Der er intet som at være vidne til et blomstrende venskab blandt stjerner, som man holder af.
Tænk bare på Emma Stone og Jennifer Lawrence, Olivia Coleman og Helena Bonham Carter og ikke mindst Ian McKellen og Christopher Lee, som ikke er blege for at lufte deres autentiske venskaber med hinanden.
Og nu er der måske et andet kendisvenskab under udvikling – og så endda med en dansk stjerne.
For da Comic Con i Osaka, Japan i weekenden slog dørene op til den tre dage lange messe, havde arrangørerne inviteret en perlerække af internationale stjerner til at deltage i åbningsceremonien. Heriblandt danske Mads Mikkelsen og britiske Millie Bobby Brown.
Sammen indtog ‘Druk’-stjernen og ‘Stranger Things’-skuespilleren scenen for at ringe messen ind, og billederne af de to sammen gik hurtigt sin runde på internettet, hvor flere bed mærke i den kemi, de to øjensynligt havde sammen. Det har fået flere online til at drømme om en film eller serie med de to vellidte stjerner.
Med store smil og interne jokes var det da også tydeligt, at de to havde det sjovt sammen på scenen.
Når nu hvor Brown for nylig har kastet sin kærlighed på et joggingsæt fra danske Rotate, kunne hun da også ligeså godt fuldende sin nordiske æra med en god, dansk kammerat.
Og hvorfor ikke Mads Mikkelsen, der bestemt ikke er bleg for at lufte sin humor, og som de seneste par år for alvor har markeret sig internationalt med sine roller i både den Oscar-vindende ‘Druk’ og Harry Potter-filmen ‘Fantastiske Væsner’ og snart er aktuel i filmen ‘Indiana Jones and the Dial of Destiny’.
Også på modefronten har han gjort sig bemærket, da han tidligere i år ganske overraskende gik viralt for sin stil ved Zegnas show under herremoden i Milano.
Om vi får det nye vennepar at se sammen på skærmen er ikke til at sige. Men man kan vel håbe.
Mininederdelen har ikke været til at undgå – hverken på catwalken eller i gadebilledet – siden Miu Miu i 2022 (gen-)introducerede det uhyre korte skørt – tilsat uendelige Britney Spears anno 2001- og skolepigereferencer.
Siden da er det som om, at den nederste søm på nederdele globalt set blot har søgt længere og længere op ad lægge og lår, for nu at befinde sig et sted lige under ballerne.
Men der er dog andre måder at style nederdelen end bare maver og croppede sweatre og skjorter a la Miu Miu.
Foto: Mega
Miu Miu SS22
For faktisk er der med mininederdelens renæssance, ligesom med så meget andet fra 00’erne, også opstået en mere moden accent i trenden.
Hvor særligt mininederdelen i 00’erne var præget af at være enten ultra-tætsiddende og i elastiske materialer og skrappe farver, eller give illusionen af at være dekonstruerede og afklippede kostskoleuniformer, ja, så er der i 2023-udgaverne af de korte skørter mere polerede tekstiler og snit i sigte.
Blandt andet finder vi både eksemplarer i raffineret bouclé, læder, denim og lærred, der tillader en styling, der fint passer ind i en hverdags-setting.
Men hvad er tommelfingerreglerne for at sammensætte et ensemble med en nederdel, der ved første øjekast er lidt kortere, end protokollen på diverse kontorer foreskriver? Vi giver sig et par tips her:
Brug dine bukser
Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilken nederdel, der egentligt er din stil, så kig på hvilke bukser, du normalt går i. Går du mest i jeans, så er det nok en denim-nederdel, der vil være et godt valg, og går du mest i klassiske habitbukser, så se om du kan finde en nederdel i uld, hør eller lærred, der har samme skræddersyede ’feel’.
Balancerede proportioner
En gammel huskeregel hvad angår påklædning lyder: Kort for neden, lang for oven. Med andre ord: Når du viser meget hud under det korte skørt, så er det en god idé at balancere mængden af synlig hud ud med et mere påklædt look for oven. Leg også med proportionerne og prøv med en stor skjorte eller blazer ud over din korte nederdel for at skabe kontrast til de bare ben.
Tone i tone
Du kan let skabe et mere ’sammensat’ look ved at matche din nederdel med din overdel. Prøv med en nederdel i et bestemt tekstil eller en jakke i samme materiale – præcis som vi kender det fra Chanels klassiske spadseredragter. Du kan også bruge en beige nederdel med en stor sweater i samme beige nuance. På den måde skiller den korte nederdel sig ikke nær så meget ud som noget kort i looket.
Foretrukne silhuetter
Og hvad så med snittet? Igen kan du se på, hvilke snit du foretrækker i øvrigt. Er du mest til stramme kjoler, er sandsynligheden for, at du foretrækker en nederdel med et tættere snit høj, ligesom en favorisering af A-line kjoler også kunne tyde på at, det var det du skulle gå efter i en mininederdel.
Hvis du har fået blod på tanden til at prøve trenden af, har vi her samlet 10 fine bud på sæsonens mininederdel.
I maj kigger vi allerinderst inde: både på sensuelle og sexede detaljer i forårsmoden, men også på hemmeligheder og det røde tabu.
