Hvis der er noget, der har været altoverskyggende for Ganni i 2022, er det brandets evne til at indgå designsamarbejder med nogle af verdens største brands – og præsentere den ene cool kollektion efter den anden.
I sidste uge løftede Ganni sløret for deres første samarbejde med et skønhedsbrand og ovenikøbet med et af de største amerikanske af slagsen, nemlig Submission Beauty.
Gannis kavalkade af cool designsamarbejder startede med et sneakers-samarbejde med New Balance tilbage i april, som blev revet væk i samme sekund, det landede i butikkerne og online.
Og nu runder Ganni så året af med endnu et designsamarbejde. Denne gang med det ikoniske britiske mærke Barbour, som er særlig kendt for deres overtøj.
Kollektionen består af 9 styles, heriblandt to frakker, fire jakker, en nederdel og to cool hatte. Alle karakteriseret ved at bære præg af Barbours tidløse design, men selvfølgelig med et Ganni-twist.
Kollektionen er tilgængelig fra den 1. november i butikkerne og på Gannis webshop og koster fra 399 kroner – 3.499 kroner.
Det er ikke så lidt, der bliver lagt i Halloween hos nogle af verdens største stjerner og kendte mennesker.
Fra kæmpe hold af makeupartister til de mest imponerende kulisser, skulle man næsten tro, at det var en konkurrence blandt stjernerne om, hvem der kan lave de vildeste og mest troværdige kostumer til populære årlige begivenhed.
Igen i år har de kendte nemlig trukket de helt store skyts frem for at imponere med vilde kostumer, der både virker naturtro og rammer den pågældende reference fuldstændig perfekt.
For eksempel imponerer sanger og skuespiller Janelle Monáe med sin præcise gengivelse af alien-sangerinden Diva Plavalaguna fra filmen ‘Det Femte Element’ fra 1997, mens sangerinden Lizzo er gået mere komisk til værks og skabt sin version af vores allesammens mest underværdsatte husmor, Marge Simpson, fra tegneserien ‘The Simpsons’.
Men selvfølgelig har familien Kardashian/Jenner også bidraget til festen med det ene vilde kostume efter det andet, som de blandt andet havde på til en stor Halloween-fest med Kim Kardashian som vært, hvor hendes enorme villa var pyntet op med alt fra mumier til kæmpe-skeletter overalt.
Se nogle af stjernernes bedste og vildeste kostumer fra årets Halloween-sæson herunder.
Beyoncé og familien som Disneys ‘The Proud Family’
Kortfilmen “Reflect” handler om balletdanseren Bianca, som kæmper med lavt selvværd, kritiske tanker og usikkerhed omkring sin krop.
Som balletdanser er hun i et miljø, hvor hun bliver tvunget til at se sig selv i spejlet, selv om hun slet ikke har lyst.
I gennem Biancas tanker og følelser oplever vi, hvordan hun overvinder sin tvivl og frygt ved at fokusere på sin indre styrke, skønhed og kraft.
An all-new Short Circuit Experimental Film has arrived! Stream “Reflect” and all the Short Circuit Experimental Films by Walt Disney Animation Studios artists now on @DisneyPlus. ? ? pic.twitter.com/c0gw5U4ecc
Kortfilmen “Reflect” er en del af Disneys nye projekt “Short Circiut”, som har til formål at lave film, der sætter fokus på de kropsidealer, som skaber urealistiske forventninger til, hvordan man “bør” ud.
Formålet er at udfordre synet på kropsidealer i en tidlig alder. Og på den måde beskytte unges selvværd og tro på sig selv.
Instruktør Hillary Bradfield håber, at kortfilmen kan bidrage til en mere kropspositiv tone hos unge.
– Jeg håber, at folk, som ser kortfilmen, vil de blive mere positivt stemt omkring sig selv og deres udseende, siger hun til People.
Kortfilmen, som havde premiere i september, har fået positiv respons og tilkendegivelser fra folk i alle aldersgrupper, som kan relatere til de tanker og følelser, der bliver beskrevet.
På TikTok er et lille klip fra kortfilmen blevet delt vidt og bredt.
