Dagens drømmekøb… Chanel espadrilles

Dagens drømmekøb fra Chanel er ikke bare smukke at se på, men også fantastiske at gå i. ELLEs moderedaktør, Mie Juel, er faldet pladask for Chanels espadrilles, der får hende til at længes efter sommer, sol og varme.

Ikke nok med at de fine espadrilles er pæne og lavet i en lækker kvalitet, så findes de også i tre forskellige udgaver. Så hvad enten du er til den stribede canvas-udgave, lammeskind eller kalveskind, er der et par Chanel espadrilles til dig.

Se også: Shoppeguide: 10 cool skjorter

De cool esparilles er en del af Chanels ‘Cruise’ 2014/2015 kollektion og kan ses online HER.

Udover at dagens drømmekøb stråler af luksus og klasse, så får de os også til at glæde os endnu mere til foråret og sommerens varme og lune aftener. Arh… Lad det nu bare blive sommer!

Se også: Bliv forårs-chik på budget

Vi har samlet alle de 3 varianter i galleriet nedenfor.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

Kom med bag om Cara Delevingnes nye kampagnefilm for DKNY

DKNY vender tilbage til deres New Yorker-rødder i den nyeste forårskampagne med ingen ringere end deres faste amassadør Cara Delevingne i en af hovedrollerne. 

Kampagnen er skudt af Gregory Harris under Manhattan Bridge i New York og har foruden britiske Cara også Binx Walton, Sam Rollinson og Xiao Wen Ju med, der alle har stærke bånd til The Big Apple. 

Læs også: Se Cara Delevingne i DKNY’s herrekampagne

Forårskollektionen er et miks af moderne klassiskere, sportselementer og legende geometriske stilarter. Og helt i tråd med tøjkollektionen, har DKNY også lanceret en ‘City Energy’ kollektion af ure. Kollektionen er strømlinede klassiske styles med små detaljer som kulørte visere, digitale urskiver, lyse nuancer og hvide læderremme. DKNY’s urkollektion er tilgengængelig hos danske forhandlere nu.

Se kampagnefilmen med Cara, Binx, Sam og Xiao her:

Cara har været i tæt samarbejde med DKNY siden SS13 kampagnen, hvor hun for første gang blev hyret til kampagnemodel for det amerikanske brand. Siden hen har Cara lanceret sin egen kollektion for dem, bestående af alt fra crop tops til jumpsuits og senest stod hun model for brandets herrekampagne, hvor hun sammen med Jackson Halen, Ben Nordberg, Sang Woo Kim og Jeremy Matos poserede i jakkesæt og sneakers. 

Kom med behind the scenes på skydningen af DKNY’s forårskampagne i galleriet, hvor vi har samlet en række billeder af Cara, Binx, Sam og Xiao. 

Psst.. brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem. 

Ida – Sjælden skønhed med dansk aftryk hædret med Oscarstatuette

Den prisvindende polske perle er en enestående beretning om nonnenovicen Idas selverkendelsesproces i efterkrigstidens Polen. En tænksom og poetisk fortælling, der i en fløjlsblød gråtoneskala indbyder til et fordomsfrit blik på forholdet mellem jøder og katolikker under Anden Verdenskrig.

Læs også: Fritz Syberg, kunsten og kærligheden

En film, der tyst og med en bemærkelsesværdig elegance ikke blot beretter historien om en ung kvindes forundrede blik på en kollapset verden, men som ligeledes er fortællingen om et værdifuldt internationalt samarbejde. Med fortællingen om Ida kastes også glans over filmens danske bidragydere, producerne Sofie Wanting Hassing og Christian Falkenberg Husum, komponist Kristian Selin Eidnes Andersen og lyddesigner Claus Lynge. Ida er ligeledes blevet til med økonomisk støtte fra Det Danske Filminstitut, og Danmark og Polen delte derfor titlen som produktionsland til nattens Oscaruddeling.

Læs også: Oplev Gudrun Hasle – En kvinde med fortællelyst og skønhedsfejl

Filmens danske aftryk giver således anledning til også dansk stolthed over en film, som smukt beretter om uskyldige menneskers skæbner, de skyldiges sorte samvittighed og om en ung kvindes eksistentielle kvaler og søgen efter sandhed.

