Cheap’n’Chic: Hverdagscool med fine detaljer

It’s all about the details! En ny sæson er på trapperne, og du kan snart begynde at lægge den varme jakke på hylden til fordel for lettere lag og sommerlige farver.

Dette forår er der i høj grad fokus på detaljerne, noget der nemt kan implementeres i din allerede eksisterende garderobe.

Læs også: Cheap’n’Chic: Bliv forårsklar med et fint sailorlook

Et par sko med dyreprint eller markante øreringe kan hurtigt pifte din hverdagslook op, og hvis du vil gå all in, er en sej taske i en pang farve, perfekt til at gå forårets første solstråler i møde med. Ved at sammensætte den farverige taske med en mere klassisk strik, bliver dit outfit på nul komma fem mere nedtonet uden at være kedeligt.

Psst… De fine farverige detaljer er både gavnlige for humøret, og så får du med garanti også masser af positiv opmærksomhed fra dine omgivelser! What’s not to like?

Se med i galleriet og få inspiration til, hvordan du ved hjælp af fine detaljer bliver hverdagschic.

De viste produkter i galleriet kan indeholde reklame i form af affiliate links

Det er slut med at dase på sofaen - Nyt samarbejde fra Nike x FKA Twig

Emma Stone: “Det værste er, når man føler sig uprofessionel”

Emma Stone er netop blevet hyldet for sin præstation i filmen La La Land ved dette års Oscar-uddeling, hvor hun bragte statuetten for bedste kvindelige hovedrolle. ELLEs Hollywood-skribent, Tina Jøhnk Christensen, har mødt den smukke skuespillerinde til en ærlig snak om karrieren. 

Vi giver her et uddrag af artiklen, som du kan læse i dens fulde længde i ELLEs aprilnummer, som er på gaden nu. 

Læs også: Derfor er Emma Stone et stilikon

Emma Stone er aktuel i filmen La La Land, som er en romantisk og magisk hyldest til Los Angeles. I filmen spiller Emma Stone den unge kvinde Mia, som drømmer om en karriere som skuespiller, men stadig arbejder i en kaffebar, mens hun går til den ene audition efter den anden. For Emma Stone var det nemt at identificere sig med rollen som Mia, for som 14-årig begyndte hun nemlig selv at gå til auditions for at forfølge sin store drøm – dog en del afvisninger med på vejen:

“Det er gået op for mig, at disse afvisninger kan være ret barske at håndtere. Folk bedømmer dig, inden du har åbnet munden, og kigger ned i deres papirer hele tiden og siger så ‘tak’, og du forlader lokalet. Det værste er, når man føler sig uprofessionel. At man fuldkommen har forpasset en mulighed.”

Der gik tre år med adskillige audition og kun tre mindre gæsteroller i tv-serier, før hun landede sin første filmrolle i komedien Superbad i 2007. Og siden da har karrieren taget fart med roller i blandt andre Crazy, Stupid, Love, Spiderman, Birdman og senest La La Land, som var storfavoritten ved dette års Oscar-uddeling. 

Se også: Hør Ryan Gosling synge i ny romantisk film

Emma Stone er vokset op med musical-genren. Som lille pige spillede hendes mor flittigt musikken derhjemme, hvilket blev starten på Emma Stones begejstring for musicals. Så da den unge instruktør Damien Chazelle tilbød hende hovedrollen i musicalen La La Land, behøvede Emma Stone ikke lang betænkningstid:

“Jeg har altid elsket musicals som kunstart, fordi man kan bryde ud i sang”

Og Emma Stone havde heldigvis erfaring at trække på i forberedelserne til rollen som Mia i La La Land, for i 2015 medvirkede hun nemlig i sin første musical med Cabaret på Broadway:

“Jeg fik mulighed for at lave en musical på scenen, inden jeg lavede La La Land, og det hjalp mig med at forstå, hvordan man formidler et følelsesladet budskab til publikum gennem sang, og hvordan og hvornår man skal holde lidt igen.”

Læs også: Shoppeguide: Få det lækre forsidelook à la Caroline Wozniacki

Overfor Emma Stone i La La Land spiller skuespiller Ryan Gosling, og det er anden gang, at de to danner romantisk par på film. Første gang var i filmen Crazy, Stupid, Love, og Emma Stone husker med nostalgi tilbage på scenen, hvor de to forsøger at gengive dansescenen fra Dirty Dancing:

“Det var en af de sjoveste scener, jeg nogensinde har lavet.”

