Vi er næppe de eneste, der savner et Instagram-feed, hvor venners opslag (og kun venner) kommer i kronologisk rækkefølge, fremfor Instagrams sorteringsalgoritme, der sorterer opslag ud fra brugerpræferencer – og nu er der altså godt nyt.
Instagrams chef, Adam Mosseri, har nemlig netop meldt ud, at Instagram arbejder på en ny udgave af deres feed, som igen vil vise opslag sorteret efter dato.
Instagrams sorteringsalgoritme, der blev introduceret i 2016, efterfulgt af en opdatering i 2017, hvor opslag fra venners venner anbefales, har været ekstremt kritiseret, skriver The Verge.
Og det er der en helt særlig grund til.
Instagram påvirker unges mentale sundhed
Nyheden kom frem da Mosseri i onsdags vidnede for et underudvalg fra det amerikanske senat for at forklare sig i kølvandet på whistleblower-afsløringer om, at appen har en negativ indvirkning på unges mentale sundhed.
Hemmeligholdte dokumenter offentliggjort af whistleblower Frances Haugen til The Wall Street Journal viser, at Facebook udmærket er klar over, at Instagram er skadelig for unges mentale sundhed, og at sorteringsalgoritmen kan lede til opslag, der tilskynder selvskade.
Hverken Facebook eller Instagram har tidligere reageret på den indflydelse, deres undersøgelser viser, platformene har på unges mentale sundhed. Instagram har dog tilføjet en funktion, der giver brugeren muligheden for at slå likes fra på deres opslag, men denne funktion skal aktivt slås til.
Om sagen medfører andre ændringer, kan vi kun håbe på – og om ikke andet kan vi glæde os til, igen at se vores venners liv udfolde sig i kronologisk rækkefølge.
Den 9. december 2021 fik den længeventede SATC-reboot serie, ‘And Just Like That’ premiere på HBO Max, og alle vores yndlings-veninder var igen samlet på skærmen.
Og det var ikke kun på skærmen, at vi fik et gensyn med Carrie, Miranda, Charlotte og alle de andre karakterer fra ‘Sex and the City’.
Premieren blev afholdt i New York, og på den røde løber fik vi selvfølgelig også et gensyn med dem alle – med undtagelse af Kim Cattrall i rollen som Samantha naturligvis.
Hun var nemlig iført en custommade Oscar de la Renta kjole med lyserødt tylskørt, matchende kappe, en elegant halskæde og pink stiletter – et look, lige efter vores cosmopolitan-sippende venindes bog.
Også Cynthia Nixon og Kristin Davis var også iført SATC-inspirerede kjoler.
Cynthia Nixon ankom i en orange skjortekjole af Christopher John Rogers, som er kendt for tidligere at have designet tøj til Beyoncé, Lizzo, Ashley Graham og senest USAs vicepræsident Kamala Harris.
Kristin Davis var i ført en off-shoulder-kjole af Jason Wu, der uden tvivl ville have passet perfekt ind i Charlotte Yorks Upper East Side-garderobe.
Vi har samlet de bedste looks og gensyn med SATC-karaktererne fra den røde løber til premieren på ‘And Just Like That’.
‘And Just Like That’ kan ses på HBO Max fra den 9. december og de efterfølgende otte torsdage.
Smykkedesigner Charlotte Lynggaard er aktuel med en ny bog, som skal hylde hendes familie.
Bogen hedder ‘My Family’ og er fyldt med familiebilleder, opskrifter, DIY julepynt, tips til borddækningen samt traditioner, der har fyldt i Lynggaard-familien gennem tiden.
Vi har fået lov til at dele en af Charlotte Lynggaards personlige favoritopskrifter:
“Bananbrød er en personlig favorit og jeg bager det derfor ofte lørdag morgen. Bananbrødet er ikke for sødt – og er derfor lige velegnet som mellemmåltid på en picnic og som en snack på arbejdet”
Opskrift: Bananbrød
½ dl olie
200 g sukker
2-3 æg
350 g meget modne bananer
300 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
½ tsk ingefærpulver
½ tsk vaniljesukker
½ dl letmælk
1 spsk kanel
1 tsk kardemomme
½ tsk stødte nelliker
60 g grofthakkede valnødder (valgfrit)
100 g grofthakket mørk chokolade (valgfrit)
Rør olie, sukker og æg sammen. Blend eller mos bananerne og rør massen i ægge-blandingen sammen med mælken. Bland de tørre ingredienser sammen og rør dem i bananblandingen. Hæld dejen i en bageform beklædt med bagepapir. Bag bananbrødet midt i ovnen ved 180°C i ca. 50 min.
