Den seneste kjole, som hertuginde Kate er set i, var i forbindelse med ‘Royal Ascot’ på væddeløbsbanen sammen med prins William, hvor hun var iført en polkaprikket kjole i sort og hvid med matchende hat fra den London-baserede designer Alessandra Rich og de smukkeste perleøreringe.
Foto: Mega
Den polkaprikkede kjole og matchende hat var dog ikke kun et smukt og meget stilfuldt valg fra hertuginden.
Det var også en hyldest til prins Williams mor, prinsesse Diana, som bar en lignende kjole og hat samt perleøreringe til samme begivenhed, ‘Royal Ascot’, i 1988.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Når tankerne ledes hen på en prikket kjole, matchende hat og perleøreringe i kombination med en væddeløbsbanen, er det næsten umuligt ikke også at få associationer til filmen ‘Pretty Woman’. For det er præcis dét, der udgør et af de mest populære stiløjeblikke fra filmen, hvor Julia Roberts er sammen med Richard Gere på væddeløbsbanen.
Foto: Ritzau Scanpix
‘Pretty Woman’ havde premiere i august 1990, så måske Julia Roberts og kostumedesignerne bag den populære film, ligefrem var inspireret af prinsesse Dianas polkaprikkede kjole på væddeløbsbanen til Royal Ascot, som hun havde på året forinden.
I galleriet har vi samlet 30 af prinsesse Dianas bedste stiløjeblikke gennem tiden.
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Prinsesse Diana i den ikoniske midnatsblå kjole sammen med den daværende førstedame Nancy Regan i 1985.
Har man blot fulgt en lille smule med i, hvad Kim Kardashian ynder at klæde sig i for tiden, findes der hurtigt et brand, der går igen – og det er selvfølgelig Balenciaga, der er tale om.
Kardashian-klanens mellemste – og måske mest berømte – søster har undergået flere stilmæssige æraer: fra tiden i Juicy Couture med Paris Hilton, til stramme Hervé Legér-kjoler.
Da hun mødte Kanye West gav hun sit klædeskab en modemakeover og erstattede alt med Givenchy (fra Tisci-tiden) og Balmain. Og nu har transformationen nået sit klimaks, og hun tager outreret high fashion til helt nye højder med Balenciaga som sin klatrestige.
Kim Kardashian er uomtvisteligt den ukronede dronning af Balenciaga, og hun viser sig gang på gang både privat, på Instagram og på den røde løber i excentriske looks fra det parisiske modehus med Demna Gvasalia ved det kreative ror.
Det er blandt andet et utal af maskerede looks og det top-til-tå sorte spandex-look, hun bar under ex-manden Kanye Wests Donda-tour, og det fulddækkende inkognito-kostume, hun bar til Met Gala i 2021.
I december 2021 modtog hun modeprisen til People’s Choice Awards iført en ultra-stram minikjole med korset og gigantiske, sorte solbriller. Selvfølgelig fra Balenciaga, som hun også er ansigt for i modehusets SS22-kampagne.
Men hendes kærlighed til Balenciaga kulminerede, mens toner til en ny Kardashian-fashion æra blev slået an, lidt før modtagelsen af modeprisen. Her deltog Kim Kardashian i oktober 2021 i det amerikanske talkshow Saturday Night Live i intet mindre end tre outfits. Alle pink og alle fra Balenciaga.
De tre outfits til Saturday Night Live er det perfekte eksempel på, hvor glad Kim Kardashian er for at iføre sig tøj fra brandet, og samtidig er det også et fremragende eksempel på, at Skims-stifteren i 2022 har gjort pink til sin signaturfarve – hvilket i øvrigt er perfekt afstemt med, at Valentinos komplette pink AW22-kollektion begyndte at dominere modebilledet.
For scroller man igennem Kims feed på Instagram, bliver det tydeligt, at pangfarven er det fortrukne farvevalg for ‘The Kardashians’-stjernen med billeder af pink manicure, pink produkter fra firmaet Skims og utallige variationer af outfits med pink Balenciaga-catsuits og velourblazere.
Senest har Kim Kardashian delt et billede, hvor slænger hun sig i en kort, lyserød hoodie og et par imponerende lyserøde ’Knife Pantaboots’ i spandex samt en diamantbesat ’Hourglass’-minitaske og sølvfarvede cateye-solbriller. Alt fra Balenciaga.
Outfittet understreger igen, at Kim Kardashian ikke er i nærheden af at være færdig med hverken Balenciaga eller farven pink.
Derfor er det også heldigt for hende, at der er en film på vej om en anden kvinde, der også sætter stor pris på farven pink, for den kommende Barbie-film med Margot Robbie og Ryan Gosling kan meget vel være med til at forlænge pangfarvens popularitet yderligere.
Modsat de fleste andre storbyer i Europa skal man nærmest gøre sig umage, hvis man skal ende i en turistfælde, da alle caféer og bistroer værner om den franske madtradition og derfor serverer helt i orden klassikere som croques, fritter og soup a l’oignon. Yummy. Altid med god og billig rødvin, som du kan få i delevenlig karaffel, hvis du ikke lige føler for at bunde en hel flaske.
