Viral TikTok-trend: “Folk hældte det på flasker, frøs dem, og spiste så meget af den frossen, at det fik diætister, tandlæger og læger til at advare mod konsekvenserne”

I 2021 bredte en trend sig som en steppebrand på TikTok; folk hældte honning på flasker, frøs dem, og spiste så meget af den frosne honning, at det fik diætister, tandlæger og læger til at advare mod konsekvenserne ved at spise for meget honning.

Året efter spredte et andet rygte sig. Grundet sine anti-bakterielle kvaliteter skulle honning virke godt mod acne, og hundredvis af videoer og before and after-posts viste, hvordan man kan bruge rå honning som ansigtsmaske.

“Det startede faktisk allerede omkring 2017, hvor vi så, at biavl blev en trend i Skandinavien, på baggrund af, at vi talte om klimakrisen, og mange gerne ville gøre noget. Og så begyndte folk midt i livet med en have at avle honning”

Julia Lahme

Siden da virker trenden kun til at være taget til, på sociale medier, i skønhedsindustrien og i medicinalforskningen. På sociale medier rapporterer folk om, hvordan de bruger honning til at behandle alt fra ømme halse, små sår og skrantende immunsystemer. I skønhedsindustrien boomer det med hårolier, fugtighedscremer og ansigtsmasker og andre produkter med honning som hovedingrediens. På apotekerne stiger efterspørgslen efter honning relaterede produkter som propolis, halspastiller og plastre. Og i sundhedsvæsenet bruges der tonsvis af rå honning til at behandle sår, mens forskere er ved at undersøge, om honning også kan bruges til at bekæmpe diabetes.

“Honning og bier er rigtig mange steder lige nu. Det startede faktisk allerede omkring 2017, hvor vi så, at biavl blev en trend i Skandinavien, på baggrund af, at vi talte om klimakrisen, og mange gerne ville gøre noget. Og så begyndte folk midt i livet med en have at avle honning,” fortæller etnologien Julia Lahme.

Foto: Ceen Wahren & Unsplash

Der gik ikke lang tid før, at honning begyndte at optræde mere hyppigt, når nye produkter skulle markedsføres, og pludselig varder honning i alt fra madvarer til hudcremer og apotekervarer. Honning og bier er nye buzzword, og ifølge Lahme er trenden kun lige begyndt.

“Det kommer kun til at fylde mere fremover, for vi jagter natur-tætte produkter.”

Honning: Naturens helende superkraft

Honning er et naturprodukt fremstillet af bier fra blomsternektar og indeholder spormængder af vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer og polyfenoler, som bidrager til antioxidativ aktivitet.
Honning har en veldokumenteret antibakteriel effekt, og det har fået forskere og læger til at fokusere på, hvordan honning kan bruges som sårheling. Kliniske studier viser, at medicinsk honning kan fremme heling af sår – herunder forbrændinger, kroniske sår og diabetiske fodsår – og i nogle tilfælde virker honning hurtigere end traditionelle forbindinger. Det skyldes blandt andet, at honning indeholder antioxidanter. Den antiinflammatoriske virkning hjælper bl.a. med at formindske smerte og hævelse i forbrændinger og i sår, og så viser forskning, at visse typer honning kan slå bakterier, der eller er modstandsdygtige over for antibiotika, ihjel. Nyere metaanalyser og kontrollerede kliniske forsøg tyder på, at regelmæssigt forbrug af honning kan have gavnlige virkninger på faste blodsukkerniveauer, kolesterolprofiler, triglycerider og leversundhed.
Honning kan også virke som hostestillende middel ved øvre luftvejsinfektioner, især hos børn — sammenlignet med placebo eller ingen behandling viser det bedre effekt på søvnkvalitet og hyppighed af hoste. Man kan anvende Propolis-sprays, -dråber eller -tabletter som immun-booster. Og honning kan støtte behandlingen af gastrointestinal irritation, gastroenteritis og mundslimhindelidelser, eksempelvis i forbindelse med kemoterapi eller stråling.
Men det kan også blive for meget af det gode: Honning er sukkerholdig, og overdreven indtagelse kan bidrage til blodsukkerproblemer, vægtøgning og dårlige tænder. Og børn under 12 måneder bør slet ikke få honning, da der er risiko for spædbarnsbotulisme, en potentielt livstruende sygdom.

Fra billig sirup til manuka-honning 

Som et hurtigt kig på sortimentet hos enhver honning-forhandler med respekt for sig selv vil afsløre, så er der forskel på honning. For én ting er den honning, vi køber i plastikbøtter i supermarkederne til at søde vores te og bagværk. Noget helt andet er den Manuka-honning, der sælges for dyre domme. Hos Matas kan man eksempelvis få 250 gram for 550 kroner fra brandet Manuka Health. Hos mere specialiserede forhandlere kan Manuka-honning koste flere tusinde kroner for et glas.

“Der er honning, og så er der Manuka-honning. Det kan nærmest ikke sammenlignes,” fortæller Tabitha O’Connor. Hun er biavler på New Zealands North Island, men det betyder ikke, at hun producerer de eftertragtede Manuka-dråber.

Honningen kan nemlig kun dyrkes i øde skovområder i visse dele af New Zealand og Australien, hvor Manuka-busken vokser. Her sætter professionelle biavlere bikuber ud, som oftest må hejses ned fra helikoptere, fordi terrænet er tæt på ufremkommeligt, og efter bierne har bestøvet blomsterne fra Manuka-busken bliver de transporteret tilbage til gårdene.

“Egenskaberne ved Manuka-honning rækker ud over de almindelige gavnlige effekter, der kendes fra honning generelt”

Michelle Arrouas

Det, der adskiller Manuka-honning fra andre honningtyper, er dens unikke sammensætning, og især indholdet af det antibakterielle stof methylglykol (MGO), som dannes fra nektaren. Det er den kemiske profil, som gør manuka-honning til en af de mest undersøgte honningtyper i medicinsk sammenhæng og mest efterspurgte honningtyper blandt kvalitetsbevidste forbrugere. Egenskaberne ved Manuka-honning rækker ud over de almindelige gavnlige effekter, der kendes fra honning generelt. Den har veldokumenterede antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber og anvendes ofte i medicinske produkter til behandling af sår, forbrændinger og hudinfektioner.

Honningen er mørkebrun og endnu mere tyktflydende og klistret end den honning, de fleste kender fra supermarkederne, og så har den en særpræget, harpiks agtig smag.

“Den smager ikke ret godt, men den virker. Min familie rejser altid med en lille bøtte Manuka-honning i vores førstehjælpskasse, og når børnene får et sår eller en hudafskrabning, smører vi lidt honning på såret, inden vi sætter et plaster på. Man kan også tage en ske med Manuka-honning, hvis man føler, at man er ved at blive syg. Men man skal være opmærksom på, præcis hvad man køber, og tjekke, at det er the real deal,” siger Tabitha O’Connor.

Kvaliteten og styrken af Manuka-honning angives ofte med en såkaldt UMF®-værdi (Unique Manuka Factor), som måler koncentrationen af bioaktive stoffer i honningen. Desto højere UMF-værdien, desto højere pris. Og fordi produktionen er geografisk begrænset til områder, hvor Manuka-busken vokser, og den globale efterspørgslen er høj og bliver ved med at vokse, er Manuka-honning et af de mest eksklusive og kostbare natur produkter på markedet.

Foto: Ceen Wahren & Unsplash

Booster immunsystemet (og måske udødeligheden)

Amalie Reedtz-Thott er uddannet sygeplejerske, stifter af kosttilskudslinjen Nurture Vitaviva, og læser nu til biopat. Siden en venindes mor introducerede hende til Manuka-honning, da hun var helt ung, har den været fast inventar i hjemmet: “Det første, jeg mærkede, var lindring under en forkølelse – et klart bevis for mig på, at det virkede. Senere har jeg også oplevet, hvordan mine børn reagerer positivt, og hvordan deres immunforsvar styrkes. Det gør, at honning i dag er noget hele familien bruger,” fortæller Amalie Reedtz-Thott, der er mor til to. Amalie og hendes familie bruger honningen til alt fra ansigtsmasker og som behandling af rifter og som indvortes immunbooster. Manuka-honningen køber hun fra det new zealandske mærke Activist.

“Han er en af mange danskere, der er begyndt at bruge bi-relaterede produkter til at booste sundheden, skønheden og velværen”

Michelle Arrouas

“Manuka-honning føles for mig helt særligt, fordi den er så potent. Jeg bruger honning næsten dagligt og tilpasser styrken efter behov. De mildere varianter kommer jeg i min morgenmad eller te, mens jeg tager de stærkere rent med ske – især i perioder, hvor kroppen har brug for ekstra støtte. På den måde er honning blevet en naturlig del af min daglige rytme,” fortæller Amalie Reedtz-Thott.

Hun er glad for at bruge honning, fordi det er et naturligt produkt uden bivirkninger, som kan bruges på mange forskellige måder– rent fra skeen eller som Activitsts Mānuka Immune Gummies, som kombinerer honning med andre planteingredienser og dermed både booster ens immunsystem og hudens vitalitet.

Foto: Ceen Wahren & Unsplash

Nikolaj Astrup Madsen sværger også til honning. Han er langdistanceløber, selvstændig forretningsmand og far til to små børn. I årevis oplevede han, at han igen og igen måtte slække på ambitionerne for løbeturene, sociale arrangementer og familielivet, når han blev ramt af endnu en omgang snue.

Det fik ham til at søge efter produkter, der kunne hjælpe ham med at booste immunsystemet, og efter flere fejlslagne forsøg med andre midler begyndte han at bruge propolis. Propolis er et stof, som honningbier laver ud af harpiks, og som de bruger til at forstærke bikuberne ved at tætne revner og sprækker. Vi mennesker kan bruge stoffet til at forstærke immunsystemet, og der kommer flere og flere propolis-produkter – primært halssprays, men også dråber og piller – i handlen, som lover at gøre netop det.

“Jeg synes, at det virker. Man ved jo aldrig helt, om det bare er fordi, man gerne vil tro på det, men jeg kan mærke en forskel, efter jeg er begyndt at bruge det,” fortæller Nikolaj Astrup Madsen.

Han er en af mange danskere, der er begyndt at bruge bi-relaterede produkter til at booste sundheden, skønheden og velværen. Udover honning tæller de bi-relaterede produkter ingredienser som netop det nævnte propolis, pollen, bigift og voks, og de bliver brugt til alt fra at lindre ømme halse med sugetabletter til at booste immunsystemet med propolis-spray og afhjælpe hudeksem- og acne med cremer.

Foto: Ceen Wahren & Unsplash

Det er imidlertid ikke kun på apotekerne, at honning er ved at gøre sit indtog. De sidste 10-15 år har flere og flere forskere undersøgt, hvordan honning kan bruges i sundhedsvæsenet. Studier har dokumenteret, at honning virker virkelig godt til sårheling. Både på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet er honning en fast del af behandlingen af de betændte sår, uanset om der er tale om mindre sår efter et cykelstyrt eller diabetiske fodsår.

Lisbeth Vorbeck, sårsygeplejerske på Bispebjerg Hospital, fortæller, at de bruger medicinsk honning til behandlingen af sår, enten på tube – der har det lidt samme konsistens som den, man smører på madder – eller i varianter, hvor honninger er smurt ud på et net, man kan ligge på et sår.

“Grundene til, at vi er glade for at bruge honning, er, at det har en bakteriedræbende effekt, at det skaber et fugtigt miljø som er optimalt når inficerede sår skal hele, og så mindsker det også lugten, hvis man har sår, der lugter,” fortæller hun.

“Det er nok lidt oppe i tidsånden, at folk godt kan lide ting, der virker mere naturlige. Det lyder lidt mindre giftigt med honning end et grundstof som sølv. Der er lidt summen af bierne over det”

Lisbeth Vorbeck

Forskning fra et britisk universitet viser, at honning slår op til 85 procent af bakterierne i et betændt sår ihjel – og særligt de bakterier, der er resistente overfor traditionelle antibiotika-behandlinger. Udover honning bruger de på Bispebjerg Hospital sølv og jod til at behandle inficerede sår, og det er også gavnligt, at de kan skifte mellem de tre produkter. Lisbeth Vorbeck fortæller, at et Ph.d-studie viste, at honning virker lige så godt som sølv, og så er der mange patienter, det foretrækker det:

“Det er nok lidt oppe i tidsånden, at folk godt kan lide ting, der virker mere naturlige. Det lyder lidt mindre giftigt med honning end et grundstof som sølv. Der er lidt summen af bierne over det,” fortæller hun.

Hun advarer dog mod at bruge den honning, man har stående derhjemme, til at behandle sår, for det er afgørende, at honningen er medicinsk. De medicinske honning-produkter kan man købe hos apoteker og grossister, og den garanterer, at honningen er varme behandlet, så eventuelle svampesporer er slået ihjel.

Også på Mændenes Hjem på Vesterbro har sygeplejersker brugt bandager med honning for at hele mændenes sår med gode resultater, og nu forskes der flere steder i verden i, om honning kan bruges til at behandle eller lindre alt fra mavesår og sklerose til gigt og diabetes.

