Victoria Beckhams video af David Beckham, der synger ’All I Want for Christmas’ er det sødeste, vi længe har set

Scenen er på ingen måde fremmed: En stille morgenstund. Tusmørke. En kop kaffe i den ene hånd. En telefon i den anden og Mariah Careys udødelige julehit ’All I Want for Christmas…’ på radioen, som der lige så stille og ganske automatisk bliver sunget med på. Det kunne være et glimt fra et hvert hjem, den første morgen i december.

Eneste forskel fra alle andre helt almindelige hjem er, at den nynnende mand med kaffe og telefon er David Beckham.

Mens han sidder der, har hans hustru, Victoria Beckham, åbenbart set potentialet i setuppet, fikset telefonen frem og i al hemmelighed trykket ’optag’.

Langsomt zoomer hun ind på sin mand, der intetanende synger, sipper og scroller videre – ganske uforstyrret i sin private morgenhyggestund.

Til sidst opdager han dog hvad fruen har gang i, og hun driller ham med, at han nok ville have problemer med at ramme Mariahs høje toner, hvorefter fodboldstjernen overlegent beviser, at det kan han da sagtens.

Så, hvis du ikke allerede er i julestemning, så se videoen her, nyd synet af den pæne mand og find højtidshumøret frem. Vi lover, at denne video ikke svigter.

Læs ogå

Mariah Careys seneste video er alt, vi behøver for at komme i julestemning

Jacquemus lancerer samarbejde med dansk brand: Se vores favoritter her

Franske Jacquemus har ikke været til at komme udenom i år, hvad enten det drejer sig om mærket, der har gjort minitasker til det ultimative musthave, eller om manden bag succesen, Simon Porte Jacquemus.

 

Ikke nok med, at modehuset endelig har kunne slå dørene op til deres allerførste, fysiske butik på Avenue Montaigne i Paris, så formåede brandet også at overraske med shows på både stranden på Oahu, Hawaii og saltbjergene i Arles, Frankrig. For slet ikke at tale om et af årets mest hypede bryllupper, da Simon Porte Jacquemus sagde ja til Marco Maestri i sin hjemby i Frankrig, hvor gæsterne selvfølgelig var iført tøj fra brandet.

Samtidig lancerede brandet også sit allerførste samarbejde, da de tidligere på året løftede sløret for en eksklusiv kollektion med verdens største sportsbrand Nike.

Og nu er det franske it-brand så klar med endnu et samarbejde.

Og denne gang har de slået sig sammen med det danske mærke Tekla, der er særligt kendt for blødt tilbehør til hjemmet i form af badehåndklæder, morgenkåber og sengetøj. Og matchet kunne næsten ikke være bedre.

Foto: PR

Kollektionen består af alt fra håndklæder og pyjamaser til sengetøj og morgenkåber med fine striber i enten blålige toner eller brune nuancer. Det hele i Teklas velkendte kvalitet og mutede farvetoner tilført Jacquemus’ sans for detaljer. 

Her er det særligt poplin-bh’en udført med Jacquemus’ signaturstropper henover brystet, der er en favorit i vores øjne og ville være den perfekte gave under træet i år.

1
Foto: PR

BH, Jacquemus x Tekla, 1.095 kroner.

Også de korte shorts i samme serie passer perfekt ind i tendensen med at inkorporere undertøjs- og lingeriinspirerede detaljer i dit outfit, som blandt andre Kylie Jenner og Bella Hadid for nylig har taget til sig. For de ville sagtens kunne bruges til både søndagssættet derhjemme og til en varm sommerdag på farten.

Det samme med pyjamasen, der ikke bare ser så comfy ud, at vi ville flytte ind i den med samme, men også sagtens kan dresses op og bruges til hverdag med alt fra sneakers og hæle til accessories og smykker. 

2
Foto: PR

Pyjamas, Jacquemus x Tekla, fra 995 kroner.

Se mange flere lækre ting fra kollektionen herunder, og find kollektionen eksklusivt hos jacquemus og tekla, hvor priserne starter fra 930 kroner.

3
Foto: PR

Bukser og shorts, Jacquemus x Tekla, fra 995 kroner.

4
Foto: PR

Badekåbe, Jacquemus x Tekla, 1.495 kroner.

5
Foto: PR

Sengetøj, Jacquemus x Tekla, fra 295 kroner.

6
Foto: PR

Håndklade, 180 x 180 cm, Jacquemus x Tekla, 1.695 kroner.

Læs ogå

Designer Simon Porte Jacquemus’ bryllup: Se de bedst klædte gæster

Kate Hudson deler genialt trick til smuk hud – og du har allerede produktet stående i dit køkken

Vi er altid klar til at udvide vores skønhedsritualer med et trick eller to, som er importeret direkte fra Hollywoods hellige haller. Men ofte er gode råd dyre; særlig når de kommer fra stjernerne, der tjener millioner på deres arbejde.