Franskmændene er dog notorisk besatte af sig selv, så Paris har historisk set ikke været med på beatet, når det kommer til international cuisine – men nye tider er på vej!
Aften fredag – Bambou
Restauranten har faktisk eksisteret i nogle år, men i 2019 åbnede deres cocktailbar, og når man tæller covid-lockdown med i regningen, giver det ikke mange åbningsdage. Vi landede sent fredag aften, og som så mange andre steder skal man lige være obs på, hvor tidligt køkkenet lukker.
Vi endte derfor på Bambou, en sindssygt smukt indrettet thairestaurant, hvor vi kunne sidde på den overdækkede terrasse og drikke champagne og spise småretter. Køkkenet er fint, dog ikke noget særligt, men stemningen er anbefalelsesværdig – store selskaber af glade venner, just what we needed. Cocktailbaren er fuld af smukke franskmænd, dæmpet lys og blød housemusik. Oplagt mulighed at trille derover til drinks og dans, når maverne er fyldt.
Restaurant Bambou.
Frokost lørdag – Magniv
Hvis vi havde haft flere dage i Paris, kan vi 100 procent garantere, at vi ville tage forbi Magniv igen. Smukt indrettet israeler med perfekte (franske – bien sûr) vine på kortet og mad, vi stadig drømmer om.
Deres hovedretter talte ikke lige til os, selv om de så lækre ud. For eksempel kom en tjener dansende med et kæmpe lammeben på tallerkenen til nabobordet, men eftersom vi havde guffet croissanter hele vejen derhen, var vi lidt mere i humør til hapsemad.
Så vi kørte nærmest alle forretter på menuen: fra sublime lammetacos til kubanehbrød med hummus, butternutsquash og feta samt spidskål overhældt med en peanutbutter-soyadressing – vi fløj til himmels og fik turens bedste måltid. Der røg selvfølgelig også lige et par flasker ned.
Restaurant Magniv.
Aften lørdag – Silencio des Pres
Ville gerne have en partystarter-aften, så valget faldt på hippe Silencio med DJ, cocktails og østers i lange baner. Vi kan tydeligt forestille os, hvordan restauranten forvandler sig til en klub i de sene timer, men en lidt kedelig tjeneroplevelse og mad, der absolut ikke matchede priserne, gjorde, at vi var mere end klar til at fortsætte aftenen et andet sted.
Highlight var dog dagens fisk, der kom med en grøntsagsmos, der måske er den bedste, vi nogensinde har smagt. Holy jesus, de havde puttet meget smør i! Hvis I lægger vejen forbi til preparty dinner, så snup også lige deres St Honoré caramel dessert. En very 2022 Instagramvenlig dessert med vandbakkelse, flødeskum og karamel, der smagte helt vidunderligt.
Restaurant Silencio des Pres.
Frokost søndag – Le Collier de la Reine
Havde vi mere styr på Paris’ it-scene, ville vi stensikkert have kunnet nævne mindst en håndfuld bloggere, modefolk og kendisser omkring os. Le Collier de la Reine var propfyldt med smarte franskmænd, klædt, som man ser til modeugen, med kæmpe tallerkener med fruits de mer, pommes frites (fantastiske), æg med kaviar, løgsuppe og alle de andre klassikere – done sexy.
Vi spår din Instagram mange likes, hvis du spiser her på næste tur. Men du skal være klar på ægte traditionel fransk. Og så kan man få søpindsvin! Rygtet siger, at man bliver høj, når man spiser indmaden af denne eksklusive lille alien, og placebo eller ej, så gik det helt perfekt til vores tømmerbobs.
Restaurant Le Collier de la Reine.
Steder, vi gerne ville have besøgt
Man skal efterhånden være i rigtig god tid for at reservere de hotte steder, og i Paris er der naturligvis en million små perler, der enten ikke har plads eller ikke tager imod reservationer. Vores prioriteter næste gang:
Lolo Cave à Manger
Fantastisk naturvinsudvalg, menukort, der skifter ofte og smager vidunderligt, og stedet er cute indrettet.
Le Clown Bar
Endnu et hotspot, hvis du er naturvinselsker og sætter pris på en mundfuld himmelsk mad. Superfedt indrettet med små cirkusdetaljer (ikke på den creepy måde).
Early June Paris
Lille bistro med omrejsende kokke, så der er ny menu jævnligt. Rygtet siger, at en af dem har en fortid hos Rosforth & Rosforth, så måske man kan møde en dansker-ven bag baren, og det har jo aldrig skadet en middag.
Andre steder
Peoplewatching/dogspotting Rue de Charlot i Marais er et fantastisk sted at sidde med et glas vin og dine største Celinebriller på og peoplewatche. Små spisesteder ligger rundt om det gamle madmarked Marché des enfants Rouges, og gaden er fyldt med artisan-butikker. Går du ned ad en sidevej, møder du også den legendariske cocktailbar Little Red Door. Hele Marais er perfekt til butikskiggeri og langsom slentren på en solskinsdag. Vi kiggede dog mest på hunde, er du gal, hvor er der mange i Paris.
Marais.
