Beyoncé afslører nye behind-the-scenes billeder fra sit ‘Lemonade’-album

Der er nu gået fire måneder siden Beyoncé udgav sit populære ‘Lemonade’-album tilbage i april, og nu deler Queen B en række nye og eksklsuve behind-the-scenes billeder fra det populære visuelle album.

Der er bl.a. billeder af Beyoncé i en smuk gul Cavalli-kjole, sjove fraklip af Serena Williams og nogle meget personlige billeder af manden Jay Z og datteren Blue Ivy. 

Se også: Så meget kostede Beyoncés formation garderobe 

Billederne er kategoriseret efter den sang, hvor de optrådte på ‘Lemonade’-albummet. Hvert billede har et ord og en tilhørende ordbog-definition, der beskriver sangen. For eksempel sangen “Freedom” beskrives med teksten: “HOPE, noun | belief, faith promise, and to cherish a desire with anticipation.”

De nye billeder giver derfor på mange måder et meget personligt indblik i Beyoncés skabelsesprocess, tanker og overvejelser omkring hendes album.  

Queen B har virkelig haft travlt på det sidste. Udover, at hun lige har offentliggjort de smukke billeder, så har hun også lige lanceret en ny webshop med en ny kollektion af ‘Lemonade’ merchandise, som vi på ELLE-redaktionen er helt vilde med. 

Læs også: Nu kan du shoppe Beyoncés ‘Lemonade’ merchandise 

Vi har samlet nogle af de smukke behind-the-scenes billeder fra ‘Lemonade’-albummet til dig i galleriet.

 

 

James Corden opsummerer det amerikanske præsidentvalg på 5 minutter

Du kender James Corden fra hans ‘The Late Late Show’ og hans virale hit-videoer ‘Carpool Karaoke’ med diverse A-list kendte som Adele, Sia, Justin Bieber og førstedame Michelle Obama. Nu har James Corden lavet en ny video i samarbejde med britiske GQ om, hvordan det amerikanske præsidentvalg egentlig hænger sammen – det er nemlig langt mere kompliceret end man lige tror. 

Læs også: Carpool Karaoke med Michelle Obama, James Cordon og Missy Elliot 

Det kommende amerikanske præsidentvalg vil afgøre, hvem der skal lede den mest magtfulde nation i verden. Den amerikanske valgprocess finder sted hvert fjerde år, og det tager ca. to år fra kandidaterne offentliggører, at de stiller op til præsidenvalgtet, til en kandidat bliver valgt og bliver præsident. Det må man da kalde det længste job-interview i verden!

Man skulle tro, at man bare skulle vælge en kandidat fra et af de to partier, stemme og så vælges der en præsident ud fra flertallet, ikk? Men nej. I virkeligheden er det meget mere indviklet. 

Læs også: Hillary Clinton modtager Michael-Kors prisen 

Vidste du, at den amerikanske præsident ikke bliver valgt af befolkningen? – det er noget, som mange amerikanere faktisk slet ikke er klar over. 

Når en vælger i USA stemmer på en kandidat, så stemmer de også på en ofte unavngivet vælgerrepræsentant. Men hvem er disse vælgerrepræsentanter så? 

Hver stat har nemlig et bestemt antal vælgerrepræsentanter og to senatorer, alt efter hvor mange mennesker der bor i den givne stat. – Altså jo flere mennesker der bor i en stat, desto flere vælgerrepræsentanter har de.

Se også: 15 af de mest indflydelsesrige kvinder i 2015 

Man kan ofte regne udfaldet ud for mange stater, fordi de har stemt det samme i årevis. For eksempel stemmer Texas oftest på Republikanerne, og Californien stemmer oftest på Demokraterne.

Men vidst du, at valget egentlig primært handler om at vinde de fire ‘swing-states‘?
‘Swing-States’ er stater som har tendens til at skifte mellem partierne. For valget 2016 gælder det Ohio, Virginia, North-Carolina og Pennsylvania. Derfor er det særligt vigtigt for præsidentkandidaterne at vinde disse staters stemmer. 