Derfor bliver vi ekstra glade, når stjernerne deler råd, som os helt almindelige dødelige kan være med på. Og det er lige netop tilfældet med Kate Hudson, der for nyligt i et interview med ELLE.com afslørede sin hemmelighed bag hendes noget nær fejlfri hud.

Tricket kræver hverken dyre cremer, komplicerede behandlinger eller mystiske kosttilskud. Nej, det er noget så simpelt som extra virgin olivenolie. Altså den helt konventionelle slags, du køber i supermarkedet.

Hudson siger til ELLE.com: ”Jeg drikker det. Bare en teskefuld, og hvilken som helst extra virgin olivenolie går an. Det lyder skørt, men selv når jeg laver mad, smører jeg hænderne ind i olivenolie og dupper ansigtet med det. Alle siger, at man bare skal spise det, men jeg synes, at det skal bruges alle steder. Det føles så godt. Prøv det. Kom det på huden og du vil tænke ’OMG’. Man har så mange ansigtsolier og cremer… men olivenolie er bare fantastisk.”

Og der er noget om snakken.

Olivenolie er en såkaldt ’fed’ olie, der er fugtforseglet og beskytter med kulde, særligt hvis man har tør eller meget tør hud. Olivenolie er dertil rig på antioxidanter og vitamin E og beskytter dermed mod frie radikaler og kan reducere rødme og irritation. Dertil indeholder olivenolie alpha-hydroxy syre, som giver en mild form for eksfoliering og øger ny celleproduktion.

Vil du gøre Kate Hudson kunsten efter, og forsøge dig med olivenolie, så sørg dog for, at du bruger olivenolie af god kvalitet – helst koldpresset og økologisk, så den er så fri for kemikalier som muligt.

En tommelfingerregel for god olivenolie er, at den skal dufte lidt af nyslået græs. Det betyder, at den er frisk og presset hurtigt efter høst, og dermed er de gode egenskaber i olien bevaret.

Desuden skal den være lidt skarp i smagen – det er et godt tegn på, at olivenolien har rigelige antioxidanter og polyfenoler, og at den dermed er frisk. Sidst men ikke mindst, skal selve oliesmagen forsvinde hurtigt.

Læs ogå

Vinterhud: Derfor er det en god idé at bruge olie nu

Olie er supervigtigt at bruge, som en del af din skønhedsrutine – særligt i vintermånederne, hvor de vekslende temperaturer og hårde vejr sætter sine spor i ansigtet.

I denne guide forklarer kosmetolog Line Friis, hvordan du bedst bruger olier på ansigt og krop, og hvad du skal vide om de forskellige olietyper – og misforståelser om, hvad olie egentligt er.

Læs ogå

Vinterhud: Derfor er det en god idé at bruge olie nu

Hailey Biebers seneste styling-hack er det eneste, vi vil have på i weekenden fra nu af

Sweatpants har altid haft et lidt blakket ry og været forbundet med et vist niveau af påklædningsmæssig dovenskab.

Det er det, vi tager på, når vi ved, at vi ikke render ind i nogen, vi kender; det vi har på, når vi er syge eller trækker i det minut, vi kommer ind ad døren efter en lang dag, hvor vi kan lade påklædningsparaderne falde. Og sweatpants er helt klart også vores go-to valg, når det er weekend.

Eneste problem? Ja, læs ovenfor.

Sweatpants er, trods deres pludselige sociale accept under Corona-pandemien, stadig ikke just det, vi har lyst til at møde verden i, og her opstår problemet altså i weekenden, hvor vi selvsagt vil have det rart, og end ikke syv vilde heste kan få os ud af de behagelige benklæder.

Men samtidig vil vi ikke værre bundet til at blive i lejligheden for at skjule den lidt kedelige popo, man ofte får i de bløde bukser. Nej, vi vil gerne ud, gå en tur, drikke en kaffe – men helst uden at ligne en, der lige er rullet ud af sengen, eller bare har givet op på klædeskabet.

Her bliver Hailey Bieber din redning – eller i det mindste har hun fundet løsningen på, hvordan du kan style dine sweats, så du ser chik ud, uden at komforten er kompromitteret. Styling-hacket er efterhånden blevet lidt af en signatur for modellen, og tricket løfter øjeblikkeligt lookets udtryk fra energiløst til elegant.

Det hemmelige våben findes i noget så simpelt og basisgarderobe-agtigt som en god, klassisk frakke, som generelt er modellens ’ting’. Se selv her, hvor vi viser Hailey Biebers arsenal af smukt overtøj, der løfter ethvert look.

I dette tilfælde er Biebers frakke en oversize beige, dobbeltradet sag fra Wardrobe.NYC, og med det smukke overtøj, over et neutralt grå sweat-sæt, virker det samlede look pludselig ikke nær så opgivende.

Foto: Ritzau/Scanpix

Bieber havde valgt at fuldende looket med de uundværlige New Balance-sneakers, smalle solbriller, en far-kasket i denim og en Bottega Veneta-taske, der selvsagt også var med til at give udtrykket et strejf af klasse.

