Pludselig stod Pamela Anderson i kjolen, som må være det flotteste bud på en brudekjole i år

Det er vist kun gået de færrestes næser forbi, at Pamela Anderson er utrolig meget i vælten lige nu, grundet den nye Netflix-dokumentar, ’Pamela, A Love Story’, der havde premiere på streaming-tjenesten 31. januar.

Og når store produktioner har premiere, så er der naturligvis også en række events som hovedpersonen forventes at stille op til.

Og i tilfældet med Pamela Anderson, har ’Baywatch’-stjernen leveret i fineste form, først i en rød kjole med slående lighed til hendes ikoniske livredderbadedragt, og nu i en kjole i en hel anden boldgade.

Foto: Getty Images

Den hellange hvide silkekjole med vandfaldsudskæring og lange ærmer og diskrete silkeovertrukne knapdetaljer var ikke bare et overraskende valg fra Pamela, men også en velkommen surprise i den forstand, at kjolen måske er det bedste bud, vi hidtil har set på den ultimative brudekjole til den kommende sæson.

Men så igen: Dokumentaren, som Anderson er i gang med at promovere, stiller netop skarpt på årene i kølvandet på Baywatch-successen, der startede i 1992, og dengang var silke slip-kjoler ’all the rage’ med fans som Selma Hayek, Claire Danes, Gwyneth Paltrow – og Pamela Anderson som dedikerede fans. Så måske er valget af netop denne kjole (i et lidt mere modent snit) et nik til tidligere tider.

Uanset årsagen til valget af netop denne kjole, så er en ting dog sikkert: Vi arver den i hvert fald gerne til vores bryllup, Pamela.

Læs ogå

Pamela Anderson genskaber sit ikoniske Baywatch-look i en kjole – og det er alt, vi kunne drømme om

Se modefotografens unikke backstagebilleder fra (di)visions virale AW23-show

For fjerde sæson i træk viste søskendeparret bag (di)vision, Nanna og Simon Wick, tirsdag den 31. januar 2023 show under den københavnske modeuge. 

(di)vision har tidligere vist, at de ikke går ned på show-lokation (hvilket de færreste brands i øvrigt gør i dag) med tidigere shows f.eks. på toppen af København med udsigt til Marmorkiren og techno-feststedet Hangaren på Refshaleøen.

AW23-showet var ingen undtagelse. Her inviterede Nanna og Simon Wick nemlig deres gæster indenfor på restaurant Josty på Frederiksberg fra 1823, der oprindeligt blev brugt som thehus for Kong Frederik d. IV når han boede på Frederiksberg Slot.

Med andre ord kunne rammerne næsten ikke blive mere historiske – og umiddelbart kunne de heller ikke stå i større kontrast til brandet (di)vision, som det nok er de færreste, der forbinder med kongehus, hvide duge og guldmalende paneler. 

Kollektion, modelcast, styling (af Agnes Buch) og showenergi var dog ikke fremmed for (di)vision. Erfarne modeller som Maria Palm, Ash Fjeldhagen, Ceval og Sarah Dahl gik showet side om side med venner af huset som f.eks. skater Ville Wester, kunstner Esben Weile Kjær og hårartist Mads Stig, hvilket næsten fik det 200 år gamle tag til at lette en smule.  

Læs ogå

Fra ‘Real Housewives’-øjeblik på catwalken til kaosmiddag hos (di)vision: 3 virale øjeblikke fra Københavns modeuge

Har du været på internettet de seneste par dage, har du nok ikke kunne undgå det ikoniske moment fra (di)vision-showet. Bedst som gæsterne troede, det hele var forbi, klirrede model Sarah Dahl (der sad med til bords) nemlig på glasset, rejste sig og gik, mens hun rev dug, tallerkener, glas og andet setdesign (af Fatima Fransson) med sig. Se momentet HER.

