Kom helt tæt på Cecilie Stenspil

 

ELLE interviewer Cecilie Stenspil

Hvad er det første, du gør om morgenen?
I øjeblikket spiser jeg tidlig morgenmad, for det er svært at synge senere på dagen med maven fuld, så måltiderne skal koordineres med forestillingerne. Grøntsagsjuice, æg, havregrød med banan eller avocado, noget, der har substans. Og så drikker jeg rigeligt med vand. Jeg har læst et sted, at det tager seks uger for det vand, jeg drikker nu, at nå ned til mine stemmelæber.

Har du nogen skønhedsritualer?
Jeg gør jo ikke så meget … men jeg er lidt forelsket i Andrea Elisabeth Rudolphs ansigtsolie, og så bruger jeg solfaktor hver dag. Til hverdag er jeg en Jane Iredale-pige, og skal jeg noget, er det ‘Lumious Silk Foundation’ fra Giorgio Armani og ‘Dior Show’-mascara. Og så har jeg endelig fundet en makeupfjerner, der kan tage fire lag vippelim, Matas den blå to-fase, det skulle man ikke lige tro …

Se også: Køb Cecilie Stenspil’s BORCHER-kjole til fordel for Haiti

Hvordan holder du dig i form?
Det kommer an på, hvad mine roller kræver. Til Jasmina løb jeg, boksetrænede og trænede kettlebells (tunge, runde håndvægte, red.), men dem holder jeg en pause fra nu, for til Eliza træner jeg vals og sang. Da jeg spillede Bess i Breaking the Waves (på Odense Teater, red.), svømmede jeg meget, både fordi Bess har en helt anden kropsholdning end mig, og så fordi det er en fysisk superkrævende rolle.

Hvad ville du være, da du var barn?
Konditor! Jeg var i praktik på La Glace. Måske er det, fordi jeg er halvt færing; vi elsker søde sager, men jeg ville jo aldrig kunne have et konditori, for jeg ville spise alle kagerne selv.

Ligner du de kvinder, du spiller – Eliza, Bess, Jasmina?
Nej, de ligner mig, fordi det er mig, der fortolker dem. Jeg elsker at spille kvinder, som handler: Bess er parat til at give sit liv for sin mand, Jasmina parat til at ofre det for ytringsfriheden, og Eliza tager skæbnen i sin egen hånd og banker på hos professor Higgins, fordi hun vil lære noget.

Let’s talk fashion – hvilke designere kan du li’?
Hvis du havde en million og måtte ribbe en designer, hvem skulle det være?
Ole Yde, Armani Privé, Tusnelda Bloch … Hvilken kvindes garderobe ville du gerne låne? Dita von Teeses.

BLÅ BOG

Cecilie Stenspil (født 22. oktober 1979 i Glostrup) gik på en folkeskole, hvor to engagerede lærere brugte drama som indlæringsteknik. Senere blev det til dramahold efter skole og Eventyrteatret, inden hun kom på Skuespillerskolen ved Odense Teater. I 2009 fik hun hovedrollen som Jasmina i Livvagterne, og samme år spillede hun en meget rost Bess i Breaking the Waves på Odense Teater. Lige nu står hun på Det Kongelige Teaters store scene som Eliza i My fair Lady, hvor hun spiller over for Søren Pilmark. Privat danner hun par med skuespilleren Mads M. Nielsen.

Andre relevante links

Kunstprofil:
Maria Rubinke
Wolfman-aktuelle
Emily Blunt eksklu-
sivt for ELLE.dk
Skuespillerinden
Vera Farmiga
 

 

Prøv dig frem til de perfekte solbriller

Er du i tvivl om hvad der klæder dig, så drøn et smut forbi tryonframes.com og upload et billede af dig selv. Så kan du nemlig prøve mere end 300 forskellige solbrillemodeller med bare et par klik med musen.

Er du stadig i tvivl om hvilke du skal købe, så kan du poste billeder med brillerne på direkte på facebook og høre dine venners meninger. Nemt!

Lav Danmarks smukkeste cupcake og vind en tur til New York

New York og cupcakes. To ting, der går hånd i hånd. Kunne du tænke dig at tage din cupcake i den ene hånd, en veninde i den anden og tage et smut til New York? Så se her: Dr. Oetker kårer nemlig Danmarks helt egen Miss Cupcake 2010, og sender vinderen afsted til New York hvor cupcake-kulturen er enorm.

Har du en lille konditor gemt i dig, eller er du bare en sukkergris, kan du med lidt øvelse sagtens lave fine, ovedådige, kreative, pyntede, blomstrede, prinsesse-agtige og helt vilde cupcakes. Alt du skal gøre, er at lave dit bedste bud på Danmarks vildeste cupcake, tage et billede og uploade det HER.