Alt i alt fandt Bieber den perfekte balance mellem afslappet og opstyltet ved at sammensætte elementer fra garderoben, der hører til i hver deres ende af ’dressy’-skalaen.

Prøv selv Hailey Biebers styling-hack næste weekend, når du skal ud ad døren, men ikke vil give slip på dine sweatpants. En flot frakke og en smart taske, og du er good to go. 

Læs ogå

Hailey Bieber er dronningen af store jakker og blazere – og stylingen er perfekt inspiration til årstiden

Ny TikTok-trend får kvinder til at bruge menstruationsblod som ansigtsmaske: Her er alt, du skal vide

Trends dukker op fra tid til anden på TikTok. Og mange gange kan de få en til at tænke “WTF”.

Denne trend er ikke en undtagelse.

Flere videoer på sociale medier viser kvinder, som smører deres menstruationsblod i ansigtet. Det går under navnet månemaske.

Hashtagget #periodfacemask har i skrivende stund 6,4 milliarder visninger på TikTok.

@inbodiedsoul #menstrualblood #menstrualmask #periodbloodfacemask #menstrualmagic #menstruationisntdirty ♬ I'm Goin In – Drake

Også på Instagram er der flere kvinder der prøver den såkaldte månemaske.

Men hvorfor gør de det?

Forbindelse til jorden og universet

Flere kvinder fortæller på de sociale medier, at menstruationsmasken er en måde at skabe en forbindelse til deres indre femininitet og “give noget tilbage til universet”.

Derudover mener de, at de kan absorbere næringsstoffer fra menstruationsblodet gennem huden.

Daniela, som er sexrådgiver og forholdscoach, har brugt sit menstruationsblod som ansigtsmaske i fire år.

– Vores blod er så naturligt og helligt. Når jeg forbinder mig med min menstruation, føles det som om, jeg forbinder mig til universet og mine forfædre, siger hun til Daze Beauty.

Hun understreger, at der historisk set har været enormt meget skam forbundet med menstruation og kvinders kønsorganer.

Derfor er det vigtigt at være nysgerrig.

På Instagram beskriver hun sit blod som en kraftfuld eliksir, der er rent, naturligt og fuld af energi og næringsstoffer.

For hende er ritualet omkring menstruationsmasken, en måde, hun befrugter sin hud på. Og hun er glad for at være en del af ritualet.

Kulturelt set har menstruationsblod været en del af spirituelle ritualer i årevis.

Men spørger man videnskaben, er det ikke en særlig god idé at smøre blodet fra underlivet på ansigtet.

Det kan umuligt være sundt

Der er ikke nogen studier, der viser, at menstruationsblod, eller bare blod i det hele taget, har nogle kosmetiske fordele, skriver Shape.

Det påstås ellers blandt flere af kvinderne, at menstruationsblod er fyldt med næring og stamceller, der giver en smuk, skinnende hud.

Men de røde blodlegemer i blodet er pro-inflammatoriske, hvilket kan gøre huden værre.

Joyce Park, som er hudlæge og stifter af flere forskellige hudplejebrands, forklarer, at metoden er meget usikker.

Hun er populær på TikTok, og har delt en video, hvor hun nærmest tigger folk om ikke at prøve det.

@teawithmd Reply to @thereal1layna what will people think of next ? #menses #facemask #justsayno #badidea #skincare #skincareroutine #dermbypark ♬ original sound – Dr. Joyce Dermatologist

– Du kan umuligt samle blod på en steril måde, siger hun og forklarer, at der sandsynligvis er bakterier, sved og andre ting i blodet, siger hun til Shape.

Man kan også risikere at overføre eventuelle vaginale infektioner til ansigtet.

Så hvis du er på udkig efter en hudplejerutine, der virker, så gå til en dermatolog eller følg en hudplejerutine, der har en dokumenteret effekt.

Denne artikel er første gang bragt på Femina.dk

Læs ogå

Derfor er denne læbestift gået viralt på TikTok

5 serier med stærke kvinder i hovedrollerne, du skal se

Den historiske: The Crown

Foto: Netflix

Claire Foy som den yngre Dronning Elizabeth II i ‘The Crown.’

Netflix’ royale sværvægter, The Crown, kan efterhånden ikke være gået manges næser forbi.

Serien følger Dronning Elizabeth II’s regeringsperiode fra 1952 og frem til i dag. Og den er både virkelig flot produceret, godt fortalt (om end ikke alle er lige enige om seriens historiske korrekthed) og ekstremt velspillet.

I takt med, at den kongelige familie bliver ældre, skifter serien skuespillerne ud, og det er lidt af en genistreg i sig selv på den måde at gøre hver sæson til sin egen fortælling med et ”nyt” persongalleri.