Fra Heidi Klums legendariske Halloween-fester og ditto bragende kostumer til Kim Kardashians overdådige og ekstreme dekorationer og familiens kompromisløse udklædninger; gerne i flere etaper og med et decideret arsenal af kostumer.
Allerede i år har vi set eksempler på Halloween-udklædninger, der mildest talt går all-in, og lidt til; fra Janelle Monaés ’Marge Simpson’ til Megan Fox og Machine Gun Kellys ’Pamela & Tommy’ til Kendall Jenners ’Sheriff Woody’ fra ‘Toy Story’ og Kim Kardashians skræmmende, men overbevisende ’X-Men’-figur, ‘Mystique’.
Men selvom det ofte er populærkulturens skikkelser, fiktive så vel som virkelige, der trækker i stjernerne, så valgte Hailey Bieber en mere high fashion tilgang til sit Halloween-kostume i år. For mens den uhyggelige højtid for mange rimer på uhyggelige spøgelser og gyselige gys, så er der også dem, der ser udklædningsfesten som en anledning til at hylde gloriøse øjeblikke fra modehistorien. Og til den gruppe hører Hailey Bieber.
Modellen havde nemlig valgt at hylde et helt særligt look fra Yves Saint Laurents forår/sommer 1999-kollektion, der allerede dengang var legendarisk.
Kjolen, der faktisk er en brudekjole, blev oprindeligt båret som finalelooket til Haute Couture-showet af supermodellen Laetitia Casta. Hun var fast ’brud’ til Yves Saint Laurents couture-shows fra 1998-2001 og var en af Saint Laurents seneste personlige muser, indtil han trak sig som designer i 2002. På billederne fra det originale show kan man se, hvordan Laetitia venter på podiet, mens Saint Laurents kommer ud for at modtage sin applaus.
Foto: Mega
Og couture-kreationen er bestemt også en applaus og en ode værdig.
Den eventyrligt fortryllende kjole består af en rosenbesat top og trusse og et meterlangt slæb i delikat rosa silke. Hele herligheden afrundes med en blomsterkrans på hovedet, også med roser, og rosenbesatte lyserøde sandaler, der tilsammen giver illusionen af, at modellen, det være sig Casta eller Bieber, er omviklet af spirende rosengrene i fuldt flor.
Foto: Ritzau/Scanpix
Så mens alle andre har haft en fest med at vise deres mest uhyggelige eller popkulturelle alteregoer frem, har Hailey, der selv har været ansigt for store modehuse som Miu Miu, Boss, Calvin Klein og Saint Laurent, cementeret sin status som en ægte ’industry darling’, der benytter enhver lejlighed hun kan til at hædre store modehuse, frem for at lege Halloween på traditionel vis. Og nøj, hvor det klæder hende.
Med vintertidens ankomst er det for alvor blevet tid til at rykke mere indendørs, og det kan du snildt gøre med en af de mange nye film og serier, der i november lander på streaming-tjenesterne.
Og der er gode sager i vente, som kan gøre den grå måned lidt nemmere at komme igennem.
Herunder kan du se, hvad du mere skal glæde dig til at streame i november.
‘My Policeman’
Når filmen ‘My Policeman’ om et trekantsdrama mellem en politibetjent, en lærer og museumsinspektør får premiere, er det årets anden film for superstjernen Harry Styles. Her indtager han rollen som Tom, der i 1950’erne indleder en affære med Patrick, der gift med Marion. Et forhold, der får stor betydning for deres allesammens fremtid.
Se ‘My Policeman’ fra den 4. november på Prime Video
‘The Crown’
Efter to års ventetid er det endelig tid til at tage turen tilbage til Buckingham Palace, når femte sæson af hitserien ‘The Crown’ får premiere. Denne gang starter vi i 1990’ernes Storbritannien, hvorfor hele castet derfor også er skiftet ud med nye skuespiller, der indtager rollerne som den verdensberømte kongefamilie.