Fondue
Tag på Pain Vin Fromages. Hvis man elsker fondue, er dette stedet. Vær ikke osteforskrækket, men dyk ned i ostebadet i denne hyggelige, tætpakkede ultratraditionelle restaurant. Nede i kælderen er der tilmed ikke wi-fi, for stenvæggene er metertykke, så du er tvunget til at kigge din date i øjnene, mens I slubrer brød og ost i jer.
Pizza Sette Pizza tæt på Port Saint-Denis, hvor solen skinner lige igennem ved eftermiddagstid, laver sygt gode pizzaer, som du kan indtage ved borde-bænke-sæt ude foran. Priserne er også virkelig gode, og de serverer fadøl. Perfekt lille pause på shoppeturen.
Sødt
Alle croissanter og alle bagerier skal jo prøves. Også Aux Merveilleux de Fred, der ligger forskellige steder i byen. De laver små MarieAntoinette-værdige marengs-flødeskumskager. Skal du have macarons, men synes, at Ladurée er for turistet, er Pierre Hermé the master of the macaron. Umuligt at vælge den bedste, men saltet caramel er magnifique.
Aux Merveilleux de Fred.
Udsigt
På Chez Julien betaler du overpris, MEN du sidder i solen med udsigt over Seinen. Bestil foie gras og husets rødvin.
Luksus
Skal det være flot og lækkert, er Caché og deres chefs table-menu en kæmpe anbefaling. Er du til kaviar, vodka og bløde veloursæder, kan du overveje Maison Russe. Vil du have en efterfest med i købet, er Datsha og deres undergrundsbar Spootnik the place to be.
Danskerspottet Chez Janou er med god grund en kæmpe favorit. Bestil enten bouillabaisse eller gratineret klipfisk/kartoffelmos med ristet brød og aioli, begge fantastiske, men husk for guds skyld at gøre plads til chokolademoussen, der serveres fra et kæmpe baljelignende porcelænstrofæ, som er ret ekstra. Mentalforbered jer på at rende ind i andre ferierende danskere, dette sted figurerer åbenbart i enhver dansk pariserguide. Men det er også et godt sted.
Chez Janou.
Don’t
Kagerne på Le Loir Dans La Théiére er virkelig flotte, og I har måske set dem på Instagram – det er dem med en 15 cm høj lemon merrengue, som ser tyngdekraftsfornægtende ud. Desværre smager den ikke af så meget, og caféen er fyldt med turister, akustik, middelmådige kager og langsom betjening.
Der er masser af gode tilbud at finde hos diverse onlinebutikker for tiden, men udvalget er enormt, og det kan være en næsten umulig opgave at finde de gode køb, som ikke bare kommer til at hænge bagerst i din garderobe, fordi du blev forblændet af den gode pris.
Derfor har vi udvalgt 16 gode køb, som både er gode til sommerbrug og langt ind i den næste sæson. Se dem i galleriet herunder.
Shorts, Nanushka, 1.320 kr. (nedsat fra 2.200 kr.)
Sandaler, Christopher Esber, 2.450 kr. (nedsat fra 4.090 kr.)
Jeans, Agolde, 1.500 kr. (nedsat fra 2.150 kr.)
Kjole, Nanushka, 2.315 kr. (nedsat fra 3.310 kr.)
Taske, Marni, 7.030 kr. (nedsat fra 10.045 kr.)
Jeans, Ganni, 899 kr. (nedsat fra 1.499 kr.)
Halskæde, Acne Studios, 1.320 kr. (nedsat fra 2.200 kr.)
Taske, Cecilie Bahnsen, 3.125 kr. (nedsat fra 5.210 kr.)
Sandaler, Gia Borghini, 1.950 kr. (nedsat fra 2.790 kr.)
Øreringe, Christopher Esber, 1.815 kr. (nedsat fra 4.540kr.)
Kjole, Self-Portrait, 1.675 kr. (nedsat fra 3.350 kr.)
Strik, &Daughter, 1.915 kr. (nedsat fra 3.825 kr.)
Blazer, Ganni, 1.859 kr. (nedsat fra 3.099 kr.)
Strik, Acne Studios, 1.860 kr. (nedsat fra 3.100 kr.)
Strik, Cecilie Bahnsen, 3.385 kr. (nedsat fra 4.840 kr.)
Trenchcoat, The Frankie Shop, 2.225 kr. (nedsat fra 3.710 kr.)
Og nu får både Kim Kardashian og museet Ripley’s Believe It or Not, der ejer og udstiller kjolen, endnu mere kritik. Det sker efter nye billeder af kjolen viser, hvor meget skade den egentlig har taget efter at have været taget i brug.
Billederne er blevet delt af samleren Scott Fortner, der råder over verdens største private samling af Monroes ejendele og arkiver, som blandt andet kjoler fra filmstjernes garderobe. Og billederne taler deres tydelige sprog.
Opslaget viser billeder af kjolen før og efter Met Gala. På billederne efter begivenheden ses det tydeligt, at tekstilet omkring lynlåsen er blevet beskadiget så meget, at stoffet er trevlet, og nogle af palietterne sågar sidder løst, hvilket de ikke gjorde før.
Siden er der kommet endnu flere opslag til fra samleren, der viser den skadede kjole i sin montre.
I det oprindelige opslag citeres en række udtalelser fra museet lavet i forbindelse med udlånet om, hvordan de har været meget forsigtige med den over 60 år gamle kjole, og hvordan de har sikret sig, at absolut ingen ændringer var lavet for at Kim Kardashian kunne passe den.