Således kan man nyde et væld af stærke skuespillere i løbet af serien. Bl.a. Claire Foy, Olivia Colman og Imelda Staunton som Dronning Elizabeth, Vanessa Kirby, Leslie Manville og Helena Bonham Carter som Prinsesse Margaret, Emma Corrin og Elizabeth Debicki som Prinsesse Diana og allestedsnærværende Gillian Anderson i gæsterollen som Margaret Thatcher.

Serien har vundet adskillige priser i tidens løb og har stadig en sidste sæson i støbeskeen.

5 sæsoner af The Crown kan streames på Netflix.

Den aktuelle: The Morning Show

Foto: PR

Jennifer Aniston og Reese Witherspoon i ‘The Morning Show’

The Morning Show følger livet på og omkring det fiktive TV-program, The Morning Show. Den tager nogle af tidens mest aktuelle emner op på en dramaturgisk både vedkommende og underholdende måde.

Første sæson handler således om, hvordan den populære morgenvært Mitch (spillet af Steve Carell) bliver anklaget for grænseoverskridende adfærd i forbindelse med #MeToo. Det tvinger hans medvært Alex Levy (fremragende spillet af Jennifer Aniston) til at finde både et nyt ståsted og en ny medvært.

Valget af ny vært falder ad omveje på Bradley Jackson (spillet tilpas fandenivoldsk af Reese Witherspoon), men de to stærke kvinder kan ikke helt finde melodien i det kompetitive mediemiljø.

Anden sæson koncentrerer sig om mediernes håndtering af Corona-pandemien.

Selvom den ikke rammer lige så rent som første sæson, slår det stadig gnister mellem Witherspoon og Aniston, og de bliver flot flankeret af blandt andre Karen Pittman, Billy Crudrup, Mark Duplass og Julianna Margulies.

2 sæsoner af The Morning Show kan streames på Apple TV+ og en tredje sæson er på vej. 

Den stjernebesatte: Big Little Lies

Foto: PR

Nicole Kidman og Reese Witherspoon er begge en af det stjernebesatte crew i ‘Big Little Lies’

Big Little Lies, der er skabt af en af serieverdenens mest erfarne herrer, David E. Kelley, er den perfekte kombination af velspillet drama, komplekse kvindeportrætter, glittet soap og en solid krimigåde.

Serien følger en række overklassemødre i den amerikanske by, Monterey, hvis hemmeligheder dukker op til overfladen én efter én og afdækker forskelligartede løgne om det ”perfekte” liv.

Det er svært at komme i tanke om et bedre, kvindeligt ensemble end det, Big Little Lies ruller ud. Nicole Kidman, Reese Witherspoon, Laura Dern, Zoë Krawitz og Shailene Woodley er med i første sæson, og når man så tilføjer Meryl Streep i anden sæson, kan det næppe blive meget større.

Serien er baseret på bestselleren af Liane Moriarty (da. Store små løgne), og det er en af de serier, der brænder sig fast på nethinden længe efter, sidste afsnit er løbet over skærmen. Også selvom første sæson er væsentlig stærkere end anden.

2 sæsoner af Big Little Lies kan streames på HBO Max.

Den samfundskritiske: The Handmaid’s Tale

Foto: PR

Elisabeth Moss som June Osborne i ‘The Handmaid’s Tale’

The Handmaid’s Tale er baseret på Margrethe Atwoods samfundskritiske bog af samme navn (på dansk: Tjenerindens fortælling), der udkom i 1985.

Den handler om det dybt religiøse og totalitære styre Gilead, hvor fødselsraterne er faldet drastisk efter en borgerkrig.

Alle fertile kvinder bliver derfor indfanget og sat til at føde børn til overklassen som såkaldte handmaids (tjenerinder).

En af disse er den fandenivoldske June, spillet af Elisabeth Moss, der bliver frarøvet sit normale liv med mand og barn for at tjene overklasseparret Fred og Serena Waterford.

June nægter dog at opgive sine fundamentale rettigheder, og hun sætter sig for at kæmpe imod Gileads uhyrligheder, koste hvad det vil.

Foruden Elisabeth Moss medvirker en lang række stærke skuespillere, bl.a. Yvonne Strahovski, Ann Dowd, Alexis Bledel og Joseph Fiennes.

Bonusinfo: Seriens ikoniske røde kapper og hvide kyser, som tjenerinderne bærer, er flere gange blevet brugt i demonstrationer verden over som et symbol på frarøvelse af kvinders rettigheder.

5 sæsoner af The Handmaid’s Tale kan streames på HBO Max og en sjette sæson er på vej. 

Den oversete: The Good Fight

Foto: PR

Christine Baranski som Diane Lockhart i ‘The Good Fight’

Mange vil nok huske det populære retssalsdrama The Good Wife med Julianna Margulies i den altdominerende hovedrolle, og The Good Fight er den mindre kendte spin-off af denne.

Serien følger Diane Lockhart (spillet af vidunderlige Christine Baranski), der slutter sig til et nyt advokatfirma, hvis spidskompetence er at sætte fokus på politivold mod sorte.