“Sarah Dahl var placeret ved et centralt bord i Kuppelsalen, og fordi hendes kjoles slæb også var bordets dug, var hun nødt til at sidde klar inden gæsternes ankomst. Vi havde arrangeret nogle til at skærme hende lidt, så de første gæster ikke lagde mærke til hende med det samme. Ved Sarahs bord sad Freja Wewer, Emili Sindlev, Mads Emil Grove Møller, Anna Winck, Iceage-forsanger Elias Rønnenfelt og Hanrejs Kasper Miz. Alle venner af Simon og (di)vision. De fik ikke at vide, hvad der skulle ske, men når Sarah slog på sit glas for at fange folks opmærksomhed, så måtte de gerne fjerne albuerne fra bordet,” fortæller Frederik Lentz Andersen, Creative Director i bureauet Holidays, der sammen med (di)vision stod for showets koncept og udførsel. 

“På TikTok, Instagram og Twitter var der allerede dagen efter mere end 120 millioner views af kjolemomentet,” tilføjer Frederik Lentz Andersen.

Vanen tro havde ELLE sendt modefotograf Lasse Bak Mejlvang backstage under modeugen, og du kan se de unikke billeder fra (di)vision-showet her. 

Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Foto: Lasse Bak Mejlvang

Dansk dansedrama og italiensk foregangskvinde: Det skal du streame i februar

Der er dansk drama, tysk serie og en sand, italiensk historie på programmet i februar, hvor streamingtjenesterne endnu en gang kan byde nye film og serier velkommen, som du kan nyde godt af.

Vi har samlet nogle af dem, du kan glæde dig allermest til herunder.

‘Loven ifølge Lidia Poët’
Få historien om Italiens første kvindelige advokat, når det italienske periodedrama ‘Loven ifølge Lidia Poët’ rammer Netflix. Her får du den sande historie om Lidia Poët, der i 1800-tallet udfordrede lovgivningen, der forbød kvinder at drive advokatvirksomhed, og dermed blev en foregangskvinde for rligestilling i Italien.

Se første sæson af ‘Loven ifølge Lidia Poët’ på Netflix fra 15. Februar.

‘KaDeWe’
Det berømte og eksklusive tyske stormagasin i Berlin KaDeWe, der er en forkortelse af Kaufhaus des Westens og åbnede i 1907, er omdrejningspunktet for den tyske serien af samme navn. Her mødes de fire unge tyskere Hedi, Fritzi, Harry and Georg i luksusvarehuset i 1920’ernes, hvor deres liv bliver påvirket af de tidlige optakter til krigen.

Se første sæson af ‘KaDeWe’ på Viaplay fra 9. Februar.

‘Dansegarderoben’
Ditte Hansen og Louise Mieritz har skrevet TV2’s nye dramasatsning ‘Dansegarderoben’, hvor otte kvinder i midten 1970’erne har fået jobbet som dansere hos den ikoniske Cirkusrevy på Bakken nord for København. Her følger vi kvinderne, mens de oplever, hvordan der bag den farverige og festlige facade gemmer sig benhård konkurrence, og sexismen viser sit grimme ansigt.

Se første afsnit af ‘Dansegarderoben’ på TV2 Play nu.

Foto: TV Danmark/Tine Harden

Still fra 'Dansegarderoben'

‘Danmarks nye klassiker’
Endnu en sæson af DR’s populære konkurrenceprogram, hvor en række møbeldesignere dyster om at skabe Danmarks næste klassiker, ser lyset i denne måned. At dømme ud fra de tidligere sæsoner, kan du godt forvente at se nogle habile bud på smukke og innovative møbler fra dygtige håndværkere og designtalenter.

Se den nye sæson af ‘Danmarks nye klassiker’ på DRTV fra 14. februar

Foto: DR/Nicolai Skov

‘Black Panther Wakanda Forever’
Marvels ‘Plack Panther’ blev en kæmpe kommerciel succes, da den udkom, og derfor er det heller ingen overraskelse, at superheltefilmen om det afrikanske, futuristiske land Wakanda fik en opfølger med ‘Black Panther Wakanda Forever’. Så du den ikke i biografen, kan du nu glæde dig til at se den på streaming. 