Billederne tyder dog på, at ejerne ikke har været helt så forsigtige, som de ellers har udtalt.
Foto: ´Ritzau Scanpix
Selvom Kim Kardashian kun bar kjolen på selve den røde løber, og ikke hele aftenen, var det åbenbart nok til at efterlade permanente spor.
Derfor hagler kritikken nu endnu en gang ned over både Kim Kardashian og museet for at have været hensynløse med den dyre og unikke kjole, bare for at skabe et wow-øjeblik.
Samtidig går debatten nu på, hvem der bærer ansvaret for at have ødelagt den ikoniske kjole, som museet købte i 2016 for 36 millioner kroner. Ripley’s Believe It or Not har dog udtalt, at kjolen ikke er blevet ødelagt efter at have været i brug igen, men at kjolen ved deres opkøb af den allerede bar spor af tidens ånd.
Er det Kim Kardashian, der i første omgang ikke måtte låne kjolen, da hun ikke kunne passe den, hvorfor hun gik på en (også) kritiseret slankekur? Eller er det i virkeligheden museet, der skulle have værnet bedre om kjolens kulturelle arv?
Helle Mardahls væglamper har længe været på min ønskeseddel, og jeg ville bruge dem som loftslamper min gang derhjemme. Lampe, Helle Mardahl, 12.500 kr.
Da jeg er pescetar, er jeg lykkelig over, jeg kan få en klassisk grillet sandwich med blæksprutte lige rundt om hjørnet fra, hvor jeg bor. Italo Caffé på Værnedamsvej 10, 1619 København.
2
De her barnlige, chunky sko kan tilføje humor til et par joggingbukser eller tage seriøsiteten ud af en fin slikkjole. Jeg elsker kontraster. Sko, Miu Miu, 4.250 kr.
Indtil jeg en dag får råd til en kunstværk af Ida Thorhauge, så ville et af hendes eventyrlige, feministiske print være en smuk tilføjelse til min væg. Litografi, Ida Thorhauge, fra 2.200 kr.
Når den danske hedebølge rammer, hvis den gør, vil jeg gå under jorden og besøge Cisternerne, hvor det er køligt og hvor kunsteren Chiharu Shiota har lavet mystiske labyrintagtige gange.
Jeg læste Anna Juuls første tragikomiske – min yndlingshumor – bog 'Jeg bruger min krop som et møbel', som hun skrev under et pseudonym, og jeg glæder mig til at læse hendes nye bog 'Penge & Bacon'. Bog, 'Penge & Bacon', 200 kr.
Jeg drømmer om, at der på magisk vis bliver revet en måned ud af min kalender til en 'italiano roadtrip', hvor første stop skulle være Napoli for at spise pasta og så ligge på en tætpakket, lokal strand.
Sommeren er her endelig, og vi elsker det. Og alt imens solens varme stråler omsvøber vores C-vitamin-trængende kroppe, begynder behovet for en iskaffe at melde sig.
Vi har derfor kastet os over Københavns bedste kaffebarer, så du bare kan læne dig tilbage i solen, imens vi guider dig igennem de bedste stedet at nyde en iskaffe i byen.
Sonny
Hos Sonny, som ligger i kernen af København, vil du hurtigt finde ud af, at kaffen er en deres hovedattraktioner. Kaffebønnerne er nemlig nøje udvalgt og smager nøjagtigt derefter, og du kan både få den, som du kender den eller i en matcha-udgave, hvor kaffen er skiftet ud med den supersunde, grønne te. Rådhusstræde 5, 1466 København
Andersen & Maillard
Du kender garanteret til Andersen & Maillards lækre og velduftende bagværk – men stedet, som både er en café og et risteri, serverer også en himmelsk iskaffe, som du enten kan nyde i solen udenfor bageriet eller tage med på en gåtur på Assistens Kirkegård. Nørrebrogade 62, 2200 København
Foto: @andersenmaillard
Bottega Barlie
Bevæger du dig rundt i Frederiksstaden i hjertet af København, kommer du forbi det billedskønne og maleriske Nyboder, og herfra kan du let slå et smut forbi Bottega Barlie. Her får du serveret iskaffe i topklasse, som vi lover vil sende dig til den sydlandske kaffehimmel, hvor brogede gader i Bergamo eller strandpromenader på den franske riviera pludselig ikke føles helt så langt væk som ellers. Fredericiagade 78, 1310 København
Coffee Collective
Har du en forkærlighed for smagen af friskkværnet kaffe, så slå et smut forbi den prisvindende kaffebar, hvor der kun serveres kaffe lavet på friskristede kaffebønner. Hvis du er i humør til en noget and end en traditionel iskaffe, så prøv deres nedkølende softice, der er lavet på friskbryggede espressoshots. Kristen Bernikows Gade 2, 1105 København, Godhåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg, Jægersborggade 57, 2200 København, Torvehallerne og Telefonkiosken ved Nørreport Station.