Og denne forbindelse oplevede hun som en fordel under indspilningen af La La Land, da de havde nemt ved at falde ind i rollerne og ikke behøvede at se hinanden an først. 

Du kan læse hele interviewet med filmakuelle Emma Stone i ELLEs aprilnummer, som er på gaden nu.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Emma Stones bedste stiløjeblikke…

Shoppegalleri: Få det lækre forsidelook à la Caroline Wozniacki

Denne måned pryder Danmarks største tennisstjerne, Caroline Wozniacki, forsiden i fine pastelfarvede nuancer, der er perfekte til det kommende forår. ELLEs moderedaktion guider dig her til, hvordan du får det yndige forårslook.

Foråret er oppe over os, og det betyder at de lettere lag og lysere farver, skal findes frem. Denne sæson skal du gå efter et klassisk look i form af en blå skjorte og hvide, vidde bukser. For at holde varmen i det skiftende vejr, er det ideelt at tilføre en lun uldfrakke, imens du kan gøre looket mere skødesløst og afslappet, ved at lade håret hænge løst og tilføre et par elegante loafers. 

Læs også: En hilsen fra chefredaktricen: Den sidste bold

Skjorten hører ikke længere kun til på kontoret. Når det bliver lidt varmere i vejret, og stængerne skal luftes, kan du nemlig snildt bruge din lange skjorte som en fin sommerkjole. På de køligere aftener er en fin lyserød sweater både pæn og praktisk – og ved at matche din neglelak i samme lyserøde nuance, giver det de traditionelle loafers og den blå skjorte et ekstra feminint pust.

Se også: ELLE April // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration

I denne måneds ELLE kan du læse et eksklusivt interview med Caroline Wozniacki og komme helt tæt på tennisdarlingen – så skynd dig ned i din lokale bladkiosk og få fingrene i det nye magasin.

Se med i galleriet hvor vi har samlet 10 items, så du kan få Carolines sprøde forsidelook.

De viste produkter i galleriet kan indeholde reklame i form af affiliate links.

Det er slut med at dase på sofaen - Nyt samarbejde fra Nike x FKA Twig

ELLE rejser: Stemningsfulde Budapest

I øjeblikket rejser alle modens firstmovere til Ungarns hovedstad, Budapest, der byder på ny energi og en unik kombination af historie, skønhed og et cool, kreativt undergrundsmiljø.

Derfor har ELLEs Editor, Marie-Louise Wedel Bruun, spurgt vores ungarske ELLE-søstre om deres ultimative Budapest-tips, så du kan opleve, alt hvad den skønne by har at byde på.

Læs også: ELLE Rejser: Oplev romantiske Paris

I guiden til Budapest kan du blandt andet glæde dig til at finde ud af, hvor man kan bo cool og dekadent, hvor det ikke-turistede spabad ligger, og hvor du skal spise luksus, uden at det bliver fancy…

Du finder hele rejseguiden til Budapest i galleriet. 

Psst… Tjek også Ludwig Múzeum og dets store samling af moderne kunst – her er altid gode udstillinger. Ludwig indgår i det topmoderne kulturhus Müpa Budapest fra 2005 sammen med teateret og koncerthuset. Find det langs Danube-floden. Ludwigmuseum.hu

Det er slut med at dase på sofaen - Nyt samarbejde fra Nike x FKA Twig

H&M om ‘Studio S/S 2017: “I fremtiden kommer vi til at se endnu mere til sæsonløs mode”

For første gang nogensinde bliver det muligt at købe H&Ms Studio-kollektion umiddelbart efter fremvisningen i Paris den 1. marts 2017. Lige efter showet bliver det nemlig muligt at købe kollektionen online, og dagen efter, den 2. marts, vil H&Ms Studio-kollektion være tilgængelig i 200 udvalgte butikker. I ELLEs martsnummer, som er på gaden nu, stiller vi skarpt på den hypede kollektion, og i den forbindelse har vi taget en snak med H&Ms Creative Advisor, Pernilla Wohlfart, om den nye kollektion. Læs hele interviewet her.

Læs også: H&M Studio S/S 2017: H&M er klar med ‘See now, buy now’-kollektion

’See now, buy now’ er den ultimative trend for tiden. Hvorfor tror du?