Se ‘Black Panther Wakanda Forever’ på Disney+ nu

‘Operarejsen’ sæson 2
Dokumentarserien med Frederik Cillius, Rasmus Bruun og Speaker-Allan, hvor de tre sammen drager igennem Europa for at nørde opera i mission på at ophæve Allans skriveblokade, blev en stor seersucces, da den havde premiere sidste år. Derfor vender de tre tilbage i et nyt operaeventyr med en ny sæson, hvor de endnu en tager turen mod verdens bedste opera.

Se den nye sæson af ‘Operarejsen’ på DRTV fra 19. februar

Foto: DR/AM Productions

Still fra 'Operarejsen II'

Læs ogå

Biografaktuelle Malaika Berenth Mosendane: “Det var stærkt at se en film, som endelig gav mig en følelse af af accept”

Det ultratynde tørklæde, der hjemsøgte os gennem 00’erne, var overalt på catwalken til modeugen i København

Hvis der er tre ting, der er indbegrebet af 00’er-moden, så er det lavtaljede smalle jeans, lag-på-lag-lag tanktops og tørklæder så tynde, at man indimellem kunne forveksle dem med halskæder.

Men hvor 00’ernes ultimative stilikoner som Kate Moss og Sienna Miller fik de tynde tørklæder til at se smarte ud (tiden taget i betragtning), så fik de smalle sataner et ret spraglet ry og blev synonyme med alt, der var galt med moden, lige efter årtusindeskiftet efter at hæklede, pailletbesatte og farverige lange tørkæder hang om halsen på unge stjerner som Miley Cyrus, Hilary Duff og Paris Hiltons assistent, Kim Kardashian.

De var med andre ord – når de vel at mærke ikke var snoet om halsen på Kate Moss og hendes peers – anset som værende en smule tacky.

Fast forward til 2023, hvor ingen tilsyneladende kan få nok af at hive alt det frem fra 00’er-gemmerne, som vi ellers har haft så travlt ved at væmmes ved.

Og efter cargo-bukser, pandebånd, og blå øjenskygge er det da kun naturligt, at næste stop på ’tour de 2000’ er de ultratynde tørklæder, der hjemsøgte vores garderober i perioden 2003 – 2010.

Læs ogå

Bliver denne håraccessory fra 00’erne det næste Y2K-comeback-item? Ja, ifølge Bella Hadid

For på catwalken under den netop afsluttede Copenhagen Fashion Week, tegnede der sig et klart billede: Når det bliver efterår anno 2023, kan du godt pakke dine lune, vamsede og tykke uldtørklæder væk og i stedet lune dig med et tørklæde så tyndt som en tråd.

Hos (di)vision tog tørklædet form som de ‘fingerstrik-slanger’, man lavede på fritidshjemmet, da man var barn. Hos (di)vision de var snoet om modellens hals i uendelige baner, og udtrykket i det gul-orange fingerstrik var på en og samme tid chunky og nostalgisk.

Foto: Copenhagen Fashion Week

(di)vision AW23

A. Roege Hove holdt sin strikarv i hævd under sit AW23-show og havde klædt flere af sine modeller på med ensfarvede, smalle tørklæder, der både var stylet under og over de spindelvævstynde striktrøjer modellerne i øvrigt bar.

Foto: Copenhagen Fashion Week

A. Roege Hove, AW23

Altid æstetiske og underspillede Aeron havde en mere elegant tilgang til 00’ernes ultimative ’indie sleaze’-accessory, og viste diskrete udgaver i silke, der næsten gik helt i et med modellernes øvrige påklædning.

Der var også en lidt mere voluminøs udgave i komplementærfarvet stik hos brandet, men overordnet set ramte Aeron en udgave, der bestemt var til at arbejde med for dem, der stadig ikke er helt klar til at gå all-in på et komplet Y2K-look.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Aeron, AW23

Sidst, men ikke mindst, gjorde det tynde tørklæde – ikke overraskende – også comeback på Sophia Roe og Charlotte Eskildsens catwalk, da deres fælles brand, The Garment, præsenterede deres bud på efterårsmoden 2023.

Inspirationen fra Kate Moss’ storhedstid omkring år 2000 var ikke til at tage fejl af, da en model iført en komplet gennemsigtig mesh-top og ultrasmalt tørklæde om halsen gik ned af catwalken.