Sanne Cigale, Frederik Lentz Andersen, Kolbrun Ran og fortæller os om deres forhold til hemmeligheder – og så deler de en af deres egne med os, mens bogaktuelle Emma Libner, der står bag @kh_underlivet, gør os klogere på at slippe vulvaen løs og aflive kønnede konstruktioner.
Glæd dig også til at møde designer Amalie Røde Hove, der bogstaveligt talt har strikket sig til succes. Time efter time på Designskolen på Holmen, for andre brands som Cecilie Bahnsen og Mark Kenly Domino Tan og siden 2019 i eget navn. Hun fortæller om, hvordan hun på få år har forvandlet en enmandsvirksomhed til en global og anerkendt succes.
Foto: Ceen Wahren
I ELLEs majnummer har vi også talt med Sophie Bille Brahe, der fortæller om sin første kulturoplevelse, den bedste gave og hvad, der altid findes i hendes køleskab – og med To The Moon, Honey-grundlægger Liv Winther, der har åbnet sit beautyskab og deler ud af mere end 20 års erfaring med skønhedsbranchen.
Se også frem til at komme indenfor i fire unikke boliger, hvor personligheden fra hjemmets beboere virkelig skinner igennem. Designer Meme Fagiuoli, billedkunstner Mads Hilbert, kurator Anna Weile Kjær og kagebager Anton Bruusgaard åbner dørene.
Vi kigger selvfølgelig også på moden: løse shorts, boho-vibes, den fine forårskjole, flettede tasker, flade sandaler og PJ-trenden
Find magasinet på hylderne nu og digitalt på Pling.
Besættelsen af negle og smarte manicures vil ingen ende tage; og det er særligt de high/low metalliske effekter i diskrete farver som sart-lyserød, mælkehvid og fersken, der holder hypen oppe.
Det startede naturligvis sidste år, i 2022, hvor den ukronede manicure-monark, Hailey Bieber, ankom til Met Gala med en lak, der skulle vise sig at gå viralt og blive startskuddet til neglefeberen 2.0, hvor kunstnerisk nail art, lange gelnegle og spidse tilslibninger igen skulle blive højeste mode.
Og de berømte ’gazed donut’ negle blev altså blot første skud i den kavalkade, der sidenhen skulle byde på mange indbydende trends; herunder milkshake-manicure, watermelon sugar nails og lipgloss-lak. Men over vinteren sneg en ny trend sig ind og bladede sig med de ellers delikat-klingende negletrends, nemlig ’chrome nails’ – en metallisk trend, der giver neglene en næsten spejllignende, changerende metallisk glans.
Kloge hoveder ville siger, at det jo kun var et spørgsmål om tid, før de to brandvarme trends – altså de bløde nuancer med madinspirerede navne og de hårdere metalliske overflader – forenedes og skabte den ultimative negletrend til 2023.
Byd velkommen til ’Vanilla Chrome Nails’; en hybrid mellem perlefarvet vanilje og en sølvagtig spejlglans, som allerede kan bryste sig af mere end 13,8 millioner visninger på TikTok.
Det er intet mindre end en genial kombination, fordi den diskrete farve gør den anvendelig til hverdag, men byder samtidig op til fest, når den fanger lyset og de metalliske undertoner kommer i spil.
Kvinden bag manicuren, der er gået viralt, er negleteknikeren Alexandra Teleki (@thehotbend). Hun har skabt effekten med en cremefarvet gel-lak og en topcoat med iblandet pulvere med henholdsvis kromeffekt og perlemorseffekt.
Man kan også gøre Teleki kunsten efter derhjemme med Essies lak i farven ’Limo Scene’, som også har et diskret skær af perlemor iblandet lidt pulveriseret metallisk glimmerøjenskygge og afslut med en blank topcoat.
Jeg har været i modebranchen, så længe jeg kan huske. Jeg var 13 år gammel og på klassetur, da jeg blev spottet i køen til at bestille en pizza og blev tilbudt en modelkontrakt. Indtil da havde jeg kun arbejdet som opvasker på en restaurant, og egentlig havde jeg ikke større drømme, end at jeg elskede at være sammen med mine heste. Derfor kender jeg heller ikke andre arbejdsmarkeder end modebranchen. Jeg har ikke prøvet andet i mit liv.
Jeg opsøgte ikke at være model, og jeg valgte det egentlig heller ikke. Det gør, at man ofte stiller sig selv spørgsmålet: Hvad skal der ske med mig? Og hvad skal jeg lave resten af mit liv? I lang tid var jeg bare et stort spørgsmålstegn, når jeg tænkte på det. Jeg overvejede psykolog, terapeut og på et tidspunkt studerede jeg også HF.
Caroline Bille Brahe
Privat er Caroline Bille Brahe 29 år, gift med iværksætteren, restauratøren og kokken Frederik Bille Brahe, der blandt andet står bag caféen Atelier September.
De venter pt. deres tredje barn sammen.