The Good Fight udmærker sig ved at tage aktuelle og sprængfarlige emner op og på spidsfindig vis spidde det amerikanske samfund og det politiske landskab på en voldsomt underholdende måde.

Serien holder et højt tempo hele vejen. Selvom der (stadig) er meget retssalsdrama, formår The Good Fight også i høj grad at gøre seeren investeret i de forskellige karakterer og deres indbyrdes relationer.

Foruden Baranski medvirker også Cush Jumbo fra den oprindelige serie, og på rollelisten finder man desuden Rose Leslie, Audra McDonald, Sarah Steele m.fl.

6 sæsoner af The Good Fight kan streames på HBO Max.

Denne artikel blev første gang bragt på Femina.dk.

Læs ogå

Julen kalder: Her er det, du skal streame i december

Kim Kardashian spottet i dansk design til under 1000 kroner

Kim Kardashian har det seneste årti gået fra at være en velhavende reality-stjerne, som amerikansk Vogues Anna Wintour efter sigende nægtede adgang til det årlige Met Gala grundet mangel på stil, til at blive en stilbevidst, om end den outrerede af slagen, kvinde, der kuraterer kollektioner for Dolce & Gabbana, bliver muse for designere, gjorde sweatpants med croptops, høje hæle og designertasker til en ting og gang på gang får visse items til at gå udsolgt, efter hun har vist sig med dem.

Hendes modemæssige opblomstring har hun selv tilskrevet sin kontroversielle eks-mand, Kanye West, der trods sine aldeles håbløse holdninger ikke kan nægtes at have en interesse for mode.

Og i de år, hvor parret var sammen, smittede interessen af på Kim Kardashian. Og det var også gennem Kanye at hun fik en ny stylist, nemlig den tidligere model, Veneda Carter, der trods sit internationalt klingende navn faktisk er dansk.

Med Veneda Carters indtog i Kardashians liv kom også en stilmæssig revolution, og ikke mindst en markant øget mængde af dansk design i reality-stjernens garderobe – og endda ofte fra brands, der var så små, nye og nichede at mange herhjemme i Danmark endnu ikke havde hørt om dem endnu.

Således var Kim Kardashian blandt de første til at tage H2O Fagerholts populære ’Cream Doctor’ sweat-sæt til sig, ligesom hun også viste sig i OpéraSports asymmetriske ribtop, som blev udsolgt øjeblikkeligt efter Kims optræden.

Desuden har Kim Kardashian haft smykker på fra danske RagBag, ligesom der naturligvis også er masser af danske Ganni og Saks Potts i hendes klædeskab.

I 2020 fik Kim Kardashian – givet vis takket være Veneda Carter, der som få har fingeren på pulsen – øjenene op for endnu et dansk mærke, der dengang var så nyt, at vi på redaktionen knap havde hørt om det.

Mærket hedder Kerne.Milk, og blev etableret i 2019 af Marie Mark som en leg mellem mode og kunst, hvor alt er håndlavet, og hvert stykke derfor er helt unikt.

Og første møde var tydeligvis en succes, for nu er Kim Kardashian igen spottet i tøj fra Kerne.Milk i et af de nye afsnit af Kardashian-klanens reality-serie.

Sættet, som im Kardashian har på i klippet, er et af Kerne.Milks signatur-pieces, nemlig den asymmetriske ’Hole in a Tank Top’ som er sammensat af baner af brunt og sort tekstil, og matchende bukser, som tilsammen udgør et sæt, der er både komfortabelt og æstetisk.

Toppen, Kim Kardashian har på koster 900 kroner. og fås her. Men skynd dig – alt hvad realitystjernen viser sig i, har det med at forsvinde fra hylderne hurtigt.

Læs ogå

Kendall Jenner og Victoria Beckham har fundet genvejen til lange ben – og den kan kopieres for 50 kroner

Julen kalder: Her er det, du skal streame i december

Kulden er for alvor kommet, men det er julen bestemt også. Det lægger heldigvis op til en masse indendørshygge med nogle af dine favoritfilm og -serier.

Hvis du har allerede har de klassiske julefavoritter på listen, og glæder dig til at se dem igen igen, eller hvis du har fået set nogle af de nye julefilm, der landet de seneste par år, så er der heldigvis masser af nye ting at dykke ned i – om så du er til jul eller ej.

Fra et komisk juledrama til højspændt politijagt, så er der noget for stort set alle blandt nyhederne i december på streamingtjenesterne. 

Vi har samlet dem herunder, som vi glæder os ekstra meget til at se, og som du bør tjekke ud fra sofaens hyggelige hjørne.

‘White Lotus’ sæson 2
Selvom det er noget tid siden, at sæson to af den prisvindende antologi-serie ‘White Lotus’ havde premiere, så kommer der stadig nye afsnit, og de er bestemt værd at se. Kombinationen af de smukke omgivelser på Sicilien og mesterligt akavede øjeblikke mellem de rige gæster, gør serien til et virvar af eminente skuespilpræstationer og underholdende scener fyldt med tør humor.