Foto: Copenhagen Fashion Week

The Garment, AW23

Og med Kate Moss in mente er det vel kun på sin plads at genbesøge, hvordan det tynde tørklæde tog sig ud for 20 år siden?

Se med i galleriet nedenfor.

Læs ogå

Kristian Hindø-Lings anmelder: Lynet slog ned i Rotate-showet og særligt én indgang sendte chokbølger gennem lokalet

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

Denne artikel indeholder sponsorerede links

1
Foto: PR the garment strik

Den klassiske strikkede polo i boxy snit, giver mit look et casual udtryk.

Polo-strik, The Garment, 2.010 kr.

2
Foto: PR lie studio øreringe

Øreringe, Lié Studio, 1.560 kr.

3
Foto: PR toteme støvler

Drømme-støvlerne, som vil være så cool til et par smalle jeans og en crispy skjorte.

Støvler, Totême, 6.500 kr.

4
Foto: PR agolde jeans

Jeans, Agolde, 1.355 kr.

5
Foto: PR sophie buhai sløjfe

Giv et oversize blazer-look et girly tvist med en stor sløjfe i håret. 

Hårsløjfe, Sophie Buhai, 1.995 kr.

6
Foto: PR birgitte herskind blazer

Blazerjakke, Birgitte Herskind, 2.300 kr.

7
Foto: PR arket skjorte

Jeg elsker striber, og en crispy skjorte i et casual snit føles altid frisk og moderne.

Skjorte, Arket, 650 kr.

8
Foto: PR by malene birger taske

Taske, By Malene Birger, 4.400 kr.

9
Foto: PR h&m ballerinaer

Jeg er så klar til forår, og jeg kan ikke vente med at hoppe i et par ballerinaer. Tænker at tyvstarte med en lille strømpe i allerede nu.

Ballerinaer, H&M, 400 kr.

10
Foto: PR le specs solbriller

Solbriller, Le Specs, 400 kr.

Læs ogå

Gannis kjole i sart gul er opskriften på efterårets smukkeste festkjole

Kristian Hindø-Lings anmelder: SKALL du have en nem efterårsgarderobe, så er det her, du skal kigge

Kristian Hindø-Lings, der er stylist og indkøber hos Magasin, anmelder Skall Studios show under den københavnske modeuge. 

”Det danske mode- og livsstilsbrand Skall Studio blev grundlagt i 2014 af søstrene Julie og Marie Skall, længe før ansvarlighed blev et almindeligt ord i modebranchen.”

Sådan beskriver brandet sig selv, der snart kan fejre 10 års jubilæum. Det kan mit bekendtskab med brandet også, for det var i 2014, jeg første gang mødte Skall-søstrene. Dengang spurgte jeg dem, hvorfor de begyndte at lave tøj.

Her lød svaret: ”Vi kan jo bare ikke lade være. Vi laver ikke noget, fordi vi tænker vi
skal tjene en masse penge. Vi laver noget, vi godt kan lide og har lyst til at gå i.”.

En tankegang, der er lige så aktuel den dag i dag, hvor søstrene holder show på Designmuseum Danmark i Indre By, København.

Måske har tankegangen til pengene ændret sig, men det er tydeligt, at tøjet passer godt på den røde tråd i Julie og Maries egne garderobe. Næsten lidt for godt, måske.

Lydsporet denne onsdag morgen er Oh Land, der med sit orange hår og kæresten Adi Zukanovic ved sin side, spiller to sange fra hendes seneste EP, hvor særligt det første nummer ”Sådan Ligger Landet” er særdeles passende til anledningen.

”Sådan ligger landet / Fladt som vores sprog”. Fladt kan man også sige om den oplevelse, man bliver efterladt med som gæst til dette show.

Faktisk er Oh Lands hår det eneste reelle overraskende, vi bliver præsenteret for. Og det er netop pointen.

Den effekt, der har været lagt på de tidligere kollektioner med bl.a. SS23-kollektionsfremvisningen på terrassen foran palmehuset, hvor det tøj, der upåklageligt fungerer i en hver garderobe hos personer, hvis stil er feminin og let, bliver løftet til noget mere – ja, lige netop den manglede.