Det er et naturligt skridt at komme tættere på vores kunder, og det åbner også op for et bredere og mere globalt publikum. I dag er mode universel, og vi er alle inspirerede af de samme ting. I fremtiden tror jeg, at vi kommer til at se endnu mere til sæsonløs mode.

H&M er allerede ét af de førende brands i forhold til ’hurtig’ mode, og nu er I blevet endnu hurtigere med jeres H&M Studio S/S 2017-kollektion. Hvordan vil det påvirke jeres af virksomhedens tilgang? Vil resten af kollektionerne også blive hurtigere?

Hos H&M er vi hurtige til at opfange og tage trends til os, men vi ser ikke os selv som en fast-fashion virksomhed. Vores mission er at tilbyde mode og kvalitet til de bedste priser på en bæredygtig måde. Det betyder, at vores tøj er af god kvalitet og har forudsætningerne for at holde i lang tid.

H&M Studio-kollektionen er planlagt i god tid og er skabt på baggrund af grundig research. Vores egne designere og indkøbere arbejder på kollektionen i lang tid, inden vi lancerer den for vores kunder. Alle vores overordnede temaer og kollektioner er planlagt i god tid, mens de seneste trends opfanges med kortere varsel.

For os er mode globalt, og vi ser verden som inspirationskilde. Vi identificerer styles, der er nutidige og tilpasser trends for skabe mode, der virker. Vi holder hele tiden øje med, hvad der sker omkring os – det er en konstant og kreativ proces.

Hvad er mode generelt – og i 2017? Og hvad burde mode være?

Som et globalt fashion brand mener vi, at mode bør være spændende og sjovt, og vi arbejder konstant på at overraske vores kunder og lade dem udforske deres egen personlige stil. Vi skaber altid vores kollektioner med vores kunder in mente, og vi håber, at alle vil være i stand til at finde deres favoritter i vores kollektioner.

Vi tilbyder mode og kvalitet til de bedste priser på en bæredygtig måde, og vores mål er at skabe kollektioner, der er fashionable, af god kvalitet, til overkommelige priser og som er skabt med en bæredygtig bevidsthed – helt fra skitsetegningerne til øjeblikket, hvor kollektionen lanceres. Alle vores kollektioner er produceret på en måde, som er økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig. Bæredygtighed er en integreret del af H&Ms drift, og det er ekstremt vigtigt for os.

H&M har stor succes med lanceringen af limited edition-kollektioner (fx gæstedesignere, New Talent og Conscious Collection) udenfor den faste modekalender, men Studio er en del af Fashion Week. Er ’See now, buy now’ en måde at give os Studio på samme præmisser og vilkår, som vi får designernes kollektioner og Conscious?

H&M Studio SS17-kollektionen er en fashionabel kollektion med skønne detaljer, der ser lige så fantastiske ud på catwalken, som det vil gøre på vores kunder. Det er klædeligt på en stilig måde, hvilket jeg tror er nøglen i det her. Vi er ekstremt stolte af denne kollektion, og vi ser frem til at præsentere den under Paris Fashion Week.

Paris er den vigtigste modeby, og vi er der på vores egne betingelser – at gøre mode tilgængelig til et bredere publikum, og det synes vi er rigtig spændende.

Vi ønsker hele tiden at skabe mode, der inspirerer og overrasker vores kunder, og vi håber, at det er dét, vi vil gøre med den her kollektion.

Kun 200 butikker på verdensplan vil komme til at sælge Studio-kollektionen – vil I i fremtiden gå endnu længere og få flere H&M basic-butikker og færre H&M trend-butikker?

Vi evaluerer hver kollektion individuelt, og vores erfaring er, at de mindre limited edition-kollektioner klarer sig bedst i de større byer, men kollektionen vil også være tilgængelig online.

Lige nu fokuserer vi på den kommende kollektion, og det er derfor for tidligt at sige noget om vores fremtidsplaner.

Hvorfor indeholder Studio-kollektionen børnetøj?

Det er vores hovedkollektion for børn denne sæson, og det er anden gang, vi inkluderer børnetøj i vores Studio-kollektion.

Vi tror på, at alle vores børnekollektioner bør være fashionable, men det skal kunne bæres af børn i alle aldre til alle lejligheder. Ambitionen for vores produktudviklingshold er at skabe børnetøj, som er holdbart, til overkommelige priser og af god kvalitet. Det er noget af det, vi har haft med i overvejelserne i skabelsen af H&M Studio Kids-kollektionen.