I videoen giver James Corden en virkelig sjov og pædagoisk forklaring på, hvordan præsidentvalget fungerer.

God fornøjelse! 

Cheap’n’Chic: Bliv efterårsklar med voluminøse ærmer

Markante ærmer er efterårets fineste trend, men dog ikke den mest praktiske. Se med her, hvor vi guider dig til, hvordan du styler de vilde ærmer. 

Se også: Dagens highstreet-fix: Lyserød bomberjakke på budget

Gør som den italiensk-fødte fashion darling, Giovanna Battaglia, og brug de futuristiske og voluminøse ærmer til at vække opsigt og give kant til et ensfarvet sæt.

Er du ikke er klar til at springe ud i de helt store og markante ærmer, så vælg en mere nedtonet version – til at starte med. For vi lover dig, at du bliver vild med detaljer på ærmerne.

Læs også: Nu kan du shoppe Beyoncés ‘Lemonade’ merchandise

Accessories betyder alt, og du bestemmer selv, hvor markante de skal være. Tilføj en crossbody-taske og stram hanken op, så tasken sidder længere oppe, for at give den et nyt look. Vælg en neglelak i en frisk farve, et par cool solbriller og glem ikke, at din taske også har brug for sin helt eget accessory, som f.eks. en fin nøglering – ”More is more”.

I galleriet nedenfor har moderedaktionen fundet de bedste budgetvenlige items til at fuldende dit look. 

Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Kendisserne har talt: 90’ernes populære frisure er tilbage

Den er tilbage! Frisuren, der toppede i 90’erne, er nu tilbage i modebilledet. Modeller og andre it-piger verden over har nemlig kastet deres kærlighed på ‘Twin Topknot’-frisuren, som flere sikkert kender bedst fra Emma Lee Bunton, der rockede de to små knolde, da hun var med i Spice Girls-gruppen i 90’erne. 

Om den så er rodet, stram, pjusket eller helt perfekt sat – så er der intet, der er mere klassisk i streetstyle-billedet end de kendtes egne versioner af den klassiske knold. Og nu er tiden så (igen) kommet til, at man har to knolde på hovedet. 

Læs også: Her er efterårets største trends fra streetstyle-scenen 

Her på ELLE-redaktionen er vi vilde med tendensen, herunder at flere kendisser har lavet deres eget ‘take’ på den populære frisure – som for eksempel Cara Delevingne, der har givet sit ‘take’ på den Princess Leia-agtige frisure eller danske MØ, som har gjort 90’er-frisuren til sin egen med de lidt tilfældige, rå små knolde med sjovt hårpynt. 

Se også: Se Kylie Jenner’s 42 forskellige frisurer fra 2015 

Hvis du vil se mere til ‘Twin Topknot’-frisuren, så har vi samlet et galleri af forskellige kendte kvinders version af den ikoniske 90’er-frisure. 

Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Voguing: Dansestilen, der slipper din indre supermodel løs

Hænderne i siden, vægten på den ene hofte og brystet skudt frem. Harlems undergrundsmiljø tog i 1980’erne de ikoniske poseringer, udødeliggjort af supermodeller som Cindy Crawford, Jerry Hall og Elle Macpherson, til sig. Dansestilen de udviklede kaldes “voguing” og er nu igen blevet populær i verdens toneangivende storbyer.   

Det er den gennemførte  attitude, der derfinerer ’voguing’ og voguingdansere, som med deres løse håndled, aggressive fremtoning og vuggende hofter ser stort på pæne facader og forsigtig fremtoning. Kun fantasien sætter grænser for dansernes stil og pangfarver, moonboots og bling er nærmere reglen end undtagelsen. Voguing handler nemlig om at udtrykke hvem man er og blæse på, hvad andre tænker.

Bag attituden ligger historien om New Yorks ”black gay community”. I 1980’erne samlede subkulturen sig om stilen og udviklede den på Harlems undergrundsscene, kendt som ”the house ballroom scene”. Her organiserede LGBT-miljøet sig i ”houses” og ved opvisninger kendt som ”balls” konkurrerede danserne om, hvem der var bedst til at gå catwalk, og hvem der kunne opføre den bedste drag queen.