Men det betyder på ingen vis, at tøjet ikke var pænt, og at AW23-showet ikke gjorde, hvad det skulle. For pænt, det er det. Og nemt, brugbart og lækkert på en og samme tid.

Men der går måske lige hverdag nok i den, hvis du spørger mig. Og det vil jeg antage, at du gør, eftersom du fortsat læser med her.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Kvaliteter som uld, hør og blonde, der alle er kendte i Skall Studios univers mødes nu af denim.

Farverne tager dig en tur i skoven, og denne sæson helt ned i den mørke ler tilføjelsen af farven bordeaux.

Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: Copenhagen Fashion Week

Denne kollektion er DNA’en i Skall Studio. Men kan noget så DNA-løst som stangtøj være et brands DNA? Dét er det store spørgsmål.

Det er svært at komme udenom, at jeg synes, det føles som en genganger. Det var næsten så bæredygtig en kollektion, at den ikke var uundværlig. Men er det ikke også det allermest bæredygtige?

Måske er måden, hvorpå Skall Studio skaber hverdagsfavoritter, der er tidsløse og følger en industris ramme for fornyelse, faktisk den mest bæredygtige? Det ansvarlige er måske svært at vise, hvis man ikke vil lave hjemmevævede hørkjortler, og simplicitet er sjældent særlig karakterfyldt. Men måske det faktisk er netop fidusen ved Skall Studio.

Styrken ligger netop i det anonyme, lækre og veludførte, som aldrig bliver umoderne. Og hvem vil ikke gerne undgå det? Lidt kedelig, ja måske, men det er heller ikke pointen med Skall Studio, at det skal være festligt.

Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: Copenhagen Fashion Week

Så næste gang, du står med noget Skall Studio-tøj i hænderne og tænker:

”Skall, Skall ikke?”, så er valget let, hvis du kigger efter brugbart tøj, der er lavet med en form for ansvarlig tankegang.

Deres efterårskollektion er i hvert fald et godt sted at starte.

Du kan se hele Skall Studios AW23-show nedenfor.

Læs ogå

Kristian Hindø-Lings anmelder: Er modeshowet en nødvendighed i 2023? Ikke for dette nye talent

Erfarne hotspot-kokke åbner bistro på Vesterbro: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann Andersen

11

Kommende efterårscrush

Den københavnske modeuge er netop overstået, hvor 28 brands præsenterede deres kommende efterår-/vinter-kollektioner. Et af mine favoritlooks fra ugen, der gik, var dette fra designduoen Saks Potts. Der er ikke meget, jeg kan forestille mig, jeg hellere vil have på til efteråret end denne røde, chunky sweater og en sort læderjakke i bedste kvalitet.

12

Night out 

... Det skulle da lige været dette look fra striktalentet A. Roege Hove. I den perfekte verden ville jeg have ovenstående Saks Potts-look på by day og dette by night. Jeg elsker den pink farve og det forførende off-shoulder cut.

13

Cable knit 

For nu putter jeg mig i denne kabelstrik fra norske Holzweiler. Jeg bruger den med langærmet under og en jakke over, mens vejret stadig er frygteligt, men jeg glæder mig til, at den bliver nok i sig selv som en lille forårsjakke. 

Strik, Holzweiler, 3.350 kr. 

14

Movie night 

Meget apropos det dårlige vejr skal jeg en tur i biffen denne weekend. Siden jeg læste Stine Pilgaards 'Meter i sekundet', har jeg glædet mig til Hella Joofs filmatisering, der endelig er klar. 

15

Italiensk bistro

Der skal nu heller ikke gå strik og popcorn i det hele. Folkene bag Pastis og Osteria 16 har nemlig slået dørene op for en ny italiensk bistro, Resto Bar, og jeg skal forbi i den kommende weekend. Jeg håber, mine høje forventninger kan indfries. 

Resto Bar, Vesterbrogade 51.

