1. oktober lød startskuddet for Glyptotekets nye særudstilling Magt og mode i Romerriget – og i den anledning har museet indgået et samarbejde med danske Karmameju om en duftinstallation i udstillingen. Karmameju har på baggrund af samarbejdet udviklet en produktlinje, der har til hensigt at fortolke Romerrigets dufte i nutidig indpakning. Vi talte med Karmamejus grundlægger, Mette Skjærbæk, om, hvordan antikken egentligt dufter og om, hvordan hun har indfanget denne i sine produkter.
Om samarbejdet
Karmameju har med inspiration fra Glyptotekets forskning i antikkens parfumeopskrifter ifm. særudstillingen ‘Magt og mode i Romerriget‘ udviklet Karmameju x Glyptoteket, der fortolker fortidens dufte.
Særudstillingen samt Karmamejus duftinstallation er åben fra d. 1. oktober til og med d. 29. marts 2027. Læs mere om udstillingen her.
Karmameju x Glyptoteket limited edition-produktserie lanceres ligeledes d. 1. oktober og kan købes eksklusivt på www.karmameju.dk og i Glyptotekets museumsbutik.
De nye dufte i produktlinjen er inspireret af antikkens parfumeopskrifter og skønhedsritualer. Hvad dufter disse af?
De tre nye produkter er en hyldest til antikken, hvor vi har anvendt dufte, som vi ved også fandt anvendelse for 2000 år siden. Harpikser, trædufte, blomster, krydderier.
Det er en ret speciel oplevelse at smøre mig ind i Antique body oil. Lukker jeg øjnene, så er det som en lille tidsrejse. At miste ansigt og krop med Rose face and body mist, ligeså; jeg får billeder på nethinden af Kejser Tiberius, som står med sit lyserøde klæde… Går jeg forbi et sted, hvor Viridis duftposen er placeret, og får et strejf af duften, så åbner den mine tanker mod en svunden tid – selvfølgelig fordi jeg kender baggrunden til de fund, som er lavet af opskrifter, optegnelser og plantebeskrivelser. Men ved man ikke, at produkterne er skabt med den viden om dufte i antikken, så tror jeg ikke, man vil skænke det en tanke. Vi har skabt produkterne, så de passer ind i nutiden, men når man ved det, så giver det noget ekstra til oplevelsen. Jeg har elsket at arbejde med et afsæt i fortiden.
Vi har tre body oils i Karmameju, og Antique er det perfekte fjerde medlem i familien. Den er woody, grounding, dyb, unisex og forførende. Rose er så fin og delikat, ren og enkel. Viridis, som betyder grøn på latin, dufter grønt, tørt og træagtigt. Jeg synes, at der er noget smukt i at dufte, som mennesker var så betagede af for tusinder af år siden, stadig føles så relevante og sanselige i dag.
Karmameju-grundlægger Mette Skjærbæk
Hvordan har du fundet frem til disse?
Det har været en helt anderledes måde at udvikle dufte på, end jeg er vant til. Normalt har vi jo hele duftpaletten at arbejde med, men for første gang læner vi os helt og holdent op ad et historisk forarbejde. Vores produktudvikling tager udgangspunkt i Glyptotekets seniorforsker og kurator Cecilie Brøns’ mangeårige forskning i antikkens duftkultur og antikke duftopskrifter. At arbejde med duftene med referencer fra de skriftlige kilder har været en spændende begrænsning, vi ikke er vant til, da vi normalt kan anvende hele duftpaletten, men det kunne også noget!
Da vi havde fået en dyb forståelse for det historiske fundament, begyndte arbejdet med vores britiske parfumør. Måden han formidler vores idéer til duft med en sådan præcision og viden … jeg har ikke mødt nogen anden, som kan det, Richard kan. Sammen med Glyptoteket fandt vi frem til de endelige duftkompositioner.
Det har hele tiden været vigtigt, at vi ikke forsøgte at lave historiske rekonstruktioner. De er moderne Karmameju-fortolkninger baseret på historiske duftreferencer – skabt til nutidens hud, sanser og ritualer. Det er nok det, jeg syntes var allermest spændende; at stå med det ene ben flere tusinde år tilbage i tiden og det andet i nutiden.
Karmamejus produktserie: Rose face and body mist, Antique body oil og Viridis fragrance sachet
Hvilken rolle spillede dufte i antikken? Hvad har overrasket dig mest i din research?