Når du bliver model i så ung en alder, kører det hele, og du arbejder hele tiden. De år, hvor dine venner studerer og finder ud af deres fremtid, rejser du rundt til photoshoots. I baghovedet ved du, at det er en meget kort karriere, du har foran dig. Du kan være heldig, men det er et fåtal, der lykkes med at skabe sig en lang karriere i branchen.
I mange år stylede jeg for forskellige magasiner ved siden af modelarbejdet, fordi jeg havde brug for at bevise, at jeg kunne bruges til noget andet. Noget jeg selv havde styring over. En overgang havde jeg også en vintagebutik, men jeg fandt aldrig det, jeg drømte om at lave. Det var en konstant søgen efter det rigtige for mig. Til sidst fandt jeg frem til, at jeg ville lave mit eget tøjmærke, og jeg føler endelig, at jeg har fundet min plads med Caro Editions.
Min mand er iværksætter, og han kunne se, at det var det rigtige for mig, så han skubbede mig ud i det. I dag er jeg vildt glad for det. Jeg er havnet det rigtige sted og håber, at jeg kan lave det her i de næste mange år. For en gangs skyld virker det som det rigtige.
At være model har været altafgørende for, hvor jeg er i dag. Jeg ser det som en gave, at jeg har været model i så mange år. Det har været min uddannelse til at blive designer. Jeg har prøvet alle slags tøj og set, hvordan designere og stylister arbejder sammen og hele processen bag at skabe et stykke tøj fra scratch. Når du eksempelvis arbejder som model for Balenciaga, har du tre fittings. Først i New York, så Milano og til sidst i Paris før showet. Og der får du lov at se et stykke tøj gå fra intet til noget, du kan gå med.
Det er enormt ustabilt at være model. For mig var det svært at rejse verden rundt, og jeg var ofte utryg ved ikke at vide, hvem jeg skulle arbejde sammen med, hvad jeg kunne forvente af en arbejdsdag, og hvor jeg skulle være om en uge. Jeg følte ikke, at jeg var herre over mit eget liv.
“Jeg er langt mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk”
Derfor er jeg også enormt stolt og glad for, at Caro Editions i dag udgøres af et team på otte mennesker. Som model savnede jeg kollegaer. Det var min største drøm at få nogle, jeg kunne gå på arbejde med hver dag. Som model arbejder du tit med et nyt team, du arbejder med én dag og så er du videre. Det var vildt trygt at få kollegaer, og det er noget af det, jeg nyder allermest. Jeg har brug for stabilitet og en base.
Når jeg arbejder med modeller, er det enormt vigtigt for mig, at de har det godt og føler sig smukke. Jeg var model før MeToo, kropsaktivisme og diversitet var på radaren, og jeg har haft nogle oplevelser, hvor jeg ikke har følt mig supergodt behandlet. Jeg blev behandlet ret hardcore. Derfor er det så vigtigt for mig at rose modellerne. Vi har jo booket dem, fordi de er perfekte, som de er.
Jeg er langt mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk. Det er angstprovokerende, og der er så meget på spil. Hvordan bliver tøjet modtaget? Sælger det? Eller synes folk bare, at jeg er en latterlig model, der har startet sit eget mærke. Forhåbentligvis er det bare tanker i mit eget hoved.
Min styrke som designer er, at jeg har en grundtro på mine egne designs. Jeg lader mig ikke påvirke af trends, farver eller andres meninger. Jeg tror på min mavefornemmelse i forhold til, hvad der er smart og kan blive til noget. Min styrke er, at jeg tør bevæge mig ud i spraglede og vilde ting.
De seneste år er det blevet populært at skifte det traditionelle kirkebryllup ud med noget mere eksotisk som en strand, en blomstrende mark eller en rå lade.
En tendens, vi kun tror bliver mere og mere populær, da mange brudepar ønsker at sætte deres helt eget præg på deres store dag.
Er du netop ét af de par, der gerne vil gøre brylluppet ekstra specielt, kan du med fordel rejse til udlandet og blive gift i smukke Paris, idylliske Toscana eller festlige Las Vegas.
Vi har samlet de 10 mest populære bryllupslokationer i udlandet, som du kan lade dig inspirere af.
1. Den franske Riviera
Et bryllup ved den sydfranske kronjuvel? Det lyder da ikke helt tosset …
Sig ja til hinanden på en af Rivieraens lange sandstrande, der skaber den helt perfekte romantiske stemning – især ved solnedgang. Er I ikke til sand mellem tæerne, kan I også blive viet på en af de mange promenader, der giver jeres kærlighedsfest en klassisk fransk stemning.
Foto: Pexels
2. Toscana
Regionen, der anses for at være Italiens allerskønneste. Hvem vil ikke gerne giftes der?
Se hinanden dybt i øjnene og giv hinanden et ja i det idylliske toscanske landskab mellem oliventræer og vinplantager. I kan med fordel skåle i vin fra området, da Toscana fremstiller én af Italiens mest kendte rødvine, Chianti.
Foto: Pexels
3. Las Vegas
Drømmer I om fest til den lyse morgen og underholdning 24/7, så er Las Vegas det perfekte sted at holde bryllup.
Med de fantastiske kasinohoteller, Fremont Street Experiences-aftenparade og Bellagio Hotellets springvandsshow, er du og dine gæster sikret en oplevelse og et bryllup, der vil blive husket i mange år.
