Diesel Black Gold's AW15-show under New York Fashion Week var et sensuelt møde med læder, nitter og korte nederdele. En kollektion der leder tankerne hen på et andet meget populært univers for tiden...
ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, er netop hjemvendt fra modeugen i New York, der blandt andet bød på fremvisning af Diesels AW15 Black Gold-kollektion. Til Diesels Black Gold-show portrætterede kreativ direktør, Andreas Melbostad, den succesfulde og selvsikre kvinde, der tør vise sin feminine side frem på en modig og frygtløs måde.
Se også: Kendall Jenner indtog New York Fashion Week
Kollektionen levede i den grad op til navnet – Black Gold – da Diesel dikterede læder, nitter, blonder, spænder og lårkorte nederdele – alt sammen holdt i mørke nuancer. ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, fremhæver særligt en posetaske fra kollektion som et musthave i efterårsgarderoben.
Med et markant fokus på rå materialer, blonder, nitter og lårkorte nederdele, kan vi ikke lade være med at lede tankerne hen på et andet univers, der særligt i disse dage rimer på dette; vi tænker selvfølgelig på årets mest hypede film, Fifty Shades of Grey, der netop har haft premiere verden over.
Og da ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, fik sig en snak med Diesels kreative direktør, Andreas Melbostad, efter showet i New York, spurgte hun ham selvfølgelig ind til denne parallel til ‘Fifty Shades of Grey’-universet og selvom Andreas ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet, fortalte han dog, at han hverken har læst bogen eller set filmen.
Se også: Chefredaktricens modeugedagbog fra New York
Selvom Diesel måske ikke havde ‘Fifty Shades of Grey’ i tankerne, da AW15-kollektionen blev skabt, er der givet vis en del kvinder der vil se sammenhængen. For med mere end 100 millioner solgte eksemplarer af bogen, og en premiere-weekend, der endte på mere end $81 millioner – og dermed har gjort Sam Taylor-Johnson til dén kvindelige instruktør, der har solgt flest billetter på en films premiere-weekend nogensinde – er der en stor sandsynlighed for, at endnu flere kvinder vil få lyst til at hoppe i Diesel Black Golds AW15 kollektion med læder, blonder og nitter.
Se også: De 10 bedste øjeblikke fra Oscar-uddelingen 2015
Se billeder fra kollektionen i galleriet nedenfor, og lad dig inspirere af Diesels ’50 shades of Black Gold’-univers.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!