Se femte sæson af ‘The Crown fra den 9. november på Netflix
‘Love, Lizzo’
Hun har allerede flere hits bag sig og er en af de største stjerner på TikTok. Men hun er ikke kommet sovende til sin musikalske sejr. Det kan du høre om i denne nye dokumentar, hvor Lizzo ærligt og åbent fortæller om sin inspirerende rejse mod verdensomspændende succes, der allerede har sikret kunstneren flere priser.
Se ‘Love, Lizzo’ fra 24. november på HBO Ma
Foto: Ritzau Scanpix
‘Baum Und Pferdgarten: Fra konkurs til tocifret millionomsætning’ Baum und Pferdgarten er nok et af Danmarks mest kendte modebrands, der i dag anses for at være en af dansk modes højdespringere. Men det var lige ved at ende modsat. I denne dokumentar kan du møde designerne bag brandet, Rikke Baumgarten og Helle Hestehave, når de inviterer dig ind bag kulissen og fortæller om, hvordan de har gjort deres brand til en succes.
Se ‘Baum Und Pferdgarten: Fra konkurs til tocifret millionomsætning’ fra den 13. november på DRTV.
Foto: Malthe Murmann Artvig / DRP3
‘Wednesday’
Der er dømt makaber teenagedrama i den nye version af den kendte, uhyggelige familie ‘The Adams Family’, når serien ‘Wednesday’ i november får premiere. Her er, som navnet antyder, hovedpersonen familiens teenagedatter, der ikke helt er som alle andre, og på rollelisten findes blandt andre Catherine Zeta-Jones og Christina Ricci.
Se første sæson af ‘Wednesday’ fra den 23. november på Netflix.
‘Bagger og Feldthaus taber masken’
Strik er stadig en af tidens helt store tendenser, både når det gælder mode og hobby. Og hvem bedre til at fordre det end strikguruen Lærke Bagger? Tag med hende og livsstilsekspert Christine Feldthaus på en sjov tur gennem Norden, når de to sammen skal lære om striktraditioner i alt fra Grønland til Nordnorge.
Se alle afsnit af ‘Bagger og Feldthaus taber masken’ allerede nu på DRTV.
I en verden, hvor trends kommer og går med få ugers mellemrum, er Julie Sandlaus smykker noget særligt. Med en kærlighed til det gode håndværk, der udformes af kvalitetsmaterialer, skaber hun sofistikeret elegance, der kan holde hele livet.
Nu præsenterer Julie Sandlau sin jubilæumskollektion ’Eden’, som kombinerer de bedste designprincipper, værdifulde materialer og bæredygtige initiativer. Smykkerne er moderne og klassiske, eksklusive og anvendelige – og vigtigst af alt: modebilledet kommer aldrig til at dømme det ude.
”Kollektionen er evig skønhed på formel. Jeg har sat naturlige diamanter og perler sammen i tidløse klassikere, der med vores nye earpendants kan kombineres på kryds og tværs,” fortæller Julie Sandlau om kollektionen.
”Den er moderne, men tidløs, og min jubilæumskollektion er mit bud på smykker, der altid vil forblive relevante.”
Perler, perler og atter perler. I 'Eden'-kollektionen bruger Julie Sandlau ferskvandsperler i forskellige størrelser og former.
Ordet er relevant
Gennem 20 år har Julie Sandlau arbejdet for at skabe det tidløse kvalitetssmykke med elegant minimalisme som den røde tråd. Hver en ædelsten er nøje udvalgt og perlerne placeret korrekt i klaser. Som en modreaktion på fast fashion er smykkerne designet til at overleve modens omskiftelighed og udformet i massivt guld, der sikrer, at smykkerne en dag kan gå i arv.
Derfor kan jubilæumskollektionen bedst beskrives som ’relevant’. Alle smykker i serien er designet til at overleve, når trends forsvinder, men også med et fokus på at skabe en bæredygtig produktion fra råstof til færdigt smykke.
”Den dag i dag designer jeg stadig selv alle vores smykker i hånden. Jeg er lige så forelsket i designprocessen, som jeg var for 20 år siden, og min vision er stadig den samme: At skabe minimalistiske og elegante smykker, du kan bruge i dag og om et årti,” siger Julie Sandlau.
