Følger du også sexpositive profiler på Instagram, hvor indholdet handler om ting som sexlegetøj, kroppen eller sex generelt, er du med garanti også snublet over formuleringer som s3x, 4nus eller vulv4.

Selvom de ved første øjekast kan virke forstyrrende, tjener de et helt bevidst formål. For på sociale medier som Instagram og TikTok er det svært at kommunikere åbent om sex på grund af begge virksomheders strenge censur, der kan være svær at gennemskue.

Det betyder helt konkret, at brugen af visse ord kan nedprioritere dit indhold i algoritmen og dermed sørge for, at du bliver vist mindre i feedet. Det er særligt et problem for forretninger, der både bruger sine profiler til at sælge sine sexprodukter og samtidig guide til sikker sex og udforskning af kroppen, hvis ikke de censurerer visse bogstaver i visse ord.

Det har virksomheden Peech, der sælger sexlegetøj ud fra et sexpositivt værdisæt fra deres webshop og deres butikker i Aarhus og København, oplevet en hel del af. De er nemlig flere gange blevet såkaldt shadow banned, altså blokeret af Instagram, efter at have brugt ord som penis, penetration eller buttplug i deres tekster.

Derfor har de nu lanceret et helt nyt værktøj, der gør det nemmere at navigere i et sexet sprog på sociale medier, uden at komme til bruge forbudte vendinger.

View this post on Instagram

A post shared by PEECH (@peech_dk)

Værktøjet er, meget passende for omstændighederne, blevet døbt ‘S3xy Shortcuts’ og består helt konkret af et tastatur, du kan downloade til din telefon og computer, ligeså vel som et emoji-tastatur, som så oversætter ord som for eksempel penis og anal til p3nis og 4nal. På den måde kan du frit kan skrive om sex og sexrelaterede emner på sociale medier, uden at skulle tænke over selv at censurere ordene.

Store techvirksomheder som Meta, der ejer Instagram og Facebook, har fra flere sider været under beskyldning for sin meget strenge og unuanceret censurering af indhold, der på nogen måder relaterer sig til sex og krop. 

Flere mener nemlig, at de dermed er med til at opretholde et stigma, som resten af det virkelige samfund er gået i gang med at nedbryde. En tendens, der netop har affødt et boom af sexpositive produkter og virksomheder, som for eksempel Peech og Klub Venus, der gør op med en pornoficeret industri ved at gå mere holistisk og guidende til værks med sine produkter, end hvad man hidtil har gjort.

Indtil dagen, kommer, hvor de sociale medier får kigget deres censurpolitik efter i sømmene, så er ‘S3xy Shortcuts’ et kærkomment værktøj.

Du kan læse mere om værktøjet og downloade det til iOS her.

Læs ogå

Krop

Instagrams censur af brystvorter kan snart være fortid: Har 60 dage til at reagere på kritik

For komiker Eva Jin er det en identitetsmarkør at være sjov, og der er meget på spil, for det er lidt blevet dén ting, hun kan. Hun har dyrket komikken så meget, at hvis hun mister sin flair for den, ved hun ikke længere, hvem hun er.

Læs vores interview med Eva Jin, som er en del af en interviewrække på ELLE.dk med fem af de allersjoveste kvinder i Danmark: skuespiller Bodil Jørgensen, komiker Nina Rask, tv-vært Signe Molde, og skuespiller Julie Rudbæk.

Jeg besluttede mig for mange år siden for at blive komiker. Jeg havde en desperation for at blive set og hørt. Jeg har ellers ikke fyldt meget som barn. Jeg har aldrig sagt meget i sociale sammenhænge. Jeg har altid bare siddet, lyttet og kigget. Det var de andre, der råbte højt, men jeg kunne godt lide at optræde.

Jeg har generelt altid elsket at få folk til at grine. Så føler jeg mig lidt overskudsagtig, og man rykker på en måde lidt højere op i hierarkiet. Det er blevet en stor del af min identitet, og hvis folk ikke griner, føler jeg, at det er mig som person, de ikke kan lide. For mig er komik en identitetsmarkør.

Der er meget på spil. Hvis jeg ikke er sjov, har jeg ikke meget at give. Det er lidt blevet dén ting, jeg kan. Det er noget, jeg synes, der er fedt ved mig, og hvis jeg mister det, kender jeg ikke mig selv godt nok til at vide, hvad jeg ellers har, fordi jeg bare altid har dyrket det.