16

Paseo-palaver 

For folk, der ikke går op i mode, lyder dette måske en anelse overdrevet, men jeg har tænkt på Loewes nye Paseo-taske, siden brandet præsenterede den i efteråret, og nu er den endelig landet. Jeg så den 'in real life' under modeugen, og så var skaden ligesom for alvor sket ...

Taske, Loewe hos Mytheresa, 16.400 kr. 

17

Frame collection 

Serbiske Ana Kras har designet en gardinkollektion for danske & Drape, som jeg alvorligt talt tror, vil gøre alle rum pænere.

18

Den er der næsten 

Internettet har skabt noget af et 'fuss' omkring Cliniques nye 'almost lipstick', og efter jeg selv har fået fingrene i den og testet, forstår jeg hypen. Det er en perfekt blanding mellem en læbepomade, lipgloss og læbestift, der fremhæver den naturlige rødme i dine læber.

Almost lipstick, Clinique hos Matas, 195 kr. 

 

Barbie-feberen raser: Se alle kendisserne, der har taget den pink stil til sig

Med den nye Barbie-film lige om hjørnet, er det, som om at der er blevet skruet ekstra op for de pink vibrationer i modebilledet.

På catwalken til SS22-showet viste Moschino en kollektion, der næsten var en naivt nostalgisk fortolkning af Barbie-universet, mens Valentino valgte at klæde sin catwalk og kollektion i sæsonens uundgåelige it-farve.

Men bedst som Kim Kardashian synes at lægge sig særligt i selen for at personificere Barbie, i sådan en grad, at man næsten kunne fristes til at tro, at hendes pinkificerede Instagram-profil fungerer som en slags kontinuerlig, offentlig audition til rollen som den lyserødtklædte figur, så melder andre celebre kvinder og mænd sig ind i kampen om bedst at dyrke virkelighedens Barbie-stil, eller skulle vi sige: Barbiecore.

Efter billeder af Margot Robbie (Barbie) og Ryan Gosling (Ken) i matchende pink- og pangfarvede 80’er-inspirerede kostumer fra den nye Barbie-film er begyndt at lække, er rosafarvede outfits i diverse afskygninger dukket op på flere kendisser, der har ladet sig inspirere mere end blot en anelse af barndommens dukkeidol.  

Foto: Ritzau/Scanpix

Ud over Kim Kardashian har også Megan Fox og hendes mand, Machine Gun Kelly, forsøgt at Margot Robbie og Ryan Gosling kamp til stregen i at personificere plastikfigurerne på bedste vis.

Til premieren på Machine Gun Kellys nye dokumentarfilm, ‘Life in Pink’, mødte Megan Fox ikke blot op med afbleget hår med rosa nuancer.

Nej, hun var også iført en tofarvet Nensi Dojaka-kjole og lyserøde stiletsandaler med bindebånd, naturligvis i lyserød og pink. Hendes ’real life’ Ken, Machine Gun Kelly, var i lyserød og turkis skrumpe-bluse – dem fra 00’erne, der bliver bittesmå, når man tager dem af – perlekæde og hvide bukser med kæder og matchende pink hår.

Meget Punk Barbie, hvis I spørger os.

Foto: Ritzau/Scanpix

Og et par dage efter premieren på ‘Life in Pink’ gjorde Megan Fox det igen, altså trak i pink fra top til tå til middag med sin mand.

Foto: Ritzau/Scanpix

Og nu slutter flere kendisser sig til Barbiecore-trenden.

Den ene er overraskende nok Hailey Bieber, der mest er kendt for sine smart-casual sammensætninger og hang til denim og jordfarver, der går linen ud på pink. På sin Instagram poserer hun i en minimal, pink Versace-kjole med korset-detaljer, hvide ankel-plateaustøvler, stort hår og glimtende smykker i flere lag med billedteksten: “Just having a little fun”.

Og den anden er Anne Hathaway, som til Valentinos couture-show i Rom var iført en kort pink kjole, der igen understregede, at den kendte skuespillerinde kun viser sig i fremragende looks for tiden. 

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: John Salangsang/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Megan Fox og Machine Gun Kelly

Og så har Heidi Klum også netop vist sig i en kjole, der i den grad ville Barbie værdig. Det gjorde hun til et liveshow på ‘America’s Got Talent’. 