Jeg tror mest, at jeg har summet over, at fortiden synes så fuld af fine ritualer, hvor vi i nutiden ikke synes at tillægge dem samme værdi. Det synes jeg godt, vi kan lade os inspirere af. Dufte blev dengang brugt til ceremonier, sociale sammenhænge, baderitualer og velvære og kunne være en måde at udtrykke skønhed, identitet, status og tilhørsforhold. Hudpleje og duft skal ikke kun handle om resultater. Kan udstillingen inspirere os til at fejre livet mere sanseligt, så synes jeg, at det er uendeligt smukt.
Fordi jeg altid arbejder med naturens dufte, så har der ikke været så mange overraskelser i opskrifter og plantebeskrivelser. Jeg tror, det, som har overrasket mig mest i Cecilies forskning, er, det helt omvendte maskuline/feminine perspektiv på dufte. Noget, jeg har smilet meget over, er et af fundene fra Theofrast, den græske filosof, naturforsker og botaniker, som beskriver, at florale dufte som rose og lilje var velegnede dufte til mænd, mens kraftigere og mere langtidsholdbare dufte som myrra og nardus blev anbefalet til kvinder. Så på en måde er det det omvendte af, hvordan duft ofte anbefales i dag. Min holdning er, at der ikke er nogen begrænsninger i det maskuline og feminine, og at vi bare skal gøre lige det, som føles rigtigt for den enkelte.
Hvordan ser du duftens rolle dengang versus i dag?
Jeg føler, at de brugte dufte med mere intention, end de fleste gør i dag. Jeg har arbejdet med naturens dufte i snart 20 år – og været optaget af duft siden starten af 90’erne. Gennem mit arbejde med aromaterapi gør jeg mit bedste for at formidle, hvilken gave der ligger i at anvende duft intentionelt og at stimulere følelserne.
I antikken indgik duft meget ceremonielt og var et vigtigt element i fejringer, ritualer, begravelser og i at mindes mennesker og guder. I dag er vi omgivet af duft i alt fra vaskemiddel til rengøringsprodukter, og måske er vi derfor blevet mindre bevidste om den.
Mens jeg skriver, forestiller jeg mig at en kiste i nutiden blev givet duft for at ære og huske personen, som er gået bort. Det ville være så smukt, at duft også blev et element i afskeden, sammen med lys, musik, kram og alt det andet vigtige i vores ritualer.
Et mindre udvalg af udstillingens antikke parfumeflakoner i glas fra det 2.-3. århundrede. Den iridiserende overflade med det skiftende farvespil har dannet inspiration til Karmameju x Glyptotekets emballagedesign.
Marmorskulpturer kan ved første tankestrejf virke ret fjerne fra duftuniverset. Hvad er relationen mellem de to?
Noget af det, jeg synes, er mest fascinerende ved Cecilie Brøns’ forskning, er, at den udfordrer vores moderne forestilling om antikkens hvide og duftløse marmorskulpturer. Der findes historiske kilder, som beskriver, at skulpturer kunne være bemalede, iklædte og parfumerede med blandt andet rosenolie, en duft, der omtales igen og igen.
Marmorstatuerne var ikke ‘giner’ i moderne forstand, som man blot betragtede, men sanselige fremstillinger, hvor tidens beklædning og udsmykning kunne formidle identitet og social status. Når en statue blev vasket, smurt, klædt, pyntet og parfumeret, var formålet ikke bare at få marmoret til at dufte behageligt. Behandlingen kunne gøre den fremstillede guddom eller person mere nærværende og levende. Jeg synes, at vi i nutiden mangler ritualer for de, som ikke er her længere, og elsker jeg ideen om at statuerne har haft så omfattende betydning og brug. For mig åbner det for en helt anden forestilling om antikken: mere levende, kropslig og sanselig.
Hvad kan vi forvente af udstillingens duftinstallationer?
I vores tidligere Fragrance Art Installations har jeg set, hvordan dufte påvirker mennesker. Det er virkelig mærkbart – hos både unge og gamle. Fra forskning ved vi, at duft på et øjeblik kan vække en følelse eller bringe et gammelt minde frem, og det er noget af det, jeg finder så fascinerende ved lugtesansen.
Duftinstallationerne i udstillingen på Glyptoteket giver de besøgende et indblik i nogle af de dufte, der fandt anvendelse dengang og i dag, og jeg håber at de vil være en påmindelse om, hvor givende dufte kan være, når vi anvender dem med intention. Jeg får sommerfugle i maven ved tanken om at vores duftkupler er i selskab derinde med antikke badekar, parfumeflakoner og smykker og makeup fra den tid.
At gå så langt tilbage i tiden – sammen med alt det, vi ved i nutiden om dufte – har været en af de mest spændende duftrejser, jeg har været på. Det gør mig så glad, at Glyptoteket bringer denne viden frem i lyset og tager sine besøgende med ind i antikkens forunderlige duftverden.
Installationens duftkupler