Vores kunder er altid i fokus, og sidste sæson var første gang, vi tilbød børnetøj i H&M Studio. Kollektionen var meget værdsat hos vores kunder, og derfor er vi rigtig glade for, at vi igen kan tilbyde børnetøj i denne kollektion.

Jeres øvrige specialkollektioner har været udsolgt meget hurtigt – bliver denne kollektion solgt i begrænset antal, eller vil kollektionen være tilgængelig i de 200 butikker resten af sæsonen?

I denne kollektion præsenterer vi vores statement looks denne sæson, men det er selvfølgelig op til vores kunder at beslutte, hvordan og hvornår de ønsker at gå med tøjet. De tungere styles kan for eksempel bruges under efterår/vinter-sæsonen.

Ligesom i de tidligere sæsoner, er H&M Studio-kollektionen en mindre limited edition-kollektion, som vil være tilgængelig i udvalgte butikker og online. Jeg er meget begejstret for denne kollektion, og jeg håber, at vores danske kunder vil blive lige så vild med den, som vi er. 

Se alle styles inklusiv priser fra H&Ms Studio S/S 2017-kollektion…

Psst: Onsdag den 1. marts klokken 21.30 livestreamer H&M deres S/S17-show direkte fra Paris Fashion Week, og du kan se med på hm.com

.embed-container{position:relative;padding-bottom:56.25%;height:0;overflow:hidden;max-width:100%;}.embed-container iframe,.embed-container object,.embed-container embed{position:absolute;top:0;left:0;width:100%;height:100%;}

IKEAs nye kollektion emmer af nordisk modernitet

Mundblæste glasvaser i blålige nuancer, fine sofaborde i flet og bløde veloursofaer. Det er bare nogle af de produkter, du kan finde i Ikeas nye ’Stockholm’-kollektion. Med en skandinaviske tilgang til design har kollektionen en tidsløshed over sig, som gør, at du kan have glæde af møblerne mange år fremover. En absolut favorit er et smukt skab med låger og beklædning i flet. Flet er et materiale, der har fået en renæssance, og skabets enkle linjer gør det let anvendeligt i din indretning.  

Se også: IKEA indgår samarbejde med kendt hollandsk designer Det er tydeligt, at kollektionen er inspireret af en nordisk designtradition. Ifølge den kreative leder hos Ikea, Viveca Olssen, lægger den op til en indretning, hvor du kommer ned i tempo og skaber en atmosfære i dit hjem, som er afslappende og hyggelig. En stemning, som du for eksempel kan skabe med den bløde veloursofa, der fås i den smukkeste rød-orange farve. En farve, der giver associationer til 1970’erne og bakker op om den 1970’er-tendens, vi har set det sidste år inden for både mode og bolig. Se også: IKEA laver eksklusivt designsamarbejde med Hay Stockholm-kollektionen blev præsenteret for første gang i 1984 og er siden da udkommet én gang om året. Kollektionen i år består af 47 nye produkter og indeholder stort set alt til dit hjem, fra pudebetræk til lamper og sofaborde. Ligesom de tidligere ’Stockholm’-kollektioner har også denne fokus på skandinavisk elegance og høj kvalitet i både form, funktion og materialer.  ’Stockholm’-kollektionen kan købes fra den 7. april 2017 i både Ikeas butikker og i deres webshop.  Psst … Tag et smugkig på kollektionen i galleriet her.

Sådan styler du: Denimjakken

Denimjakken har i den grad gjort et comeback, siden Balenciaga sidste sæson viste den på catwalken, og den er (heldigvis) tilgængelig i alle afskygninger nu. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal style den klassiske denimjakke, giver vi dig her nogle tips.

Læs også: 3 streetstyle-tendenser, vi ser lige nu

Om denimjakken siger ELLEs Style Director, Mie Juel:

“Jeg ELLEsker at lege med kontraster, og denimjakken er et maskulint modspil til mit ellers feminine look.”

Der er mange måder at opdatere den klassiske denimjakke, så den bliver stilig anno 2017. Den må hellere end gerne være lidt oversize, og så er det jo det perfekte item at sporte denim-on-denim-trenden med. Den kan både styles med en trenchcoat – et look, som er perfekt til en dag på kontoret – eller med et par store øreringe, som kan dresse den sporty jakke op. 