Foto: Ceen Wahren & Unsplash

Indtager beauty-industrien

Også i helsekosten bugner hylderne med bi- og honningrelaterede produkter. De tæller ikke bare glas med rå honning og madvarer med honning som smagsgiver, men også læbepomader, tandpasta, sugetabletter, helende fodcremer, foundations og mavebånd, der lover en smallere talje og fladere mave.

Som mange af produkterne er hurtige til at påpege i deres markedsføring, så har menneskeheden brugt biprodukter i århundreder. Både i Bibelen og Koranen er der eksempler på, hvordan bi-produkter kan virke helende. I oldtidens Egypten blev pollen kaldt for “liv givende støv” og Kleopatras skønhed efter sigende havde en del at gøre med hendes bade i mælk infuseret med honning. Og i den græske mytologi blev bier betragtet som hellige og honning som gudernes mad. Den søde nektar sikrede både udødelighed og guddommelig status, og derfor blev baby Zeus fodret med honning.

Efter at honning i årtier har været en hjørnesten i helsekostbutikker er den nu ved at indtage den mere mainstream beauty-industri, ledt an af blandt andet græske brands:

“Det er tydeligt at se, at mange brands er ved at udvikle alle mulige produkter baseret på honning, for der kommer flere og flere af dem. Og det findes jo allerede i især græske skønhedsprodukter, eksempelvis hos et eftertragtet mærke som Korres, hvor der er en lang tradition for honningprodukter. Det har altid været der, vi har bare ikke opdaget det i Nordeuropa, men nu er det for alvor på vej ind på markedet,” fortæller Julia Lahme.

Foto: Ceen Wahren & Unsplash

Honningprodukterne kommer både fra skønhedsindustriens store spillere – både Guerlain, Kiehl’s, Nuxe og Sisley har flere honningprodukter – og mindre brands som Gisou, der har skabt et navn for sig selv ved udelukkende at fokusere på honningprodukter, og så fra små biavlere, der sælger bi-produkter. Det gælder eksempelvis Kristin Olischer, der i 2016 begyndte at avle bier på sin gård i Sydsjælland og nu sælger naturlige, håndlavede hudplejeprodukter under navnet Honningperler.

“Vi ser en tendens til, at folk selv helbreder. Vi rydder op i vores fødevarer, vi rydder op i vores alkoholforbrug, vi rydder op i hele vores måde at leve på, sådan at alt, hvad vi gør, og alt, hvad vi indtager, er noget, der får os til at føle os sundere. Og der er et natur produkt som honning en hovedingrediens. Naturtæthed er blevet et statusprodukt”

Julia Lahme

Olischer fortæller, at der er øget efterspørgsel efter naturlige produkter, og at hun blandt andet har en del kunder, der har psoriasis eller eksem og bruger bi-produkterne – hun bruger blandt andet bivoks, pollen og honning til at berolige deres hud. Men i takt med, at der er kommet mere buzz om honning, er forbrugerne også begyndt at blive mere kritiske:

“Folk er blevet meget opmærksomme på, hvad der rent faktisk er i produkterne, og de er blevet meget selektive og gode til at spørge ind til, hvor rene og autentiske produkterne er. Der kommer jo flere og flere produkter, der kalder sig noget med natur, så man kan godt mærke, at folk er blevet mere kritiske. Det er positivt, synes jeg,” siger Kristin Olischer.

Naturtræthed er et stausprodukt

Det er ikke tilfældigt, at det er netop nu, vi kaster vores kærlighed efter honning. I en tid med klima og biodiversitetskrise, sårbare økosystemer og truede og uddøende bier er biprodukter nemlig ved at blive en mangelvare, og det er med til at få dem til at fremstå mere eksklusive.

“Alt, vi interesserer os for, bliver påvirket af en form for mangel. Hvis der er noget, der er ved at forsvinde, så begynder vi at interessere os mere for det. Bien er blevet et symbol på naturlighed og pressede økosystemer, og vi er blevet meget opmærksomme på dem de sidste 7-8 år,” fortæller Julia Lahme.

“Lige nu virker det som om, at der bare skal gå et rygte om, at et naturligt produkt har en sundhedsfremmende effekt, før at vi køber det. Vi vil så gerne tro på det, og nogle gange er det sandt”

Julia Lahme

Hun fortæller, at den interesse afsmitter på salget, fordi mange af os har et ønske om at gøre noget konkret for at støtte bierne og den natur, de er blevet et symbol på, også hvis det er ved at købe en ansigtscreme. Samtidig spiller naturprodukter en stor rolle inden for en anden trend, nemlig helse- og wellness-trenden og vores individualiserede forsøg på at optimere vores sundhed og skønhed.

“Vi ser en tendens til, at folk selv helbreder. Vi rydder op i vores fødevarer, vi rydder op i vores alkoholforbrug, vi rydder op i hele vores måde at leve på, sådan at alt, hvad vi gør, og alt, hvad vi indtager, er noget, der får os til at føle os sundere. Og der er et natur produkt som honning en hovedingrediens. Naturtæthed er blevet et statusprodukt,” siger Julia Lahme.

Foto: Ceen Wahren & Unsplash

“Det viste sig også, da inflationen ramte Danmark. Normalt får inflation priserne på sommerhuse og fritidshuse, der som regel ligger i mere naturtætte omgivelser end vi bor i, til at falde. Men denne gang steg priserne i stedet for. “Det er et tydeligt tegn på, at vi sætter naturligheden meget højt for tiden,” siger Julia Lahme.

Hun forventer, at vi de kommende år kommer til at se samme tendens med andre naturprodukter som eksempelvis salt, aromaterapeutiske olier, sjældne krydderurter og skandinaviske bær, vi endnu ikke kender navnene på. Retro-brands som Weleda, der emmer af natur og vores forældres helsekost-besøg, kommer til at få kæmpe comebacks. Vi kommer også til at se endnu mere vinterbadning og andre former for wellness i naturen.

Og så kommer vi til at hoppe med på andre sundhedstrends, der spreder sig på de sociale medier, så længe de tager afsæt i noget naturligt, siger Julia Lahme:

“Lige nu virker det som om, at der bare skal gå et rygte om, at et naturligt produkt har en sundhedsfremmende effekt, før at vi køber det. Vi vil så gerne tro på det, og nogle gange er det sandt. Alt handler om naturtæthed lige nu.”

Læs ogå

Amalie Reedtz-Thott om svampeekstrakter, manuka-honning og et (gratis) skønhedstip: “Jeg elsker at lave en facial med isterninger og bruger dem som en gua sha”

Anja Camilla Alajdi: “Sundhed er at kunne trække vejret uden at føle mig fortravlet og prioritere at kunne træne og lave god, ren mad. Jeg er i gang med en gennemgribende helbredsstatusundersøgelse, og det er spændende, hvor meget man rent faktisk selv kan gøre”

Blå bog

Anja Camilla Alajdi, 53 år. Stylist og designer, arbejder bl.a. som stylist for dronning Mary og værterne på ‘Vild med dans’. Bor i København med sin mand. Har to børn, Karla på 27 og Otto på 22, samt bonusbørnene Luella på 19 og Roberta på 17. Følg hende på @anjacamillaalajdi

DEN FØRSTE KULTUROPLEVELSE, JEG KAN HUSKE, VAR, da jeg flyttede til København som 19-årig og boede i St. Kongensgade. Jeg fejrede det ved at gå alene i Det Kgl. Teater. Jeg købte billet til en ballet, jeg husker virkelig ikke hvilken, men med siddeplads i galleriet. Jeg så ikke så meget af forestillingen, men jeg husker, jeg så på alt andet omkring mig: publikum, salen, udsmykninger. Jeg følte, jeg var med i en film, og mærkede en stemning af noget særligt. Det var min første, men heldigvis langt fra sidste gang i Det Kgl. Teater.

Foto: Sidsel Alling

HVIS JEG IKKE LAVEDE DET, JEG LAVER I DAG, VILLE JEG finde på en dims eller en pille, der kunne hjælpe verden i balance, en pille mod magtsyge og begærlighed. Jeg ville nok også dykke ned i næste niveau af min kreativitet og udforske andre veje, man kunne gå med den.

EN GADGET, JEG IKKE KAN LEVE UDEN, er min telefon. Den ville jeg have svært ved at undvære. Den bliver brugt til al kommunikation, inspiration, noter, kontakter og nyhedsopdatering. Jeg bruger den meget, men jeg er meget selektiv med, hvad jeg downloader, og hvad jeg accepterer på min telefon. Jeg bilder mig ind, at jeg stadig kan forbeholde mig retten til at både tænke og formulere mig selv, og accepterer, at man ikke behøver at vide eller have svar på alt. Jeg svarer alle interviews, citater og forespørgsler selv, og der kan forekomme et ord, der mangler, og stavefejl, men det er jo menneskeligt.

Foto: Sidsel Alling

I DEN SIDSTE SMS, JEG SENDTE, STOD DER noget, jeg ikke kan afsløre, og den var til en, jeg ikke kan sige navnet på, for jeg er ved at planlægge en surprise.

DEN BEDSTE GAVE, JEG FOR NYLIG HAR FÅET, var blomster af min mand. Det nyder jeg, og jeg har dem længe. Først står de, som jeg får dem, og så efterhånden som nogle af blomsterne bliver trætte, så tager jeg de døde væk, klipper de blivende kortere og fordeler dem i en ny vase. Så kan der over tid komme to-tre forskellige buketter ud af det.

Foto: Sidsel Alling

NÅR JEG HAR BRUG FOR RÅD, taler jeg med min mand. Det er givende, fordi det ofte er i en dialog, så man på den måde selv bliver en del af f.eks. en beslutning, men et godt råd kan jo også være modsat det, man selv har tænkt.

NÅR JEG HAR BRUG FOR INSPIRATION, slår jeg antennerne ud. Når man ikke er for fordomsfuld, så kan man blive inspireret af selv hverdagen, mødet med mennesker og også mennesker, som ikke kun er dem, man ellers omgås. Og af steder, dufte, smage, minder og historier. Jeg bliver mest inspireret af ikke-konkrete ting, men stemninger, omgivelser og vibes. Hvis man deler og giver uden at forvente at få noget igen, så kan magiske.

MIT FORBILLEDE ER alle, der hviler i sig selv og ikke går så meget op i, hvad andre tænker, dog uden at være hensynsløse.

Foto: Sidsel Alling

SUNDHED FOR MIG ER at kunne trække vejret uden at føle mig fortravlet og prioritere at kunne træne og lave god, ren mad. Jeg vil hellere forebygge end helbrede. Jeg er i gang med en gennemgribende helbredsstatusundersøgelse, og det er spændende, hvor meget man rent faktisk selv kan gøre. Og så meget mere god tid med nær familie og venner. At tage aktion på de ting, man kan gøre noget positivt ved, og lade det ligge, som man alligevel ikke kan gøre noget ved, dét er sundhed for mig.

KÆRLIGHED FOR MIG ER accept, respekt, loyalitet, ærlighed og venskab.

EN EGENSKAB, JEG SÆTTER STOR PRIS PÅ, ER tydelighed. Det er godt at kunne mærke, høre og forstå, hvad der sker omkring en. At navigere i det modsatte er noget rod. Så man skal ikke forveksle tydelighed med at være hård og streng. Mere ærlighed er en vejviser.

Foto: Sidsel Alling

MIN LIVRET LIGE NU ER en kartoffelmad, med mayonnaise, kalkun-bacon og helt vildt meget purløg, næsten det hele af en lille potte.

I MIT KØLESKAB ER DER ALTID sødmælk til kaffen. Jeg putter ikke særlig meget mælk i. Som jeg siger: “Bare en hurtig mælk i kaffen”. Det er bare at vippe kartonen et sekund ned i koppen – så har jeg bildt mig ind, at mine tænder ikke tager farve af kaffe. Jeg har ret lysetænder, og det vil jeg gerne holde fast i.

Foto: Sidsel Alling

Min yndlings restaurant kommer an på hvor og hvordan. Ude i den store verden venter der lange lister af steder, jeg gerne vil prøve. Hvis man har set ‘Chef’s Table’ på Netflix, så kan man bare starte fra en ende af. Men hvis jeg blot skulle nævne én, så er en sikker vinder Søllerød Kro, som er en klassisk gedigen madoplevelse. Det er en restaurant med en michelinstjerne, så det er ikke noget, der sker så ofte, men der er noget ved stedet, der appellerer til mig. Det skal bare være sådan, uden at det er en tidslomme.

JEG VIL GERNE SPISE PÅ Restaurant Mirazur i Menton i Frankrig. Det er mad fra absolut øverste hylde, uden at det er skum og dyre, sjældne råvarer, men mad lavet med stor kærlighed og respekt for, hvor råvarerne kommer fra. Der er en kæmpe dedikation til kokkehåndværket. Det kan altid imponere mig, nok også fordi jeg ikke selv er særlig kyndig i et køkken.