Usikkert vaklende må Ida se sig fristet af nattens sanselige glæder uden for klosterets grå mure, og du kan stadig nå at se eller gense den unge Idas møde med sit andet jeg og sit lands fortrængte fortid.

Læs også: Franske Film Mandage skydes i gang med Samba

Se filmen på Grand Teatret i København eller i Øst For Paradis i Aarhus.

Se billederne fra filmen i galleriet – brug pilene eller ‘swipe’ for at se mere.

[aller-gallery:8749]

50 shades of Diesel Black Gold

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, er netop hjemvendt fra modeugen i New York, der blandt andet bød på fremvisning af Diesels AW15 Black Gold-kollektion. Til Diesels Black Gold-show portrætterede kreativ direktør, Andreas Melbostad, den succesfulde og selvsikre kvinde, der tør vise sin feminine side frem på en modig og frygtløs måde. 

Se også: Kendall Jenner indtog New York Fashion Week

Kollektionen levede i den grad op til navnet – Black Gold – da Diesel dikterede læder, nitter, blonder, spænder og lårkorte nederdele – alt sammen holdt i mørke nuancer. ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, fremhæver særligt en posetaske fra kollektion som et musthave i efterårsgarderoben.

Med et markant fokus på rå materialer, blonder, nitter og lårkorte nederdele, kan vi ikke lade være med at lede tankerne hen på et andet univers, der særligt i disse dage rimer på dette; vi tænker selvfølgelig på årets mest hypede film, Fifty Shades of Grey, der netop har haft premiere verden over.

Og da ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, fik sig en snak med Diesels kreative direktør, Andreas Melbostad, efter showet i New York, spurgte hun ham selvfølgelig ind til denne parallel til ‘Fifty Shades of Grey’-universet og selvom Andreas ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet, fortalte han dog, at han hverken har læst bogen eller set filmen.

Se også: Chefredaktricens modeugedagbog fra New York

Selvom Diesel måske ikke havde ‘Fifty Shades of Grey’ i tankerne, da AW15-kollektionen blev skabt, er der givet vis en del kvinder der vil se sammenhængen. For med mere end 100 millioner solgte eksemplarer af bogen, og en premiere-weekend, der endte på mere end $81 millioner – og dermed har gjort Sam Taylor-Johnson til dén kvindelige instruktør, der har solgt flest billetter på en films premiere-weekend nogensinde – er der en stor sandsynlighed for, at endnu flere kvinder vil få lyst til at hoppe i Diesel Black Golds AW15 kollektion med læder, blonder og nitter.

Se også: De 10 bedste øjeblikke fra Oscar-uddelingen 2015

Se billeder fra kollektionen i galleriet nedenfor, og lad dig inspirere af Diesels ’50 shades of Black Gold’-univers.

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet! 

 

 

Uffe Buchard: Kaffe er det nye sort

Der er for længst gået mode i kaffen. Signalet i, hvem der maler dine bønner, og hvem der brygger dit deliciøse daglige kaffefix, er lige så betydningsfuldt på imagefronten som tasken på din arm og lakfarven på dine negle. Kaffekulturen og koffeinfixet er blevet symbolet på den eftertragtede travle urbane livsstil. Alt fra den hektiske ’wake me up before I go-go’-to go-kaffe iført stiletter over brostenene til det varme flydende kram, man lige har brug for midt på dagen, er blevet nøje overlagte daglige ritualer for byens hipstere, deres hunde og alt andet med en puls.

Læs også: Cindy Crawford viser sin uretoucherede krop

For undertegnede modemand er ethvert søvnigt gab i løbet af dagen et lydløst (nød)råb om kaffe, så – indrømmet – det bliver til en del kopper! Fire som minimum – faktisk svarende til det gennemsnitlige daglige kaffeindtag for en dansker … Vi er trods alt verdens tredjemest kaffedrikkende nation kun overgået af Finland og Sverige. Men efter et længere ophold i Australien for nogle måneder siden er jeg blevet lidt af en kaffe-afficionado og en kaffe-connaisseur in spe. Eller for at være helt ærlig – at kalde mig alt andet end en decideret kaffesnob efter min hjemkomst ville faktisk være som at kalde en skovl for en spade. Blot to uger og ualmindeligt mange kopper flydende koffein skulle der til i kaffekulturens allerhelligste højborg Melbourne, før jeg hovedrystende og næserynkende nu lægger mærke til fatale kaffebrølere og utilgivelige bryggekatastrofer, når jeg bestiller dette salige sorte guld, hvor end jeg kommer.