En bæredygtigere smykkeindustri
Julie Sandlau har længe arbejdet for at gøre smykkeindustrien bedre, når det kommer til arbejdsforhold, ligestilling og planetens velvære. Smykkebrandet har bevist sin relevans i markedet, blandt andet ved at blive tildelt den prestigefulde UN Women Empowerment Award. Desuden har Julie Sandlaus smykkefabrik i Vietnam de højeste certificeringer for bæredygtighed i smykkeindustrien: Responsible Jewellery Council, World Diamond Council, Global Recycled Standard og United Nations Global Compact. Desuden er al guld og sølv 100% recycled.
Less is more
En ting, som går igen i alle Julie Sandlaus kollektioner gennem de seneste 20 år, er, at smykkerne er lavet til at blive brugt. Det gælder naturligvis også for den danske smykkedesigners jubilæumskollektion.
Alle smykkerne i ’Eden’-serien kombinerer elegance og praktik. De kan bruges til hverdag og til fest, og de fungerer til enhver anledning. De sørger for at give det cool leather look et strejf af femininitet, og de fuldender det klassiske outfit med pencilskirt og stiletter.
Har du mod på det, kan du gå all in på regnbuens farver og, med perler om halsen, udleve dine barndomsdrømme om at være en ’fin dame’. Til gengæld kan du også perfektionere det afdæmpede outfit med perler. Brug dit smykke som detaljen, der giver liv til de helt anonyme mandagsklæder. Uanset hvilket look du går efter at skabe, kan du være sikker på, at dit Eden-smykke bliver fast inventar i din garderobe.
Smykker kan være gode designinvesteringer til både nu og fremtiden. Køb perlekæden, du en dag kan give videre til dine børnebørn – præcis ligesom du måske selv arvede din bedstemors yndlingssmykke.
Når de billigere trend-smykker for længst er falmet i farven, står dit ’Eden’-smykke stadig smukt.
'Eden'-kollektionens primære materialer er massiv guld, perler og diamanter. Du kan mikse materialerne – eller du kan holde dit look helt stilrent.
Julie Sandlau
Julie Sandlau har gennem sine 20 år i branchen arbejdet for en mere bæredygtig smykkeindustri. Smykkerne er produceret med respekt for planeten, og designmæssigt har alle kollektioner fokus på det organiske formsprog og udsøgt håndværk.
Eden-kollektionen er Julie Sandlaus jubilæumskollektion i massiv guld, perler og diamanter. Se hele kollektionen og shop den her.
Et par gode go-to sneakers er fuldkommen uundværlige i den moderne garderobe. Og at have flere gode par i regulær turnus er næsten lige så vigtigt.
Derfor er vi altid optagede af, hvilke sneakers de velklædte kvinder, vi ser op til, tyr til, når de løber deres fashionable ærinder i smarte storbyer som New York og Los Angeles.
Og sidstnævnte by er velsignet med at have blandt andre topmodellen Kaia Gerber til at betræde gader og stræder, når hun render til alt fra pilates-timer til indkøb af en grøn juice eller bare går rundt og ser smart ud i gadebilledet.
Hendes go-to look består typisk af løse jeans og en blazer eller et diskret, oversized suit, som også er det, hun senest er spottet i. Denne gang var hendes nedtonede signatur-palette – der typisk består af denim og farverne sort, hvid, grå, beige, brun og navy – dog brudt af et farvepop i form af hendes iøjnefaldende gule sneakers. Og vi er vilde med det diskrete indslag af farve – og endnu mere med selve skoene, der er en meget prisvenlig garderobeopgradering, der kun beløber sig på omkring 750 kroner.
Foto: Ritzau/Scanpix
De senneps-farvede sneakers er af mærket Onitsuka Tiger, og modellen hedder ‘Mexico 66’. De blev oprindeligt lanceret i 1966. og retro-referencerne er ikke til at tage fejl af; fra farven til de organiske læderstriber på skoens sider. Men de er samtidig den ultimative moderne accent til et look, der i øvrigt er så klassisk og tidløst, som det Kaia Gerber ofte er bannerfører for.