Foto: Sidsel Alling

SKØNHEDSPRODUKTET, JEG BRUGER IGEN OG IGEN, ER mit ‘skræddersyede’ hårekstrakt fra Hårklinikken. Den ting, jeg altid har fået flest komplimenter for, er mit hår, og det har nok også gjort, at jeg gerne vil passe ekstra godt på det. Selvom jeg har meget af det, var jeg begyndt at miste en del og blive tynd i tindingerne. Jeg er virkelig glad for, at jeg har opdaget, hvad det kunne gøre, for jeg har fået tætte tindinger igen, så det vil jeg altid bruge igen og igen. Generelt er jeg vild med skønhedsprodukter, og jeg er heldig, at jeg ofte har mulighed for at prøve en masse. Jeg elsker også Vintner’s Daughters ‘Active Botanical Serum’, som kan bruges på tværs af al anden hudpleje. Jeg bruger den periodevist, når jeg kan mærke, min hud higer lidt.

Foto: Sidsel Alling

PÅ MIN MATERIELLE ØNSKELISTE  STÅR EN ny og lidt større træterrasse omkring vores hus på landet. Terrassen er uden tvivl ‘spottet’ i og omkring vores hus på landet. Der tilbringes meget tid der, og den kalder på en opdatering og en udvidelse.

MIN PERSONLIGE STIL ER INDBEGREBET AF mit signaturlook: skjorter, jeans, loafers og en blazer. De items har jeg i alle afskygninger.

Foto: Sidsel Alling

MIT BEDSTE TØJKØB NOGENSINDE ER EN sort blazer købt i genbrug på Fyn til 45 kr. Mange tror, det er en YSL. Den har så god pasform og er tidløs.

I MIN TASKE ER DER ALTID ingenting. Jeg har fine tasker, men jeg bruger dem ikke så ofte. Jeg har min telefon i den ene hånd og nøgler i den anden. Det er egentlig, hvad jeg har med mig.

DEN BEDSTE DUFT I VERDEN ER parfumen ‘Safran Secret’ fra Maison Crivelli, og en altid tilbagevendende er ‘Marrakech Intense’ fra Aesop.

Foto: Sidsel Alling

DEN SENESTE TING, JEG HAR KØBT, SOM JEG ELSKER, ER et par nougatfarvede Margiela Tabi-ballerinaer. Jeg bruger normalt ikke ballerinaer, men både farven og tvistet med Tabiens ‘split toe’ giver dem lige en anden dimension.

BYEN, JEG IKKE KAN VENTE PÅ AT KOMME TILBAGE TIL, ER Lissabon. Den by er smuk, gammel, upoleret, slidt og på sin egen måde storslået. Man er i gang med at tage hånd om det ødelæggende forfald, for det er jo ikke godt. Så der er også initiativ, energi og noget, der spirer, i byen.

Foto: Sidsel Alling

FAVORITRUMMET I MIT HJEM ER karnappen i spisestuen med udsigt til Københavns Minimanhattan. I huset på landet er det soveværelset, hvor man vågner til en udsigt over den skønneste fredede natur medet rigt dyreliv.

HVIS MIT HJEM BRÆNDTE, VILLE JEG REDDE min kærlighedsbog fra min mand, der indeholder citater fra vores tidlige SMS-korrespondancer med de fineste illustrationer til, et omfavnende par i keramik, som min datter har lavet, og et par skærebrætter, min søn har lavet, hvor han med en brænder har skrevet MOR.

Foto: Sidsel Alling

DEN BEDSTE SOUVENIR, JEG HAR BRAGT HJEM, ER lækre glaserede keramikskåle fra Mallorca. De kan bruges til alt, f.eks. gode salater, og kan også komme i ovnen.

DEN BEDSTE BOG, JEG HAR LÆST, ER skrevet af Helle Helle. Det er enkelt, ærligt og alligevel tankevækkende. Hun er minimalist i historiefortælling ind til benet, I like.

EN KUNSTNER, JEG VILLE ØNSKE HANG PÅ MIN VÆG, ER Mark Rothko. Et af hans farvefeltsmalerier, der i al deres enkelhed er de smukkeste, vildeste og mest spændende farvesammensætninger. Man ville ikke være i stand til at vælge, hvis man havde frit valg.

EN KUNSTNER, JEG ALLEREDE HAR ET VÆRK AF, OG SOM JEG ELSKER, ER Malene Birger. Jeg kan lide hendes univers, som jo ikke er spækket med farver, men de værker kan være med til at samle noget af det, vi har, som har masser af farver. Og så er hun min gode veninde og har foræret mig personlige gaver, som jo giver den personlige dimension.

Foto: Sidsel Alling

JEG HØRER Tracy Chapmans album fra 1988, som hedder ‘Tracy Chapman’, på repeat. Det har alle de store, legendariske sange. Det er virkelig et af mine yndlingsalbum, selvom det altså snart er 40år gammelt. Teksterne er desværre meget relevante, så nogle gange sker der ikke så meget på små 40 år. Og på samme tid føles det, som om der er en verden til forskel. Så kan man tænke over hvorfor…

HVIS JEG KUNNE LAVE EN FORANDRING I VERDEN, ville det ikke være nok, men der skal uden tvivl skrues gevaldigt ned for det kæmpe forbrug af ting, vi mennesker har. Vi skal bare eje og opleve. Der findes børn i Danmark, der flere gange om året har været på den anden side af jordkloden, men aldrig har været på Fyn. Det er jo ikke børnenes skyld, men vi voksne skal vise vejen for både vores børn og miljøet. Der er ting, vi skal indse, og det er, at naturen og miljøet ikke holder til denne måde, vi er i gang med at arrangere os på. Der blev tændt for en knap der.

DET GØR MIG GLAD, når jeg oplever retfærdighed og ærlighed.

DET GØR MIG VRED, når jeg modsat mærker uretfærdighed og løgne. Altså vred, så man både kan se og høre det.

Foto: Sidsel Alling

JEG GRINER INDIMELLEM med mig selv, men der, hvor jeg får de sjoveste grineflip, er blandt mine børn og min mand. Vi er helt på samme frekvens, hvad humor angår.

I LØBET AF DET NÆSTE ÅR VIL JEG leve mere efter overbevisninger og god mavefornemmelse og gå efter nye, spændende projekter. Og naturligvis bruge mere god tid med familie og gode venner. Sundhed over hele linjen for alle på matriklen.

Læs ogå

Julie Fagerholt: “Jeg trænede virkelig meget, spiste virkelig sundt og drak nærmest ikke alkohol, men på Lanserhof fandt jeg ud af, at jeg havde gjort noget helt forkert”

Nikoline Le Schmidt: “Jeg synes, at serummet fra dette brand gør det fantastisk til prisen. Det koster 85 kroner”

Blå bog

Nikoline Le Schmidt, 29 år. Hår- og makeupartist. Bor i Gentofte med sin mand, Søren Le Schmidt, samt parrets tvillinge-drenge, Marlon og Mio, på 4 år

Hvordan ser din daglige skønhedsrutine ud?

Den skifter lidt afhængig af årstiden og hvilken tilstand, min hud er i, men i øjeblikket starter jeg altid med EAU Thermale-ansigtsmist fra La Roche Posay og ’Prebiotic Face Mist’ fra Honey, derefter Vintners Daugter’s serum eller ’EGF Day Serum’ fra Bioeffekt. Så øjencreme fra Lesse og læbepomade fra Mantle.

Foto: Andrea Theodora Smidt

Seraet fra Vinter’s Daughter og ’Afterglow’ fra Saie er nogle af Nikolines yndlingsprodukter. Sidstnævnte giver en god glød i vinterhalvåret, synes hun.

Hvad bruger du til dit hverdags makeup-look?

’Sunglow’ fra Saie er et fantastisk produkt både sommer og vinter – om sommeren kan den fungere som den perfekte base uden andet, og om vinteren giver den virkelig den dejligste glød, man godt kan mangle. Derefter bruger jeg ’Luminous Silk Concealer’ fra Armani, ’Contour stick’ fra Westman Atelier i farven Biscout, blush i farven Tan Line fra Rhode, browgel fra Miild, lipliner i farven Iconic Nude fra Charlotte Tilbury, læbepomade fra Mantle og ’That Dewy Look’-setting spray fra Caia.

Hvordan ser din aftenrutine ud?

Hvis jeg har haft mascara på eller andet på øjnene, fjerner jeg det med Tromborgs ’Herbal Cleansing Water’. Jeg elsker at bruge en balm til at rense min hud, her bruger jeg ’Pro-Collagen Cleansing Balm’ fra Elemis om vinteren og ’Three Suns Balm’ fra Reome om sommeren. Af serum bruger jeg ’BHA 2%’ fra Paulas Choice eller et fra Vinter’s Daugher, Sonsie eller Bioefect. Jeg elsker i øvrigt at sove med Sonsies ’Multi Moisture Mask’ eller ’Beauty Sleep Mask’ fra Amazing Space.

Foto: Andrea Theodora Smidt

Makeupbørster og produkter fra beautyskabet fra bl.a. Saie, Tromborg, Caia og Nilens Jord.

Hvad er det vigtigste produkt for dig?

Det er svært at vælge. Om sommeren er det vigtigste jo nok solcreme. Her bruger jeg La Roche-Posays ’Anthelios UVMune 400 Invisible Fluid SPF50’. Om vinteren er det Vinters Daughter’s ’Active Serum’, selvom solcreme er vigtigt hele året rundt.

Hudpleje eller makeup?

Hudpleje! Hvis din hud er sund, ser din makeup bare bedre ud. Og oftest vil du heller ikke have brug for lige så meget makeup. Men i dag kan man heldigvis få meget hudpleje som enten er tintet, og derudover er flere og flere makeup brands begyndt at putte mere hudpleje ind i deres produkter, hvilket er fantastisk. Jeg elsker virkelig at pleje min hud og krop. Om det så er at stå op og gå rundt med hårmaske på i flere timer eller gå i vores sauna og vildmarksbad og slutte af med forskellige scrubs og give hele kroppen en gang gua sha.

Foto: Andrea Theodora Smidt

En del af Nikolines velværerutine tæller saunaen og vildmarksbadet, som står i haven i hjemmet i Gentofte, som hun deler med sin mand og to børn.

Hvor springer du over?

Hvis jeg har været ude til sent, kan jeg sagtens finde på at gå i seng med min makeup. Desværre. Men så gør jeg meget for at tage revanche dagen efter med flere steps og meget mere nærende pleje.

Hvor springer du aldrig over?

Min morgenrutine. Jeg synes, min hud føles stram, og jeg kan ikke rigtig vågne, før jeg lige har kigget mig selv i spejlet og puttet noget i hovedet.

Hvad gør du med dit hår?

Jeg har de seneste fire måneder brugt Hårklinikken. Jeg var nysgerrig på, hvilken tilstand mit hår var i, og om man evt. kunne forbedre det. Mit hår har ændret sig meget de sidste fire år – mens jeg var gravid og derefter ammede – så det har været meget tykt, hvorefter jeg tabte en masse hår. Nu føler jeg, at jeg er på rette vej. Man skal virkelig ’comitte’ sig til produkterne, så derfor har jeg skruet ned for meget andet. Men når jeg har brug for ekstra styling, elsker jeg ’Thick Dry Finishing Spray’ fra Orbie. Før det brugte jeg produkter fra Blid, som jeg også var utrolig glad for, jeg har aldrig fået så mange komplimenter, som efter jeg begyndte at bruge det. Resten af min hårrutine er ret simpel: Enten lader jeg det lufttørre, og ellers blæser jeg det tørt og giver det et buk med en rundbørste eller med min Dyson ’Air Wrap’.

Foto: Andrea Theodora Smidt

Nikolines nyeste produkt er ’Manuka Honey Mask’ fra Activist. Hun har desuden for nylig introduceret Hårklinikken til sin rutine og mærker en stor forskel på sit hår.

Hvad har du mest af?

Jeg har mest makeup, grundet mit arbejde. Der er efterhånden et kæmpe lager, men der er ikke så langt imellem min hudpleje og makeup længere. Der er virkelig sket meget de sidste år inden for beauty på den front. Men hvis det er i mit private beauty skab, vil fordelingen ligge på 70% hudpleje og 30% makeup.

Hvad er din nyeste tilføjelse?

Jeg elsker at gå på opdagelse hos I Love Beauty, der er de virkelig dygtige til at finde brands, der virkelig gør det godt. Jeg bliver altid klogere på beauty, når jeg går derned. Sidst jeg var der, kom jeg hjem med Raw Manuka Honey-ansigtsmaske. Jeg synes, det er fantastisk, når man kan bruge produkterne på flere måder. Den maske er også spiselig og booster immunforsvaret.

Hvad er det mest prisvenlige produkt, du bruger?

Jeg synes, The Ordinary ’Hyloronic Serum’ gør det fantastisk til prisen. Det koster 85 kroner.

Hvad er det dyreste produkt, du bruger?

Det må nok være mine produkter fra Vinter’s Daughter.

Foto: Andrea Theodora Smidt

Efter mange år som hår- og makeupartist har Nikoline fået opbygget en stor samling af produkter. Her er et udsnit, som hun bruger til hverdag fra bl.a. Honey, Bioeffect, Rhode, Tromborg og The Ordinary.

Får du nogle behandlinger?