Depresso! Nej, ikke en ny hip kaffevariant på menuen, men et ord, der beskriver den sindstilstand, jeg sanser, når jeg får stukket en jammerlig kop kaffe under snuden … Jeg er blevet en af den slags utålelige kaffekunder, der muggent kan finde på at sende kaffen retur eller helt at afbestille den. Den mest gængse kaffesynd er serveringen af skoldhed kaffe, der forbrænder tungen ved første møde. ØV! Så kan man ikke kysse på fransk i flere dage … En kaffe skal kunne drikkes i det øjeblik, den bliver serveret – ikke efter et kvarter i frostvejr! Jeg kan oplyse, at man får ret meget negativ opmærksomhed på den konto, men hvis flere var lidt mere kaffekræsne, når de bestiller en kaffe til 40 kroner, kunne det måske gavne den danske kaffekultur på sigt, non?

Læs også: SET PÅ INSTAGRAM: Stjernestøv og selfies på Oscar-natten

I Melbourne er det eksempelvis nærmest besværligt at få serveret en middelmådig kop kaffe, fordi konkurrencen, entusiasmen, lidenskaben og ikke mindst kundernes almene viden og forventninger er skruet op. Mine personlige kaffefavoritter – enten en ’long black’ (jeg beklager navnet) eller en ’fat white’ i god kvalitet lavet på lige dele friske bønner og kærlighed – skal man ikke løbe langt for. Med næsten 8.000 kaffebarer inden for rækkevidde er kaffe blevet en slags religion i millionbyen Melbourne, og baristaen er din sande gud. Hotte hipstergutter med forklæde over shorts (er der noget sødere?), fuldskæg, småkiksede badboytatove-ringer og et indbydende glimt i øjet serverer nærmest sex i din kop – og så endda med ekstra fyldigt skum … What’s there not to like? O.k., en enkelt gang fandt jeg et langt skæghår i kaffen, men den lod jeg passere. I Melbourne har baristaerne nærmest kultstatus – nogle med lokal kendisfaktor – og man dater hellere en hip barista end en surfer. Med lidt held kan man opspore en, der både laver kaffe og surfer…

Generelt går det stærkt fremad med kaffekulturen og den gode kvalitet i København og de øvrige større byer i Danmark. I Danmark er specielt caffe latte blevet noget så populær blandt kvinder. Den dér kæmpe balje fuldfed mælk med en lille bitte smule kaffe, hvis ellers delikate smag ofte bortkommer et sted i de enorme mængder ko. Den kaffevariant kommer jeg nok aldrig til at forstå. Og spørger man den professionelle barista, så er der da også en del, der ikke er meget for at lave ’tøsekaffen’ – og da slet ikke hvis det er versionen med mandel- eller soyamælk, der bedes om. Så hellere en truckerversion på kolbe, for den smager da trods alt stadig af kaffe. Ej heller forstår jeg de gigantiske XXX-large-to go-papkrus i Danmark. Så beder man jo selv om, at halvdelen skal drikkes kold. I Melbourne (og på de kaffebarer rundt omkring i verden, jeg frekventerer) kan man eksempelvis stort set aldrig vælge andet end den normale lille to go-krus-størrelse, for en kaffe skal – næsten uanset hvilken version – være kort. Og fri mig for alle disse hvinende søde konfekturevariationer med karamel, græskar, vanilje, kanel og det, der er værre. Fusioner af den slags er noget pjat. En kaffe kan og skal ikke gøre det ud for en Sneakers. Græskar og kaffe? Jeg har da aldrig hørt noget lignende!I det hele taget er det svært at tage kaffebarer med alenlange menukort seriøst, og disse talrige og stressende valg foreἀndes da også mest hos de store kommercielle kaffekæder. 

