Celebrity style

Fra Anne Hathaway i Alaïa til en sporty-chic Helen Mirren: Her er de bedste looks fra filmfestivalen i Berlin

- 24/02/2023

Fra dagsprogrammets ’casual’ sammensætninger til aftenens gallakreationer skuffede stjernerne ikke under den årlige filmfestival i Berlin.

Filmfestivalen i Berlin, også kendt som Berlinalen, er en sand institution i filmbranchen.

I år var det 73. gang, at festivalen blev afholdt, og traditionen tro mødte verdens største stjerner talstærkt op; og naturligvis i outfits, der på alle måder levede op til vores vildeste forhåbninger.

Den store dag på filmfestivalens program er delt op i to dele; et dagsevent, hvor dresscoden er mere afslappet, og et aftenevent, hvor der er skruet på de mest behørige gallaknapper.

Det betyder, at stjernerne ikke blot ankom i ét, men to gennemtænkte looks.

Fra Anne Hathaway, der cementerede sin stilmæssige renæssance i en sort Alaïa-kjole med hætte og læder korseteffekt i taljen om dagen og senere wauw’ede på den røde løber i en gennemsigtig og glimtende Valentino-sag.

Foto: Aurore Marechal/Abaca/Ritzau Scanpix

Anne Hathaway i Alaïa

Foto: Schneider-Press/SIPA/Ritzau Scanpix

Anne Hathaway i Valentino

Stjerneskuddet Sydney Sweeney trådte også garderobepedalen i bund og ankom først på dagen i et dekonstrueret jakkesæt fra Alexander McQueen med blottet talje og applikationer i heftig glimmer for senere at placere sig selv helt i toppen af ligaen for bedst klædte på den røde løber i en højrød, pailletbesat kjole fra Miu Miu. 

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Sydney Sweeney i Alexander McQueen

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Sydney Sweeney i Miu Miu

Også Helen Mirren så – som altid – bragende ud; først i et sporty look med sorte slacks, Valentino-pink sweater, hvide sneakers og håret skrabet stramt tilbage for om aftenen af trække i en fabelagtig, enkel sort kjole med bådudskæring og sit overraskende lange grå hår hængende løst – hvilket er et sjældent syn. Men vi er vilde med det.

Foto: Newscom/SIPA/Ritzau Scanpix

Helen Mirren

Foto: Landmark Media/SIPA/Ritzau Scanpix

Helen Mirren

Kristen Stewart, der udover sit virke som skuespiller er formand for juryen til Berlinalen valgte et orange jakkesæt i tweed fra Chanel til dagsarrangementet og en yndig hvid, ankellang kjole med strutskørt fra Chanel Haute Couture på den røde løber efter mørkets frembrud.  

Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Kristen Stewart i Chanel

Foto: Joel C Ryan/AP/Ritzau Scanpix

Kristen Stewart i Chanel Haute Couture

Award-sæsonens helt store vinder, Cate Blanchett, der lige nu turnerer med og høster priser for sin præstation i filmen ’Tár’, der havde dansk premiere 23. februar 2023, var naturligvis også til stede til Berlinalen, hvor hun ankom på den røde løber i en Givenchy-kjole, som hun havde på første gang til filmfestivalen i Cannes i 2018.

Blanchett genbrugte også en kjole fra Maison Margiela til årets BAFTA Awards, og det sætter naturligvis spekulationer i gang, om hvorvidt skuespilleren også vil ankomme til årets Oscar-uddeling, hvor ’Tár’ er nomineret i hele seks kategorier, i genbrug.

Det ville være noget så klædeligt, og noget, man kun kan håbe vil skabe mere præcedens i branchen og på den røde løber fremover.

Foto: Geko/Backgrid/Ritzau Scanpix

Cate Blanchett i Givenchy

Læs ogå

’Euphoria’-stjerne overstråler alle på den røde løber i en kjole, der snildt kunne blive en af årets bedste