Foto: @coffeecollectif
Yellow Bird Coffee
Solskin og iskaffe går hånd i hånd, og det samme gør solskin og en tur på stranden. Du kan kombinere begge dele, hvis du svinger forbi Yellow Bird Coffee, der befinder sig ved Amager Strand. Snup en kold kaffe, få sand mellem tæerne og nyd solen. Amager Strandvej 108, 2300 København
Original Coffee
Original Coffee er en lomme i storbyen, der med sine varme, hyggelige vibes stadig formår at skabe en lokal og afslappet stemning. Hvis du ikke lige befinder dig i nærheden af et af de andre nichésteder, kan du altid regne med Original Coffee, de serverer iskaffe i særklasse de fleste steder i København. Findes på mange forskellige lokationer i København. Se dem her.
Darcy’s Kaffe
Darcy’s er for dig, der gerne vil observere mennesker og gadeliv, mens du får en god tan, for stedet er nemlig udstyret med en udendørsservering, der er placeret spot on i solen. Her kan du nyde din læskende iskaffe, mens du kigger på den ene smarte Nørrebrogenser, der stormer op og ned ad Rantzausgade, efter den anden. Rantzausgade 2, 2200 København
Les Voyageurs
Hvis du ligesom os elsker små sidegadecaféer, hvor fransk æstetik og parisisk stemning er i fokus, så vil du elske Les Voyageurs, der ligger i indre København. Her smager kaffen ligeså godt, som stemningen føles, og vi lover dig, at du både får tilfredsstillet din kaffe-craving og din lyst til at rejse mod det franske (i hvert fald for en stund). Holbergsgade 9, 1057 København
Blazervesten har ikke været til at komme udenom de sidste sæsoner, og den er på alle måder tilbage denne sommer.
Og gerne med intet under og matchende bukser. Du kan gå efter den figursyede vest og vidde i bukserne eller omvendt med en oversize vest og smallere bukser.
Under dette års Tribeca Film Festival blev Taylor Swift spottet i den figursyede blazervest og matchende bukser med vidde i.
Sættet var fra Max Maras Pre-Fall 2022 kollektion, og den populære sangerinde satte prikken over i’et på stilen med røde læber og sko, der var det perfekte modspil til det underspillede, klassiske sæt.
Foto: Getty Images/Max Mara
Vi har fundet fire sæt med blazervest og matchende bukser, som du kan lade dig inspirere af, hvis du vil kopiere Taylor Swifts stil – og der er både sæt i den helt prisvenlige ende af skalen og den lidt dyrere.
I sommeren 2015 skrev jeg kontrakt med Brøndby IF. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet, og jeg havde besluttet mig for, at jeg ville satse på fodbolden. Jeg drømte om at blive professionel fodboldspiller, spille Champions League, blive en fast del af A-landsholdet og senere komme til udlandet og spille. Jeg havde kontrakttilbud fra de fleste store klubber i Danmark, men da Brøndby meldte sig i sidste øjeblik, var jeg ikke i tvivl – man siger ikke nej, når Brøndby ringer.
Ida Karstoft
Ida Karstoft, 26, er en af Danmarks hurtigste sprintere nogensinde. Hun har den danske rekord på 60 m og indendørs 200 m og deltog i marts ved indendørs VM i Serbien, hvor hun løb sig i semifinalen på 60 m. Ligeledes er hun en del af det danske kvindelandshold i 4 x 100-meter, som har deltaget i EM, VM og OL i Tokyo i 2021, hvor hun var med til at sætte dansk 4 x 100 m-rekord på 43,51 sekunder – nok til en samlet 14.-plads.
Jeg begyndte at spille fodbold i en relativt sen alder i forhold til mange af mine venner. Og de første mange år var det kun for sjov. Men i takt med at jeg blev ældre, ændrede mine ambitioner sig også for fodbolden. I 2010 skiftede jeg fra Klinkby Boldklub til naboklubben Lemvig i Vestjylland, hvor jeg kommer fra, da en af deres trænere kunne se et potentiale i mig. Min træner i Lemvig tog fat i en talentscout, hvilket førte til, at jeg blev udtaget til en talentsamling med U16-landsholdet. I 2011 skiftede jeg videre til Thisted FC og videre til Team Viborg i 2013, mens jeg var en fast del af ungdomslandsholdene. Jeg var 19 år gammel, da jeg fik A-landsholdsdebut nogle måneder inden mit skifte til Brøndby.
Men da jeg ankom til klubben, var det med en skade i bagagen, som ødelagde min start. Derfra afløste den ene skade den anden. Jeg kunne ikke træne med de andre spillere, og i stedet løbe- og styrketrænede jeg for mig selv. Det gjorde det svært at komme ind på holdet, både sportsligt og socialt. Jeg var rykket fra trygge rammer i Jylland til København, hvor jeg ikke kendte nogen, og jeg var gået fra at være en bærende spiller i Thisted og Viborg til at være én blandt mange i Brøndby.
Efter et halvt år i klubben blev jeg prikket på skulderen af Michael Jørgensen, der var fysisk træner for Brøndbys herreungdomshold. Han var også atletiktræner i Sparta Atletik på Østerbro, og han spurgte, om jeg havde trænet løb, fordi han kunne se, at min løbestil var anderledes end de fleste fodboldspilleres. Han tilbød mig at komme ud og blive testet, og kort efter begyndte jeg at træne sprint i Sparta hver onsdag. Jeg gjorde det, fordi jeg var nysgerrig efter at se, hvad min krop kunne på en løbebane. Men jeg havde ingen tanker om at opgive fodbolden – heller ikke selv om Michael sagde til mig, at jeg havde et stort potentiale som løber.