Læs også: Se de nyeste hårtrends for 2015

Den gode friske kaffe kan klare sig selv, og er der mere end fem-seks forskellige kaffevarianter på menuen, så forlad kaffebaren øjeblikkeligt og find et sted med et ærligt og ydmygt udbud. Keep it simple! Endnu hurtigere skal du komme ud af vagten, hvis din barista udtaler espresso ’expresso’ med tydeligt x – det kan jeg slet ikke forlige mig med! At udtalen er i orden, er vel det mindste, man kan forlange? ’Latte art’ – altså kunsten at frembringe en visuel åbenbaring på mælkeskummet – har jeg det også vanskeligt med. Fint nok med det klassiske lille bladsymbol eller en sirligt udformet hjertelignende aftegning. Men lad nu være med at fremtrylle billeder af hundehvalpe, Bob Marleys ansigt eller mandlige kønsorganer. Det er affekteret plathed, og det er spild af min tid. Hit med min kaffe! Det er kommet mig for øre, at der endog afholdes seriøse konkurrencer for latte-art udøvere … Sig det er løgn! Lige aparte nok til min ide om fornuftigt tidsfordriv.

Men lad nu det ligge og lad os i stedet glæde os over, at de 20 mio. kopper kaffe, der dagligt indtages i Danmark, stille og roligt bliver af bedre og mere respektfuld karakter. Kig ud på bybilledet. Der, hvor kedelige banker og dårlige skobutikker tidligere huserede, ligger nu hyggelige og hippe individuelt ejede kaffebarer – specielt i København. I New York har to go-koppen længe været en fast og uundværlig del af bybilledet. Jeg foretrækker Stumptown Coffee Roasters i Ace Hotel i Midtown på trods af den altid lange kø, men Gimme! Coffee i Mott Street er også genial. Er man i Williamsburg-området, så er det en god ide at smutte forbi den nuttede Café Grumpy, hvor personalet er alt andet end sure …

Læs ogs: Fritz Syberg, kunsten og kærligheden

I det ellers te-drikkende London har kaffekulturen taget over, og her går jeg ofte på den uhøjtidelige Milk Bar i Bateman Street i Soho. Men det tidligere underjordiske herretoilet (I kid you not!) The Attendant i Foley Street serverer også en suveræn mokka. Selv Paris med sin ellers sprudlende, men konservative café-kultur har fået nævneværdige små chikke kaffebarer, og min foretrukne her er Télescope på Rue Villedo. Men indrømmet, det kan være noget nær en umulig opgave at opspore de gode kaffesteder. For at finde rundt i den stærkt voksende kaffejungle i verdens metropoler bruger jeg selv den eminente app Bean-hunter – i øvrigt startet i 2008 af tre Melbourne-borgere med naturlig hang til agtværdig kaffe – så jeg aldrig er langt fra en seriøst velgørende kop mokka, for her er kaffebarerne anmeldt af aktive medlemmer rundt omkring på kloden, der ligesom jeg mener, at livet er alt for kort til dårlig kaffe, og som påskønner, at koffein naturligt sørger for, at man er i stand til at foretage sig en masse ting meget, meget hurtigere … Slupre! 

I galleriet kan du se, hvor Uffe foretrækker at indtage sin kaffe  i København. Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem.

Christiane Schaumburg-Müller lancerer kollektion for Bianco

Christiane Schaumburg-Müller er en kvinde med sans for selv de mindste detaljer. Hun elsker mode og har en særlig forkærlighed for sko. Derfor har hun altid drømt om at designe sin egen skokollektion, og til marts går denne drøm i opfyldelse, når hun i samarbejde med Bianco lancerer en eksklusiv skokollektion.

Læs også: Se Daria Werbowy’s selvportrætter for Equipment

”For mig er skoene den vigtigste del af et outfit. De kan både pifte et outfit op eller nedtone selv samme. Jeg går meget op i at udstråle min personlige stil, og derfor er jeg utrolig glad og taknemmelig for at have fået muligheden for at designe mine drømmesko,”” siger Christiane. Schaumburg-Müller.

Kollektionen består af 6 forskellige modeller: et par ankelstøvler, sandaler, espadrilles og loafers samt to par stiletter. Dermed er der noget til alle sommerens forskellige lejligheder, lige fra afslappede sommerdage til festivaler og sommerens hotteste cocktail parties.