Foto: Kavian Borhani

Det er nogle underlige ting, jeg griner af. Jeg kan ikke sætte fingeren på min humor. Det, jeg selv laver, er ret fjollet. Jeg kan godt grine af noget, der er meget groft og måske også lidt jantelovspræget. Jeg synes, at det er sjovt, når folk påtager sig en rolle, de måske ikke er, og det er meget gennemskueligt.

På et tidspunkt følte jeg, at der var en forventning om, at jeg skulle være sjov hele tiden, fordi jeg havde sagt, at jeg gerne ville være standupkomiker. Når jeg møder nye folk, som kun har set mig på scenen, kan jeg godt mærke et pres over, at så skal jeg være virkelig sjov. Man har jo kendt sig selv, siden man var baby, hvor man sad og gravede i en sandkasse, så man er jo stadig den samme, men lige pludselig ser folk en som noget andet.

Folks forventninger er nok særligt steget efter Stormester, som jo er et stort udstillingsvindue. Selvom jeg endnu ikke kan mærke den vilde forskel, kan jeg godt blive lidt i tvivl, om folk begynder at genkende mig nogle gange. Jeg føler, at folk kigger mere, men man kan hurtigt blive i tvivl.

Ofte ved jeg ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er ikke så god til small-talk, men man bliver bedre til det med alderen ved at lade som om, man ikke er akavet, men fornemmelsen for at skabe en akavet stemning er noget, jeg bruger meget aktivt i min standup.

Det vil være ekskluderende kun at joke med majoriteten og sige, at der er nogle grupper, vi ikke kan gøre grin med, fordi de er følsomme. Man kan gøre grin med alt, hvis bare der er en god vinkel. Det giver jo ikke længere et grin at sige bøsse, så længe joken kun er ”… og så var der en bøsse” som det nogle gange blev reduceret til i 1990’erne.

“Det kræver selvtillid at stille sig op på scenen, men man skal også være desperat nok til at gøre det.”

Jeg synes selv, at jeg styrer, hvor selvudleverende jeg vil være. Jeg sætter en form for filter på, når jeg optræder, og nogle gange handler min komik jo heller ikke om mig, men om noget andre har gjort. Jeg kan godt sige, at jeg har gjort noget dumt, men jeg har kontrollen og langt hen ad vejen overhånden.

Der er mange ting, jeg ikke deler – nogle gange også fordi jeg endnu ikke er dygtig nok til at kunne gøre det sjovt nok. Jeg er ikke der endnu, hvor jeg vil kunne joke om et emne som ”min farmor er død af kræft”, selvom andre vil kunne gøre det. Egentlig er det ikke fordi, at jeg er bange for at dele ud af mig selv – når bare jeg er herre over fortællingen, og det er jeg jo, når jeg optræder. For mig føles det faktisk mere blottende og selvudleverende, hvis folk ikke griner.

Min første optræden var ret antiklimatisk, for jeg havde jo forventet, at hele verden ville blive anderledes, men det var ret meget bare det samme, og folk havde ikke set mit show. Jeg var nervøs, men havde det sådan ”nu sker det – nu omvender jeg standup-branchen.” Jeg så det meget som en skæbnesvanger dag, men folk var bare sådan ”nå, jamen det var da meget sjovt.”

Det kræver selvtillid at stille sig op på scenen, men man skal også være desperat nok til at gøre det. Det var faktisk først, da jeg var med i Zulu Comedy Galla, at jeg fik den her store chance karrieremæssigt. Det var en kæmpe drøm, men der var også sygt meget pres. Jeg havde ingen idé om, hvor meget det ville komme til at betyde for mig, men jeg kan huske, at jeg bare gerne ville nyde det.

Hvis jeg ikke var komiker, ville jeg være biolog, for jeg elsker planter. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg kan blive meget entusiastisk, hvis jeg finder en svamp, jeg kender. Jeg overvejer stadig at læse på deltid.

Læs ogå

Identitet

Signe Molde: “Jeg ansætter altid 12-talspiger eller 12-talsmænd eller 12-talspersoner, fordi de gør mig trygge”