Foto: Pexels
4. Santorini
Øen Santorini er Grækenland, når det er bedst.
Vi forstår godt hvorfor den græske ø er blandt favoritterne. De maleriske små byer, der præger alverdens postkort, med deres hvidkalkede huse, utrolige udsigter, fine sandstrande og fortryllende solnedgange vil helt sikkert danne rammerne for det perfekte bryllup.
Foto: Pexels
5. Paris
Oui! Romantiske og eventyrlige Paris er selvfølgelig også på listen over de mest populære bryllupsdestinationer. Og faktisk er det også én af de byer, hvor der sker flest frierier.
I ægte fransk stil kan brylluppet stå ved Eiffeltårnet, i Notre Dame, ved Seinen eller i en hyggelig parisisk baggård.
Foto: Pexels
6. Maui
Maui, den næststørste Hawaii-ø, er kendt for at huse hele to vulkaner. Vulkanerne har skabt en naturskøn dal, hvor du og din kommende ægtefælle kan sige ja til hinanden omringet af frodige, grønne vægge og med sand mellem tæerne.
Foto: Pexels
7. Newport
Vil du gøre præsidentparret J.F. Kennedy og Jacqueline Kennedy kunsten efter? Så skal du rejse til byen ved Atlanterhavet, Newport i Rhode Island ved USA’s østkyst, og blive gift i St. Marys Kirke, der ligger i første række til vandet, som lyser kirken op om aftenen.
Foto: Pexels
8. Provence
Det ene øjeblik er naturen blid og malerisk, det næste øjeblik storslået og imponerende. Provence er kendt for sine middelalderbyer, der slænger sig op ad bakketoppe og emmer af romantik og fransk, rustik elegance. Drømmer du om et bryllup i Provence, så er det populært at arrangere på en af de mange lavendel-marker, der kendetegner området.
Foto: Pexels
9. Riviera Maya
Er I vilde med historie og kulturelle oplevelser, så er det måske værd at undersøge om I kan blive gift ved Riviera Maya, der ligger syd for Cancun i Mexico, som er kendt for deres mange arkæologiske områder.
Foto: Pexels
10. Amalfikysten
Vil I gerne giftes med udsigt til vandet ved en af verdens smukkeste kyststrækninger, skal I sætte snuden mod Amalfikysten i Italien. Især byen Sorrento, der ligger i Napolibugten, og Campania er to meget populære bryllupslokationer – med god grund!
Det kan være en udfordring at købe vintage- og secondhand-tøj, for det skal både være lækkert og til en overkommelig pris.
Vi har udvalgt 18 lækre genbrugsbutikker landet over, hvor du med fordel kan sætte skattejagten ind.
Aarhus
Der er mange gode grunde til at besøge Smilets By, hvis du da ikke allerede bor der. De mange vintage- og secondhand-butikker er én af dem. Du vil ikke fortryde.
Högenhof Pre-Loved Luxury
Högenhof Pre-Loved Luxury er nok det tætteste, du kommer på drømmeland i Aarhus. Butikken er fuld af gode fund, både nye og gamle. Her kan du finde alt fra nye Bottega Veneta-slippers til vintage Chanel-tasker. Tag forbi, hvis du bor i eller besøger Smilets By.
Badstuegade 18, 8000 Aarhus C.
Foto: Högenhoff Pre-loved Luxury
Komma
Kan man andet end at være lidt vild med butik Komma i hjertet af Aarhus? Komma har 50 reoler, som alle er lejet ud til dig og mig, der gerne vil sælge ud. Her er det altså muligt at gøre et rigtig godt fund. Tag forbi butikken, en dag hvor du har god til tid til at trawle de mange skønne reoler igennem.
Studsgade 6, 8000 Århus C.
Foto: Komma
SecondLux
SecondLux er lille butik, hvor ro, velvære og god betjening vægtes højt. Butikken er fyldt op med lækkert secondhand-mærkevaretøj og accessories i god stand og af god kvalitet. Her finder du alt fra Aiayu til Mads Nørgaard og Ganni.
Tordenskjoldsgade 61, 8200 Aarhus N.
Foto: SecondLux
Hellerup
Hellerup sniger sig højt op på listen over lækker secondhand, og det behøver ikke at koste dig en formue. Er du alligevel på disse kanter, så nyd også en gåtur på Bellevue Strand, eller tag ud i Dyrehaven.
Trois Pommes Vintage
Trois Pommes Vintageer på mange måder det eksklusive svar på en klassisk vintage- og secondhand-butik. Her kan du finde alt fra Hermès til Chanel og Gucci. Det behøver ikke at koste dig en halv arm at tage forbi Trois Pommes, for priserne er bestemt i den fair ende af skalaen for luksus.
Strandvejen 177, 2900 Hellerup.
Foto: Trois Pommes Vintage
Røde Kors
Danmarks måske bedste Røde Kors-butik er placeret i Hellerup. Det er lidt vildt, hvad der bliver doneret til denne butik, og tit er der guld at finde; om det så er støvler fra Chanel eller jakker fra Dea Kudibal.