Mine mange skader gjorde, at jeg langsomt mistede glæden ved at spille fodbold. Jeg blev mere og mere usikker på mig selv, og når jeg var på banen, var jeg bange for at lave fejl. I foråret 2016 blev jeg udtaget til en Champions League 1/8-finale mod Manchester City. Det var en stor kamp, og jeg havde ikke trænet med holdet særligt længe efter min seneste skade. De mange pauser havde gjort mig usikker og bange for at fejle. Dagen før kampen ringede jeg grædende hjem til mine forældre, fordi jeg var utilpas og bange for at blive sat på banen.
Jeg gennemførte kampen, men oplevelsen bekræftede mig i, at der var noget galt. Jeg bad Brøndby om nogle ugers pause fra kamp og træning, og i mellemtiden fortsatte jeg med at træne i Sparta. I efteråret tog jeg fat i Michael og spurgte, om han mente det med, at jeg kunne få en karriere inden for atletik. Jeg ville ikke gå fra at have en lovende fremtid i fodbold til ”kun” at være en top-50-løber i Danmark – dertil er mit konkurrencegen for stort. Men Michael sagde til mig, at hvis jeg virkelig ville det, kunne jeg blive en af de fem bedste sprintere i Danmark inden for et år.
I december 2016 opsagde jeg min kontrakt med Brøndby et halvt år før tid. I stedet begyndte jeg at træne i Sparta på fuld tid. Men det var ikke en let beslutning. Hele min identitet var bundet op på, at jeg var hende fra Brøndby og hende fra landsholdet, og selv om jeg studerede og havde et deltidsjob ved siden af, var det i høj grad fodbolden, der finansierede mit liv i København. Men på atletikbanen følte jeg mig hjemme. Som Michael havde lovet, blev jeg hurtigt en af de hurtigste i Danmark, og efter bare en måned kom jeg på landsholdet i atletik.
“Når jeg træner løb, kan jeg hele tiden se, om jeg bliver bedre. Det er en meget målbar sport”
Når jeg træner løb, kan jeg hele tiden se, om jeg bliver bedre. Det er en meget målbar sport. I fodbold er det anderledes. Der er det træneren, som foretager en subjektiv vurdering af, om man er god nok til at komme på holdet. I atletik er det hele objektivt. Der er to streger under resultatet.
Hvis jeg dyrkede sport af økonomiske grunde, skulle jeg være blevet i fodboldens verden, men det har aldrig været for pengene, at jeg trænede. Ved siden af min træning har jeg i dag et job i Sparta, men det er atletikken, som har mit fulde fokus. Jeg ved godt, at jeg ikke kan gå ud og få en direktørløn, når min løbekarriere er slut om fem til 10 år, men sporten giver mig så mange fantastiske oplevelser, som ikke er andre forundt. Og den giver mig en værdi, som ikke kan måles i penge.
Når jeg ser tilbage på min sidste tid i Brøndby, var der så mange dage, hvor jeg vågnede og var ked af det – uden at jeg vidste hvorfor. Der skulle ikke meget til, før jeg blev trist eller angst. I dag vågner jeg hver morgen og har lyst til at tage til træning. Nogle gange kan jeg godt ærgre mig over, at jeg aldrig fik testet, hvor langt jeg kunne nå med min fodboldkarriere. Men jeg kan mærke, at jeg er landet på den rette hylde.
Det lyserøde Barbie-univers, som i årtier har haft en fast plads på børneværelser verden over, bliver endnu engang til en spillefilm, og denne gang bliver det i en live action-udgave med stjerneskuespillerne Margot Robbie og Ryan Gosling i hovedrollerne som Barbie og Ken.
Det nye billede af Ryan Gosling som den kendte plastiskdukke har, selvfølgelig, affødt masser af reaktioner på de sociale medier. Vi har har samlet et lille udpluk her.
— aubrey plaza shady facts (@GOTHBRlTTA) June 15, 2022
Det er ‘Little Women’-instruktøren Greta Gerwig, der står bag den nye Barbie-film, som også har navne som Kate McKinnon, Michael Cera og Will Ferrell er på rollelisten.
Vi elsker multifunktionelle produkter. Ikke mindst nu, hvor de er særligt praktiske at have i tasken på både festivaler og rejser. Og i dag findes der efterhånden produkter til både krop, hår og ansigt, der kan kalde sig multi-produkter – for ikke at glemme makeup, hvor særligt de farvede balms begejstrer.
For lige netop med de farvede balms får du et produkt, du kan bruge på læber og kinder – og af og til også på øjenlågene alt afhængigt af farven.
Vi har fundet fem farvede balms i forskellige farver og prisklasser. Fælles for dem er, at de er cremede og nemme at bruge.
Husk altid at blende dem godt ud. Særligt på kinderne kan de godt lægge sig som plamager, hvis ikke du får arbejdet dem ordentlig ind i huden.