Hver ottende uge går jeg hos Sidsel fra Glace i Indre By, hvor jeg får lavet lash lift og brow lamination. Negle får jeg også fast lavet hos Maya hos Revitalize DNA på Frederiksberg, for det er super vigtigt for mig altid at have pæne hænder med mit arbejde. Jeg får lavet to forskellige hårbehandlinger – jeg synes, der er en tendens til at folk får lavet behandlinger i deres ansigt, men glemmer deres hår. Jeg elsker at få lavet en ’Micro Mist Intense’-behandling hos Atelier a Place efter sommeren, så jeg kan få fyldt håret op med en masse fugt. Om vinteren elsker jeg at få ’Intense Scalp Treatment’, da den virkelig arbejder i dybden med ens hovedbund og sørger for, at man har et godt miljø i hovedbunden. Flere og flere går med hue i vinterhalvåret og kan også komme til at tage en hue på det fugtige hår, når man har travlt om morgenen og skal afsted. Det kan desværre bare give en svampe tilstand i hovedbunden. Derfor er det så vigtigt både at tage sig af sine længder og spidser, men også sin hovedbund. Det er desværre alt for lang tid siden, jeg har været til en ansigtsbehandling, men har været utrolig glad for at gå hos Intuisions og hos Care by Dalquest, der tilbyder en mere holistisk tilgang, hvor jeg kan mærke jeg også får mere ro på nervesystemet. Jeg drømmer også om en ansigtsbehandling hos Arakai. Deres univers og behandlinger ser helt fantastisk ud.

Hvad har du altid med i tasken?

Browgel fra Miild og læbepomade fra Mantle eller Sonsie.

Foto: Andrea Theodora Smidt

I Nikolines taske er der altid browgel fra Miild og læbepomade fra Mantle eller Sonsie. Herudover yndlingsliplineren fra Charlotte Tilbury.

Hvad har du altid med på job?

En facemist. Det er rart lige at kunne få noget ekstra fugt i løbet af dagen og føle man bliver frisket op. Der skifter jeg i mellem Bioeffect, Caia, Honey og Rhode.

Tager du tilskud eller vitaminer?

Ja, jeg startede i sensommer med at lave fermenteret hvidløg i honning. Hvis man tager et skud af det om dagen, skulle det hjælpe med fordøjelsen og styrke immunforsvaret. Og så tager jeg Lanserhofs ’Mitochondria Complex’.

Har du et beauty-hack?

Alle ved det, men vand og søvn er bare essentielt. Hvis du er i underskud på de ting, kan det hurtigt ses på huden. Et mere konkret beauty tip er, hvis du er begyndt at få flere linjer omkring øjnene, kan det være svært, hvor man skal lægge sin concealer, men hvis du rynker øjnene sammen og påfører concealeren med duppe bevægelser, vil du kunne se, hvor der ikke kommer concealer på. Det er der i linjerne, produktet hurtigt vil gå ind og sætte sig. Derfor er et godt trick at fjerne concealeren med en vatpind dér, så der kun er et meget tyndt lag. Hvorefter du let kan putte en setting powder på, men gerne en der ikke tørrer for meget ud.

Læs ogå

Mathilde Gøhler: “Jeg lærer mine to piger, at når de kigger sig i spejlet, så smiler man lige til sig selv”

Blonder, faux fur og lingeridetaljer: Sådan giver du dine looks på de grå vinterdage liv

Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko

Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko
Foto: Lana Ohrimenko

Foto: Lana Ohrimenko
Styling: Søren Kolborg
Set designer: Valentina Luppino
Casting director: Caroline Clante
Hår: Kasper Andersen
Makeup: Natalia Syrik
Model: Hanna Felding
Fotoassistent: Valdemar Braunstein
Stylingassistent: Robin Mae
Production manager: Jonas Persson
Producers: Ida Mortensen & Maca Abente Gaydou
Tak til The Lab CPH og Angela Djekic.

Læs ogå

Fra Balenciagas ’City’ til Louis Vuittons ‘On the go’: Disse 7 tasker, du måske allerede ejer en af fra din ungdom, er tilbage

Irina Olsen: “Vi ved i dag, at folk, der taler grimt, projicerer deres egne usikkerheder over på andre, og derfor tænker jeg også meget hurtigt, at det handler om personen selv”

Blå bog

Irina. Født 1987. Boede i Ukraine i de første 10 år af sit liv, før familien flyttede til Danmark. I barndommen var hun elitekunstskøjteløber. Hun blev kendt i den danske offentlighed, da hun medvirkede i realityprogrammet ”Fristet” i 2011. Siden da har hun deltaget i en lang række reality- og TV-programmer heriblandt ”En diva vender hjem”, ”Beauty Bosserne”, ”The Olsens” og senest i første sæson af ”Spillet”. Hun er influencer, iværksætter, forfatter og foredragsholder og har mere end 260.000 følgere på sociale medier, hvor hun deler ud af sit liv på autentisk vis. Senest har hun udgivet podcasten ‘Selv glad’, der inden længe kommer i et liveformat. Hun bor i Nivå med sine to børn.

1. SKØJTEPRINSESSE

“JEG VAR KUN fire år, da jeg startede med at dyrke skøjteløb. Sporten var utrolig populær i Ukraine. Vi havde olympiske mestre og verdensmestre, og i den klub, jeg gik i, mødte jeg store legender hver eneste dag. Når man er omgivet af den slags mennesker, lærer man, at alt er muligt, så længe to fundamentale ting er på plads: Man skal tro på sig selv, og man skal træne benhårdt.

I skøjtesporten kan det nogle gange tage flere år at træne sig op til et bestemt element. Jeg kan stadig huske, da jeg skulle lære at lave triple loop. Når jeg ankom til dagens anden træning for at øve springet, havde jeg allerede været til morgentræning kl. 5, jeg var altid øm fra træningen dagen forinden, og jeg var som regel sulten, fordi jeg var nødt til at være nøje kalkulerende med, hvor meget mad jeg indtog, for at holde vægten nede. Alligevel var det bare at gå i gang. I løbet af sådan et træningspas prøver man måske 100 gange. Og alle 100 gange falder man. Sådan fortsætter det dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, nogle gange år efter år. Man ved, at det er en betingelse, at man måske aldrig nogensinde kommer til at lande det spring, men man bliver ved med at tro på sig selv.

“Jeg har haft fjæset nede i mudderet rigtig mange gange i mit liv, hvor alt har fejlet, og jeg har stadig dage, hvor jeg tvivler på, om jeg egentlig har styr på noget som helst”

Lige pludselig en dag mærker man følelsen af, at den er ved at være der. Man lander næsten, som man skal, men falder alligevel. Så lander man igen næsten, som man skal, men falder igen lige akkurat. Men inderst inde ved man, at lige om lidt, så er den der. Det er som en intuition, man næsten kan gribe fat om. Dét er en fed følelse. Det er faktisk en federe følelse, end når man endelig lander springet, for der er ikke tid til at hvile på laurbærrene. Så er det tid til at lære næste element. Så er det forfra igen med alle de fald, al den smerte, alle de blå mærker, der uundgåeligt følger.

Det er sådan, jeg er skolet, og det er stadig sådan, jeg tænker i dag. Jeg ved, at man er nødt til at blive ved, når man har sat sig et mål, og så kan det godt være, det føles urealistisk, og at andre synes, at man burde skrue ned for både charmen og forventningerne, men jeg ved, at hvis man er tålmodig og altid yder sit bedste, så sker det en dag.

Dengang i Ukraine var mit mål at blive olympisk mester i skøjteløb. I dag er det andre ambitioner, jeg har for mig selv, der handler om at sætte forretningsmæssige mål og forfølge mine store passioner. Jeg har haft fjæset nede i mudderet rigtig mange gange i mit liv, hvor alt har fejlet, og jeg har stadig dage, hvor jeg tvivler på, om jeg egentlig har styr på noget som helst. Men hver gang vender jeg tilbage til de værdier, jeg voksede op med i skøjtesporten. Jeg siger til mig selv: ‘Det kan godt være, alt er forfærdeligt lige nu, Irina, men tro på dig selv, og hold hovedet højt.’

Som skøjteløber lærer man ligefrem at gøre det helt fysisk. I de 16 år, hvor jeg rejste rigtig meget rundt til konkurrencer, optrådte jeg altid alene på isen. Det var mig alene i den her kæmpestore skøjtehal foran alle de mennesker, men jeg lærte altid at træde frem med hagen løftet.”

Foto: Stefan Wessel

2. ENSOMHED

“ET AF MINE største talenter er evnen til at starte forfra. Nogle gange har det været selvvalgt, andre gange noget, jeg har været tvunget til. Den sværeste gang, hvor jeg måtte genopfinde mig selv, var da jeg lagde skøjteløberlivet på hylden. Uundgåeligt meldte der sig tanker i mit hoved: ‘Hvem er jeg så nu? Hvad kan jeg finde ud af? Hvad har jeg lyst til? Er jeg overhovedet nogen, når jeg ikke længere er skøjteprinsesse?’

I de år blev jeg meget tiltrukket af gothkulturen. Jeg elskede musikken, ikke mindst My Chemical Romance og hele den vibe, de repræsenterede, men jeg skrev også digte og lavede tegninger med afsæt i gothgenren, og jeg gik helt klædt i sort, med sort hår, sort eyeliner, sort læbestift. Jeg var en del af forskellige udenlandske fora, der dyrkede stilen, for der var ikke så mange herhjemme, der gik op i det. Bare sådan noget som at gå med sorte negle – det var overhovedet ikke trendy på det tidspunkt.

“Når man tager en person, som ikke har lavet andet end at dyrke sport hele sit liv, som ikke ved noget om noget, og den person så pludselig skal klare sig uden netværk, uden penge, uden forældre, så kan man måske godt forestille sig, at det ikke har været kønt”

Under hele min skolegang havde jeg altid gået i træningstøj. Det var der nogle helt praktiske årsager til, for jeg havde altid en ny træning, der ventede lige om hjørnet. Men efter at jeg havde lagt skøjteløbet bag mig, skulle jeg for første gang til at forholde mig til, hvordan jeg gerne ville udtrykke mig, og her valgte jeg en stil, som gjorde, at jeg kom til at skille mig lidt ud, for at sige det mildt. Det var meget sjældent, at jeg mødte nogen på gaden, der så ud som mig. Det var i gymnasieårene, hvor jeg i forvejen var lidt af en outsider, så jeg fik mange blikke fra folk, der helt tydeligt tænkte: ‘Hvorfor kan du ikke bare have normalt tøj på som alle os andre?’ Jeg tror også, det er derfor, jeg stadig i dag har så stærkt et behov for at have frihed til at udtrykke mig og være den, jeg er.

Dengang var hele gothkulturen og det miljø, jeg var en del af online, med til at få mig igennem en periode, hvor jeg gik noget svært igennem, og som endte med, at jeg løb hjemmefra. Der var nogle usunde dynamikker i min familie, som jeg måtte væk fra, så som 18-årig stak jeg af og tog på krisecenter. Herfra måtte jeg forsøge at starte forfra helt alene.

Jeg traf rigtig mange mærkelige beslutninger, for jeg havde ikke nogen til at rådgive mig. Når man tager en person, som ikke har lavet andet end at dyrke sport hele sit liv, som ikke ved noget om noget, og den person så pludselig skal klare sig uden netværk, uden penge, uden forældre, så kan man måske godt forestille sig, at det ikke har været kønt. Jeg var fuldstændig on my own i forhold til at lære alting om livet. Bare sådan noget som at lære at aflæse mennesker. Hvem omgås man? Hvem omgås man ikke? Hvad er de røde flag? Jeg skulle også finde ud af, hvem jeg overhovedet var, og hvad jeg ville bruge mit liv på. Det var en langsommelig proces, hvor jeg lidt efter lidt fandt ud af, hvad min interesse var, hvad min passion var, hvem jeg selv var.

“Efterhånden er jeg startet forfra så mange gange, at jeg ikke længere er bange for det. For jeg skal nok finde min vej frem”

Der har været flere tidspunkter i mit liv, hvor jeg ikke har kunnet finde svar, og hvor det har føltes, som om jeg hele tiden har taget det forkerte valg, men intet overgår tiden i slutningen af mine teenageår, da jeg stod helt alene og måtte starte forfra. Efterhånden er jeg startet forfra så mange gange, at jeg ikke længere er bange for det. For jeg skal nok finde min vej frem. Selvfølgelig har jeg dage, ligesom alle andre, hvor jeg har lyst til at give op. Men jeg tillader altid kun mig selv at have det sådan i én dag. Én dag til at slikke sårene og være selvmedlidende. Så starter vi forfra igen i morgen. Der er ingen tid at spilde, når man har besluttet sig for at opnå noget her i livet.”

Foto: Stefan Wessel

3. RAMPELYSET

“I STARTEN AF 20’erne medvirkede jeg i realityprogrammet ‘Fristet’. Jeg var stadig ved at finde min rette hylde i tilværelsen og havde lidt tilfældigt sendt et par ansøgninger afsted til forskellige realityprogrammer, fordi jeg tænkte, at det måske kunne være meget sjovt at prøve. Det blev lidt af en oplevelse. Pludselig måtte jeg høre på, hvad alle og enhver syntes om mig og mit udseende.

Jeg tror, det var heldigt for mig, at jeg i løbet af min opvækst havde været vant til at stå helt alene ude på isen. Som skøjteprinsesse må man også lægge ører til mange grimme kommentarer fra folk. Der har været masser af gange, hvor jeg på vej ud på isen har overhørt voksne mennesker sige: ‘Se lige, hvor grim en kjole hun har på.’ Det eneste, man kan gøre, er at lægge det fra sig og koncentrere sig om det mål, man har sat.

