Den smukke blonde skuespillerinde er med sit talent og sin personlige stil en favorit blandt mange - Også her på ELLE. Læs mere om Sienna Miller...
Petit, lyshåret og altid velklædt – vi er vilde med Sienna Miller! Hun har holdt en pause fra det store lærred men er nu endelig filmaktuel igen i American Sniper. Læs vores lynportræt af skuespillerinden, som både har haft en spændende karriere, men bestemt også et privatliv som har gjort verden opmærksom på hende…
Hvem: Sienna Miller, født den 28. december, 1981 i New York.
Derfor skal du kende hende:
Sienna Miller startede sin karriere som model i en tidlig alder, og har da også både Vogue-forsider og kampagner som Tod’s og Pepe Jeans på CV’et. Dog er hun mest kendt for sit arbejde som skuespillerinde. Hun startede ud med mindre amatørroller, men har formået at arbejde sig op og er i dag blevet en vigtig del af filmbranchen.
Se også: Kom med bagom The Oscars 2015
Udover Sienna Millers professionelle liv, har hendes valg af mænd også påvirket paparazziernes søgen efter hende. Hun var gift med Jude Law, og deres skilsmisse tog en del plads i diverse gossip-magasiner og aviser.
Højdepunkter:
1982: Sienna Miller flytter til London med sin familie.
2001: Sienna Miller får sin filmdebut i filmen South Kensington.
2004: Sienna Miller får en rolle i filmen Alfie, hvor hun spiller sammen med Jude Law, som hun samme år bliver forlovet med. Filmen er et kig værd – især for hendes lækre 1960’er-inspirerede nytårslook.
2005: I filmen Casanova spiller hun overfor Heath Ledger. Hun er centrum for pressens opmærksomhed da hende og Jude Law går fra hinanden.
Se også: De 10 lækreste par på den røde løber
2006: Sienna Miller skriver en to-årig kontrakt med Pepe Jeans, hvor hun er med til at designe sin egen kollektion, i samarbejde med sin søster Savannah Miller, som endte ud i deres egen linje Twenty8Twelve. Hun spiller med i filmen Factory Girl, hvor hun også bliver anerkendt for sin rolle (og ikke mindst look) som 1960’er-ikonet Edie Sedgwick.
2008: Hun spiller over for sin gode veninde Kiera Knightley i filmen The Edge of Love.
2009: Hugo Boss annoncerer at hun er den nye ambassadør for deres Boss Orange dameparfume.
2013: Hun spiller med i A Case of Love og The Trials of Cate McCulloug.
2014: Sienna Miller er biografaktuel med American Sniper sammen med Bradley Cooper.
Bonus info:
Jude Law indledte et forhold med barnepigen til sine børn, hvilket er grunden til deres annullering af forlovelsen.
Hun modtog i 2011 £100,000, da avisen New Of The World indrømmede at have hacket hendes telefon.