14
Foto: PR
Rms er mestre i cremede produkter, og det gælder selvfølgelig også for deres ’Lip2Cheek’-balms. Vi er særligt vilde med den koralfarvede ’Smile’, der er særlig god på solkysset hud. ’Lip2Cheek’, Rms, 299 kr.
Med en pris på 380 kroner er denne rødlige sag i den dyre ende. Det er ingen ringere end makeupartist Gucci Westman, der står bag, og hendes mærke, Westman Atelier, er kendt for at have clean beauty-produkter af højeste kvalitet. ’Baby Cheeks Blush’ er selvfølgelig ingen undtagelse. Vi elsker, at det er en stick, for det gør den særligt nem at bruge. ’Baby Cheeks Blush Stick Bichette’, Westman Atelier, 380 kr.
Det svenske niche-brand (M)anasi 7 har et bredt udvalg af ’All Over Colour’, som de kalder dem, og udover at tilføre masser af fugt og pleje (særligt smart på læberne) har de en virkelig vidunderlig duft. ’All Over Colour Duras’, (M)anasi 7, 280 kr.
Tromborgs ‘Creamy Lip Cheek Eye Powder’ har været elsket af makeupartister i årevis. Særlig i farven ’Misty Brown’. Vi er især glade for at bruge den på kinder og øjenlåg. 'Creamy Lip Cheek Eye Powder Misty Brown’, Tromborg, 200 kr.
Det er intet under, at denne cremede stick fra det populære beautybrand Ilia har modtaget en hel del priser. Farven ’At Last’ er diskret i sin nuance (men kan nem bygges op), og fungerer på både kinder, læber og øjne. ‘Multi Stick At Last’, Ilia, 289 kr.
Sommerferiens helt store dilemma banker på: For hvordan holder vi sommerferie uden at bidrage negativt til miljøaftrykket? Vi vil jo gerne rejse mageligt, bo godt og spise lækkert. Men er det overhovedet foreneligt med at tænke miljøansvarligt? For vi ved jo alle sammen godt at de gode intentioner om at mindske madspild, kun spise økologisk, bruge cyklen og spare på vandet ofte fordufter hurtigere end en regndråbe på en sommervarm bilrude, så snart kalenderen siger ferie.
Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at du sagtens kan blæse og have mel i munden, det vil altså sige holde dine gode og ansvarlige vaner i ed, selvom du slapper af og er på ferie. Jovist, det kræver at du er omhyggelig med planlægningen og tænker lidt længere end til næste pitstop på en benzintank på den tyske autobahn. Men helt ærligt, ville du ikke også lave din research og forberede dig selvom du ikke tænkte bæredygtighed med i ligningen? Jo, du ville.
Når du skal holde ferie uden at dine gode miljøintentioner går af fløjten, handler det i bund og grund om, at du langt hen ad vejen træffer de samme gode valg, som du gør i hverdagen. Går du op i at affaldssortere og vaske med så lidt vand som muligt og i ’rene’ parfumefri vaskemidler derhjemme? Så find et hotel, der deler din filosofi. Undgår du plastik og færdigproducerede måltider? Køb lokalt og emballagefrit, når du rejser. Og tænker du over om det, du underholder dig med til hverdag, påvirker miljøet? Så find rejseaktiviteter, der har så minimalt et miljøaftryk som muligt.
I galleriet nedenfor giver vi dig fem gode råd til at handle bevidst, også når du planlægger og er på ferie.
Foto: Unsplash
1. Book certificerede ’grønne’ eller svanemærkede hoteller
Du har sikkert mange kriterier, når du skal vælge det helt rigtige hotel til din ferie. Måske skal det have udsigt over havet, ligge tæt ved en bestemt attraktion eller have værelse med balkon. Men hvorfor ikke regne hotellets miljøpolitik ind i ligningen, og finde et hotel, der matcher dine egne principper? Dit valg af hotel har nemlig, ifølge Forbrugerrådet Tænk, stor betydning for, hvor bæredygtig din ferie bliver, da der er store udsving i hvordan de enkelte hoteller forholder sig til alt fra indkøb til rengøring og affaldssortering. Hvis du vil være sikker på at det hotel du vælger, har det ’grønne’ bagkatalog i orden, kan du i Danmark gå efter hoteller, der er Svanemærkede, hvilket betyder at hotellet lever op til en række krav, herunder at anvende miljømærkede produkter til rengøring, tilbyder økologisk og vegetarisk mad, sorterer affald til genanvendelse, begrænser energiforbruget og tager miljøhensyn ved transport. I EU kan du gå efter hoteller, der bærer EU-Blomstens certificering. Et alternativ til hoteller er at leje eller bytte hus, i cirkulære systemer som AirBnB, eller gå all-in på den naturlige oplevelse og kaste dig ud i vildmarkscamping eller glamping. Husk dog at efterlade naturen, som du fandt den.