Se med i galleriet, hvor vi guider til, hvordan du kan style denimjakken…

The Oscars 2017: De lækreste mænd på den røde løber

Søndag d. 26. februar løb The Oscars 2017 af stablen, og som altid prydede et hav af smukke kjoler og elegante kvinder den røde løber. Men de var ikke de eneste, vi kunne spotte foran fotograferne – der var selvfølgelig også masser af velklædte og ikke mindst flotte mænd til det prestigefulde awardshow.

Læs også: The Oscars 2017: Se alle kjolerne på den røde løber

Der var blandt andre en yderst pæn Ryan Gosling at spotte på den røde løber, som var nomineret i kategorien ”Best Actor” for sin rolle i La La Land, men som måtte se se sig slået af Casey Affleck fra filmen “Manchester by the Sea”. Derudover kunne vi nyde synet af den altid charmerede John Legend ledsaget af sin smukke hustru Chrissy Teigen, ligesom Leonardo Dicaprio, som overrakte prisen for ”Best Actress” til Emma Stone, selvfølgelig også var en fryd for øjet.

Se også: The Oscars 2017: De sødeste par på den røde løber

I galleriet har vi samlet de absolut flotteste mænd fra den 89. Oscar-uddeling.

… Mangler vi nogle?

Fra Posh Spice til high-end modedesigner

Victoria Beckham er kendt og elsket som Posh Spice i den ikoniske popgruppe Spice Girls, som var på alles læber (og anlæg) i 1990erne. Selvom gruppen blev genskabt 2007 og siden da har været på turné, har Victoria slået sit navn fast i en helt anden branche. 

Læs også: Victoria Beckham teamer op med Target

Hun startede sin professionelle karriere som én af de fem medlemmer af Spice Girls i 90erne som Posh Spice. Navnet kom af, at hun var dén gruppen, som havde bedst stil og var mest ‘fornem’ (heraf posh). Da gruppen splittede i 2000, fokuserede Victoria Beckham på sin solokarriere og udgav indtil 2004 musik i eget navn. Efter den endte musikkarriere, besluttede hun sig for at fokusere på mode. 

Hun fik sin debut som model under London Fashion Week for Maria Grachvogel. Efterfølgende var hun bl.a. britisk ambassadør for Dolce & Gabbana, i front for Rocawear i 2003, og året efter designede hun en limited edition-kollektion for Rock & Republic. Kort tid efter gik hun show for Roberto Cavalli under Milano Fashion Week og stylede sin gode veninde Katie Holmes til en fotoskydning for Haper’s Bazaar. 

Victoria Beckham var altså et kendt ansigt i modebranchen, indtil hun i september 2008 lancerede sit eponyme brand, som oplevede stor succes. Successen startede med kjolerne, som stjerner som Sofia Vergara, Selena Gomez, Karlie Kloss og Eva Longoria har iført sig på den røde løber. Og senere blev brandet udvidet med en denim-kollektion, luksustasker med priser op til 157.000 kr., solbriller og parfumer, hvilket førte hende til kåringen som Designer Brand of the Year ved British Fashion Awards i 2011. Under New York Fashion Week i september 2012 blev Victoria Beckham den mest omtalte designer på Twitter.

Se også: Victoria Beckham A/W16: Få hår-looket

Der er dog sket meget siden Victoria Beckham debutterede som modedesigner af tårnhøje hæle og ultrastramme kjoler. For nogle år siden skiftede hun nemlig de høje hæle ud med flade sko på catwalken, og dette forår har hendes designs taget en endnu mere sporty og afslappet drejning. Hendes nyeste kollektion er fuld af blank silke og løs velour i skæve farver. Og så er vi vilde med den finurlige ‘Tissue’-taske, som kun kan give et outfit et cool strejf. Med sin nyeste kollektion indgår hun, ligesom modehuse som Chloé, Marni, Hermés og Proenza Schouler, i en atletisk alliance, som kombinerer high-end mode med sporty referencer. Psst… I ELLEs martsnummer, som er på gaden nu, sætter vi fokus på sundhed og sport, og dér kan du læse meget mere sport i modebilledet.

Ikke kun i modebranchen har Victoria Beckham sat sit præg. I 2006 udgav hun bogen That Extra Half an Inch: Hair, Heels and Everything in Between, som indeholder tips om mode, stil og skønhed samt billeder af de anerkendte fotografer Mario Testino, Annie Leibovitz og Steven Meisel. Bogen solgte 400.000 kopier i Storbritannien alene, hvilket gjorde den til en sikker best-seller. 