Læs også: Josephine Skriver: Sådan er det at være regnbuebarn

Det ”house” man som danser tilhørte betød alt. Mange homoseksuelle afroamerikanere havde svært ved at passe ind i den amerikanske mainstream-kultur, men i deres ”house” fandt de nye fællesskaber så stærke som familier. ”The ballroom houses” blev opkaldt efter tilhørernes favorit modehuse, og navne som ”The House of Balenciaga” eller ”The House of St. Laurent” var populære.

I 1990 førte Madonna voguing ind i rampelyset, da hun sendte megahittet ”Vogue” på gaden, og samme år blev danseren Will Ninja kendt som ”The Godfather of Voguing”, da han i den populære dokumentar om dansestilen ”Paris is Burning” gjorde voguing kult. Modelbureauer fik også øjnene op for stilen og hyrede voguingdanserne til at lære deres nye modeller, hvad det vil sige at gå catwalk med attitude.

Se også: Madonna stadig dronningen af pop? Se den stjernespækkede video

Mens voguing vandt mainstream anerkendelse, blev mange af dens oprindelige dansere i ballroom-miljøet ramt af AIDS. I dag er dansestilen dog tilbage i det feterede spotlight og allerede for to år siden, i november 2014, konkurrerede en række professionelle voguingdansere på scenen ved det kreative modehus House of Mugler’s 25-års fødselsdag i New York. Balmains chefdesigner Oliver Rousteing og Kim Kardashian var med, og senere på aftenen crashede Rihanna festen og opførte sin egen lille voguingdans.

Læs også: Olivier Rousteing: Derfor er Kim Kardashian den perfekte muse!

Storbyer som Paris, New York og Berlin går forrest i organiseringen af ”voguing balls” som er dansestilens populære konkurrencer, hvor danserne giver den som imiteret supermodel, drag queen, og X-Factor stjerne. Du kan også blive inspireret til din egen lille voguing session af Madonnas musikvideo til nummeret “Vogue” fra 1990:

Stilen er endnu ikke særlig udbredt i Danmark, men i galleriet har vi fundet nogle enkelte dansestudier, hvor du kan dyrke den:

Cecilie Haugaard: “Mine bedste ferieminder er sammen med Christopher”

Smukke Cecilie Haugaard er lige nu at spotte som kampagneansigt for den nye efterårskollektion fra 2nd One.

En kampagne, hvor 2nd One har haft fokus på at skabe de perfekte klassiske jeans til efterårssæsonen, og da Cecilie Haugaard selv er en vaskeægte jeanspige, må hun siges at være et oplagt ansigt for jeansmærket.

Se også: Mathilde Gøhler, hendes mor og lille Kenya i front for Mos Mosh

Derfor har vi også fanget Cecilie til en lille sommersnak, hvor hun både fortalte om hendes netop overståede sommerferie, de bedste ferieminde, men selvfølgelig også lidt om, hvad hendes eget forhold til jeans er samt hendes bedst tips til, hvordan hun styler sine jeans.

Hvad har du lavet i din sommerferie?Jeg har haft den bedste sommer længe. Den stod både på romantik på Santorini i det græske øhav, vin med veninderne på Ibiza og ikke mindst dans natten lang på sommerens festivaller. Jeg afslutter sommeren med en ferie til Italien, som er en af mine favorit-destinationer. Din yndlings-sommerdrik i år?Sommer og rosé går hånd i hånd! Skal det være alkoholfrit, elsker jeg at friske kildevand op med sæsonens bær og citron.  Dit all-time bedste sommerferie-minde?Jeg har mange dejlige minder med hjem i bagagen, men de sommerferier jeg har holdt med min kæreste står højt på listen over minder, jeg sætter stor pris på. Her handler det om tosomhed og afslapning uden afbrydelser. Hvad lytter du til på din iPhone lige nu – årets sommerhit, ifølge dig?Årets sommerhit er selvfølgelig ’Take Me Back’ af Christopher 😉  Hvad er dit forhold til jeans – hvilken type er du mest til?Jeans er min hverdagsuniform, og jeg elsker jeans i alle afskygninger. Dog har jeg flest skinny-jeans, da de brede ofte kræver lidt mere styling. Dit bedste styling-tip til jeans?  Jeg kan godt lide at mikse stilarter på kryds og tværs. Kombinationen af et par rå jeans med en t-shirt og et par stiletter er en favorit. Det giver et klassisk, men edgy look. Læs også: Emilie Lija: “Her er mit nye træningsunivers” Den nye kollektion fra 2nd One byder på det helt store udvalg af klassiske jeans, og du kan se de flotte kampagnebilleder med Cecilie Haugaard i galleriet her. Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet. 