Det som Gerber’s gule kicks kan er også, at de fungerer som blikfang, når alt andet, hun klæder sig i, er så nedtonet. Og det er superlet at gøre hende kunsten efter dette efterår.
Tilsæt blot dine personlige garderobefarvoritter – hvad enten det er klassiske Levi’s 501’ere og en vamset strik eller et boxy, cool suit og en trenchcoat – og du har et ægte paparazzi-værdigt look, som er perfekt til sæsonen.
Man siger, at klæder skaber folk, og hvis det er sandt, er der en nuance mere at tage stilling til. Nemlig det, de farver, man klæder sig i, også kommunikerer.
Farven sort har især meget at sige. For nogle fungerer top-til-tå sort som et skjold, der skal signalere autoritet og seriøsitet. For andre er det et udtryk for sorg, og for nogle (tænk bare på ikoner som Andy Warhol og Karl Lagerfeld) er sort en uniform, der var synonym med deres identitet.
Der er også dem, for hvem sort er et aktivt fravalg. Chefredaktør for amerikansk Vogue, Anna Wintour, har forsvoret, at hun nogensinde vil optræde offentligt i et helt sort outfit. Det løfte får hun måske svært ved at overholde dette efterår, hvor farven sort på alle måder dominerer de internationale catwalks.
Der er sådan set ikke noget nyt i, at sort er moderne. Det har det altid været.
Det nye ligger dog i den mangfoldighed, den sorte farve folder sig ud over i dette års efterårs- og vinterkollektioner – og ikke mindst på den røde løber hvor stjerner som Florence Pugh, Julianne Moore og Sara Sampario har gjort deres gallakjoler sensuelt besnærende med gennemsigtige sorte blonder, eller Zendaya, der til Valentinos SS23-show havde et sexet take på det klassiske suit, der var i lækre, transparente blonder.
Samtidig ser vi også, hvordan de kropsnære ultrakorte sorte sager smyger sig om kroppene på Winnie Harlow, Josephine Skriver og Kim Kardashian, mens Halsey, Kylie Jenner og Bella Hadid lader ganske lidt være overladt til fantasien under deres tætte, blondebesatte aftenkreationer.
Foto: Ritzau/Scanpix
Gæst til Paris Fashion Week SS23
Sort har gennem tiden defineret livsstile og subkulturer, hvoraf en af de mere ekstreme er 1980’ernes goth-kultur og 1990’ernes punk.
Men uanset om man er til grov punk, ekstrem S&M, underspillet elegance eller fjer- og pailletpyntede festkjoler, er der inspiration at hente i AW-kollektionerne denne sæson.
Den brede fællesnævner, hvad end udtrykket er simpelt, pyntet eller næsten vulgært, er, at det er sort. Og det meste er også ret sexet – uanset mængden af synlig hud i kombination med tøjet. For det er det, sort kan. Det kan forføre, drage, og smyge sig om kroppen på en måde, som få andre farver kan hamle op med.
Det er den totale modsætning til de forrige sæsoners blide, næsten naivt optimistiske farveskala med håbefuld grøn, positiv gul og Barbie-pink.
Sort er en trend, der kaster et sexet, dramatisk skær over efteråret – hvad enten du lader den altoverskyggende farve dominere dit hverdagslook eller bruger det til vinterens fester med bodycon, høje slidser og dybe udskæringer.
I galleriet nedenfor kan du lade sig inspirere af stjerner – fra Rihanna til Karlie Kloss og Reese Witherspoon – der alle omfavner den sexede, sorte trend.
Hello, Upper East Siders. Hvis der er noget vi elsker, er det rygter, og særligt dem, der er hold i. Og endnu bedre når rygterne omhandler de serier, vi slet ikke kan få nok af.
En af dem er naturligvis Gossip Girl 2, der allerede efter første sæson fængslede os totalt og i samme stil som sin forgænger. Og heldigvis gik produktionen til anden sæson af reboot-serien allerede i gang, inden den første var rullet over skærmen.