Udover at bogen er fyldt med opskrifter og gode tips til blandt andet julen, er det også tænkt som en inspiration for alle, der ønsker at samle deres egen families minder, traditioner og opskrifter, så de altid vil blive husket.
Bogen har været undervej i 2 år og kan købes i alle Ole Lynggaards flagship butikker og online.
Du kan umuligt have undgået at støde på denne uges veninde, der siden år 2018 har gjort sig specielt bemærket på både den nationale og internationale scene. Hun har gået shows for blandt andre Prada, Dior, Burberry, Saint Laurent, Versace og Baum und Pferdgarten.
Vi er stolte af at kunne fortælle, at det i denne uge er den danske model, Josefine Lynderup, der har svaret på en side i ELLEs venindebog.
Nordjyske Josefine blev som 14-årig opdatet af Unique Models, og herefter har hun taget modeverdenen med storm. Hendes første internationale show var for Prada i 2018, hvilket også er hendes hidtil største oplevelse karrieremæssigt. Her arbejdede hun blandt andet sammen med makeup- og hårstylisterne Path McGrath og Gouido Palau, hvilket hun er særligt stolt over.
Josefine elsker blandt andet sit arbejde på grund de mange enestående øjeblikke, hun får lov til at opleve. Derfor håber og drømmer hun også om, at hun en får æren af at komme på forsiden af Vogue.
Kunne du også tænke dig at lære Josefine Lynderup bedre at kende, kan du læse med herunder, når hun blandt andet svarer på, hvilken film der er hendes absolutte yndlings samt hvilket køb, der har været hendes bedste indtil videre.
Livret: Alle retter, der indeholder en form for kål. Jeg spiser og elsker kål i så høj grad, at mine nærmeste ligefrem driller mig med det. Derudover så elsker jeg alle former for frugtgrød, hvor særligt sveskegrød er i høj kurs, så på det område minder jeg nok lidt (eller meget) om en bedstemor.
Da jeg var lille, ville jeg være: Politimand og senere blev det erstattet med drømmen om at blive udenrigskorrespondent (mere præcist ville jeg gerne være den næste Ulla Terkelsen).
Mit bedste køb nogensinde: Åh der er flere, men blandt andet min fine, lille, hvide Ford Ka, som sørger for, at jeg både når ud til Gymnasiet og derefter hjem til mine heste i hverdagene. Derudover fragter den mig jo også til og fra lufthavnen, når jeg skal på jobs omkring i verden. Den kan vist godt betragtes som en trofast følgesvend i mit travle liv. Derudover er min islandske hest, Sigurbjörn, og min schæfertæve, Tilde, to uundværlige køb, som hver især bringer en masse glæde til mit liv hver evige eneste dag!
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Ambitiøs, følsom og impulsiv.
Min absolut yndlingsby er: Milano og det skyldes i høj grad alt den lækre mad og italienernes skønne væremåde.
Det har jeg altid i tasken: Håndsprit, Ecookings alt-i-én-balm og tyggegummi.
Sidste gang jeg græd, var: Da jeg så ‘Knæk Cancer’-showet. Både grundet de mange sørgelige historier, men specielt også grundet de mange finde historier, hvor patienterne selv, eller deres pårørende, fortæller om deres vilje til at besejre den forbandede sygdom. Jeg beundrer de mange seje og stærke mennesker, der hver evig eneste dag kæmper.
Mit næste køb er: En Harley Davidson 883’er. Hvad angår biler og motorcykler er jeg nok lidt af en drengepige, idet jeg altid har interesseret mig meget for store eksklusive biler og flotte larmende motorcykler.
Jeg vil gerne blive bedre til at: Værdsætte nuet fremfor i for høj grad kun at fokusere på at skulle opnå mål ude i fremtiden. Tiden er kostbar, så vi skal huske også at værdsætte hverdagenes små glæder.