Se billedet af hende og en række andre kendte, der er glade for at gå i pink, i galleriet herunder. 

Læs ogå

Valentinos pink er uundgåelig denne sæson

Gannis kjole i sart gul er opskriften på efterårets smukkeste festkjole

Torsdag aften afsluttede Ganni modeuge-kalenderen i København på det ikoniske museum Arken i Ishøj i et set-design af kunstneren Esben Weile.

Her præsenterede brandet deres nye sommerfugle-logo i en enkel og moden kollektion, selvfølgelig fyldt med en masse Ganni-power. 

ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har udvalgt 5 looks hun drømmer om allerede nu.

Foto: James Cochrane

Jeg elsker det grå denim med flossede kanter stylet lag på lag med nederdel over bukser. Enkelt og cool med slangeskindstøvlerne og den nye taske-satsning ´Bou’, som man i øvrigt skal holde rigtig godt øje med.

Foto: James Cochrane

Jeg har et soft spot for matchende skirt-suits, og jeg er vild med det skulpturelle blazersnit. De små sko og ankelstrømper gør looket ekstra cute.

Foto: James Cochrane

Asymmetriske flæser, sexede slidser, diskret blomsterprint og den sarte gule nuance er opskriften på efterårets smukkeste festkjole.

Foto: James Cochrane

Maxi nederdelen fortsætter heldigvis. Her i et afslappet og lækkert denim on denim look. Psst Halskæden er et af de 3 pieces fra Gannis nye samarbejde med model og stylist Veneda Carter.

Foto: James Cochrane

Jeg elsker de lange frynser og høje støvler. De sporty bukser tilfører looket et cool og overraskende tvist.

Læs ogå

Fra ‘Real Housewives’-øjeblik på catwalken til kaosmiddag hos (di)vision: 3 virale øjeblikke fra Københavns modeuge

Fra ‘Real Housewives’-øjeblik på catwalken til kaosmiddag hos (di)vision: 3 virale øjeblikke fra Københavns modeuge

Modeugen i København sluttede torsdag med det allersidste show på Arken i Ishøj, hvor Ganni kunne vise sin efterår/vinter-kollektion 2023. Det var kulminationen på en dansk modeuge, der i den grad gjorde sig bemærket både i ind- og udland. 

For mens modeugen henover de seneste par år har fået udlandets opmærksomhed for sine ambitioner indenfor bæredygtighed samt visionære danske brands, så var det for alvor i år, at flere shows og øjeblikke fik internettet over hele verden til at følge med i den københavnske modeuge.

For der var både stjerner på catwalken og iscenesatte shows, der var så gennemførte, at det skabte virale øjeblikke, der fyldte både i feeds og hos internationale medier på samme måde som modeugerne i Paris og Milano plejer at gøre.

Vi har samlet tre af de største øjeblikke, der gik sin sejrsgang på internettet i løbet af ugen.

‘Real Housewives’-stjerne på catwalken til Rotate
Da Rotate, som influencerne Jeanette Madsen og Thora Valdimars står bag, torsdag præsenterede sin nyeste kollektion i sit vanlige festlige setup, var det med en stjernekaliber på catwalken, der fik salen til kollektivt at gispe og famle telefonerne frem i fart fra lommen, hvis ikke de allerede sad klar.

For ud trådte ‘Real Housewives of Beverly Hills’-stjernen Lisa Rinna med sin velkendte ‘Own it’-attitude. Hun var iført en sort bodestocking med spaghettistropper, en pelset leopardfrakke og stylet med højt, tilbagetrukket hår mens hun stampede ned af catwalken og kastede stjerneglans over det store show.

Middagsbord bliver til kjole hos (di)vision
På modeugens første dag sluttede (di)vision dagen af med et show på restaurant Josty på Frederiksberg, hvor gæsterne ankom til et show iscenesat som en forladt middagsfest komplet med madrester, vinpletter på dugene og halvfyldte vinglas. Allerede der var der sikret et habilt Instagrammable øjeblik.