Ligesom den originale serie følger vi et hold af utroligt velhavende privatskole-teenagere, der hænger ud på trappen foran The Met og skifter partnere i vennegruppen, som var det stoledans – alt sammen tilsat lidt klædelig Gen-Z indflydelse.
Og der er heldigvis ikke lang tid til, at vi får et gensyn med eleverne fra Constance Billard St. Jude og alle de dramatiske, uforudsigelige forviklinger, de roder sig ud i. Anden sæson har nemlig premiere allerede den 1. december 2022.
Foto: HBO
Men for at forsøde ventetiden lidt, har HBO netop frigivet de første billeder og teasere til den nye sæson, og de slår i den grad gnister. Eller skal vi sige ’sparks’? For gæt hvilken utilregnelig karakter, der efter sigende vender tilbage til New York og skaber drama blandt Manhattans elite?
Hvor første sæson endte med noget af en cliff-hanger med en kryptisk besked mellem Julian og Gossip Girl og en ret kåd ménage-à-trois mellem Aki, Audrey og Max, er der nok materiale til at sætte fut under den kommende sæson.
Men hvad der egentligt ligger i kortene for karaktererne, er en hemmelighed selv Gossip Girl aldrig vil fortælle, før det er tid. Men vores yndlings sladder-søster har alligevel sået et frø om, hvad vi kan vente af den kommende sæson: Nemlig, at en af den originale series mest legendariske karakterer vender tilbage.
Der er nemlig for nyligt i bedste GG-stil blevet lækket billeder og en teaser-video fra anden sæson, hvor man tydeligt ser Upper East Sides ultimative skurk, Georgina Sparks, stå ‘all glammed up’ med en tekst underneden, der lyder: ”It only takes one spark to start a fire”.
Ud over Michelle Trachtenberg i rollen som Georgina Sparks byder anden sæson af Gossip Girl 2 på det samme cast som i første sæson. Julien og Zoya bliver stadig spillet af Jordan Alexander og Whitney Peak, og derudover er Emily Alyn Lind, Evan Mock, Eli Brown, Savannah Lee Smith, Thomas Doherty og Zion Moreno også på rollelisten.
Anden sæson af den nye Gossip Girl er sat til at få premiere den 1. december 2022 på HBO Max.
Er du i tvivl om, hvordan du skal tackle efteråret på outfit-fronten, og ligner gulvet foran din garderobe en ulykke, hver gang du går ud ad døren? Så har du måske brug for en ny muse, der kan inspirere dig, når du klæder dig på.
Og den muse kommer i form af Gigi Hadid. Allerede inden sin catwalkdebut i 2014 var Gigi et kendt ansigt grundet moderens medvirken i reality-programmet ’Real Housewives of Beverly Hills’.
Dengang var Gigi, som så mange andre 19-årige, stor tilhænger af skinny jeans, store halstørklæder og bouncy, blond Hollywood-hår, men meget er sket siden da.
I dag kan den 27-årige model ikke blot sætte ’super’ foran sin modeltitel. Hun kan også skrive ’mor’ på sit titelkatalog – og kombinationen af et årti i favnen på de største modebrands og den modenhed (og hang til praktiske outfitløsninger), der ofte kommer med moderskabet har accelereret Gigi Hadids stil til den ultimative hverdagsinspirationskilde.
Og det er særligt nu, i de køligere måneder, at hendes stil virkelig kommer til sin ret. Gigi er nemlig – modsat sit 19-årige jeg – stor fan af vide, baggy bukser og store cardigans, sneakers og loafers. Dertil holder hun ofte sine outfits tone-i-tone og bruger små detaljer som et bælte i taljen eller en iøjnefaldende guldkæde, der gør de ofte behagelige og afslappede silhuetter afdæmpet elegante.
I galleriet nedenfor har vi samlet 17 af Gigi Hadids bedste efterårslooks fra 2022, som du kan lade dig inspirere af.