Strandvejen 130E, 2900 Hellerup.
Foto: Røde Kors Hellerup
Vintage Market
Her er endnu en lækker secondhand-butik med eksklusive styles i alle prisklasser. Butikken har 10-års jubilæum i år, og ejeren er på fornavn med en stor del af kunderne. Her finder du bl.a. Chanel og Isabel Marant og danske brands som Aiayu og Mark Kenly Domino Tan – og tingene er sjældent brugt meget. Butikken breder sig over 50 kvm og er et besøg værd.
Strandvejen 90, 2900 Hellerup.
Foto: Vintage Market
København
Et sandt tøjmekka er at finde i København, der byder på et hav af tøjbutikker – fra ultimativ luksus til lækker secondhand.
Rosy Vintage
Rosy Vintage er lillesøster til legendariske Jerome Vintage. Her kan du finde alt fra lækker Sportmax til elegant Yves Saint Laurent. Man forlader sjældent Rosy tomhændet, for priserne er overkommelige, og tingene ekstremt lækre.
Vesterbrogade 36 st. 1620 København V.
Foto: Rosy Vintage
Tootsie
Stylisten Pernille Holm står bag den flotte vintage-butik i hotte Tullinsgade, der er en sidegade til Værnedamsvej. Tootsie har alt fra lækre vintage-hæle til moderne secondhand. Butikken holder kun åben fra onsdag til lørdag, men den er værd at rydde kalenderen for.
Tullinsgade 4, 1618 København V.
Foto: Tootsie
Wilén Store
Wilén Store er måske én af landet bedste butikker, hvis man er på udkig efter lækker vintage og secondhand til overkommelige priser. Alt er håndplukket rundt omkring i Europa, og man kan finde noget i alle prisklasser.
Hyskenstræde 16, stuen, 1207 København K.
Foto: Wilén Store
Roskilde
Roskilde byder både på en festival og en historisk domkirke, men faktisk er byens vintage-butikker måske den største attraktion.
Kirppu
Kirppu er et landsdækkende loppesupermarked, med over 20 forretninger landet over. Forretningen i Roskilde holder åbent alle ugens dage og gemmer på nogle af landets bedste loppefund.
Industrivej 29 B, 4000 Roskilde.
Foto: Kirppu
Gutzag Vintage
På gågaden i Roskilde ligger en unik tidslomme: Hos Gutzag finder du original vintage fra 70’erne, 80’erne og 90’erne – og selvfølgelig officiel rockband-merchandise, som butikken er særligt kendt for. Tag et trip down memory lane.
Algade 38, st.th., 4000 Roskilde.
Foto: Gutzag
Om-klædning
Den familieejede virksomheds mål og vision er at skabe et miljø, hvor bæredygtighed og genbrug er i fokus. Hos Om-Klædning, der til daglig bliver drevet af Stine og Fridtjof, kan du leje en stand 1 – 6 uger og løbende fylde standen op med nye goodies, der ellers ligger og samler støv derhjemme.
Rabalderstræde 5, 4000 Roskilde.
Foto: Om-Klædning
Odense
Odense har de seneste år været under massiv udvikling og ligner ikke den by, du måske kendte for nogle år siden. Tag forbi skønne vintage- og secondhand-butikker næste gang du besøger H.C. Andersens hjemby.
Butik Karma
Butik Karma er klart én af Odenses bedste secondhand-butikker med beliggenhed i Odense C. Butikken er fuld af lækre ting, som private sælger. Her kan du finde alt fra trendy skosamarbejder til klassiske tasker fra Louis Vuitton.
Victoriagade 40-44, 5000 Odense C.
Foto: Butik Karma
Reshoppit Odense
Reshoppit Odense er det rene luksus for dig, som elsker at sælge og shoppe løs i et smukt secondhand- og vintage-univers. Sådan beskriver Reshopit Odense sig selv. Camilla Kongshøft åbnede sin første butik i 2015, og siden er flere forretninger kommet til. Her kan du blandt andet finde Louis Vuitton og Fendi-tasker.
Thriges Pl. 5, 5000 Odense.
Foto: Reshopit
Kanalje Vintage
Måske Odenses bedste udvalg af lækker vintage. Kanalje Vintage ligger i hjertet af Odense og har alt, hvad vintage-hjertet begærer. Her kan du finde alt fra vinylplader til gamle støvler og lækkert tøj. Hvis du nogensinde er på udkig efter det perfekte brugte par jeans – og hvem er ikke det i ny og næ?! – så tag forbi Kanalje.
Vintapperstræde 11, 5000 Odense.
Foto: Kanalje
Aalborg
Nordens Paris: Smuk havnefront, charmerende bygninger og fantastisk genbrug. What’s not to like? Her får du tre bud på skønne secondhand-butikker.
Filuca V Luxury Vintage
Kan man besøge Aalborg uden at tage forbi Filuca V Luxury Vintage? Nej! Aalborgs mest luksuriøse vintage-butik har drømmebrands, lige fra Marni til Isabel Marant, og du går sjældent forgæves efter det helt særlige fund.
Nørregade 14, 9000 Aalborg.