Læs også: Kom til lagersalg hos Maria Black

Samtlige modeller i kollektionen er produceret i lækre skindkvaliteter, hvoraf 3 par er i ruskind og de resterende i almindelig skind. Alle skoene er sorte med fine gulddetaljer. Det er en sexet kollektion, hvor der samtidig er fokuseret på komfort.

Kollektionen vil være tilgængelig i Biancos butikker og på Biancos webshop fra den 19. marts til priser fra 799,- til 1299,- DKK.

Du kan se hele kollektion, som vi har samlet i galleriet. 

Psst.. brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem. 

Mandagsmuse: Sienna Miller

Petit, lyshåret og altid velklædt – vi er vilde med Sienna Miller! Hun har holdt en pause fra det store lærred men er nu endelig filmaktuel igen i American Sniper. Læs vores lynportræt af skuespillerinden, som både har haft en spændende karriere, men bestemt også et privatliv som har gjort verden opmærksom på hende…

Hvem: Sienna Miller, født den 28. december, 1981 i New York.

Derfor skal du kende hende:

Sienna Miller startede sin karriere som model i en tidlig alder, og har da også både Vogue-forsider og kampagner som Tod’s og Pepe Jeans på CV’et. Dog er hun mest kendt for sit arbejde som skuespillerinde.  Hun startede ud med mindre amatørroller, men har formået at arbejde sig op og er i dag blevet en vigtig del af filmbranchen.

Se også: Kom med bagom The Oscars 2015

Udover Sienna Millers professionelle liv, har hendes valg af mænd også påvirket paparazziernes søgen efter hende. Hun var gift med Jude Law, og deres skilsmisse tog en del plads i diverse gossip-magasiner og aviser.

Højdepunkter:

1982: Sienna Miller flytter til London med sin familie.

2001: Sienna Miller får sin filmdebut i filmen South Kensington.

2004: Sienna Miller får en rolle i filmen Alfie, hvor hun spiller sammen med Jude Law, som hun samme år bliver forlovet med. Filmen er et kig værd – især for hendes lækre 1960’er-inspirerede nytårslook.

2005: I filmen Casanova spiller hun overfor Heath Ledger. Hun er centrum for pressens opmærksomhed da hende og Jude Law går fra hinanden.

Se også: De 10 lækreste par på den røde løber

2006: Sienna Miller skriver en to-årig kontrakt med Pepe Jeans, hvor hun er med til at designe sin egen kollektion, i samarbejde med sin søster Savannah Miller, som endte ud i deres egen linje Twenty8Twelve. Hun spiller med i filmen Factory Girl, hvor hun også bliver anerkendt for sin rolle (og ikke mindst look) som 1960’er-ikonet Edie Sedgwick. 

2008: Hun spiller over for sin gode veninde Kiera Knightley i filmen The Edge of Love.

2009: Hugo Boss annoncerer at hun er den nye ambassadør for deres Boss Orange dameparfume.

2013: Hun spiller med i A Case of Love og The Trials of Cate McCulloug.

2014: Sienna Miller er biografaktuel med American Sniper sammen med Bradley Cooper.

Bonus info:

Jude Law indledte et forhold med barnepigen til sine børn, hvilket er grunden til deres annullering af forlovelsen.

Hun modtog i 2011 £100,000, da avisen New Of The World indrømmede at have hacket hendes telefon.

De 10 bedste øjeblikke fra Oscar-uddelingen 2015

Selvom årets største filmfest – The Oscars 2015 – primært handler om at hylde de største og bedste filmpræstationer på det store lærred, er aftenen også altid garant for nogle af årets mest mindeværdige øjeblikke – og dét hvad enten det gælder værtspræstationen, de smukke kjoler, de kendtes relationer med hinanden eller bemærkelsesværdige taler. Og Oscar-uddelingen 2015 blev bestemt ingen undtagelse!

Se også: Få et overblik over alle de smukke kjole fra Oscar 2015

Her på ELLE.dk ELLEsker vi at følge med i Oscar-uddelingen hvert år, og i år har vi fundet de 10 allerbedste øjeblikke fra årets store aften. Se med i galleriet, hvor du kan se vores udvalgte highlights og blandt andet blive klogere på hvilke to famøse damer, der er hinandens nye BFF’s, hvem der bar en Chanel Haute Couture kjole, der havde taget mere end 900 timer at lave, og hvem der bar en kjole, der fik os til at tænke på Carrie Bradshaw og én bestemt scene fra yndlingsserien ‘Sex and The City”.