Dagens highstreet-fix: Lyserød bomberjakke på budget

En bomberjakke er kun smuk at se på, men også helt perfekt som overgangsjakke fra sommer til efterår. Og hvem kan stå for en i lyserød og som endda er til at betale?

ELLEs Digital Director, Laura Lawaetz, har i hvert fald kastet sin kærlighed på denne cool bomberjakke i lyserød fra Zara:

“Jeg har lyserød på hjernen (og en pige i maven – bogstaveligt talt) og det blev ikke bedre under den netop afsluttede modeuge i København, hvor farven ikke var til at komme udenom. By Malene Birger havde forvandlet hele Lokomotivværkstedet til en lyserød showkulisse og på streetstyle-scenen var der masser af fine looks at spotte i rosa nuancer. Og hvad bedre end at gå den nye sæson i møde iført en efterårsklassiker; bomberjakken i den lækreste candyfloss-lyserød til 449,- kroner hos Zara?”.

Foto: Zara

Du kan finde bomberjakken fra Zara til 449 kroner HER

 

 

 

Mandagsmuse: Fanny Ardant

67-årige Fanny Ardant var 32 år og lige blevet mor, da hun i 1981 spillede overfor Gérard Depardieu i den franske film Kvinden overfor. Filmen blev Fanny Ardants gennembrud, og for rollen blev hun nomineret til prisen for bedste skuespillerinde ved det franske prisuddelingsshow César Award. Fanny Ardant lod sig dog ikke forføre af rampelyset, og har altid dyrket det private liv så langt væk fra fotografernes blitzlys som muligt.  Skuespillerinden nægter desuden at spille noget hun ikke er, og derfor måtte hendes første forsidefoto for Franske ELLE tages om tre gange.    

Hvem: Fanny Ardant. Født d. 22. marts 1949 i Saumur Maine-et-Loire, Frankrig

Derfor skal du kende hende:

Fanny Ardant har altid været en rebel. Som stor pige gik hun på katolsk skole og trods forbud, begyndte hun at gå med makeup. Hun vægter ærlighed højere end noget andet, og blev skuespiller, fordi hun brændende ønskede sig ”at sige de rigtige ting på en scene”. Hun har ikke meget til overs for de sociale medier, ifølge hende er det nemlig det skjulte liv, der er det mest spændende.

Læs også: Her er 12 franske it-girls, du skal kende 

At alder ikke spiller nogen rolle i forhold til, hvad du kan nå i dit liv er Fanny Ardant er godt eksempel på. Hun fandt nemlig forholdsvis sent ud af, at hun ville være skuespiller, og brugte sine 20’ere på at studere statskundskab. Herefter fik hun arbejde på den franske ambassade i London, men blev fyret fordi hun ikke mødte til tiden og sløsede med arbejdet. Derefter tog hun forskellige andre jobs, indtil hun besluttede sig for at rejse tilbage til Frankrig og blive skuespillerinde.   

Læs ogsåHilsen fra chefredaktricen: “Er det morfar eller farfar?”

Fanny Ardant er drevet af sin passion, som hun tror på, at man skal turde at følge. Hun har tre døtre med tre forskellige mænd, og dem opdrager hun ud fra princippet om, at det er ok at være anderledes. Faktisk kan Fanny Ardant lide at være en outsider, og det er friheden til at udtrykke sig, uanset hvad andre måtte tænke, der driver hende. 