Foto: Filuca V Luxury Vintage
Your 2Hand Closet
Hos denne genbrugsdrøm kan man finde alt fra Marni-sandaler til smukke, tidløse tasker fra Mulberry. Priserne er skarpe, og du får svært ved at gå tomhændet derfra.
Gravensgade 3, 9000 Aalborg.
Foto: Your 2ndhand Closet
Reusers
Reusers har i al sin enkelthed skabt et univers til kvinder – af kvinder. Indehaverne Anne og Christina råder over et genbrugsmekka af lækre varer. Her kan du finde alt fra Adidas til Chanel, og fælles for alt er den skarpe pris. Retænk måden, du shopper på, og besøg butikken.
Stenbukken 3B, 9200 Aalborg.
Foto: Reusers
Artiklen blev første gang delt på femina:update. Dette er en redigeret version.
Når den røde løber bliver rullet ud til premierer og events verden over, er det samtidig det perfekte udstillingsvindue for nogle af tidens største og mest populære tendenser.
Til årets Oscar-show var det eksempelvis tydeligt, at bryllups-inspirationen havde gjort sit tag, mens Valentinos pink var noget nær uundgåelig på sidste års røde løbere.
Men også referencer til det dybe og farverige hav har gjort sit indtog med tendensen ‘Mermaidcore’, der – som navnet antyder – trækker på referencer til alt fra havfruer og koraller til undervandsvæsener og bølgebrus.
Og er der ét sted, som er den perfekte anledning at lufte denne tendens, var det selvfølgelig til premieren på en af årets mest ventede film: ‘Den Lille Havfrue’.
Således dukkede utallige stjerner op på den blå løber mandag den 8. maj 2023 i Los Angeles iført den ene havfrueinspireret kjole efter den anden.
Filmens hovedrolleindehaver var ingen undtagelse.
Halle Bailey kanaliserede nemlig en moderne Ariel med sin metalliske drøm af en kjole fra designer Valdrin Sahiti. Med changerende blå toner og en buste, der mindede om en kombination af brusende bølger og muslingeskaller, passede den perfekt til premieren og filmens univers.
Foto: Jordan Strauss/Invision/AP
Halle Bailey.
Men hun var langt fra den eneste stjerne på aftenen, der havde hentet inspiration fra den ikoniske Disney-film fra 1989.
Supermodel og tv-vært Heidi Klum ankom også i en kjole fra couture-designeren Jasmin Erbaş, der med det samme ledte tankerne hen på elegante og mytiske undervandvæsener med det lange, gennemsigtige slæb og den dramatiske sommerfugl-buste, der glimtede om kap med de mange blitzer.
Netop slæb var aftenens helt store hit på den blå løber, da flere stjerner havde referencer til havfruefinner i deres kjoler.
Britiske Simone Ashley, der er særligt kendt for sin rolle i anden sæson af Netflix-serien ‘Bridgerton’, valgte at kombinere tendensen med ‘Barbiecore’ med sin Atelier Versace-kjole med pink slæb.
Samtidig var skuespiller Stephanie Beatriz, som er kendt for komedieserien ‘Brooklyn Nine-Nine’, også trukket i havfruetøjet. Hun ankom i en changerende glimmerkjole i pastelfarver med slæb, som mindede om smukt havfrueskæl under vandet.
Se alle de flotte looks på den blå løber nedenfor, og glæd dig til et gensyn med Ariel, Tumle, Sebastian og Ursula, når ‘Den Lille Havfrue’ rammer de danske biografer den 25. maj 2023.
Lige, tyndt, tykt, krøllet, sort, blond … Uanset hvilken slags hår du har, er det vigtigt altid at tilpasse din hårpleje til din hårtype, så dit hår føles så godt som muligt. Og uanset hvilken hårtype du har, er det også vigtigt at fugte dit hår.
Fugt er særligt vigtigt i krøllet hår, der ofte har en tendens til at være tørt. Ved at bruge de rigtige plejeprodukter kan du mindske krus, tilføje glans til dit hår og samtidig få krøllerne til at holde fint sammen. Her er alt, hvad du behøver at vide om, hvordan du plejer dit krøllede hår – og de produkter, der gør arbejdet.
Foto: Dennis Stenild
Hvordan får man krøllet hår?
Din hårtype er genetisk defineret, men vidste du, at hormoner kan påvirke dit hår? Det er for eksempel ikke usædvanligt at tabe hår efter en graviditet. Hår kan også ændre sig i ungdomsårene. Samtidig kan stress og dårlig kost påvirke håret negativt og føre til hårtab.
Hvordan får man krøllet hår uden krøllejern?
Et krøllejern er selvfølgelig en hurtig genvej til krøllet hår, men der er også nogle tricks og produkter, som kan gøre dit hår krøllet, uden at du behøver at bruge varme. På TikTok har vi for eksempel set tonsvis af forskellige måder at krølle hår på – nogle metoder gør endda arbejdet, mens man sover.
Der findes også flere forskellige produkter, som kan hjælpe. En krøllecreme er for eksempel et produkt, der er specielt tilpasset til at skabe et pænt naturligt fald eller forhindre krøllet hår i at blive kruset.