Det har været med til at gøre, at jeg er meget tykhudet. Det lyder måske som en arbejdsskade, men vi ved jo i dag, at folk, der taler grimt, projicerer deres egne usikkerheder over på andre, og derfor tænker jeg også meget hurtigt, at det handler om personen selv.

“Frygten for negative kommentarer er ikke værd at opgive sine drømme for”

Jeg prøver også at være efter mig selv, hvis jeg begynder at få dømmende tanker om andre. Vi er jo bare mennesker, så det er svært at undgå, at de tanker opstår, men jeg prøver at minde mig selv om, at jeg heller ikke ville bryde mig om, hvis andre tænkte den slags om mig. Når de dømmende tanker dukker op i mit hoved, spørger jeg mig selv: ‘Har du nogen relation til det menneske? Påvirker det dit liv, hvad personen gør? Nej. Fint, let it go.’ Hvis man virkelig føler for at leve sit autentiske liv, skal man også tillade andre at gøre det, der er det rigtige for dem.

Når jeg nogle gange kigger på billeder af mig selv fra tidligere, kan jeg ikke lade være med at tænke: ‘Oh my goodness, hvad i alverden havde jeg gang i?’ I perioder har jeg eksperimenteret rigtig meget med min stil og eksempelvis gået med rigtig meget makeup. Det var der også mange andre, der havde holdninger til, men jeg er simpelthen så glad for, at jeg holdt fast i, at det var sådan, jeg havde brug for at gå klædt på det tidspunkt. Jeg ville aldrig være blevet den, jeg er, hvis jeg var blevet ved med at tone mig selv ned, og jeg er rigtig glad for at være lige præcis mig.

Uanset om det gælder din stil, dit arbejde eller en bestemt drøm, du har, så betaler det sig aldrig at opgive det på grund af andre folks kommentarer. Man skal ikke være bange for at være den, man er, men paradoksalt nok er det ofte det unikke ved en, som man ender med at tone ned, fordi man er bange for ikke at blive accepteret af fællesskabet. Men tro mig, jeg har hørt alle de kommentarer, man kan høre derude, og to uger efter har alle glemt det igen. Vores verden ruller så hurtigt afsted. Frygten for negative kommentarer er ikke værd at opgive sine drømme for.”

Foto: Stefan Wessel

4. HJEMLØS

“I SPORTENS VERDEN gælder der en simpel naturlov: Hvis du træner hårdt, kan du bedre præstere til konkurrencerne, og så har du en bedre chance for at vinde. Sådan gælder det ikke nødvendigvis i alle andre aspekter af tilværelsen. Når det kommer til beauty, business og iværksætteri, handler det også om held, om netværk og om timing, og det har jeg ikke altid været særlig god til.

Da jeg var i starten af 20’erne og skulle forsøge at bygge mit brand op, havde jeg ingen forstand på forretning. Der var tidspunkter, mens mit ansigt var i TV, i ugebladene og på sociale medier, hvor det hele var ved at krakelere for mig. Mange af de kolleger, jeg havde på det tidspunkt, havde en vild livsstil, hvor de smed omkring sig med penge, men mange af dem kom også fra velstående familier, hvor de ikke behøvede at frygte, at de lige pludselig løb tør for dem. Sådan var det ikke for mig. Jeg havde måske penge til rugbrød, men ikke til leverpostej, og jeg har flere gange måttet sælge alt, hvad jeg ejer, for at holde mig oven vande. Hvis jeg havde sagt det højt dengang, ville folk ikke have troet på mig, for man har nogle forventninger om, at hende fra TV garanteret har alt. Men når man får 10.000 kr. fra et eller andet TV-program, og det er den eneste indtægt, man har, så er de penge hurtigt væk igen.

“På et tidspunkt blev det så grelt, at jeg ikke havde noget sted at sove. Selvom jeg kendte mange mennesker, havde jeg ikke nogen, der stod mig nær. En sen aften befandt jeg mig på Østerport Station og havde ikke nogen steder at tage hen. Jeg vidste vitterligt ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg begyndte at se mig om efter en bænk, hvor jeg kunne få nogle timers søvn”

På et tidspunkt blev det så grelt, at jeg ikke havde noget sted at sove. Selvom jeg kendte mange mennesker, havde jeg ikke nogen, der stod mig nær. En sen aften befandt jeg mig på Østerport Station og havde ikke nogen steder at tage hen. Jeg vidste vitterligt ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg begyndte at se mig om efter en bænk, hvor jeg kunne få nogle timers søvn. Samtidig var jeg klog nok til at vide, at jeg som ung kvinde ikke bare kunne lægge mig hvor som helst. Jeg traskede lidt omkring, før jeg tilfældigvis så en mindre flok hjemløse, der lå gemt og afskærmet fra regnen. Så gik jeg forsigtigt hen og blev mødt af blikke, der sagde, at det var okay, at jeg lagde mig ved siden af dem.

Mens jeg lå krøllet sammen på jorden, mindedes jeg en træner, jeg havde haft i Ukraine. Han havde tidligere haft en masse olympiske mestre i folden. Han var en lidt atypisk østeuropæisk træner, for det var ikke udelukkende tough love, og vi havde et meget tæt forhold, for han forstod mig rent psykologisk. En dag sagde han til mig: ‘Irina, der er mange, der arbejder hårdt. Der er mange, der er talentfulde. Der er mange, der kan en hel masse ting. Men når vi snakker sport, og det gælder også livet, så er der rigtig mange, der ikke kan finde ud af at presse sig det sidste stykke, når det først bliver rigtig hårdt.’

“Der er mange, der arbejder hårdt og er talentfulde, men det er ikke alle, der kan presse sig selv, når det virkelig bliver svært”

Han gik meget op i at lære mig, at life is tough, men at det hele handler om, hvad du gør i de situationer, hvor det virkelig spidser til. Jeg sagde til mig selv: ‘Fint, det er den situation, du står i nu. Lige nu kan du ikke gøre noget, men i morgen bliver du nødt til at tænke i løsninger. Du bliver nødt til at prøve at finde et arbejde. Du bliver nødt til at prøve at få styr på dig selv. Du bliver nødt til at prøve at få styr på dit liv.’

Det paradoksale var, at jeg allerede havde en af Danmarks største blogs på det tidspunkt. Jeg havde bare ikke lært mig selv, hvordan jeg skulle tjene penge på det. Næste morgen bed jeg stoltheden i mig og tog hjem til mine forældre igen. Herfra begyndte jeg lige så langsomt at bygge min forretning op til at blive bæredygtig. Det var learning by doing: Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Det startede med meget, meget små beløb, og det var faktisk først, da jeg fødte min datter, at jeg begyndte at tjene penge nok til at kunne betale min husleje.

“Jeg elsker the downs of life, for de har gjort mig stærkere og mere rustet”

Det kan måske lyde mærkeligt, men jeg elsker the downs of life. Selvfølgelig ikke når jeg står lige midt i dem, men følelsen, når man begynder at komme sig over nedturen, er en af de fedeste, der findes. Jeg har det altid, som om systemet er blevet opgraderet. Der er mange af de ting, jeg har gået igennem, der kunne have knækket mig, men i dag føler jeg, at alt, hvad jeg har været igennem, har gjort mig stærkere og mere rustet. Jeg ville ikke have, at noget af det havde været anderledes.”

Foto: Stefan Wessel

5. LIVSBESLUTNINGER

“FOR NOGLE ÅR siden brød jeg forlovelsen til min daværende kæreste og faren til mit barn, fordi han havde et alkoholmisbrug. Jeg er ikke god til at træffe store beslutninger. Så længe jeg kan se et spinkelt håb, så længe der stadig er et eller andet at hægte troen op på, så holder jeg ved. Jeg kan virkelig gå linen ud, så det bliver decideret skadeligt for mig selv, men når der til sidst ikke er andre udveje end den definitive, så er jeg til gengæld også færdig. Jeg stoler fuldt ud på min mavefornemmelse, når den fortæller mig, at nu er det tid til at stoppe.

Det er specielt at træffe så store, livsændrende beslutninger, når man ved, at man samtidig har offentlighedens bevågenhed. Men jeg synes også, jeg har lært at abstrahere fra det, når jeg har brug for at abstrahere fra det. Jeg forstår jo fuldt ud, hvorfor der er en interesse for mit liv, for det er mig selv, der i så mange år har delt ud, så selvfølgelig vil folk også gerne høre det, når der sker store, livsomvæltende og ikke altid særlig positive forandringer.

Og ja, så er der en masse meninger fra alle mulige, men det har jeg accepteret som en del af pakken ved at være et offentligt menneske. Hvis jeg boede i USA, ville jeg ikke kunne gå uden for en dør med mine børn, så jeg hæfter mig ved, at jeg trods alt lever i Danmark, hvor jeg kan leve mit liv rimelig privat og selv vælge, om jeg vil ud med noget eller ej. Hvis jeg har en dårlig dag, hvor jeg har brug for at holde kortene tæt ind til kroppen, er det måske ikke der, jeg skal dukke op på den røde løber.

Det er selvfølgelig ikke sjovt, hvis der florerer historier om ens privatliv, som kan føles pinlige, eller hvor det kan være svært at vide, hvilke ord man skal sætte på det, men der er faktisk også noget terapeutisk i at prøve at bearbejde det ved at dele det. For man finder altid ud af, hvor mange andre mennesker der står i præcis den samme situation, som man selv står i. Jeg synes, der er noget utrolig rart over den fællesskabsfølelse, man mærker, når man deler ud af sine kriser.”

Foto: Stefan Wessel

6. IRINA 2.0

“FOR TIDEN STÅR jeg i en svær situation, hvor meget falder fra, og hvor der virkelig er blevet rykket ved den stabilitet, jeg følte, jeg havde. Af forskellige årsager har jeg været nødt til at forlade min eksmand og dermed hele det liv, vi havde sammen, og det gør, at jeg i højere grad end nogensinde før bliver nødt til at stille mig selv spørgsmålet ‘Hvordan skal resten af dit liv se ud herfra?’.

Der har været nogle år, hvor jeg har været lidt for meget i overlevelsesmode og glemt at pleje mig selv, fordi jeg bare har rendt rundt i hamsterhjulet og tænkt: ‘Jeg skal også nå dét og dét og dét.’ Jeg har haft en tendens til at sætte mig selv i anden række, for jeg er typen, der rigtig gerne vil redde folk, jeg holder af, og det tog mig alt for lang tid at indse, at jeg ikke kan redde alle.

Det har snart været meget lang tid nu, hvor jeg virkelig har presset mig selv utrolig hårdt, og det er fint, for det er jeg vant til fra sporten, men jeg kan også mærke, at jeg har brug for en periode nu, hvor jeg stopper op og finder ud af: ‘Hvem er Irina 2.0?’ Jeg har brug for at bringe mig selv frem i første række igen. Jeg har brug for at lave de ting, jeg selv godt kan lide at lave. Jeg har brug for at være out there, at være mere social og have gang i en masse fede projekter.

“Nu er det tid til Irina 2.0, og det bliver endnu bedre end Irina 1.0”

Jeg havde glemt, hvad jeg kan, og hvor stærk jeg er, men jeg har akkumuleret noget styrke igennem mit liv, som jeg nu har brug for at hive frem for at trække en streg i sandet og starte på en frisk. Første halvdel af mit liv er slut, og her gjorde jeg nogle ting, som jeg ikke kan gentage. Nu er det tid til Irina 2.0, og det bliver endnu bedre end Irina 1.0.

Selvfølgelig kan man ikke svæve på en lyserød sky hver dag, men man kan finde hen et sted, hvor livet føles godt, og det gjorde det ikke til sidst i mit tidligere forhold. Jeg kunne ikke genkende mig selv. Jeg var pludselig ligeglad med alting. Jeg havde ikke lyst til noget. Når jeg kiggede mig i spejlet, var gnisten i mine øjne væk. Det er et uhyggeligt sted at være. Til sidst måtte jeg ruske i mig selv og sige: ‘Hvis du bliver ved med at sidde fast i noget, som gør dig ulykkelig, som slukker gnisten i dig, hvad regner du så med, der venter forude?’

Bare i den korte tid, der er gået, siden jeg tog beslutningen, har jeg følt, at jeg har fået en helt ny smag for livet. Jeg går igennem København og nyder en god kop kaffe, jeg popper ind forbi et event og mødes med mennesker, jeg holder af. Jeg føler mig også sindssygt kreativ. Jeg føler virkelig, at jeg blomstrer igen.

Det bekræfter mig i, at det er det rigtige valg, jeg har taget. Den tid, vi har på jorden, er så dyrebar. Jeg plejer at sige, at ingen dag må spildes. Selvfølgelig skal vi også huske at slappe af, men jeg har også brug for at mærke, at jeg hele tiden rykker mig. Det er også derfor, jeg har brug for at sætte mig selv i første række for en stund. Ikke for at være egoistisk, for det er det sidste, jeg er, men for at give mig selv lov til at leve livet til maks. og være den bedste version af mig selv. Jeg ved, at jeg er på rette vej. Jeg kan nærmest lugte, at jeg er på vej ind i et magisk kapitel af mit liv, som forhåbentlig kan vare ved, lige til jeg bliver 125 år.”