Foto: Unsplash
2. Spis lokalt og i sæson
… også på køreturen til destinationen! Derhjemme går du sikkert op i, hvor det, du spiser, kommer fra. Er jordbærrene i december fra Egypten, lader du dem stå i plasticbakken i butikkens køleboks, men om sommeren kan du ikke køre forbi en vejbod med friske, danske jordbær i papbæger uden at stoppe op. Der tegner sig et billede, ikke? Hav samme tilgang til det, du køber og spiser, når du rejser. Er du et sted, hvor du kan lave mad selv, så køb ind på det lokale marked, hvor du både sikrer, at det du får med hjem, er mere eller mindre lokalt. Du sparer ofte også en masse unødig plastikemballage. Skal du køre på ferie, så sørg for at lave mad og snacks, der er gode på farten hjemmefra. Bag grovboller, lav muslibarer og tag udskåret frugt og grønt med i genanvendelige gasbeholdere, og selvfølgelig: postevand på flasker, du kan fylde op i løbet af turen. Spiser du ude på ferien, så gør dig umage efter at finde de restauranter, der går op i økologi og bruger lokale og sæsonaktuelle råvarer. Er der billeder af maden på menukortet, er det ofte et rødt flag, hvorimod en ’dagens menu’, der skifter hver dag, er et godt tegn.
Foto: Unsplash
3. Fokuser på aktiviteter med minimal miljøbelastning
Hvis du hader omrejsende tivolier, store, larmede menagerier med osende boder eller benzinslugende speedbåde, der forstyrrer strandfreden derhjemme, så gør du det nok også, når du er på ferie. Så hvorfor opsøge den slags, bare fordi det står anført som attraktion i Turen Går Til… Find i stedet på sjove aktiviteter, der ikke kræver vilde set-ups, og som ikke udleder store mængder af benzin, CO2 eller lignende. Er du i et område med smukke cykel- eller vandreruter, så snør skoen og spænd hjelmen og kom ud og oplev, hvad den lokale moder jord har at byde på – samtidig med at du får motion. Er du til lidt mere action, så prøv at kaste dig ud i bølgen på et surfbræt og se om windsurfing, kitesurfing eller wavesurfing er noget for dig – det ruller jo på ren vindenergi. Du kan også leje havkajakker eller SUP-boards og opleve livet fra vandsiden. Det kan noget.
Foto: Unsplash
4. Shop lokalt
Ligesom du synes at små, fine nichebutikker er det, der gør dit lokalområde derhjemme interessant, lige så forholder det sig når du rejser. Så hvis shoppetrangen melder sig på ferien, er der ingen skam i det, men se om det de lokale kunsthåndværkere, vintagebutikker eller delikatessebutikker ikke har noget langt sjovere og mere unikt at byde på, end det, turistfælderne falbyder hinden med. Du kom jo ikke til Toscana, for at købe noget, der var Made in China, vel?
Foto: PR
5. Tag på ferie i en bil kørt på 100% el
Og så er der jo lige transporten. Det er jo de færreste steder man kan cykle til – i hvert fald hvis ferien kun tæller 14 dage. Men du behøver bestemt ikke begrænse dig til det, der kan nås med en kort togtur eller minimal biltur, bare fordi du tænker på miljøet. I hvert fald ikke, hvis du kører på 100% el. I en ren elbil kan du nemlig køre både i og uden for byen og på lange strækninger uden at udlede drivhusgasser. Og som bonus slipper du for de uhørt høje benzin- og dieselpriser, når bilen skal fyldes op ligesom du kan nyde godt af en mere flydende køreoplevelse, mindre støj – og hvis du er på autobahn; en accelerationsevne, der siger spar to.
Volvo Cars har for nyligt lanceret den nye model, Volvo C40 Recharge, der er den første bil fra Volvos hånd, der er designet fuldt elektrisk, hvilket gør at man kan køre på ferie uden at bidrage negativt til CO2-aftrykket. Desuden har den anerkendte svenske bilproducent taget et skridt mod større ansvarlighed ved udelukkende at indrette bilen med et luksuriøst, vegansk alternativ til læder, fremstillet af af genanvendte PET-flasker, korkpropper fra vinindustrien og organiske materialer fra bæredygtige skovbrug i Sverige og Finland. Volvo C40 Recharge er den første bilmodel fra Volvo, der er designet fuldelektrisk og 100% læderfri.
Volvo Cars er blandt verdens førende bilproducenter med en ansvarlig vision.
Volvo Cars har lanceret den fuldelektriske model, Volvo C40 Recharge, der ikke blot er rummelig, men som også har en rækkevidde på op til 449 km ved ren strømdrift, og som skal bruge 28 minutter på en hurtigopladning fra 10 til 80 procent. Læs mere om bilen her.
Volvo Cars har et mål om at 25 % af alle Volvo-biler i 2025 skal bestå af genanvendte eller bio-baserede materialer. I 2030 er Volvos mål kun at producere elektriske biler, og i 2040 vil bilproducenten være klimaneutrale og have en komplet cirkulær forretningsmodel.
Volvo Cars er desuden den første bilproducent, der undersøger mulighederne inden for produktion i fossilfrit stål i samarbejde med SSAB.
Volvo C40 Recharge Twin Ultimate. m/ekstraudstyr. Forbrug kWh/km v. Bl. Kørsel*: 223 (WLTP). Batteri: 78 kWh. Rækkevidde* v. bla. kørsel km op til: 449 (WLTP). Ingen CO2-udslip under kørsel. *Påvirkes bl.a. af kørestil, hastighed, vejrforhold, ekstraudstyr. Se mere på www.volvocars.com/dk.