Højdepunkter:

1974: Føder sin første datter Lumir og debuterer på scenen

1981: Får sin filmdebut og gennembrud med filmen Kvinden overfor

1982: Nomineret til César Award som bedste skuespillerinde for filmen Kvinden overfor

1983: Føder sin anden datter Joséphine som hun får med instruktøren og samleveren François Truffaut, der dør i 1984

1984: Nomineret til César Award som bedste skuespillerinde for filmen Confidentially Yours (Vivement Dimanche!)

1990: Jurymedlem ved Cannes filmfestival. Samme år føder hun sin tredje datter

2002: Nomineret til César Award som bedste skuespillerinde for filmen 8 Women (Huit Femmes)

2002: Lærte engelsk da hun indspillede filmen Callas Forever. Fanny Ardant taler foruden sit modersmål (fransk) også italiensk og spansk.

2016-2017: Har tre film på vej: Waiting for You, Lola Pater og Rock’n’Roll samt sin egen film Rouges sont les rêves med Gérard Depardieu

Læs meget mere om facinerende Fanny Ardant i det aktuelle september nummer af ELLE-magasinet.

I galleriet har vi samlet billeder af inspirerende Fanny Ardant. 

Nu kan du shoppe Beyoncés ‘Lemonade’ merchandise

Vi kender det allesammen: Vi har været til den vildeste koncert, og vi er helt høje på musikken, den gode stemning og fællesskabsfølelsen.

På vejen ud køber du en merchandise t-shirt, fordi du gerne vil have et minde om den fantastiske aften. Men det er sjældent, at merchandise er noget, som man rent faktisk gerne vil gå med igen efter adrenalinen og koncert-stemningen er forsvundet igen. 

Se også: Kom med bag om Beyoncés Formation Tour 

Det er dog slet ikke tilfældet med Beyoncé – hendes ‘take’ på sit merchandise har virkelig noget at byde på, og det er nemt at style og inkorporere i dit hverdagslook. 

På Beyoncés ‘Formation Tour’ var merchandise-kollektionen inspireret af 90’erne med cropped t-shirts, sweatshirts og iphone-covers med enten tekstbidder fra hendes musik som “I ain’t sorry” eller billeder af dronningen selv.

Nu er den nyeste ‘Lemonade’-kollektion stadig præget af Queen B og hendes tekster – men der er også tilført noget humor til det nye merchandise i form af for eksempel Beyoncé-emojis samt fede og sjove caps. 

Læs også: Utroskabstema præger Beyoncés ‘Lemonade’-album 

Det nye ‘Lemonade’-merchandise kan købes lige HER! 

Vi har samlet nogle af alle de cool Beyoncé ‘Lemonade’-styles i galleriet…

… Happy shopping! 

Amber Heard giver Johnny Depps formue til velgørenhed

I maj måned 2016 begærede Amber Heard om skilsmisse fra Johnny Depp blot et år efter de blev gift. Årsagen til skilsmissen er angiveligt, at Depp skulle have været voldelig, hvilket også har medført, at han har fået et polititilhold og ikke må nærme sig Amber Heard.

Nu er skilsmissen gået igennem, og Amber har derfor fået en ordentlig portion penge, hvilket er meget normalt i USA. I USA har du som hustru, som udgangspunkt, krav til 50 procent af din ægtemands formue, medmindre andet er aftalt.

Læs også: Johnny Depp og Amber Heard skal skilles

I dette tilfælde har Amber Heard fået et beløb, der svarer til 46 millioner kroner, og hun har allerede brugt rub og stub!

Den 18. august bekræftede Amber Heard nemlig, at hun vil donere alle pengene fra skilsmissen til velgørende formål. Den ene halvdel donerer Amber Heard til non-profit organisationen ’American Civil Liberties Union’ med det specifikke formål at stoppe vold mod kvinder. 

Den anden halvdel af pengene vil hun donere til et formål, der også står hende nært. I 10 år har hun nemlig arbejdet frivilligt på ’Børnenes hospital’ i Los Angeles, og derfor skal de resterende 23  millioner gå hertil.