Se også: Få den bedste Instagram-sladder fra Oscar 2015

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!

 

 

 

De 10 lækreste Oscar-par

Så løb det famøse awardshow The Oscars endelig af stablen, og det var en fest med masser af stjerner, priser og fantastiske kjoler. 

Men ikke mindst var det også en fest med masser af kærlighed og kendte par!

Læs også: Se alle kjolerne fra Oscaruddelingen 2015

Stjerneparrene stjal opmærksomheden på den røde løber, og derfor har vi samlet vores 10 yndlingspar fra det store awardshow i galleriet. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem. 

 

 

SET PÅ INSTAGRAM: Stjernerstøv og selfies på Oscarnatten

Selvom du muligvis lå og sov, er det sikkert ikke gået din næse forbi, at det i nat gik løs da The Oscars 2015 blev afholdt i Hollywood, hvor stjernerne flokkedes til The Dolby Theater og op ad den røde løber, iført misundelsesværdige couture rober, flawless hår og makeup…

Se også: Chefredaktørens modeuge-dagbog fra NYC

I en tid, hvor den slags arrangementer stadigvæk er off limits for os knap så berømte, elsker vi at Instagram gør det muligt for os alligevel at deltage, eller i hvert fald at kunne følge med bag de lukkede døre, og både se hvordan klargørelsen foregår, hvem der kysser på hvem, hvem der sidder hvor og så er der de stjernespækkede selfies, som vi nok aldrig får nok af.

Se også: De største Oscar-øjeblikke på den røde løber

Hvor tit ser man for eksempel Jenny from the block blive photobombet af Jennifer Aniston?! … Se det, samt flere gode snapshopts fra stjernernes egne smartphones i galleriet her: 

Se alle kjolerne fra Oscaruddelingen 2015

Oscaruddelingen, 2015, løb i nat dansk tid af stablen, og alle de største stjerner var samlet til verdens største awardshow. 

Læs også: SET PÅ INSTAGRAM: Stjernestøv og selfies på Oscarnatten

Birdman løb med æren og vandt prisen for “Bedste film” og “Bedste instruktion”. Julianne Moore og Patricia Arquette blev de kvindelige hovedroller, da de løb med priserne for henholdsvis “Bedste skuespillerinde” i Still Alice og “Bedste kvindelige birolle” i Boyhood. 

Eddie Redmayne tog prisen for “Bedste skuespiller” for sin rolle i The Theory of Everything, og J.K. Simmons vandt “Bedste mandlige birolle” for sin præstation i Whiplash.

Læs også: Se billederne fra amfAR Galla med danske Josephine Skriver

Som sædvanlig bød awardshowet på masser af fantastiske kjoler på den røde løber, og du kan se dem alle i galleriet. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem.

Chefredaktricens dagbog fra New York Fashion Week

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, er netop hjemvendt til Danmark og ELLE-kontoret på Havneholmen efter en fantastisk modeuge i The Big Apple. En uge, der bød på fantastiske shows fra blandt andre Tommy Hilfiger, Michael Kors, Diesel og Proenza Schouler, pitstops på New Yorks bedste restauranter og kaffebarer, vindue-shopping og sidst, men ikke mindst et skønt gensyn med fantastiske New York.

Se også: Kendall Jenner indtog New York Fashion Week

Selvom New York under modeugen var intet mindre end frysende koldt (vi snakker omkring de -20 grader), så hjalp de varme solstråler, en ny frakke fra Baum und Pferdgarten og et hav af coffee-breaks heldigvis lidt på den kolde temperatur.

Cecilie Christiansen har samlet de bedste øjeblikke fra New York Fashion Week i en dagbog, og du kan se alle billederne og de tilhørende beskrivelser i galleriet. Du kan blandt andet se hvor chefredaktricen drikker sin kaffe i New York, får den bedste rawkage og hvilket musthave fra Diesel, hun bare eje denne sæson.

Se også: Mulberrys nye Delphie-taske

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!