Victoria Beckham har i den grad slået sit navn fast i modebranchen, og den faste plads i spotlyset har hun udnyttet til fordel for sine mærkesager. Hun har i flere år støttet Red Barnet, hvilket fik hende nomineret til en Do Something With Style Award ved et awardshow produceret af VH1. En anden mærkesag, som Victoria Beckham offentligt har ytret sig om, er pelsindustrien. Hun har støttet PETAs anti-fels-kampagner og har i den forbindelse udtalt, at hun aldrig kunne finde på at bruge pels i sine kollektioner. 

Læs også: Derfor er Victoria Beckham et stilikon

Der er altså sket meget siden Victoria Beckham inspirerede samtlige teenagepiger i 90erne med sine korte metallic-kjoler, mørke øjne og glatte hår. Hun er blevet kåret til Storbritanniens mest succesfulde iværksætter med sit eponyme brand, en millionomsætning og over 100 ansatte. Og vi glæder os til at se, hvad Victoria Beckham kommer op med næste gang.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Victoria Beckhams bedste streetstyle-øjeblikke…

Opnå en naturlig køreglæde med den nye Peugeot 3008

Mangler du en bil, der kan få dig til at finde ro under køreturen? 

Med Peugeots nye 3008 SUV falder dine tanker automatisk på plads, og du finder ro, ligeså snart, du sætter dig ind i bilen.

3008’eren er ganske enkelt skabt til at give dig overblik og tryghed, så du kan lade op og være den bedste version af dig selv. Og hvem vil ikke gerne det? 

Med Peugeots nye 3008 SUV er der tale om en perfekt balance mellem power og elegance, og når du sætter dig bag rattet, vil du opleve både forførende køreegenskaber og en række assistance­systemer, der giver tryghed på vejen.

3008 er bl.a. udstyret med automatisk nødbremsesystem, træthedsovervågning, skiltegenkendelse og Front Kollision Advarselssystem.

Vi lover dig, at du vil få julelys i øjnene af det spektakulære og næsten futuristiske Peugeot i­Cockpit, som forener intuitiv betjening med en pas­sioneret hightech køreoplevelse, der kan indstilles til at vise netop de informa­tioner, som du har behov for – radio, aircondition, navigation, telefon og meget mere.

Peugeot 3008 er med andre ord inkarnationen af den moderne bil, og du kan læse meget mere på www.peugeot.dk.

Mandagsmuse: Emma Stone

Emma Stone er én af de hotteste skuespillerinder for tiden, og med sit smukke røde hår, skønne personlighed og sit store talent er hun ikke til at komme udenom. Derudover er hun front figur for vigtige mærkesager og ikke mindst stilikon. I ELLEs martsnummer, som er på gaden nu, kan du læse et stort interview med Emma Stone, som vores Hollywood skribent Tina Jøhnk Christensen har mødt til en ærlig snak om at begå sig i filmbranchen. Men den rødhårede skønhed er meget mere end en skuespillerinde. Hun har både mærkesager, hun kæmper for, og så forstår hun at klæde sig på, hvilket hun beviste til perfektion på den røde løber til årets Oscar uddeling. Derfor er Emma Stone denne uges mandagsmuse.

Læs også: The Oscars 2017: Se alle kjolerne på den røde løber

Hvem:

Emma Stone (Emily Jean Stone), født den 6. november 1988 i Arizona, USA

Derfor skal du kende hende:

Emma Stone er bare 28 år, men har allerede været nomineret til 104 awards, hvoraf hun har vundet 34. Senest har hun vundet en Oscar for sin hovedrolle i filmen La La Land – en film, som i alt var nomineret hele 14 gange ved årets Oscar-uddelingen. I den magiske fortælling om kærlighed i Los Angeles, spiller Emma Stone (igen) overfor Ryan Gosling, og sammen udgør de ét af vores yndlingsfilmpar fra Hollywood.

Emma Stone har en personlighed, der er svær at modstå. Ikke bare i sine roller i alt fra The Amazing Spiderman til La La Land; hun er også altid så smilende og rolig, når hun bliver interviewet eller skal fotograferes på den røde løber. Samtidig kender hun dog sine grænser og er en meget privat person, når det kommer til hendes kærlighedsliv og venner. Og af samme grund deler hun ikke mange detaljer om sin on/off-kæreste, Andrew Garfield, som hun spillede overfor i Spiderman. Hun har ofte nævnt, at hun gerne vil tale om betydningsfulde emner, som kan hjælpe andre piger og kvinder, men hvem hun dater, vedkommer ikke andre.