Foto: Stefan Wessel

7. SELVGLAD

“DA JEG KOM til Danmark og skulle lære sproget, kunne jeg ikke forstå, hvorfor selvglad var så negativt ladet et ord. Hvad skulle der dog være galt i at være glad for sig selv?

Senere, da jeg begyndte at lave TV, var det et ord, der gik igen i folks beskrivelser af mig. Der var mange, der sagde: ‘Hende Irina virker lidt selvglad.’ Jeg vidste godt, at jeg ikke var alles kop te, men når man laver reality, skal man pludselig forholde sig til alle mulige menneskers holdninger. Her gik selvglad ofte igen.

“Hver gang, folk omtalte mig som ‘selvglad’, begyndte jeg i stedet at vende det på hovedet og høre det som deres måde at sige: ‘Hvor er det sejt, at hun tør at være fuldstændig sig selv”

Det fik mig til at tænke meget over selve ordet. Nogle gange, når man fremstår ret selvsikker og ikke skammer sig over det, tror jeg godt, det kan overvælde folk. Det her med, at man egentlig bare tør hvile i at være sig selv. Så hver gang folk omtalte mig som ‘selvglad’, begyndte jeg i stedet at vende det på hovedet og høre det som deres måde at sige ‘Hvor er det sejt, at hun tør være fuldstændig sig selv’ på.

Da jeg startede min podcast og skulle finde ud af, hvilket navn den skulle bære, fik jeg lyst til at tage ordet og splitte det i to: selv glad. Det virkede som et godt udgangspunkt for en podcast, fordi det åbner for rigtig mange interessante snakke: ‘Hvordan bliver vi glade for, hvem vi er?’

På en måde opsummerede ‘selv glad’ også hele min karriere. Jeg har altid været optaget af at dele med andre, hvordan jeg finder styrke i mig selv, og hvordan jeg finder selvtillid og glæde, selv når tingene er svære at rejse sig fra.

For tiden er jeg ved at udvide hele ‘Selv glad’-universet, så det også skal indebære talkshows og alle mulige andre ting. Det hele skal kredse om at være glad for sig selv, præcis som man er, uden at frygte at blive dømt af andre. Det går jeg selv meget op i. Jeg spørger mig selv på daglig basis: ‘Er du glad for den, du er? Er du selv glad?’ Det er måske det allervigtigste spørgsmål at kunne svare ja til.”

Foto: Stefan Wessel

8. ROLLEMODEL

“JEG ER STOLT af at være nomineret til ELLE Awards (Irina er nomineret i kategorien ‘Årets Stemme’ ved ELLE Awards 2025, red.), men jeg er faktisk ikke interesseret i at være en rollemodel. Der er noget ved selve ordet ‘rollemodel’, som giver mig associationer til perfekthedskulturen – som om man forventer, at en rollemodel tager alle de rigtige beslutninger lige efter bogen. For sådan er jeg ikke.

Men hvis jeg kan dele ud af mit liv, og det kan være med til at gøre, at folk finder trøst eller inspiration, så gør det mig selvfølgelig stolt, men jeg prøver ikke at leve op til at være en rollemodel, for jeg har brug for at lave fejl, og jeg ved, at jeg kommer til at lave mange flere fremadrettet. Jeg kommer aldrig til at være perfekt. Jeg kommer til at være præcis den, jeg er, uanset hvad alle andre måtte synes om det.

“Det vigtigste for mig er at skabe et liv, hvor mine børn ikke skal stå så alene, som jeg gjorde”

Det eneste, der virkelig betyder noget for mig, er at skabe noget, som gør, at mine børn ikke skal igennem de samme ting, som jeg gik igennem. Jeg håber, jeg kan give dem en base, som jeg ikke selv havde, ikke kun økonomisk, men også ved at lede dem i den rigtige retning, så de lige så langsomt kan lære at træffe gode beslutninger for sig selv.

Selvfølgelig ved jeg godt, at jeg ikke kan beskytte dem mod alt, men jeg vil gøre mit bedste for at guide dem væk fra de helt kritiske situationer, jeg selv har stået i. For selvom det har været med til at gøre mig tykhudet, var det også virkelig hårdt som et ungt menneske at stå så alene, og det ønsker jeg ikke for nogen andre. Slet ikke mine børn.

Jeg prøver også at give dem frihed til at mærke efter, hvem de er, allerede fra en tidlig alder. Selvfølgelig skal de have en struktur omkring sig, men de skal have lov til at gøre det, de har lyst til, se det, de har lyst til, og gå i det, de har lyst til – så længe de ikke fryser. Jeg elsker, når min datter går i min garderobe og sammensætter alt muligt, som er helt skørt og mærkeligt. Jeg giver hende også lov til at have mærkelige outfits på i skolen, for hun skal vide, at det er i orden at udfolde sig. Det giver mig faktisk en form for stolthed, at hun allerede tør fyre den af som lige præcis det lille, dejlige menneske, hun er.”

Læs ogå

Tessa: “Hvis nogen skulle få lov til at opleve medgang efter at have fået kastet så meget lort i nakken først, så er det fandeme mig”

Kom med indenfor i den parisiske bolig med et strejf af 1930’erne og 1970’erne

I 10 år har Julia Rouzaud opsnuset trends og inspireret design- og interiørinteresserede via Goodmoods, hendes onlinemedie, der kombinerer inspiration, kuratering og kunstnerisk ledelse. Med en passioneret baggrund, hvor både hendes bedstemor var antikvitetshandler og hendes mor indretningsarkitekt, har hun altid dyrket sansen for iscenesættelse og æstetik. Nu tager hun et skridt videre med lanceringen af Julia Rouzaud Studio, som er dedikeret til udviklingen af både private og offentlige rum – fra indretningsarkitektur og dekoration til kunst kuratering. ”Det er en naturlig forlængelse af det arbejde, jeg allerede lavede for brands gennem Goodmoods,” forklarer hun. ”Nu leger jeg kulissepige. Lige nu arbejder jeg på en vingård i Californien og på forvandlingen af et palæ i Reims.” Man ved, at hendes ordrebog snart er fyldt…

TRENDSÆTTER

Trendsætter Julia Rouzaud tager også selv fat og designer møbler. I hjemmet ses hendes orange lakerede træsofa. På væggen hængeret maleri af René Roche og et par væglamper fra serien Disc and A Sense of Detail. Grafiske linjer præger indgangen mellem tæppet, der hænger som et gobelin fra Les Editions de Tapis, sofabordet ”45”, der er blevet til en bænk lavet af Carvalho-fineret lamelplade signeret af Cara Davide fra Vero International, og gulvlampen Angel Wing fra 1954 af Alvar Aalto hos Artek. Til højre står et specialfremstillet skab med bikageformet panel og kontordør dekoreret med pynt fra Schumacher.

Foto: JÉROME GALLAND

Julia Rouzaud bor selv i en bygning fra 1930’erne, hvilket inspirerede hende til en indretning, der var i tråd med den oprindelige arkitektur. ”Stedet havde været frosset fast i sin tid. Alt skulle gentænkes, fra rumcirkulationen til plantegningen, men jeg ville bevare stedets ånd,” forklarer hun. Hun renoverede således med lige dele respekt for det originale og moderne mod: lister ved bygningens indgang er genfortolket i stuen, trævinduer klone tidentisk, køkken designet som et servicekontor fra 1930’erne medet brudt flisegulv, anigree-træværk for at skabe specialopbevaring same møbler fra Swedish Grace-perioden.

SWEDISH GRACE ELEGANCE

I den art deco-inspirerende stue fik Julia Rouzaud travertinpejsen lavet efter mål hos Toscana & Tradition med udskårne spejle i 1930’er stil som baggrund. Den er omgivet af bogreoler, hvori en vase af Eltore Sottsass, skandinavisk keramik og geometriske litografier af den italienske maler Alberto Magnelli står. I midten et maleri af René Roche. I forgrunden åbner de marmorerede og ombetrukkede sorte lænestole rummet op til to sofaer, der også er ombetrukket, og en gammel opiumseng omdannet til et sofabord. På toppen står Albarello-potten fra Cosein-corso og en colombiansk kurv lavet af Werregue-palmefibre. Til venstre, oven på et svensk møbler fra 1930’erne, fire gouacher af Géraldine Roussel. Modsat står et billede fundet på et loppemarked og en væglampe af Johanna de Clisson hos Hiromi. Tæppet er fra Nordic Knots.

FORTSATTE MED IDEERNE

Over rammen på skydedørene, der åbner ud til spisestuen, har Julia Rouzaud genskabt den liste, der pryder indgangen til bygningen. Omkring det special lakerede bord blev de lakerede træstole af Kazuhide Takahama ombetrukket med Tutsi-fløjl af David Kaihoi for Schumacher. Over skænken fra 1950’erne og på væggen med paneler af hør og silke, nærmere bestemt Dedarstof, er der dyretapeter fra Les Editions de Tapis og et sæt bambuslampetter, Uchiva, fra 1970’erne af Ingo Maurer. Messing ophænget er Carmela fra Danke Galerie.

VED OPRINDELSEN

For at fordybe sig i et univers fra 1930’erne valgte Julia Rouzaud et cremefarvet Cubex-køkken, en sandblæst træbordplade, en bordeauxrød vægfarve og et brudt flisegulv a la terrazzo.

Foto: JÉROME GALLAND

TILBAGE TIL VINDUET

Skrivebordet i træ og metal fra Note Design Studio, der er placeret på et uldtæppe fra Nordic Knots er bevidst placeret i et hjørne af stuen. På det står 70’er-Flu-lampen af Giuliana Gramigna. De nye trævinduer er dekoreret med persienner og gardiner.

Foto: JÉROME GALLAND

VARIATIONER AF TRAVERTIN

Spejl- og træpanelerne afspejler elegancen i badeværelset, hvor travertin er i fokus – både i gulvets layout, badekarrets beklædning og den specialfremstillede bordplade. Alt fra Tuscan & Tradition og baseret på træfinermøbler. Tre lamper fuldender den raffinerede indretning med, fra venstre mod højre, væglampen Frame OW af Violaine d’Harcourt, et ophæng af Gino Sarfatti fra Flos og væglampen Nuvol Double af Mauricio Obarrio fra Contain. Hvad angår farver, fordybede Julia Rouzaud sig i fotografierne af Yves Saint Laurent og Pierre Bergés bolig fra i 70’erne på Rue de Babylone og tilegnede sig den gennemgående palette af beige, træ og creme.

Foto: JÉROME GALLAND

FLØJLSPOTE

For at forstørre soveværelset falder den samme lyse maling fra loftet ned på væggene. Rummet, der emmer af karamelfarver, er en oase af blødhed med sit raffia-tapet fra CMO, der matcher de beige nuancer på den specialfremstillede seng dekoreret med fløjl, gardinerne fra Schumacher og tæppet fra Les Editions de Tapis. Kun det fuchsia-farvede sengetæppe fra Pierre Frey bryder skalaen. Til venstre står en skandinavisk stol sammen med lænestolen Paimio, designet i 1930’erne af Alvar Aalto.

Foto: JÉROME GALLAND
Læs ogå

Kom med indenfor hos tandlæge og influencer Ilirida Krasniqi: “Favoritrummet i min lejlighed er min altan om sommeren og mit snedkerlavede køkken om vinteren”

Kom med indenfor, når Sarah Rohde viser sin villa i Hellerup

De var egentlig glade for at bo på Christianshavn i en gammel toplanslejlighed med skæve vægge og masser af sjæl. Ovenover boede Sarahs bror med sin familie, og hunden Bella løb frit fra køkkenet og ud i gården – et hundeliv, der hører til sjældenhederne i byens lejligheder. “Vi elskede at bo der, men i takt med at Ella blev større, begyndte vi at mangle plads og mere opbevaring til alle børnetingene. Vi overvejede længe at blive i byen – men det var svært at finde noget, der både passede til vores behov og var hundevenligt. Til sidst gav det mere mening for os med hus og have – og en stor kælder til alt vores grej,” fortæller Sarah.

For et lille år siden rykkede de ud af byen og ind i et hjem med plads til større armbevægelser. De faldt for huset ved første blik – de tre stuer en suite, radiatorskjulerne og de indbyggede reoler: “Generelt det, at huset stadig havde så mange originale detaljer bevaret. Efter ti år i en lejlighed med små rum på to etager var ønsket om store, sammenhængende rum stort – vi kunne straks forestille os middage, legeaftaler og plads til både børn og voksne,” siger Sarah.

Foto: Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein

De smukke, håndskårne radiatorskjulere, der er født med huset, var en af de originale detaljer, der fik Sarah og Mikkel til at falde pladask for stemningen. De har begge en forkærlighed for stole – som her Tube Chair er fra A. Petersen. Vasen i vinduet er et arvestykke, mens den gule skål er fra Akua Objects. Den lille lampe er en gammel PH-lampe.

Også afstanden til byen var et stort plus, da huset ikke ligger længere væk end en cykeltur til Sarahs arbejde på Østerbro. “Samtidig bor bedsteforældrene lige i nærheden – farmor rundt om hjørnet og mormor og morfar ti minutter væk – hvilket gør det let og hyggeligt. Og så nyder vi, at Hellerup Havn ligger tæt på,” siger hun.