Se nyt afsnit af ‘White Lotus’ på HBO Max hver mandag.

‘MGP: Børnefesten, der gik amok’
Var du barn i 00’erne, har du helt sikkrrt også siddet limet til skærmen, når sange som ‘Kickflipper’, ‘Du kan sige ja, du kan sige nej’ og ‘Arabiens Drøm’ blev sunget ved MGP. Men hvordan blev MGP det fænomen, det er i dag? Det undersøges i denne dokumentarserie på DR, hvor du blandt andet kan møde nogle af stjernerne, der deltog i konkurrencen som børn.

Se alle afsnit af ‘MGP: Børnefesten, der gik amok’ på DRTV.

Foto: Morten Darving, Klaus Nedergaard, Laura Rosendahl Munk, Mette Klærke / DR

‘Julestorm’
Manden bag den populære, norske juleserie ‘Hjem til jul’ tager endnu en gang den søde juletid under kærlig behandling, når ‘Julestorm’ rammer Netflix. Her strander en række mennesker i Oslo Lufthavn på grund af snestorm bare 24 timer inden juleaften. På rollelisten er blandt andre danske Ghita Nørby og Sus Wilkins.

Se ‘Julestorm’ på Netflix fra 16. december

Foto: Netflix

‘Emily in Paris’ sæson 3
Endnu en gang vender Lily Collins tilbage til sin populære rolle som marketingdirektøren Emily Cooper, der er flyttet til Paris fra Chicago. Her må hun lære at begå sig i det franske på flere forskellige måder. Og så kan du godt regne med at se danske Søren Bregendal indtage Netflix-hittet igen.

Se tredje sæson af ‘Emily in Paris’ på Netflix fra 21. december.

‘Pelosi in the House’
Kom helt tæt på en af verdens mest magtfulde kvinder, Nancy Pelosi, der er forkvinde for Repræsentanternes Hus i USA, i dokumentarfilmen ‘Pelosi in the House’. Her har Pelosis datter, filminstruktør Alexandra Pelosi, fulgt sin mor op til indsættelsen af præsident Joseph Biden i 2021. – både derhjemme og under historiekse begivenheder som blandt andet Stormen på Capitol den 6. janaur 2021, hvor hun befandt sig i bygningen.

Se ‘Pelosi in the House’ på HBO Max fra 14. december.

‘DNA’ sæson 2
Mysterier og hemmeligheder er kodeordene for TV2’s ‘DNA’ med blandt andre Anders W. Bertelsen og Olivia Joof på rollelisten. Politidramaet fik premiere i 2019, og nu vender den tilbage med ny sæson, hvor politikommissær Rolf Larsen kommer på sporet af et kriminelt netværk alt imens han må kæmpe med personlige problemer.

Se anden sæson af ‘DNA’ på TV2 Play fra 18. december.

Læs ogå

En ny ’Hunger Games’-film får premiere i 2023 – og Hunter Schafer og Rachel Zegler er på rollelisten

Nu kan du snart se ‘Emily in Paris’ igen: Her den officielle trailer til sæson 3

Anden sæson af den populære Netflix-serie ‘Emily in Paris’ sluttede på noget af en cliffhanger, og derfor har fans af serien med spænding set frem til den næste sæson af serien om den amerikanske Emily, der flytter til Paris for at arbejde for marketingsbureauet Savoir. 

Og nu har Netflix endelig offentliggjort, hvornår den nye sæson af den populære serie kommer ud. 

Optagelserne til sæson tre af ‘Emily in Paris’ begyndte i juni, og i sidste uge blev de første billeder fra den nye sæson offentliggjort – og ud fra billederne ser det ud til, at kærlighedsdramaet mellem Emily, britiske Alfie og franske Gabriel stadig er en stor del af plottet.

Foto: Netflix
Foto: Netflix

Den 22. september udkom den første teaser for sæson tre af ‘Emily in Paris’, hvor Netflix også løftede sløret for en ny frisure til Emily og premieredatoen for den nye sæson.

Den udkommer 21. december, og der bliver altså god tid til at bingewatche hele den nye sæson i juleferien. 

Og onsdag den 30. november 2022 offentligjorde Netflix så endelig den officielle trailer til 3. sæson af ‘Emily in Paris’, og du kan se den herunder: 

Læs ogå

Netflix afslører nye detaljer om tredje sæson af ‘Bridgerton’: Her er alt, vi ved

Her er de sange og artister, vi har lyttet mest til i 2022 – og der er særligt én ting, der undrer os

Gilli, Tobias Rahim. Og ingen danske kvinder.

Så kort kan vores musikpræferencer tilsyneladende opsummeres. I hvert fald hvis man kigger på den årlige Wrapped-kampagne fra musiktjenesten Spotify.