Da jeg var 17 år gammel, tog min far mig med til Paris for første gang. Allerede dér følte jeg, at det var en by, som jeg blev nødt til at udforske og prøve at bo i. I 1986 blev jeg ansat som kommerciel konsulent på den danske ambassade i Paris, og siden har jeg boet i alt 14 år i byen ad fire omgange – senest flyttede jeg tilbage for to år siden sammen med min partner. Jeg har også boet i New York, London og Tokyo, og jeg har været hjemme i København, men det er i Paris, at jeg føler mig mest hjemme.
Det er skønheden, der hersker i Paris. Både i arkitekturen og i byens snegleformede opbygning med de mange forskellige arrondissementer. Det betyder, at selv om du befinder dig i en storby, er der mange små intime kvarterer – en slags byer i byen – som står i kontrast til de store boulevarder og er med til at gøre byen overskuelig at bevæge sig rundt i.
Pariserne er kendetegnet ved deres elegance og arrogance. Elegancen ser man i deres måde at klæde sig, udtrykke sig og gebærde sig på. Franskmændene har god stil, og pariserne i særdeleshed. Arrogancen er ret kendt, franskmændene er jo stolte og synes ofte, at de har nok i sig selv, og at Frankrig har alt at byde på. Men forstår man at tage det med et glimt i øjet, kan man få en masse ud af den.
Foto: Kaj Lehner
Jeg har altid været tæt knyttet til Latinerkvarteret, som også var dér, min far tog mig hen, den første gang jeg var i Paris. Vi besøgte Place de Furstemberg, som er en meget smuk og fotogen lille plads i det 6. arrondissement. Der sad der en mand og spillede violin, og fordi pladsen er så intim, opstod der en helt særlig akustik og stemning, næsten som i et amfiteater. Det er et sted, jeg altid tager folk med hen, fordi det for mig er essensen af stemningen i Paris og Latinerkvarteret især. Bagefter tager jeg folk med på sejltur op og ned af Seinen med afgang fra broen Pont Neuf. Det er en meget turistet ting, men jeg synes, at det er den smukkeste og mest effektive tur gennem Paris, hvor man både får en fornemmelse af byens størrelse, af dens monumenter og af de forskellige arrondissementer.
I nærheden af hvor jeg bor i det 6. arrondissement, ligger restauranten Le Petit Lutetia. Det er et klassisk fransk brasserie med et twist i form af det meget dynamiske og sjove klientel, som kommer der. Især kommer der mange teaterfolk, som spiser efter teatertid, fordi de har længe åbent, og fordi de serverer god, klassisk brasseriemad.
Jeg holder også af Café au Sauvignon. Det er en familieejet café gennem flere generationer, hvor jeg altid tager hen for at bestille en café au lait, som de serverer præcis, som jeg godt kan lide det: med den varme mælk i en lille kande ved siden af kaffen, så man selv kan få lov til at dosere.
Om Ulrik
Ulrik Garde Due er forretningsmand med speciale i luksusmærker og har tidligere været en del af ledelsen i bl.a. Céline, Burberry og adm. direktør for Georg Jensen. Er i dag præsident og adm. direktør for Mark Cross og derudover blandt andet bestyrelsesformand for Cecilie Bahnsen og Positive Luxury Sustainability.
Jeg er opvokset ude ved vandet nord for København, og som ung var jeg en aktiv sejler. Derfor savner jeg ofte havet i Paris. Seinen hjælper lidt, men det er ikke det samme som de åbne syn ud over Øresund, som man har mange steder i København.
Til gengæld er der sket en skøn udvikling i Paris de senere år i form af en cykelkultur, som skal være med til at gøre byen grønnere. Jeg har derfor ikke længere bil, men bevæger mig kun på cykel, løbehjul og til fods. Det gør noget for stemningen i Paris, og på cykel genfinder jeg noget af det, jeg kender hjemme fra København.
Paris er en by, der aldrig rigtig ændrer sig. År efter år kan man genfinde den samme stemning. Selvfølgelig bliver der bygget nyt, men den grundlæggende infrastruktur ændrer sig ikke. Kender man først sin vej rundt, er det nemt at føle sig hjemme igen, når man vender tilbage.
Jeg ser Paris som min base, men jeg deler min tid mellem at være her og i København. For mig er det the best of two worlds.