Skønhed

Victoria Beckham A/W16: Få hår-looket

- 16/02/2016

Modellernes hår var stylet med ghd's minimalistiske og moderne ponytail til Victoria Beckham A/W16-showet, som fandt sted i New York i søndags. ELLE guider til hår-looket lige her.

Victoria Beckham A/W16-showet var, som en del af New York Fashion Week, at opleve i søndags, den 14. februar 2016.

Her blev et nyt samarbejde mellem den ikoniske modedesigner, Victoria Beckham og det store hår styling brand, ghd, annonceret. 

Ghd’s internationale stylist, Guido Palau, som har været med til at udvikle dette hår-look, siger: 

”Victoria Beckham har gennem de seneste sæsoner formået at udvikle og definere sin vision af ”the Victoria Beckham women”, og for at følge denne æstetik, har vi udviklet den minimalistiske og polished dual-textured ponytail.”

Se også: Sådan blev den nye Mulberry kollektion til

Psst… Kunne du godt tænke dig at prøve kræfter med dette look på dig selv? Så får du her en lille guide. 

1. Føn håret med ghd’s Air føntørrer. Sørg altid for at beskytte håret med heat protect ved føntørring & varmestyling. Anvend en rundbørste som f.eks. ghd Ceramic Vented Brush for at skabe volumen fra hårbunden, samt gøre håret mere blankt. Brug derefter fingerspidserne til at føntørre håret væk fra ansigtet. Saml herefter håret i en hestehale/ponytail.

2. Anvend derefter Curve Soft Curl krøllejern for at skabe let bevægelse og bløde bølger. Inddel håret i sektioner og rul håret om krøllejernet uden at krølle hårets spidser / den sidste længde af håret med, men lad blot krøllejernet glide over spidserne. Vent med at rede håret let igennem til det er afkølet.

3. Afslut med lidt hair spray.

Se også: Gigi Hadid i front for Tommy Hilfigers maritime A/W16-show

Om looket siger ghd’s stylist og medskaber, Guido Palau: 

”Dette look er en ekstravagant og moderne version af en ren og enkel stil, som falder i kvinders smag verden over. Håret er sat – let, enkelt og elegant.”

I galleriet har vi samlet alle billederne fra Victoria Beckham A/W16-catwalken til dig, hvor du kan se flere billeder af hår-looket. 

Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem billederne i galleriet.