Er du knap så fingernem, må du overtale din veninde til at stå i køkkenet, mens du stemmer på den cupcake, du bedst kan lide.

Konkurrencen løber fra 1. maj til 30. juni. Se mere her.

 

Psst… vi er allerede gået i gang med bagningen (og ikke mindst spisningen).

Oh, Boy!

ER CRISTIANO RONALDO verdens mest appetitlige mand? … De kvinder, der indtil videre har tabt kæben ved synet af den portugisiske fodboldspiller i Armanis osende opmuntrende jeans- og undertøjskampagner, er ikke i tvivl. Flere trafikuheld tilskrives allerede de store udendørs billboards kloden rundt med den blottede boldhelt, og store forsikringsanklager er på vej mod det italienske modehus. Armani ventes at overleve de ekstra regninger for smadrede biler, for aldrig har så mange kvinder købt Armani-underbukser til deres mænd i håbet om lidt lummer Ronaldo-romantik fra eget handyr. Inden alverdens kvinder går helt op i limningen over Ronaldo, kan jeg – helt eksklusivt for ELLEs læsere – berette, at han har fået retoucheret ikke så få svedige filipenser bort, inden de omtalte billeder kom i offentligt omløb. Og sådan er verden egentlig tilpas retfærdig …

ANDERLEDES ALDELES BUMSEFRI skulle den dragende canadiske skuespiller Ryan Reynolds være. Charmøren, der har fået millionvis af kvindehjerter til at banke faretruende hurtigt, og som – lettere irriterende detalje – er forbundet med übersexbomben Scarlett Johansson, skal være ansigt for Hugo Boss’ nyeste herreduft, der lanceres under stor fanfare senere på året. Så længe vi kan få en pause fra de to amerikanske flødebolledrengebørn Zac Efron og Taylor Lautner, er alt jo knippelgodt.

Pæn ser han ud, Cristiano Ronaldo
som ansigt for Armani Jeans, men det
er ikke helt uden hjælp fra retouch-
børstens hånd
DE TO ØJENBRYNSFARVENDE METROAMØBER får heldigvis snart behørig konkurrence på alverdens overplastrede pigekammervægge. Og det af en franskmand! Fremover vil selv samme vægge utvivlsomt være tillokkende udsmykket med den 26-årige hottie Gaspard Ulliel. Den franske lækkerbisken kan snart eksploiteres i en stort anlagt reklamefilm for Chanels næste herreduft instrueret af selveste Martin Scorsese. Gaspard skulle efter sigende være til skandinaviske blondiner …

I DEN FORBINDELSE er det måske på sin plads at nævne, at verdens mest populære designerbutik på nettet – engelske Net-a-Porter – netop har genetableret sin luksusbrudekjoleafdeling med så prominente designermærker som Lanvin, Valentino og Vivienne Westwood (tænk Carrie Bradshaw i Sex and the City 1-filmen). Ja, så ender det vel næppe med en Lilly …!? Og da slet ikke, når jeg kan tilføje, at netbutikken tilbyder ‘same day delivery service’, og det endda med varerne pakket i excellente hvide højglansæsker.

MODEKEJSER KARL LAGERFELD fnyser ad hvide papæsker, for han har indgået et højst mærkværdigt samarbejde med en anden type æskefi rma, nemlig det tyske luksussikkerhedsboksforetagende Döttling. Mode-Karl har således designet en yderst ‘limited edition’ (blot 30 styk) penge-og-smykkeboks. Stålboksen, der er et stykke eyecandy i sig selv, er ikke nødvendigvis verdens sikreste, men er allerede udråbt til verdens dyreste – 250.000 euro for et eksemplar!

HVORDAN I ALVERDEN får man så råd til det Cartier og De-Beers, der skal ligge i den? Jo, måske man bare skal begynde at handle billigt tøj hos den amerikanske gigant Macy’s … Stærke rygter vil vide, at popmama Madonna skal til at designe en prisbevidst tøjkollektion alt inklusive for varehuset. Sangkejlen beviste for nogen tid siden sit værd som designer i en kollaboration med H&M, hvor divaens stilistiske påfund blev flået ud af butikkerne på ganske kort tid. Den 52-årige energiudladning er foreløbig kommet op med den brillante ide at kalde tøjlinien for ‘Material Girl’ og den tilhørende lingerikollektion for ‘Truth or Dare’ – opkaldt efter den kendte Madonna dokumentar fra 1991. Ved nærmere eftertanke – og med disse navne in mente – er jeg ikke helt sikker på, om det eventyr bliver en brølende succes …

MEN BARE ROLIG, Miss M har andre kaniner gemt i hatten. Det forlyder, at hun vil gå Tom Ford i bedene og instruere en film om det hedengangne engelske kongelige par Wallis Simpson og prins Edward af Wales. Held og lykke herfra! Personligt mener jeg, prins Charles er den cooleste mand i verden, og det ville uden tvivl være lidt mere pikant, hvis Madonna instruerede en film om ham. Camilla Parker Bowles behøver jo ikke være med …

Andre relevante links:




It’s money, babe!
ELLE elsker:
Alexa Chung

Girlpower anno 2010

Only inviterer til event i Esbjerg

På only.com er der masser af cool bloggere tilknyttet og i morgen fra kl. 19.00 til 21.00 har du mulighed for at møde to af dem i Esbjerg.