Læs også: Amber Heard: “Jeg er personligt en del af LGBT-miljøet”

Amber Heard har i forbindelse med de meget gavmilde donationer udtalt:

”Som beskrevet i polititilholdet og skilsmisse-aftalen, så spillede penge aldrig en rolle for mig personligt, udover hvis jeg kunne donere dem til velgørenhed, og at jeg ved at gøre det, kan hjælpe dem, der ikke er i stand til at forsvare sig selv.”

Selvom ægteskabet til Johnny Depp endte tidligt og på en ærgerlig måde, så kommer den alligevel mange andre mennesker til gode. Vi synes i hvert fald, at Amber Heard har et hjerte af guld.

Du kan se smukke Amber Heard i galleriet, hvor vi har samlet hendes bedste stiløjeblikke fra den røde løber.

Psst … Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.

Sådan fejrede de danske atleter deres OL-triumfer

Næsten tre ugers OL i Rio er nået til vejs ende, og her på ELLE-redaktionen er vi selvfølgelig mere end stolte over de flotte præstationer, som de danske atleter har vist under De Olympiske Lege.

Den danske medaljehøst endte i år på hele 15 imponerende medaljer til vores lille land, hvilket gør dette års OL til vores mest succesfulde siden OL i London i 1948, hvor Danmark vandt 20 medaljer.

Efter vi så de danske håndboldherrer vinde guld søndag aften, står det nu klart, at Danmark i alt har vundet to guldmedaljer, seks sølvmedaljer og syv bronzemedaljer.

Læs også: Her er de 9 hotteste mandlige atleter i Rio 

På mange måder har den danske medaljehøst været historisk. For hvis vi kigger på, hvor mange medaljer vi har fået pr. indbygger, så ligger Danmark faktisk på en femteplads over mest vindende land – og det mest vindende land pr. indbygger i hele Europa. Så sejt! 

Her fra ELLE-redaktionen skal der lyde et stort tillykke til alle de danske OL-atleter! I er for seje, og jeres indsats har været intet mindre end imponerende. 

Læs også: Rejs som en OL-atlet – Her er de seks tips, du skal kende 

Som hyldelst til alle de danske atleter, har vi samlet atleternes egne vinderbilleder, som de har postet på Instagram.

Se eller gense de store vinder-øjeblikke fra atleterne i galleriet!

Se Mathilde Gøhler, hendes mor og lille Kenya i front for Mos Mosh

I en hektisk hverdag har vi behov for at dyrke de ting, vi til daglig er i underskud af: Tid og nærvær til at nyde glæden ved livets små mirakler. Som f.eks. dét at være samlet som familie på tværs af generationer og mødes omkring et måltid eller madlavning.

Derfor sætter jeansmærket Mos Mosh i deres efterårskampagne netop spot på disse ting. Jeansmærket har arbejdet sammen med Mathilde Gøhler før, og tager altid udgangspunkt i hendes liv, som det ser ud lige nu. Mathilde fortæller:

”Remee har været med i kampagnen i foråret, og denne sæson er det min lille datter og min mor. Det er fantastisk at føle sig som en del af MOS MOSH-familien, og det er helt ærligt sådan, det føles”.

Se også: Mathilde Gøhler og Remee i front for Mosh Mos

Ved at dykke ned i Mathilde Gøhlers liv og portrættere de ting som er vigtige for hende her og nu, forsøger Mos Mosh’ kampagner at skabe en autenticitet, vi som forbrugere kan spejle os i. Mens kampagnen blev skudt, lærte Mos Mosh-teamet endda på egen krop, hvad det vil sige at finde glæden i de små ting og nyde nuet i fællesskab. En siciliansk madmor lærte dem nemlig om den siciliansk madkunst, og hun kom derfor også med i den nye kampagne.

Læs også: Alt om Mathilde Gøhler her!

Vi har samlet alle de smukke billeder af Mathilde Gøhler, Mathildes mor og lille Kenya i galleriet.