All time favorite movie: ‘The Notebook’ – fortællingen er så smuk, og jeg græder, hver gang jeg ser den.
Jeg er komplet afhængig af: Eksotiske frugter.
Det gør mig vred, når: Minoriteter (alt lige fra seksualitet til etnicitet og økonomisk ringe levevilkår m.fl.) behandles med manglende respekt.
Jeg er gladest, når: Jeg er sammen med søde og kreative mennesker, som bidrager med en god energi gennem positivitet, åbenhed og personlighed.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: ‘Baby’ med Justin Bieber eller ‘Emotions’ med Mariah Carey.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Mine ‘Y7 Long Long jeans’. Endelig findes der jeans med en passende længde til mine lange stænger.
Mit højeste ønske er: At kunne udvikle mig gennem hele livet igennem bl.a. et alsidigt arbejdsliv, rejser og sport. Jeg er meget lidt fan af struktur og planer, og derfor ønsker jeg også at kunne navigere i forskellige retninger igennem mit liv alt efter mine interesser og impulser.
Guilty pleasure: Det må helt klart være sneakers. Når jeg shopper, så er det altid dem, der fanger min opmærksomhed, og derudover så må mit ekstreme kaffeforbrug også høre under denne kategori.
Jeg er stolt af at: Kunne, i en så ung alder, sige, at jeg har rejst verden rundt som international model, og at det samtidig er lykkes mig at følge med i gymnasiet. Men nu ser jeg virkelig også frem til at blive student til sommer, så jeg derefter kan fokusere 100% på min modelkarriere, og samtidig få lidt mere tid til mine heste, min familie og venner.
På forsiden ser vi hende i en simpel, lækker rullekrave – perfekt til det kolde vejr, tilsat et par fine hoop-øreringe. I modeserien er hun klædt i simple varme materialer, med et tvist i form af herrebukser og denne sæsons populære style, den oversized blazer.
Vi ser hende også i en lækker trenchcoat, chunky læderloafers og læderstøvler, som alle bare er must haves i dit klædeskab.
Lad dig blive inspireret til, hvordan du kan klæde dig varmt og elegant på i det kolde vejr i galleriet herunder, hvor ELLEs modeteam har samlet 13 favorit-items.
Kim Kardashian kan nu officielt sætte titlen ‘modeikon’ på sit CV, efter hun i tirsdags vandt ‘The Fashion Icon of 2021’-prisen til People’s Choice Awards, som er et prisuddelingsshow baseret på offentlighedens stemmer.
I sin takketale takkede hun de mennesker, der har troet på hende og hjulpet hende ind i modebranchen. Blandt andet eksmanden Kanye West, som var den person, der ifølge hende selv introducerede hende til branchen, da de var et par.
‘Game Changer of 2021’-prisen
Kim Kardashian var ikke den eneste, der vandt en pris denne aften. Blandt andre vandt gymnastiklegenden, Simone Biles, ‘Game Changer of 2021’-prisen. Det gjorde hun på grund af sit modige valg om at træde ud af OL 2021 for at passe på sit mentale helbred, der blandt andet var svækket, da hun var blevet seksuelt misbrugt af sin tidligere træner. En velfortjent pris, mener vi her på redaktionen!
Udover at Kim Kardashian og Simone Biles vandt priser, så blev der også uddelt priser til blandt andre rapperen Lil Nas X , som vandt ‘Male Artist of 2021’-prisen, popsangerinden Olvia Rodrigo, som vandt ‘The New Artist of 2021’-prisen, K-pop-gruppen BTS, som vandt prisen ‘The Song of 2021’ for deres hit ‘Butter’ og prisen ‘The Group of 2021’. Derudover vandt Netflix-serien ‘Squid Game’ ‘The Bingeworthy Show of 2021’-prisen, og så vandt den pladeaktuelle popstjerne, Adele, ‘The Female Artist of 2021’-prisen.
Der blev altså uddelt en ordentlig omgang priser til dygtige kunstnere og spændende film og serier. Du kan læse meget mere om vinderne her, og se Kim Kardashians takketale i videoen nedenfor.
Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter. Det kan være svært at finde hoved og hale i dem alle.