Sille fra fancies.dk og Stinne Jensen, der er skønhedsskribent, giver gode råd og hjælper med styling hele aftenen – og kommer selvfølgelig med deres bud på god stil.

Det koster 20 kr. at være med, men til gengæld er der snacks, goodiebags og minus 10% på alt i butikken.

Køb din billet i ONLY, Kongensgade 92, Esbjerg.

ELLE elsker Angel Jackson

Jeg elsker simpelthen Angel Jackson-tasker med kæderem, pailetter og nitter.

Taskerne fra det engelske mærke er übercool, og prisen er faktisk også til at have med at gøre: 275 £. Ta-daaah!

angeljackson.co.uk

malou
ELLEs Marie Louise Wedel Bruun

ELLE elsker Nascent

Jeg er afhængig af læbepomade og er især glad for Nascents 100% økologiske Lip Saver.

Udover at pleje læberne og gøre dem bløde, giver den også en smule shine – altså får man både sunde OG smukke læber!

Nascent Organic Lip Saver, 99 kr

Se også nascentorganic.com

maria
ELLEs Maria Frederikke Munch

Ny duft fra SJP

SATC-feberen raser igen, så det kommer måske ikke som nogen særlig stor overraskelse, at Sarah Jessica Parker nu lancerer endnu en duft.

SJP NYC hedder den nye duft, og den er inspireret af det karakteristiske ved Sarah Jessica Parkers elskede rolle som Carrie Bradshaw, der er på gåtur i New Yorks cool gader.

SJP siger selv om duften:

“Jeg ville skabe en duft, der var både skør og sjov”.

Og især flakonen er faktisk både skør og sjov og meget farverig, mens duften er frugt- og blomsteragtig.

Prøv fx SJP NYC 30 ml eau de toilette spray der koster 240 kr.

Pssst … du kan lige nu vinde parfumen (og en masse, masse andre lækre sager ved at deltage i ELLEs store Sex and the City konkurrence. Læs mere her.

Horoskop maj 2010

Vædder 21/3 – 20/4
I månedens første del er du meget optaget af, hvad du egentlig vil her i tilværelsen. Det handler om harmoni omkring din arbejdssituation og i det arbejde, du udfører, og du kan få meget ud af at lytte til din intuition. Det bliver stillet store krav til dig, ligesom du også selv gør det. Du føler dig fastlåst, og det får dig til at gøre en større status i slutningen af maj.

Tyr 21/4 – 21/5
Økonomiske spørgsmål, som ikke kun vedrører din egen økonomi, kan optage de første dage af maj. Du har en optimistisk holdning til tingene, hvilket vil give dig gode resultater. I dagene omkring den 12. gør du dig nogle tanker om, hvad der er dit ansvar, og hvordan du bedst kan forvalte det. Du føler, at du famler lidt i mørke, men bare rolig: Du når frem til en afklaring.

Tvilling 22/5 – 21/6
Første del af maj handler om parforhold eller samarbejde, og du udviser en seriøs og ansvarlig holdning til den person, du er involveret med. Der er noget, som skaber uro og ubalance i dine nære relationer. Det er vigtigt, at du er ærlig, selv om det kan være svært. Efter den 20. går det bedre i alle henseender. Her oplever du en dejlig energi omkring dig, som forsøder dit liv.

Krebs 22/6 – 22/7
Hverdagens gøremål fylder den første halvdel af maj. Du er pligtopfyldende og målrettet, men du vil også gerne anerkendes for det, du gør. Noget går dig imod, og du er ikke bange for at sige din helt ærlige mening til en bestemt person. Efter den 15. vil det hele falde på plads, og du vil føle dig både fri og glad. Det gør, at du i den sidste del af maj vil koncentrere dig mere om dig selv.

Løve 23/7 – 23/8
Du bruger noget tid på at gøre status, regnskab eller at lægge budget for resten af året. Du koncentrerer dig om sagen, og det vil resultere i, at du får både klarhed og overskud. Du får en udfordring i midten af maj, som handler om at få struktur på et område, som ikke umiddelbart er så let for dig at få taklet. Måneden slutter skønt med intense og dybtgående følelser.