Produkter til krøllet hår – hvilke skal man bruge?
Første trin er altid at bruge en shampoo og balsam, der er specielt designet til krøllet hår. Der findes mange varianter på markedet. Det er også vigtigt ikke at springe efterbehandlingsprodukterne over. Leave-in creme, krøllecreme, hårolie – hvilken foretrækker du?
Fugtgivende shampoo til krøllet hår
Brug en mildere shampoo specielt designet til krøllet hår til at definere krøller, tilføje masser af fugt og reducere krus.
Bedste shampoo og balsam til krøllet hår, Curl Shampoo + Conditioner – Living Proof
Curl shampoo og balsam vil gøre alle med krøllet hår glade. Duoen giver et flot bounce til krøllerne og gør krøllerne kompakte (farvel krus), mens håret stadig ser naturligt ud.
Manuka honning og ceramider – Curl Manifesto Bain Hydration Douceur Shampoo er fuld af vidunderlige fugtgivende ingredienser, der får håret til at skinne. Shampooen er cremet og skummer dejligt, men tynger ikke krøllerne. Den gør også underværker på hår med naturligt fald.
Sæt med shampoo og balsam til krøllet hår, Essential Love Curl Shampoo + Conditioner – Davines
Essential Love Curl shampoo og balsam indeholder en vidunderlig cocktail af ingredienser, herunder proteiner, magnesium, jern og ekstrakter fra mandler. Volumen, fugt og fine krøller – duoen leverer på alle punkter. Shampooen fugter som en hårmaske.
Når du har vasket håret, kan det være en fordel at kramme håret tørt (og samtidig skubbe håret opad) i stedet for at pakke håret ind i håndklædet. På den måde giver du krøllerne et lille løft.
Børste og kam til krøllet hår
En almindelig ornebørste kan give krøllet hår et kruset resultat. Brug i stedet en stor og bredtandet kam eller en børste, der er lavet til at rede mere sammenfiltret hår.
Detangler børste, Pro Detangler Black – WetBrush
Pro Detangler Black er en favorit, når det kommer til hårbørster. Børsten passer til alle hårtyper og kan anvendes i både vådt og tørt hår. Børster reder krøllerne ud og skiller dem fint ad, uden at håret bliver kruset.
En god kam, der løser de værste sammenfiltringer og adskiller krøller uden at ødelægge dem. Detangling Comb er også super at bruge, hvis du har krøllet hår med et krøllejern og vil rede krøllerne ud for et mere naturligt resultat. Et godt tip er også at bruge kammen i brusebadet, når du har balsam eller hårkur i håret.
Nøgleordet, når det kommer til krøllet hår, er fugt. For at give dine krøller endnu mere fugt, så spar ikke på hårkur og lad den sidde – i lang tid.
Hårkur til krøllet hår, Curl Treatment – Sachajuan
Curl Treatment er en intensivt fugtgivende hårkur, der er specielt designet til krøllet hår (men den kan bruges til alle hårtyper), som tryller selv den mindste tendens til frizz væk. Hårkuren skal virke i fem til ti minutter, men kan med fordel anvendes i længere tid end det.
Det franske frisørmærke Kérastase skuffer sjældent, når det kommer til fantastiske produkter, men Curl Manifesto Masque Beurre Haute Nutrition hair mask er noget ud over det sædvanlige. Krøllerne får en dejlig spændstighed, håret føles blødt indtil næste hårvask og får en vidunderlig glans – og masken fremtryller også et fantastisk naturlig krøl.
Hvis du vil tørre dit krøllede hår med en hårtørrer, er det vigtigt at bruge en diffuserdyse for at krøllerne kan beholde deres form. Placer så meget af håret som muligt i diffuseren og hold hårtørreren stille. Gentag, indtil alt håret er tørt.
Hårtørrer, Bronze Shimmer 2200 – BaByliss
Ukompliceret, men så god – Bronze Shimmer 2200 er en hårtørrer med en kraftfuld motor, der tørrer håret hurtigt og effektivt. Med den kommer en stor diffuser, der kan tage god hånd om dine krøller.
For at få dine krøller til at holde formen, kan du have brug for en form for curl cream eller mousse. For at give ekstra glans er det også godt at bruge en hårolie i længderne og spidserne.
Leave-in creme til krøllet hår, Killer Curls – Kevin Murphy
Killer Curls fra Kevin Murphy er en omtalt favorit, der straks fjerner krus og former krøllerne fint og gør, at krøllerne holder bedre sammen. Håret får også en superfin glans, der holder længe. Den tykke og utroligt drøje creme har den bedste effekt, når den påføres (krammes ind) lige efter badet, når håret stadig er vådt.
Curl Defining Cream har en lettere konsistens, end hvis man sammenligner med Killer Curls fra Kevin Murphy, hvilket også gør den mere egnet til lidt tyndere hår og hår, der let falder sammen. Curl creamen fugter fint og føles ikke tung i håret.
For at forhindre at dine krøller bliver sammenfiltrede og krusede om natten, er det en god idé at skifte dit normale pudebetræk ud med et i silke. Silkematerialet slider betydeligt mindre på håret og har også fine fordele for huden.
