føromtalte leopard, der slænger sig i et træ? Flodheste, elefanter, antiloper, der alle byder dig velkommen på den måde, at de ikke ænser din tilstedeværelse, idet du betragter dem i deres fuldkommen naturlige habitat.
En elefantflok, der blokerer vores vej giver os en generøs pose.
Når sulten melder sig, stopper I et sted på savannen, og med et snuptag får din guide omdannet Land Cruiseren til en morgenmadsbuffet udi lækker yoghurt, med hjemmelavet granola og frisk frugt, lune omeletter og friskbagte scones, som I nyder med udsigt til alt andet end noget, et menneske har skabt.
Et par timer senere bliver det for alvor lunt, og I vender tilbage til campen til siesta. Her bruges tiden på en massage, en tur i safarishoppen eller afslapning på værelset. Derefter følger en lækker frokost, som det intime team af kokke præsenterer, mens dørene åbnes til det imponerende vinrum. Når du bor her, er alt inklusive, så det er bare med at slå sig løs – selvfølgelig med eftermiddagens ‘game drive’ in mente. Kl. 16.30 kører I ud igen for at se, hvem der vil vise sig, inden I vender retur til en lækker treretters aftenmenu med vine kl. 20.00.
Sitatunga Private Island
Camp nr. 2 på vores rejse i Botswana er Sitatunga Private Island – og navnet giver god mening. Her er du nemlig på en privat ø, omringet af vand, fortsat i Okavangodeltaet, hvilket betyder, at du flyver hertil med helikopter, og mens du er her, primært sejler rundt.
Sitatunga Private Island fra vandsiden.
Sitatunga Private Island nås med helikopter.
Dagene går, som vi kender dem fra Duba. Vores guide banker på vores dør kl. 5.30 med kaffe, og kl. 6.00 er der afgang, men her mødes vi ikke ved Land Cruiseren, men derimod ved båden.
Vi sejler ud på safari og støder de næste timer på krokodiller, badende flodheste i rigelige mængder og et rigt fugleliv (særligt fiskeørnen er ikke til at undgå at lægge mærke til). Vi lægger på et tidspunkt til kajs (eller dvs. vi finder et sted, hvor vi kan træde over buskadset) for at udforske ‘walking safari’. Vores guide gør det klart for os: Det her er ikke helt ufarligt. Selvfølgelig forventer de ikke, at der sker os noget, men for en løve eller en elefant er det noget andet at se os komme gående som individer end at se en stor bil med mennesker indeni komme kørende. Her gælder det om at holde øjne og ører åbne og bruge sin sunde fornuft – ikke at blive overmodig.
Morgenmad på båd med udsigt til flodheste.
Det er næsten kun de strittende ører, der møder os, da vi på vores sejltur kommer forbi 20-30 badende flodheste.
Det er begrænset, hvad vi står face to face med på vores ‘walking safari’, og det er nok for det bedste. Vi kommer dog helt tæt på et elefantkranie og lærer om dyrets køn og alder ved døden (det sidste ved at kigge på tandsættet), et imponerende termitbo, som det har taget de flittige termit-undersåtter op mod 100 år at bygge, og en sort-hvid-stribet pig fra et pindsvin, som er blevet tabt her for nylig.
Eftermiddagene og aftenerne på Sitatunga Private Island går, som vi kender dem, med rolig siesta, massage i spaen og dejlig mad fra det søde hold af kokke. En dag får vi besked over radioen om, at vi ikke må bevæge os ud alene, idet en såret hunelefant, som vores guide kan se tilmed ammer, har forladt sin familie og er søgt helt op ad campen for at få ro til at komme sig. Det er på hendes præmisser, så vi går i en lang bue uden om hende.
På Walking Safari støder vi på et elefantkranie inklusiv en enkelt stødtand. Vores guide forklarer, hvordan kraniet afslører kønnet og alderen.
På vores “Walking safari” finder vi en pig på jorden og slår op I den medbrangte bog for at lære mere om ophavsmanden: Porcupine.
Zarafa Camp
Zarafa er vores sidste hjem i Botswana. Det minder om både Duba og Sitatunga i sin luksuriøse indretning, sin måde at gå i ét med naturen på og sit enormt tilstedeværende personale, men i forhold til vegetationen kommer det tættest på Duba. Vi er tilbage i vores Toyota Land Cruiser og har vinket farvel til båd og kano.
Forskellen på Duba og Zarafa er bl.a. mængden af vand, hvilket betyder noget for dyrelivet. Her ser vi for første gang på turen giraffer og zebraer, som allerede byder os velkommen på turen fra landingspladsen til campen.
En hanløve brøler for at finde sin bror. Hans lyd kan høres op til 4 km væk.
To hanner og en hun-struds er i gang med en seriøs omgang grooming, da vi får øje på treenigheden.
Det er tydeligt, at de erfarne guider på Great Plains har set det meste på deres uendelige timer på savannen, men en gang imellem, i den uforudsigelige natur, dukker der alligevel oplevelser op, som overrasker selv dem, der bruger stort set alle deres vågne timer herude.
På en køretur i Selinda Game Reserve, hvor Zarafa ligger, støder vi på en dam med mere end 30 afrikanske oksefrøer, som er midt i deres årlige parring. Dette foregår, ved at hannen bestiger hunnen, indtil han bliver bekæmpet og skubbet væk af en anden. Sådan fortsætter det længe, indtil den stærkeste han vinder. Vi er med andre ord – og til stor underholdning for både os og Donald (vores guide) – vidne til et sandt safarigangbang.
På vores sidste ‘game drive’ har Donald taget en flaske champagne med ud på eftermiddagsturen (alle camps har som før nævnt imponerende vinrum, som du bare kan tage hovedspring i uden ekstra beregning). Han stopper bilen et lidt makabert sted. “Det her er elefantkirkegården,” siger han. “Her kommer de ofte, når de skal dø.” Således nyder vi vores bobler med udsigt til fem-ti elefantkranier, der ligger spredt rundtomkring i området, præcis som naturens gang har placeret dem. Og nå ja, sådan lå de jo, uanset om vi var her eller ej.
Artiklen er annoncemarkeret, idet ELLE var inviteret af Great Plains Conservation.