Foto: Line Thit Klein

Indvendigt stod huset overordnet set fint, men haven var et vildnis. Fra vejen kunne man næsten ikke se huset, og baghaven var groet til med højt græs og buske, fortæller Sarah. “Mikkel har brugt utallige timer på at få styr på det, og har blandt andet selv plantet forhavens taks, som vi hentede fra landet – men desværre ser det ikke ud til, at alle har overlevet, så til vinter venter nok endnu et busk-projekt. ”

Foto: Line Thit Klein

Haven var et vildnis, da Sarah og Mikkel flyttede ind, men efter lange dage med haveredskaber og ukrudt, er den nu en smuk forlængelse af huset. Under et fint halvtag, hvor vinen slynger sig dekorativt, nydes stille stunder, når vejret er til det.

Køkkenet fik også en make-over med maling og nye greb, men på sigt har Sarah og Mikkel planer om et nyt, der samtidig skaber sammenhæng til husets to badeværelser. “Det har været vigtigt for os først at flytte ind og mærke huset, før vi går i gang med den videre renovering. Når vi på sigt renoverer køkken og badeværelser, vil det ske med respekt for husets stil, så det ikke bliver for moderne eller skærer sig på arkitekturen,” siger Sarah.

Også badeværelset på førstesalen venter
på istandsættelse. Både vaske og fliser var i huset, da Sarah og Mikkel flyttede ind. Den lille toiletpung er fra Bottega Veneta.

Foto: Line Thit Klein

Sarah og Mikkel vil hellere leve med en plet eller to end at gå på kompromis med deres møbelvalg. De vælger ofte vintage møbler med iboende patina – som sofaen af Florence Knoll og Muslingestolen af Philip Arctander. Sofabordet er fra Gubi og lampen Arco fra Flos er ligeledes vintage. Puderne er fra Kvadrat, og det lille sidebord er designet af Eileen Gray. Langs hele den ene væg er indbyggede reoler, der er skabt til huset, og som endnu ikke er taget i brug, da Sarah og Mikkel stadig summer over, hvad der skal i dem.

Netop arkitekturen har også på sin vis dikteret nogle af de indretningsmæssige valg. Sarah beskriver deres fælles stil som “mini-malistisk og klassisk med enkelte designklassikere – krydret med møbler med et mere kunstnerisk udtryk,” og både hun og Mikkel har en forkærlighed for stole. 280 Zig Zag-stolen købte de hos 3Falke som det første til huset, selvom der manglede alt fra lamper til haveredskaber. Wassily-lænestolen og Tube Chair fra A. Petersen er andre stole-favoritter.

Foto: Line Thit Klein

De originale indbyggede reoler i den mellemste stue er helt enkelt indrettet med bøger og keramik. 280 Zig Zag-stolen er designet i 1934, samme år som huset. Den er tegnet af Gerrit Thomas Rietveld, og er købt hos 3Falke som noget af det første, Sarah og Mikkel investerede i til huset. Vasen med blomster er fra Etro.

“Det er vigtigt for os at have et hjem, der bliver brugt og har god energi, og at børn kan lege frit. Selvom det kan virke skørt at have en lys vintage Florence Knoll-sofa med en hund, en fireårig og en baby på vej, vil vi hellere leve med en plet eller to end at gå på kompromis. Møblerne skal ikke stå som museums genstande, men bruges og slides– derfor køber vi ofte vintage, hvor patina allerede er en del af charmen. Vores Togo-sofa havde allerede den helt rigtige slitage, og vores gamle FLOS Arco-lampe giver et lys, som den nye version ikke helt kan.”

Foto: Line Thit Klein

Den grønne Togo-sofa fra Ligne Roset er vintage og skaber en smuk sammenhæng i den midterste stue sammen med de indbyggede reoler og gulvlampen fra Flos.

Netop det kuraterede og håndplukkede definerer indretningen, og det er ikke tilfældigt, hvad der kommer inden for hjemmets fire vægge. Det er Mikkel, der er ‘head of indretning’, og han har stærke holdninger til for eksempel de farver, Sarah nok ville snige flere ind af, hvis hun kunne.

Soveværelset på førstesalen er holdt helt enkelt en Butterfly-skammel af Sori Yanagi fra Vitra og en lampe i rispapir fra Hay.

Foto: Line Thit Klein

Det farverige sengetøj har Sarah netop købt fra Suite702.

Dog er de enige om, at mængden af møbler skal holdes på et vist niveau, og at farveholdningen alt andet lige skal føles afbalanceret. “Vi ønskede et luftigt og roligt hjem uden for mange ting. Mit arbejdsliv er krævende, så jeg har brug for et hjem, hvor der er plads til ro. På Christianshavn var vores soveværelse også opbevaringsrum – her er det helt clean og kun indrettet til søvn. Vi holder os mest til dæmpede nuancer, men bryder det med enkelte, stærke elementer – som vores grønne Togo-sofa eller en Klara Lilja-sommerfugl.

Foto: Line Thit Klein

Det store køkken-alrum ligger i åben forlængelse af to stuer en suite og skaber netop den rumfornemmelse, familien manglede, da de boede i byen. Rundt om Superellipse bordet af Piet Hein står en række stole af Eames, mens stakken af metalstole ved væggen er vintage Magnus Olesen X-Line. Det nye maleri på væggen, Among the Parallels, er af kunstneren Nicklas Hemming Johansen, mens det lille værk med blomster bag døren er et litografi af Rose Eken. Sommerfuglen i keramik er skabt af kunstner Klara Lilja.

Balance er vigtigt, og for os må det aldrig tippe over i farvelade,” siger Sarah. Farverne i huset kommer primært fra kunsten, der komplementerer de ofte skulpturelle og ikoniske møbler, og et nyt maleri af Nicklas Hemming Johansen er netop kommet op at hænge i spisestuen. “Med mere vægplads i huset end i vores hjem på Christianshavn, er kunsten blevet en ny epoke for os. Men vi er stadig kun i den spæde begyndelse, da der er mange, andre lidt mere kedelige udgifter ved et gammelt hus, der kræver vores investering.”

Foto: Lien Thit Klein

Den bedste beslutning, familien har taget, er at flytte ind og give sig tid til at mærke huset – stemninger, lysindfald, den måde, de bevæger sig gennem rummene på – før store aftaler om renovering bliver lavet. Til gengæld kræver det ikke de store forandringer at skabe de bedste stunder som familie: “Vi føler os hjemme, når vi har hentet brød eller bagt, og vi alle –også hunden Bella – sidder ved køkkenbordet med kaffe, bagværk og Weekendavisen. Det er dér, vi slapper helt af.”

Læs ogå

Kom med indenfor i Ulrikke Toft Simonsens moderne patriciervilla

Kom med indenfor, når ELLEs commercial director, Rasmus Sandberg Sloth, viser sin bolig ved Marmorkirken frem

Blå bog

Rasmus Sandberg Sloth. Commercial director på dansk ELLE. Uddannet i international business på CBS og har i en længere årrække boet og arbejdet i Melbourne i Australien. Hjemmet er en ejerlejlighed på 90 m2 i Frederiksstaden tæt på Marmorkirken i Indre København.

Oven på godt og vel otte år i Melbourne i Australien – og en skilsmisse fra den mand, han boede der sammen med – vendte commercial director på dansk ELLE Rasmus Sandberg Sloth i 2021 tilbage til København. Byen, han som helt ung havde studeret i, skulle nu igen være hjem, og Rasmus skulle finde sine egne ben oven på et afsluttet ægteskab. “Jeg føler, jeg forlod København som ung og kom tilbage som en voksen mand. Da jeg boede her første gang, troede jeg, at det hele var ét København – også ydre Nørrebro og CBS, hvor jeg studerede – men da jeg vendte hjem igen, så jeg byen med helt nye og mere nuancerede øjne,” fortæller han.

I første omgang slog han sig ned i en lejlighed i Sluseholmen i Københavns Sydhavnskvarter, fordi livet derude – roen, omringet af vand, både og med mulighed for at bade – mindede ham om det hjem, han i mange år havde kendt i Australien. “Jeg følte mig dejlig isoleret derude – også fordi det var under corona,” siger han, men efter to år kriblede det atter i ham for at finde en ny base.

Foto: Kavian Borhani

Et kig gennem hele lejligheden. Stolen i forgrunden er af Natalie Körner. Marmorværket, af Casper Braat, forestiller en Loewe Puzzle-taske, og Rasmus Sandberg Sloth købte det, fordi han har tasken i ruskind og syntes, det var morsomt. Det blå pool drop-værk på gulvet er af Nina Nørgaard.

Foto: Kavian Borhani

I modsatte ende af den indbyggede sofa står en lampe i papir fra Ingo Maurer. Sidebordet er fra Frama, mens den store, grønne bronze krukke er antik og stammer fra det kinesiske Tangdynasti.

Foto: Kavian Borhani

Stuen er yndlingsrummet i Rasmus Sandberg Sloths lejlighed. Han kan godt lide den kuvertfølelse, det relativt lille rum giver. Sofabordet er et værk af Sabine Marcelis fra Etage Projects.

 

Han så første gang lejligheden i Frederiksstaden i 2023 og faldt ironisk nok for den, da han var på vej ud. “Jeg blev virkelig tændt på lejligheden, da jeg på vej ud fra fremvisningen nærmest vadede direkte ind i Marmorkirken. Wow, tænk, at man kan få lov til at bo lige her,” tænkte han og underskrev købskontrakten.

Foto: Kavian Borhani

Køkkenet fra Poggenpohl var i lejligheden, da Rasmus Sandberg Sloth overtog den. Han har selv fået lavet de indbyggede hylder, der samler og udstiller vaser fra Alexander Kirkeby og Lalique, porcelæn og glas fra Frama og dåsekunst af Rose Eken.

Foto: Kavian Borhani

På badeværelset er der monokrom mikrocement i samme tone som resten af lejligheden. Spejlet er skabt af kunstner Josephine Andrédottir, håndklæderne er fra Tekla, mens skamlen såvel som sæberne er Frama. Skulpturen på øverste hylde er af Pettersen & Hein.

Det er netop placeringen, der betyder noget helt særligt for Rasmus Sandberg Sloth, der holder af at bo midt i historien og bogstavelig talt at gå aftenture igennem den. “Jeg nyder at kunne stå nærmest helt alene ved rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads med garderne en hverdagsaften. Det føles nærmest lidt ulovligt og som noget, man ikke burde gøre,” fortæller han og fortsætter: “Om morgenen kan jeg godt lide at gå en tur ned i Kongens Have og sige hej til Caroline Amalie, der står nede i rosenhaven. Det er min form for Pokémon Go at gå en tur igennem kongerækken i byen,” siger Rasmus Sandberg Sloth, der er opvokset på Fyn.

Foto: Kavian Borhani

Sengegavl fra Dialekt, sengetøj fra Tekla, spejl fra Frama, skammel fra Jacob Egeberg. Hele lejligheden er malet med File Under Pops ‘Castle Made of Sand’.

Foto: Kavian Borhani

Natbordet i terazzo har Rasmus Sandberg Sloth selv lavet. Lampen er af Arne Jacobsen. På bordet ligger bogen 'Danske dronninger', som han – meget apropos glæden ved lejlighedens placering – nyder at læse.

Lejligheden var i god stand, da han overtog den, og med få, relativt nemme greb har han opgraderet den. Alle vægge, karme, paneler og lofter er blevet malet i File Under Pops ‘Castle Made of Sand’, Dinesen-gulvene, der allerede lå der, er blevet slebet og behandlet, og i soveværelset valgte Rasmus lyse gardiner i hør fra Durup. Han kan godt lide, at basen er stabil og rolig, og derefter at fylde på med mere spraglet kunst, tekstiler og objekter i forskellige materialer.

Foto: Kavian Borhani

En dejlig læsekrog med Wassily-stol i kanvas, glassidebord og lampe fra Frama, hjemmelavet skammel, sandstensskulptur af Ole Mynster Herold og værk på væggen af Inka Bell.

Foto: Kavian Borhani
Foto: Kavian Borhani

Bag sengen har Rasmus Sandberg Sloth lavet indbygget garderobe. Loafers fra Loewe og jeans fra Jacquemus. Parfumesamlingen tæller Le Labo, Byredo og D.S. & Durga

Rasmus Sandberg Sloth køber med maven. I sin tidligere lejlighed boede han en hel vinter uden lys, fordi han ikke kunne finde de rette lamper. “Når jeg ser noget, jeg kan lide, kan jeg mærke det med det samme. Det gør sig især gældende, når det kommer til kunst. Jeg køber ikke med henblik på, at noget skal hænge et særligt sted eller have en særlig farve. Jeg køber, når jeg falder for noget, uanset hvad det er, og så tager jeg den derfra. Det er også det gode ved, at det er en rigtig egoist lejlighed,” siger han.

Foto: Kavian Borhani

Værk af Morten Plesner fra Bricks Gallery lavet ud af en brændt kageæske.