I Danmark rider den danske rap på en bølge af succes. Gilli er den artist, vi har lyttet mest til på Spotify i 2022

De 10 mest streamede artister i Danmark i 2022:

1) Gilli
2) Tobias Rahim
3) Ed Sheeran
4) KESI
5) Artigeardit
6) Andreas Odbjerg
7) Drake
8) The Weeknd
9) Branco
10) Justin Bieber
Kilde: Spotify

Den næste på podiet er Tobias Rahim, mens tredjepladsen skal findes på den anden side af Nordsøen. Det er nemlig Ed Sheeran.

Fjerde- og femtepladsen går til KESI og Artigeardit.

Dette års opgørelse viser også, at vi danskere er vilde med det, der er dansk. Danske artister fortsætter med at vinde indpas herhjemme, siger Johan Seidefors, der er Nordic Head of Content hos Spotify ifølge en pressemeddelelse.

Han nævner også en anden ting, der for mange nok ikke virker overraskende. For har du ikke lyttet til STOR MAND eller Mucki bar er du højst sandsynligt blandt de få.

De 10 mest streamede sange i Danmark i 2022:

1) ‘STOR MAND’ af Tobias Rahim feat. andreas odbjerg
2) ‘Mucki Bar’ af Tobias Rahim
3) ‘Kender ik’ i morgen’ af Gilli
4) ‘Feberdrømme Xx Dubai’ af Tobias Rahim
5) ‘Hjem fra fabrikken’ af Andreas Odbjerg
6) ‘DRØM MIG VÆK’ af D1MA
7) ‘Under Din Sne’ af The Minds of 99
8) ‘As It Was’ af Harry Styles
9) ‘Half A Man’ af Dean Lewis
10)’ Miami Vicer’ af Gilli
Kilde: Spotify

De to sange indtager første- og andenpladsen over de mest streamede sange. Førstnævnte er feat. andreas odbjerg.

– Der vidst ingen tvivl om, at Danmark har fået en ny popkonge, Tobias Rahim, som i høj grad har været med til at definere musikåret for 2022, siger Johan Seidefors.

Årets mest streamede kvindelige artist

Et andet fællestræk, der går igen i Danmark, er, at der ingen kvinder er på listerne over mest spillede sange, albums og kunstnere.

Vi skal derfor til den globale liste for at finde en kvinde. Taylor Swift indskriver sig for andet år i træk på andenplads over mest streamede artister. Hun er dermed også årets mest streamede kvindelige artist.

Den næste kvinde, man finder, er den amerikanske sanger Olivia Rodrigos, som med sit album SOUR indtager en tredjeplads over de albums, vi på globalt plan har lyttet mest til.

Denne artikel er første gang udgivet på Femina.dk

De 5 mest streamede artister globalt i 2022:

1) Bad Bunny
2) Taylor Swift
3) Drake
4) The Weeknd
5) BTS
Kilde: Spotify

Den næste kvinde, man finder, er den amerikanske sanger Olivia Rodrigos, som med sit album SOUR indtager en tredjeplads over de albums, vi på globalt plan har lyttet mest til.

Læs ogå

17 nye julefilm- og serier, du skal se i år

Horoskop: Sådan bliver din december måned

December måned står i skytten tegn. 

Den skeptiske og intellektuelle Skytte styres af Jupiter. Skytten er frihedssøgende og trives bedst uden regler. Hun er fuld af idéer og er et charmerede bekendtskab. Skytten har en meget romantisk side og vil jagte sin udkårne gennem ild og vand til vedkommende er nedlagt. Det ligger nemlig i Skyttens natur at jage det umulige og hele tiden søge videre, når hverdagen bliver for forudsigelig eller bekvem.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan din decembermåned bliver, så vil ELLEs astrolog Felicia Stålkranzt Baurén herunder give dig svaret.

Hun har nemlig taget et kig mod stjernerne, og i galleriet spår hun om, hvordan din måned vil udfolde sig.  

Læs ogå

17 nye julefilm- og serier, du skal se i år

Instruktøren bag forestillingen ‘Sex’: “Jeg håber, forestillingen kan vække en nysgerrighed på alt det, vi forsøger at skjule og gemme”

Da webserien “Sex” ramte TV 2 Play gik der ikke lang tid, før de seks afsnit á 12 minutter fik strålende anmeldelser.

I Politiken blev den rost til skyerne – og til fem hjerter – for “på en eminent måde at blande humor og alvor i sit portræt af dansk ungdom anno 2020”.

Filmmagasinet Ekko fremhævede især det virkelighedsnære som slående og efterspurgte en anden sæson.

Og så havde webserien også international premiere på Berlin Filmfestival som del af det prestigefyldte “Berlinale Series”.

Med andre ord var der tale om en succes, og et af menneskene bag succesen var Leo Clara Mendes. De har skrevet seriens manuskript, mens de gik på Filmskolen, og nu tager de seriens plot og karakterer op igen i et nyt format – nemlig på de skrå brædder.

Denne uge har forestillingen “Sex” premiere på Aveny-T. Forestillingen er baseret på webserien, men at skulle iscenesætte på ny – denne gang på en scene – har åbnet et helt nyt mulighedsrum for den unge instruktør.  