Men det var først til sidst, at brandet, der er skabt af søskendeparret Simon og Nanna Wick og som er blevet kendt for deres todelte bomberjakke, for alvor fik både internettet og de fremmødte gæster til at gispe i ren begejstring.

Til finalen rejste model Sarah Dahl, der danner par med Simon Wick, sig fra bordet, hvor hun havde siddet igennem hele showet. Derefter slog hun slået på glasset, som om hun skulle holde en tale, rejste sig og begyndte at gå, alt imens hendes nederdel viste sig at være fæstnet til dugen, som hun i et dramatisk øjeblik trak med sig med – og dermed inklusiv alt, hvad der hedder fade, madrester og glas faldende efter sig.

Et øjeblik, der hurtigt gik viralt og fik flere til at rette blikket mod København for at holde øje med, hvem der kunne overgå det øjeblik til modeugen.

Strikdesigner genskaber hypet Coperni-øjeblik
Alexander McQueen har gjort det. Coperni har gjort det. Og nu har danske A. Roege Hove, der er kendt for sine kropsnære og gennemsigte strikkreationer, og klædt en model live på foran sine gæster til et show.

For da A. Roege Hove onsdag holdte show i Skuespilhuset, troede flere måske, at de havde deja vu. For ud i det mørklagte lokale med spotlys trådte en model kun iført trusser og med hænderne for sin barn, hvorefter to syersker begyndte at iklæde hende et stykke af A. Roege Hoves strikdesigns til lyden af didgeridoo-musik.

Mens flere så betagede til, mens det smukke øjeblik udfoldede sig for øjene af dem, var andre mere kritiske overfor modeøjeblikket, da de så det efterfølgende på sociale medier.

Her pointerede flere, at iscenesættelsen mindede lige lovlig meget om Copernis virale show fra 2022, hvor model Bella Hadid fik spraymalet en kjole. For både modellens posering, lyssætningen og stemningen lagde var meget lig Copernis ikoniske øjeblik.

Læs ogå

Kristian Hindø-Lings anmelder: Lynet slog ned i Rotate-showet og særligt én indgang sendte chokbølger gennem lokalet

Dette smertefri bryn-redskab giver samme resultat, som du får i en salon

Måtte du også revidere dine professionelle skønhedsrutiner, da pandemien ramte og salonerne lukkede? Du er ikke alene.

Fra hjemmegjorte eksperimenter med nail-art til tvivlsomme pandehårsklipninger over håndvasken, var der mange, der forsøgte sig med at gøre de professionelle behandlere kunsten efter med varierende resultater.

Men en af de ting mange har savnet mest, er faktisk en af de mest simple; nemlig at få ordnet bryn og dermed slippe for at pine sig selv med en pincet, hår for hår derhjemme. For ærligt, det bliver aldrig helt lige så godt, som når en professionel gør det.

Eller hvad?

For det viser sig, at der faktisk findes et alternativ til pincetten derhjemme, der giver et ligeså smooth resultat, som det, du går ud med fra en brynbar. Og når du først kommer i gang, lyder anmeldelserne, at du ikke behøver få ordnet dine bryn på en salon længere – og dermed sparer det dig for både tid og penge.

Foto: Anthony Harvey/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Vidunderredskabet er Flawless Eyebrow Hair Remover fra Finishing Touch – og ikke nok med at det allerede har mere end 25.000 femstjernede anmeldelser på Amazon, så er det efter signende også det, Halle Berry sværger til, når hun selv skal give sine bryn en opstrammer.

Fidusen i redskabet ligger i, at det ikke hiver hårene ud ved roden, men derimod virker som en slags elektrisk viskelæder. Man kører simpelthen blot det batteridrevne lille redskab frem og tilbage over de brynhår, man vil af med, og så gør den det hår(d)e arbejde. Der er tilmed indbygget en mini-LED lampe, der gør det ekstra nemt at se de små hår.

Det er da et forsøg værd. Særligt fordi den kun koster 130 kr.

19
Foto: PR

Flawless Eyebrow Hair Remover, Finishing Touch, 130 kr.

Læs ogå

Ansigtsbehandling fra hypede Mantle + 4 andre skønhedsnyheder, du ikke vil gå glip af