Derfor har ELLEs skønhedsredaktion, Maria Frederikke Munch Thorgaard og Julie Kraase Brandt, udpeget 5 af de bedste.
Blandt decemberfavoritterne finder du både et genialt hårprodukt, der både virker som shampoo og hårkur, en af markedets bedste bodylotions i særlig fin emballage og en duft, der leder tankerne mod gamle Hollywood-hoteller.
Er du blevet mere nysgerrig på, hvad ELLEs skønhedsredaktion vil anbefale til dit beautyskab, så kig med herunder.
Vaske-maske
Det ligner en maske, men er faktisk en kombination af rensende shampoo, der suger fedtstof fra hovedbun den, og pleje, der tager sig af længderne imens. Ret smart og en god støtte til din normale shampoo. Massér den ind i vådt hår med fokus på hovedbunden, og skyl ud som en shampoo. Håret får et kærkomment løft.
’Specifique Weekend Purifying Cleansing Clay’, Kérastase, 250 ml, 372 kr. Kan købes her
Foto: PR
Dyb og dekadent
Med inspiration fra gamle, atmosfærefyldte Hollywood-hoteller har Raaws Trice Angie Christiansen skabt en unisex-duft med noter af bl.a. patchouli, tobaksblade, bergamot og vanilje. Dyb, varm og dekadent.
’Room 64’, eau de parfum, Raaw by Trice, 50 ml, 750 kr. Kan købes her
Foto: PR
Røde læber a la Reese Witherspoon
Makeupartist Gucci Westmans første læbestiftpalet blev skabt, fordi hun manglede den helt rigtige røde til Reese Witherspoon. Mon ikke også hun vil elske den nye palet, der bliver lanceret sammen med en ny nuance af den geniale highlighter på stick? Vi er i hvert fald meget begejstrede for begge.
’The Gift Edition’, læbestiftpalet og highlighter, Westman Atelier, 1.060 kr. Kan købes her
Foto: PR
Creme de la creme
Det er ikke uden grund, at amerikanske Kiehl’s’ bodylotion er så hypet som den er. Den gennemfugter huden og giver den et virkelig klædeligt skær. Netop nu kan den fås i en limited edition udgave, hvor emballagen er skabt af FSC-certificeret papir og dekoreret med fine juleillustrationer.
‘Holiday Limited Edition Creme de Corps Body Lotion’, Kiehl’s, 400 ml, 150 kr. Kan købes her
Foto: PR
Hvordan kan det lade sig gøre?
Listen over hudforbedrende ingredienser i Karmamejus nye sera er så lang, at det er utroligt, at der overhovedet er plads til dem i flaskerne. Fælles for de tre produkter er, at de alle hydrerer huden og er parfumefri, men med naturlig planteduft fra ingredienserne. Derudover kan de hver især noget særligt: ’Clear’ er bl.a. målrettet pigmentforandringer, mens ’Shield’ henvender sig til irriteret, rødmende hud, og ’Firm’ giver glød og fremmer hudens fasthed. Brug dem individuelt, eller kombiner dem alt efter behov, og afslut med din yndlingscreme.
’Clear’, serum, Karmameju, 30 ml, 599 kr. Kan købes her
Chanels Métiers d’Art show blev vist første gang i 2002 anført af tidligere kreativ direktør for det franske modehus, Karl Lagerfeld.
Årets Chanel Métiers d’Art show afholdt den 7. december på Le 19M, som er det rum, der fungerer som hovedkvarter for omkring 600 af husets Métiers d’art ansatte, og var netop en hyldest til de mange dygtige håndværkere, som er grundstenene for det ikoniske modehus.
Foto: PR
Det var andet år, at modehusets nuværende kreative direktør Virginie Viard, stod i spidsen for den eksklusive kollektion, og endnu engang bevidste hun, at hun er den helt rigtige efterfølger til Karl Lagerfeld, der var kreativ direktør fra 1983 og frem til sin død i 2019.
Se alle Chanel Métiers d’Art 2021/22-looks i galleriet herunder.
Det har været et begivenhedsrigt år for det danske brand Eccoking. For blot nogle måneder siden, udvidede de deres i forvejen omfangsrige sortiment med en helt ny kategori; makeup. Over 80 produkter ramte hylderne med alt fra mascara og blush til vippeserum og foundation.
Og nu, lige inden året er omme, har Ecooking så åbnet dørene til deres første egen butik i en særligt hyggelig gade i København K, nemlig Store Strandstræde, der ligger lige ved Nyhavn. I gaden finder du i forvejen butikker som Yvonne Koné, Mark Tan, Co Label, Aesop, Aiayu, Le Labo og Skall Studio.
Ecooking forventer at åbne flere butikker, men for nu, er det butikken i Store Strandstræde 10, du skal lægge vejen forbi for at opleve mærkets gennemførte univers og se alle produkterne samlet.
Og fra det nye år er der faktisk en helt særligt grund til at tage forbi. Ecooking kunne i forbindelse med butiksåbningen nemlig afsløre, at de brygger på endnu en nyhed; deres egne skønhedsbehandlinger. Det vil kun være i Store Strandstræde, dit ansigt vil kunne nyde godt at behandlingerne med de økologiske, effektive produkter.
Foto: PR
Ecookings første butik, der netop er åbnet, ligger i Store Standstæde 10, København K.
Julen er hjerternes (og gavernes) fest, og det er ikke muligt at komme igennem december uden at pakke enten kalendergaver, adventsgaver, mandelgaver eller selvfølgelig julegaverne ind. Og imens en fin indpakning af gaverne nærmest er blevet en form for kreativ sport i sig selv, så betyder det også, at vi forbruger mere af den traditionelle type af gavepapir, der kræver blandt andet kemikalier og energi at fremstille.
Og vil man gerne undgå den traditionelle gaveindpakning – hvad gør man så?
Med inspiration fra ecolabel har vi samlet 5 alternativer til den traditionelle gaveindpakning, som samtidig sikrer dig gaver, som er fine og unikke i sit look.
Det første råd lyder, at du skal modstå fristelsen til at få gaven pakket ind i butikken. Det er tidsbesparende, ja, men forsøg at gøre det til en vane at tage gaverne med hjem, hvor du på bæredygtig vis kan kræse lidt mere om indpakningen. Det er først og fremmest mere personligt at pakke ind selv, og så har du sikkert allerede materialer derhjemme til at pakke gaven fint ind.
Nedenfor finder du 5 alternativer til årets mest personlige og bæredygtige juleindpakning.
1. Brug magasiner og aviser
Har du et flot magasin liggende, som du ikke længere læser, eller abonnerer du på en avis, der har tjent sine dage som nyhedskilde? Så kan du nemt bruge de grafiske og unikke sider som gaveindpakning. Med lidt rød- og hvidstribet stofsnor (og måske en fin grangren eller kvist) bliver en magasinindpakket gave fin – og et julerødt silkebånd giver en flot kontrast til avispapirets grå nuancer.
Skal du sikre dig en indpakningsmetode, som kan genbruges år efter år, så skal du finde tørklæder, viskestykker og stofnet frem. Og faktisk kan alle 3 stofmetoder også bruges som en del af gaven. Er din veninde lige flyttet hjemmefra, vil hun sikkert sætte pris på et ’køkkenkit’ hvor en lækker opvaskesæbe og træbørste snildt kan pakkes ind i fine, nye viskestykker. Stoffets overflade går godt til stofsnor, og skal du gøre pakken endnu finere, kan du lægge en gren eller kvist under båndet.
3. Køb julegaven i Aiayu
Køber du årets gave i Aiayu, så får du din gave indpakket efter den bæredygtige, japanske Furoshiki-tradition, hvor din gave omhyggeligt bliver svøbt i økologiske stofrester fra Aiayus bomuldsproduktion. Stofresterne kan på den måde også genbruges til at pakke andre gaver ind, når julen er slut – smart!
På Aiayus hjemmeside finder du bæredygtige julegaveideer, og her kan du også få et sneak peek på den japanske indpakningsmetode.
4. Brug dine egne stofrester
Har du allerede stofrester liggende, så er julen den perfekte tid til at finde dem frem. Og hvis du i samme skab eller skuffe som stofresterne også kan finde garn og stofsnor, så sikrer du fine og personlige gaver, som vil skabe opmærksomhed under juletræet.
5. Brug genbrugt gavepapir
Det traditionelle gavepapir kommer ofte i en fin udgave med både glimmer, engle, juletræer og julehjerter på. Og hvis du allerede har fået gaver som er pakket ind i fint gavepapir, så gør det til en vane at genbruge dem. Det kan man nemlig sagtens, og mon ikke det bringer et minde eller to frem, hvis du giver en ny gave tilbage i samme gavepapir, som du modtog den i? Her kan du også sætte et godt eksempel og vise venner og familie, at gavepapir sagtens kan genbruges og på den måde blive et bæredygtigt alternativ.
Hvis der er noget som vi elsker, så er det at opgradere vores liv i hjemmet. At inkludere delikate elementer i vores bolig, som giver os en følelse af at befinde os på et fem-stjernet luksushotel, i egne rammer, på et splitsekund.
”Efter at verden har ændret sig, bruger vi alle langt mere tid i hjemmet. Grænserne mellem fritid og arbejde flyder sammen og det kan være svært at skelne”
Ifølge Karen Simonsen er det ekstra vigtigt, at vi implementerer en luksus i vores hjem og hverdage, som bidrager til at vi kan sætte farten ned og huske at pleje os selv. Men hvordan indretter vi vores hjem med mere comfy luxury? Og hvordan klæder vi os på, til at leve et arbejdsliv i hjemmet på en behagelig men stilfuld maner?
Vi har samlet vores favoritter fra Karen By Simonsen Home, der meget gerne må ligge under vores juletræ i år.
Den første kollektion ’Silent Moves’ består af stilfulde pyjamas, delikat loungetøj, lækre håndklæder og crispy sengetøj. Hele kollektionen er produceret i naturmaterialer, som føles skønne mod huden og designet i smukke himmelblå, dusty pink og jordfaver. Silent Moves sender vores tanker hen mod tiltrængte wellness-ophold og giver os lyst til at forvandle vores liv i hjemmet til mere luksuriøse stay- & workcations.
Du kan finde mere inspiration fra Karen By Simonsen Home på karenbysimonsen.com
Til de langsomme dage
Vi elsker at gå rundt i hjemmet i afslappende tøj, når det er lækkert design og god kvalitet. Disse to sæt pyjamas er både ultra feminine og cool. Dem kan vi sagtens have på en hel weekend.
Håndklædet er nok et af de vigtigste elementer i en instant wellness-oplevelse. Designet skal være afdæmpet og klassisk og så skal det være blødt. Vi ønsker os et (eller flere) i hver farve, tak!
Når vi arbejder hjemme, er det vigtigt at vi får stået op, taget et bad og ifører os et outfit som både er ideelt til skærm-møder, men som samtidig er virkelig behageligt at have på. Vi drømmer om denne sweatshirt-kjole, som har den helt perfekte kombination af business & pleasure.
Stilfuldt nattøj, lækkert loungewear og håndklæder, og sengetøj i matchene farver nu samlet i et univers af Karen By Simonsen. Livstilsmærket Karen By Simonsen Home er inspireret af den måde vi lever på derhjemme efter pandemien, hvor vi har det sjovt med vores venner over brunch, går en tur med hunden i vores nattøj eller kaster et håndklæde over skulderen før et hurtigt dyp i vandet.
Hvorfor ikke gøre hyggelig påklædning til en æstetisk oplevelse i naturlige og bæredygtige materialer?
December stpr for døren, og det betyder, at det er tid til at gense alt fra gamle juleklassikere som ’The Sound of Music’ og ’A Christmas Romance’ med Olivia Newton-John til moderne julekomedier som ‘The Holiday’ og ‘Love Actually’.
Hvert år kommer der nye julefilm til, og derfor er der også helt bestemte julefilm, som knytter sig til bestemte årstal. Vidste du eksempelvis, at hvis du er født i 1992, så er “din” julefilm ‘Alene Hjemme 2’. Og hvis du er fra år 2000, så var det julefilmen med den grønne skabning ‘Grinchen – Julen er stjålet’, som var årets julehit.
Så hvilken julefilm hittede det år, du blev født?
Få et gensyn med de bedste julefilm fra 1987 og frem til i dag.