– Det er både virkelig sjovt og udfordrende. Jeg elsker scenerummet, fordi det er muligt at gøre virkelig meget med meget lidt.

– Vi er ikke nødt til at få det til at ligne virkelighed, fordi konstruktionen er så åbenlys – publikum ved, at de kigger på skuespillere på en scene, og det kan vi bruge til vores fordel. Og så er det et ekstremt legende rum – man kan gå meget ekspressivt til værks, siger Leo Clara Mendes.

Højaktuelle dilemmaer på spil

I forestillingen “Sex” følger man den 20-årige Cat, som efter et uskyldigt kys med sin kollega Selma rammes af et voldsomt begær – samtidig med, at hun er kærester med den tryghedsindbydende Simon.

Et dilemma, som Cat ikke formår at tale med hverken Simon eller Selma om, fortæller manuskriptforfatteren. Og samtalen bliver endnu mere fraværende, da Simon også forandrer sig på et afgørende punkt.

– Simon stopper med at have lyst til sex, og det gør Cat ekstremt usikker. Hun vender det indad og er bange for, at det har noget med hende at gøre – og det gør det svært for hende at behandle problemet sammen med Simon.

– Samtidig møder hun Selma, som har lyst til hende og viser det – og Cat bliver meget betaget, men heller ikke det tør hun dele med Simon.

– I stedet forsøger hun at undertrykke alle de følelser, hun dømmer som forkerte – men det kan hun ikke, og derfor kommer hun til at gøre dem hun holder allermest af virkelig ondt, siger Leo Clara Mendes.

Det er altså højaktuelle dilemmaer, der sættes på spidsen i “Sex”.

Hvad gør man som mand, hvis man pludselig ikke har lyst til sex, og det forventes af én qua ens køn?

Hvordan er man forelsket og samtidig en god ven? Og hvad vil det sige at være queer?

Spørgsmål som dem undersøger “Sex”, og det har været vigtigt for Leo Clara Mendes, hvordan den gør det.

– Jeg håber, forestillingen kan vække en nysgerrighed på alt det, vi forsøger at skjule og gemme, alt det der gør, at vi føler os forkerte i relationen til vores allernærmeste.

– Jeg håber, at publikum får fornyet mod på at se på sig selv og hinanden med kærlige, udømmende øjne, siger Leo Clara Mendes, der drømmer om en ny slags samtale om sex.

– Der er en meget vigtig snak i gang om at grænser i forhold til overgreb, men ikke i samme grad en snak om hvor svært det kan være at finde frem til sine egne grænser. Hvor svært det kan være at finde frem til sin egen lyst – eller ulyst – når man bliver bombarderet med idealet om det seksuelt frigjorte menneske, og alle de kønnede normer og manuskripter, der følger med.

På baggrund af et brud

Leo Clara Mendes blev i sin tid inspireret til at skrive manuskriptet til “Sex” af Sexlinien, hvor unge rådgiver andre unge om krop, køn og sex.

Ud af det voksede ideen om en hovedkarakter, Cat, der var god til at rådgive andre, men som havde det svært med at navigere i sine egne råd. Samtidig stod manuskriptforfatteren selv i et breakup.

– Det var mit første seriøse langvarige forhold, og jeg var blevet væltet fuldstændig bagover af den følelsesorkan, det er at forsøge at knytte så nært et bånd til et andet menneske – og bagefter kappe det, fortæller Leo Clara Mendes.

“Jeg håber, forestillingen kan vække en nysgerrighed på alt det, vi forsøger at skjule og gemme, alt det der gør, at vi føler os forkerte i relationen til vores allernærmeste”

I forestillingen “Sex” vil fire unge talenter være på scenen, nemlig Hanin Georgis, Clara Dessau, Nanna Eide og Nina Rask, som også var med i webserien.

Hvor serien havde et naturalistisk udtryk, bliver der på scenen eksperimenteret med abstrakte billeder og stemninger. Som Leo Clara Mendes siger: Universet er både grimmere og smukkere og på alle måder mere ekstremt.

Men budskabet er det samme. Her er tale om en forestilling, der gerne vil åbne en samtale om ja, sex, siger Leo Clara Mendes:

– Ungdommen – vi – bliver bombarderet med sex og er vokset op med det overalt omkring os. Alligevel siger man, at vores generation har mindre sex.

– Jeg synes, der mangler nuancer til den brede debat om sex. Hvis nogen går fra forestillingen og føler sig bare en smule mindre forkerte, har vi gjort det godt.

Denne artikel er første gang bragt på Femina.dk.

Om Leo Clara Mendes

Leo Clara Mendes er født i 1994 og bruger pronominerne de/dem.
Debuterede som hovedforfatter med serien “Sex” på TV 2 Play i 2020 og dimitterede som manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 2021.
Har været episodeforfatter på Netflix-serien “Skruk” og TV 2-serien “Perfekte steder”.
Aktuel som instruktør mv. på forestillingen “Sex” på Aveny-T.