Se også: The Oscars 2017: De 10 bedste beauty looks

Et emne, som hun finder særlig vigtigt, er viden om at blive tjekket for brystkræft, da det oftest ikke er noget, som bliver talt om i det til tider overfladiske Hollywood-liv. Emma Stone har dog sygdommen tæt ind på livet, da hendes mor Krista fik konstateret stadie to brystkræft tilbage i 2008. Hun mener, at det har gjort hende til en stærkere person, og derfor har hun sammen med Revlon lavet en kampagne, som handler om at støtte og hjælpe andre, der kæmper med sygdommen.

Ofte er Emma Stones stil blevet omtalt som en af filmbranchens bedste. Hun er altid elegant, og med sin fine hvide porcelænshud kunne hun godt minde om en oldschool Hollywood-drøm. Hun kom selvfølgelig også på listen over én af de bedst klædte personer til dette års Oscar-uddeling, da hun mødte op i en gylden couture-kjole fra Givenchy med broderi og frynsedetaljer, der stod perfekt til hendes kastanjefarvede lokker og sarte hud.

Læs også: The Oscars 2017: Stjernerne går all-in på Hollywood glam i guldkjoler 

Men selvom hendes hår er blevet en del af hendes signatur, er hun bestemt ikke bange for at farve det for at spille en rolle, og hun har haft alt fra rødt til brunt – og hun er faktisk oprindeligt blondine. Hun mener selv, at mode og skønhed skal være sjovt og eksperimentalt, hvilket også betyder, at det måske ikke altid kommer til at se lige godt ud, eller at folk kommer til at have en stærk mening om det. Men Emma Stone hviler så meget i sig selv og i budskabet, hun har fået fra sin mor, om, at så længe man selv er godt tilpas, er det lige meget, hvad andre siger. Et budskab, hun giver videre til piger og kvinder rundt omkring i verden.

Højdepunkter:

2005: Er med i sin første film, The New Partridge Family. Efterfølgende er hun gæst i forskellige tv-serier som Malcolm i midten, Lucky Louie og Drive, inden hun får den helt store filmrolle.

2007: Får rollen i den anerkendte komediefilm Superbad, hvor hun spiller over for den altid sjove Jonah Hill (han har også været med i Moneyball og Wolf of Wall Street).

2010: Bliver nomineret til en Golden Globe for komediefilmen Easy A.

2011: Bliver den nye brandambassadør for Revlon (makeup og skønhedsprodukter). Dermed kommer hun i selskab med andre kendte Revlon-ambassadører og personligheder som skuespillerinderne Halle Berry og Olivia Wilde.

2011-2014: Der er rift om Emma Stone, som især er med i en masse forskellige genre af film, bl.a. Crazy Stupid Love, Niceville, The Amazing Spiderman 1 og 2, og Magic In The Moonlight.  Hun beviser virkelig, at hun kan spille en hvilken som helst rolle.

2015: Bliver nomineret til både en Oscar og en Golden Globe for sin rolle som Sam i filmen Birdman: Or (The Unexpected Vitrue of Ignorance). 

2017: Vinder en Oscar, Golden Globe, AACTA International Award, Satellite Award og Screen Actors Guild Award for bedste kvindelige hovedrolle i La La Land.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet et udpluk af Emma Stones bedste stiløjeblikke…

The Oscars 2017: De 10 bedste beautylooks

Lige så mange smukke kjoler, der var at spotte på den røde løber til The Oscars 2017, lige så mange gennemførte og forførende beautylooks blev vi præsenteret for.

Se også: The Oscars 2017: Se alle kjolerne på den røde løber

Det var særligt de bløde krøller, rødlige læber og en naturlig glød, der prægede aftenens beautylook, hvor vi særligt blev forført af Emma Stone, Kirsten Dunst og Nicole Kidman, som alle havde den der underspillede glam, som alle kvinder drømmer om. De så alle blændende ud og fik det til at se legende let ud at stråle på den røde løber – selvom vi selvfølgelig alle ved, at det tager mange timers forberedelse at blive klar til de store show.

Se også: Aftenens 9 sødeste par til The Oscars 2017

Se med i galleriet, hvor vi har samlet aftenens 10 bedste beautylooks fra den røde løber…