Jomfru 24/8 – 23/9
Du trives fint med din hverdag, og din udbredte sans for pligt og orden er på plads. I dagene omkring den 13. vil du møde en økonomisk udfordring, som du vil klare med glans. Du vil også opleve, at du har et behov for at skaffe dig mere viden på et område, som vedrører livets mere psykologiske sider af tilværelsen. Det kan have med en konkret udfordring at gøre eller bare være en trang til at lære mere.

Vægt 24/9 – 23/10
Du indleder maj med at trække dig lidt ind i dig selv. Du kan mærke, at du har brug for mere jordforbindelse. Det gør bl.a., at du har mere lyst til at være ude i naturen samt til at skabe tætte og personlige bånd til dem, du holder af. Omkring den 16. opstår der en situation, som du umiddelbart har svært ved at takle, men du klarer den med dine diplomatiske evner som så ofte før.

Skorpion 24/10 – 22/11
En social sammenhæng vil byde dig på udfordringer i første del af maj. Du sætter dig klare mål og giver tingene den opmærksomhed og alvor, som de fortjener. Din sunde og kritiske sans vil også gavne. Midt i maj har du mest lyst til dit eget selskab, også selv om dine omgivelser måske finder dig en smule sær. Efter den 20. har du et fornyet overskud, og her gør du noget impulsivt.

Skytte 23/11 – 21/12
Maj måned starter lige på og hårdt på dit arbejdsområde. Du møder større krav end sædvanligt, og der er ikke plads til svinkeærinder eller overflødig snak. Al energi bliver brugt på at yde den indsats, som kræves. Midt i maj er der flere selskabelige sammenhæng, som vil forsøde din tilværelse. I slutningen af maj får du en økonomisk udfordring, som kræver stor omtanke.

Stenbuk 22/12 – 20/1
I maj finder du en klarere forståelse på et område, der betyder meget for dig. I virkeligheden kan der være tale om en ganske lille ting, men den betyder meget i det store billede. Dit arbejdsliv vil kræve en ekstra opmærksomhed i dagene omkring den 16., og her vil du ikke komme sovende til noget. Og så er der problemer i din omgangskreds, men du er god til at holde dig for dig selv.

Vandmand 21/1 – 18/2
Økonomiske udfordringer vil fylde meget i dine tanker i den første del af maj. Men fordi du går grundigt til værks, vil du skabe både klarhed og overblik og bringe fornuft ind i billedet. Du får en følelse af, at de udfordringer, livet byder på, næsten er større end din evne til at klare dem. Her vil du få en overraskelse af din egen styrke og formåen. Den sidste del af maj byder på nye oplevelser i dit arbejdsliv.

Fisk 19/2 – 20/3
Alvor og ansvarlighed er kodeord i dit parforhold og i ethvert samarbejde i månedens første uge. Du gør dig umage med at finde harmoniske formuleringer og vise mådehold og engagement. Det gælder også i og med, at du udviser særlig stor tålmodighed i forbindelse med et følelsesmæssigt anliggende. Du føler, at nogen går bag din ryg. Efter den 22. ser du klart igen.

Andre relaterede links:




Her er dit stil-
horoskop for 2010

Forårslook:
New ladylike

Månedens
healthkick: Rootjuice
 

 

 

Kom til modeshow med ELLE og Magasin på Skt. Petri

ELLE er glade for at kunne invitere dig til brunch og modeshow på Hotel Skt. Petri, hvor Magasins personlige shoppere har valgt de bedste styles fra sommerkollektionen 2010.

Mayianne Dinesen er vært ved arrangementet, og efter modeshowet åbner terrassen, hvor du vil blive forkælet med Martini Beautiful drinks og kan nyde den lækre loungemusik eller en kold Coca-Cola Light serveret i en ny, eksklusiv dåse, som er designet i samarbejde med selveste Manolo Blahnik.

Der vil også være mulighed for at få råd fra Magasins personlige shoppere, få tips til dit hnye sommerlook fra Dennis Knudsen eller tale med pigerne fra modemagasinet ELLE.

TID:
Brunch kl. 9.30 // Modeshow kl. 10.30.
Brunch kl.11.30 // Modeshow kl. 12.30
Brunch kl. 13.30 // Modeshow kl. 14.30

STED
First Hotel Skt. Petri – Krystalgade 22 – 1172 København K.

PRIS:
175 kr. – og du skal være minimum 20 år gammel.
Billetter kan købes på Skt. Petris hjemmeside under “news & events”.

INKLUSIV I PRISEN:
* Lækker brunch
* Modeshow
* Goodiebag
* Forfriskninger på terrassen
* DJ og arkustisk performance med Saseline