Giv dit hår de bedste forudsætninger ved at tilføje en behandling, næste gang du er hos frisøren. Mange frisører og salonmærker tilbyder forskellige typer behandlinger til forskellige hårtyper. Kérastase har for eksempel Curl Manifesto i Fusio Dose, som er en booster, der plejer krøllet hår, og den populære Olaplex gør mirakler for alle hårtyper, inklusive krøllet hår.
Der er få ting, der føles bedre end at klæde sig ekstra fint på til et brag af en fest. Men noget, der kan lægge en dæmper på stemningen, er udsigten til den stand, dine fødder vi være i, efter en hel aften i dine yndlingssko med høje hæle.
For vi har alle sammen været der: Altså, der, hvor ens høje sko sætter en kæp i hjulet for morskaben, fordi trædepuderne er ømme, stropperne strammer, og det generelt føles som tortur at tage et enkelt trin på dansegulvet. Ja, faktisk ville man hellere gå barfodet over brændende kul, end at tage ét skridt i skoene, der må være skabt til at indgyde smerte.
Men heldigvis findes der råd, og i dette tilfælde er gode råd ikke engang dyre.
Gwyneth Paltrow har nemlig delt et hemmeligt hack på sin Instagram, der efter sigende skulle gøre ømme dansefødder til en saga blot.
Hendes trick – der kun koster 250 kroner at erhverve sig – er nemlig noget så simpelt som kompressionsbånd til forfoden, der beskytter mod tryk og pres fra sko og kropsvægt.
”Dette er mit hemmelige våben til at undgå ømme fødder efter en aften ude i høje hæle,” skiver Paltrow på Instagram.
Kompressionsbåndende, der kan købes på Amazon.com, har ikke blot Goop-iværksætteren på fanlisten.
Læser man anmeldelserne fra almindelige købere, vil roserne ingen ende tage – og faktisk siger flere, at de er blevet så glade for de små bånd, at de også bruger dem i deres hverdagssko.
Kompressionsbåndende kommer i to farver; sort og beige, så de let kan kamufleres i de sko, der udfordrer din smertegrænse mest. Og det er næsten dumt ikke at prøve til den pris.
Er du blandt hovedstadens madglade restaurantjægere, har du helt sikkert enten hørt om eller besøgt restauranterne Polly og Frank, der begge er blevet rost til skyerne af både gæster og anmeldere.
Polly på Frederiksberg er blevet en favorit blandt særligt de morgensultne og frokosthungrende personer, mens Frank i Indre By kan bryste sig af at blive anbefalet af selveste Michelin-guiden.
Derfor er forventningerne også høje, når folkene bag netop de to restauranter, samt Grimal på Vesterbro og June på Frederiksberg, den 31. maj 2023 slår dørene op til endnu en restaurant.
Der slår de nemlig dørene op til restauranten Cleo, der får adresse på Rantzausgade, hvor andre populære spisesteder som JaTak og Baka D’Busk også holder til.
Det bliver dog med en noget anden profil end den, du ellers kender gruppens andre restauranter for. På Cleo vil menuen nemlig byde på retter i den billigere ende, hvorfor du blandt andet vil kunne nyde en otteretters menu for 375 kroner.
Og med personer, der har en fortid hos steder som blandt andet Geranium og Condesa, i ryggen, bliver Cleo med al sandsynlighed et køkken med styr på smagene.
Men det er ikke kun maden, du skal komme efter på den nye restaurant.
Det nye spisested vil nemlig i ligeså høj grad forsøge at skabe en afslappet og fredagsvenlig atmosfære, hvor musik og cocktails vil ledsage maden og danne rammen om en komplet madoplevelse, der passer perfekt til områdets summende liv.
Cleo åbner den 31. maj på Rantzausgade 58, 220 København N.
Var det ikke fordi, at hun havde kæresten Jake Bongiovi i hånden, havde vi ikke spottet, at det var Millie Bobby Brown, der gemte sig under en papkasse med et morsomt påtegnet ansigt. Og så alligevel, for det er svært at undgå ’Stanger Things’-stjernen, på trods af hendes ironiske forsøg på at være inkognito uden for Milanos lufthavn.
Faktisk mener de fleste, at papkassen, der dækkede Browns ansigt komplet, blot var for sjov og en gimmick til fordel for hendes fans, der var mødt op for at vinke til hende uden for lufthavnen, og hun formåede da også at underholde – mere end hun forsvandt i mængden.
Men lidt godt gjorde den dog – altså ud over at lave sjov i gaden. At fjerne fokus fra hendes smilende ansigt, gjorde nemlig, at hendes afslappede outfit stjal opmærksomheden. Og det er værd at dvæle ved.
Millie Bobby Brown var nemlig iført et syrenfarvet sweat-sæt fra intet mindre end danske Rotate Birger Christensen, der for et par sæsoner siden udvidede deres kjole-og festunivers med en ’søndagskollektion’ bestående af atleisure-wear som tights, t-shirts, sweatsuits og shorts – perfekt til en casual søndag på sofaen.
Og det er mere end lige til at gøre Brown kunsten efter med det afslappede look, som vi linker til her: