Skønhed

Ecooking har åbnet butik – og der er særligt én grund til at besøge den

- 08/12/2021

Kalder alle Ecooking-fans! Det danske brand har åbnet egen butik, og har i den forbindelse afsløret endnu en nyhed.

Det har været et begivenhedsrigt år for det danske brand Eccoking. For blot nogle måneder siden, udvidede de deres i forvejen omfangsrige sortiment med en helt ny kategori; makeup. Over 80 produkter ramte hylderne med alt fra mascara og blush til vippeserum og foundation.

Læs ogå

5 mascara-tips du gerne vil have

Og nu, lige inden året er omme, har Ecooking så åbnet dørene til deres første egen butik i en særligt hyggelig gade i København K, nemlig Store Strandstræde, der ligger lige ved Nyhavn. I gaden finder du i forvejen butikker som Yvonne Koné, Mark Tan, Co Label, Aesop, Aiayu, Le Labo og Skall Studio.

Ecooking forventer at åbne flere butikker, men for nu, er det butikken i Store Strandstræde 10, du skal lægge vejen forbi for at opleve mærkets gennemførte univers og se alle produkterne samlet. 

Og fra det nye år er der faktisk en helt særligt grund til at tage forbi. Ecooking kunne i forbindelse med butiksåbningen nemlig afsløre, at de brygger på endnu en nyhed; deres egne skønhedsbehandlinger. Det vil kun være i Store Strandstræde, dit ansigt vil kunne nyde godt at behandlingerne med de økologiske, effektive produkter. 

Foto: PR

Ecookings første butik, der netop er åbnet, ligger i Store Standstæde 10, København K.