Foto: Kavian Borhani

Spisebordet er hjemmets midtpunkt og ofte badet i lys fra altanen. Spisebord, stole og stålskammel er fra Frama. Vasen er fra Louise Roe, mens værkerne på væggen bager af henholdsvis Theis Wendt (tv.) og Rose Eken (th.).

Læs ogå

Kom med indenfor i arkitekterne Alexander Ottenstein og Mathias Mentzes hjem på Christianshavn

Mind Studio-ejer Joshua Daniel Finzel: “Vi har mange anmeldelser om, at folk oplever sundere hud, stærkere immunforsvar, dybere søvn og bedre koncentrationsevne og fokus”

Blå bog

Joshua Daniel Finzel, stifter af og direktør i Mind Studio, 40 år. Født og opvokset i Noosa, Queensland i Australien. Har en bachelorgrad i Commerce and International Business Strategies. Har tidligere udviklet nye produkter inden for plantebaseret kost samt startet sit eget tøjmærke i Australien. Bor i København sammen med sin familie.

Jeg er opflasket på en sund og aktiv livsstil, det følger ligesom med livet på Australiens solskinskyst i Queensland, hvor jeg voksede op i surferbyen, Noosa. Det har givet mig en nysgerrighed på måder at optimere mit velvære på, og da coronapandemien ramte, var det naturligt for mig at lede efter måder at styrke mit immunforsvar på og reducere den stress og uro, jeg blev ramt af. Jeg dykkede ned i tonicurter og funktionelle og medicinske svampe, som var ret udbredt i Australien. Det havde virkelig en effekt på mig. Svampene hjalp mig igennem en svær periode. Jeg oplevede et markant løft i mit humør, og jeg fik en dybere nattesøvn, hvilket er afgørende for, at hjernen kan bearbejde og lagre information. Uden søvn glemte jeg nemt og følte mig urolig og ukoncentreret. At få styr på søvnen var en vigtig nøgle til at modstå stres. Det blev nemmere for mig at håndtere de udfordringer, jeg mødte i hverdagen, og jeg mærkede en ny form for indre styrke – en handlekrafthed. Ja, livet blev simpelthen bare bedre. Jeg tænkte på, at hvis svampene kunne gøre så stor en forskel for mig, så må de også kunne hjælpe andre. Det var sådan jeg fik ideen til Mind Studio.

“Jeg fandt hurtigt ud af, at svampe ikke bare er svampe. Der er enorme kvalitetsforskelle. Fra 2020 til 2023 brugte jeg det meste af tiden på at gennemgå det globale marked – jeg testede produkter fra Australien, USA, Himalaya, Kina og Norden”

Jeg fandt hurtigt ud af, at svampe ikke bare er svampe. Der er enorme kvalitetsforskelle. Fra 2020 til 2023 brugte jeg det meste af tiden på at gennemgå det globale marked – jeg testede produkter fra Australien, USA, Himalaya, Kina og Norden. Min mission blev at finde frem til de steder, hvor de bedste og mest rene svampe voksede. Jeg ville bygge min ekstraktvirksomhed med integritet, baseret på ægte kvalitet, ikke et produkt, der er dyrket på korn, tjære, savsmuld, sukker eller det, som er værre, og smidt på glas, fordi en eller anden populær podcast har fortalt om svampe. Jeg fandt frem til, at de bedste svampe fandtes i Skandinavien. UNESCO har målt at dele af Skandinaviens skovområder har den reneste luft, jord og vand. Jo længere nordpå man kommer, jo rigere bliver svampenes indhold. Her vokser svampene vildt i naturen, så de er enormt næringsrige – der findes ikke noget bedre.

Svampeekstrakter er ikke noget nyt, det stammer fra gamle traditioner, især i Østasien, hvor traditionel kinesisk medicin af tonicurter og funktionelle svampe har været brugt i årtusinder. Noget lignende har fundet sted i Canada og Himalaya, hvor man blandt andre indsamlede svampen chaga, der vokser på birketræer, og lavede simple udtræk med varmt vand til medicinsk brug. I dag gør vi det samme – bare med moderne teknologi, som gør det muligt at ekstrahere flere aktive stoffer og tilbyde dem i en koncentreret og brugervenlig form. Det er vel essensen af at forene gammel visdom med moderne videnskab.

Jeg rejste op til Skandinavien, og da jeg var blevet fortrolig med processerne omkring alt fra at finde frem til svampene, høste dem og ekstrahere dem, valgte jeg at samarbejde med dygtige mykologer (svampe-forskere, red.) og sammen udviklede vi en unik proces til Mind Studio. Vi har fra begyndelse kun brugt 100 procent trædyrkede frugtlegemer– igen mycelium (svampens rødder, red.), ingen fyldstoffer og ingen bærestoffer. For mange er det nok nye begreber, men kilden og kvaliteten af frugtlegemet, altså selve svampen, er helt elementært – og derfor betyder det så meget, hvorhenne svampene høstes, og hvordan de bliver bearbejdet. Svampene bliver høstet, når de er fuldmodne, nænsomt tørret, malet til pulver og derefter starter selve ekstraktionsprocessen. Pulveret kan omdannes til kapsler, og vi lancerer snart vores egne kapsler, men indtil videre har vi arbejdet med flydende ekstrakter.

Foto: Kavian Borhani

Jeg lavede seks produkter baseret på hver sin svampeart: chaga, lion’smane, reishi, shiitake, cordyceps og maitake. Svampene indeholder kemiske forbindelser, som vi altså udvinder fra dem. De har alle forskellige fordele for kroppen og sindet. På grund af de gældende regler i Danmark for terapeutiske produkter kan vi kun oplyse de dokumenterede indholdsstoffer – hvilket vi gør, de står på vores flasker – hvilket ingen andre firmaer gør – og er laboratorietestede. Vi inviterer folk til selv at mærke, hvad produkterne gør for kroppen. I dag har vi ret mange anmeldelser på især Trustpilot, og her kan man læse folk fortælle om, hvordan de oplever et forbedret humør, en bedre håndtering af stressede situationer, sundere hud, stærkere immunforsvar, dybere søvn og bedre koncentrationsevne og fokus.

“Det er en del af skønheden ved urte-tonics, de møder dig der, hvor du er, og giver dig det, du har brug for. Det handler om individuel erfaring og sundhedsmæssig selvbestemmelse. Vi er jo alle unikke mennesker, så hvordan det påvirker den enkelte, vil altid være individuelt”

Medicinske svampe fungerer bedst, når de tages som en fast rutine over tid. Vores produkter er skabt til at støtte dig gennem hele dagen: Start morgenen med chaga og shiitake, find dit flow i løbet af dagen med lion’s mane, slap af om aftenen med reishi, tag cordyceps inden fysiskaktivitet, og lad maitake følge dig hele dagen. Det er en del af skønheden ved urte-tonics, de møder dig der, hvor du er, og giver dig det, du har brug for. Det handler om individuel erfaring og sundhedsmæssig selvbestemmelse. Vi er jo alle unikke mennesker, så hvordan det påvirker den enkelte, vil altid være individuelt.

Jeg begyndte salget af de første produkter i begyndelsen af 2023, og det var ikke nemt. Det var et helt ukendt produkt i Danmark, og nærmest ingen danskere havde hørt om funktionelle svampe. De fleste forbandt svampe med en råvare i madlavning eller psykedeliske stoffer. I takt med at folk begyndte at gentænke deres livsstil – sundhed og velvære er blevet langt vigtigere for mange mennesker – skete der noget. Der er kommet fokus på at styrke immunforsvaret, regulere søvnen og mindske stress, samtidigt med den voksende longevity-trend. Man kan sige, at der foregik en naturlig bevægelse mod produkter som vores. I slutningen af 2023 begyndte tingene at tage fart, og i løbet af 2024 kom vi ind i stort set alle helsekostbutikker i landet. Hvilket er vildt, når jeg tænker tilbage på de tidligere salgsmøder, jeg havde. Jeg præsenterede ideen for dem, og de troede ikke rigtigt på det. Hvem er den der australier, som prøver at sælge os svampe? I dag, to år senere, er produktet netop blevet kåret til årets produkt i den største helsebutik i landet.

“Hvis folk skal bruge sådan noget i dag, vil de ikke have en grim bøtte med pulver. De skal kunne relatere til det. Nu bor jeg i København, og her er æstetik, arkitektur og design en vigtig del af kulturen, og ville jeg introducere et nyt og udenlandsk produkt, blev jeg nødt til at tale til det publikum, jeg henvendte mig til”

Jeg var meget opsat på, at vores flasker til svampeekstrakterne blev pæne. Det var en måde at overføre de gamle traditioner og kulturer til en moderne verden. Hvis folk skal bruge sådan noget i dag, vil de ikke have en grim bøtte med pulver. De skal kunne relatere til det. Nu bor jeg i København, og her er æstetik, arkitektur og design en vigtig del af kulturen, og ville jeg introducere et nyt og udenlandsk produkt, blev jeg nødt til at tale til det publikum, jeg henvendte mig til. At man synes, at flaskerne er smukke, kan jo være indgangen. Bagefter kan folk forstå, at det faktisk gavner dem. Jeg havde et stærkt ønske om at løfte tonicurter og funktionelle svampe ud af det snævre sundhedsområde og gøre det til en del af livsstilskultur. Og det synes jeg, er ved at lykkes nu, hvor vi sælger vores flasker i velansete modebutikker som The Goodhood Store i London og Highsnobiety i Berlin. Ligesom vi også sælger hos pilates- og yogastudier, juicebarer og gode kaffebarer, både herhjemme, men også i New York, Sydney, Berlin og sågar på Hawaii. Vi er de eneste svampeprodukter i de butikker, og på den måde når vi ud til folk, som aldrig ville gå i helsebutikker.

Læs ogå

Mette Hardie: “Vi drømte om at lave et produkt, der ikke bare var bedre for menneskers sundhed, også for miljøet. Vi bruger kun økologisk frugt, for det økologiske landbrug booster biodiversiteten og bruger ingen pesticider, der kan forurene vores grundvand”

Læs ogå

Malthe Geppel og Christopher Lyngbye vil bringe mindre alkohol ind i Københavns natteliv: “Vi vil spille en væsentlig rolle i det københavnske kultur- og natteliv, men vi har ikke brug for at være nattelivskonger”

Mette Hardie: “Vi drømte om at lave et produkt, der ikke bare var bedre for menneskers sundhed, også for miljøet. Vi bruger kun økologisk frugt, for det økologiske landbrug booster biodiversiteten og bruger ingen pesticider, der kan forurene vores grundvand”

Blå bog

Mette Hardie, 54 år, medstifter af og Brand Director i Noda. Født og opvokset i Hareskov. Læste Dansk og Medievidenskab på hhv. Odense Universitet og KUA uden at færdiggøre. Har boet i London i 12 år og i San Fransisco i fire år. Flyttede til Danmark i 2016. Bor på Østerbro med sin mand, Norman. Parret har fire børn, hvoraf én, samthunden Albie, bor hjemme.

Da Mette Hardies mand, Norman Hardie, fandt frem til opskriften på en helt ny og sukkerfri læskedrik i sin søgen efter noget meningsfuldt oven på en lang karriere i Londons og San Franciscos banking verden, tilsluttede hun sig iværksætterprojektet. Hun fandt på navnet, Noda, som er en forkortelse af “Not a Soda”, og så var ambitionen ligesom lagt: De ville konkurrere med alverdens sodavand. Fem år senere er meget lykkes for ægteparret, men ideerne og drømmene er der endnu flere af.

Jeg havde aldrig været særlig glad for sodavand og læskedrikke og drak det meget sjældent, da ideen til Noda begyndte at ulme. Min mand, Norman, er diabetiker, og han har drukket mange Coke Zeros i sit liv. Det var en kombination af, at han søgte et sundere drikke-alternativ og havde en lyst til at skabe noget menings fyldt efter en lang karriere i banking, der fik ham på sporet af en iværksætterdrøm. På det tidspunkt boede vi i USA, og nogle af vores venner introducerede os for en energidrik, de havde investeret i. Norman var interesseret og ville tage det med til Danmark og forsøge at sælge det der. Da han kiggede nærmere på indholdet af drinken, blev han i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige projekt for ham. I stedet indkøbte vi alle tænkelige læskedrikke: fra vitaminvand og energidrikke til lemonader, isteer og sodavand –økologiske og konventionelle. Smagte på dem og nærstuderede ingredienslisterne. Konklusionen var tydelig: Hvis ikke der blev brugt sødemidler og konserveringsmidler, var der store mængder af sukker i drikkene – også i de økologiske.

“Selv produkter, der markedsførte sig som sunde, var ofte fulde af raffineret sukker. Når man sammenlignede dem med en Cola eller RedBull, var ingredienslisten alarmerende ens”

Selv produkter, der markedsførte sig som sunde, var ofte fulde af raffineret sukker. Når man sammenlignede dem med en Cola eller RedBull, var ingredienslisten alarmerende ens. Norman begyndte at eksperimentere med danskvand og ægte frugt aroma ude i vores køkken. Han sødede kun med økologisk frugtjuice, aldrig sukker eller sirup, da han nåede frem til noget, vi syntes smagte mega lækkert. Gennem nogle gode kontakter fik han produceret de første prøver – jeg havde travlt med at integrere vores fire børn, der ikke talte dansk, i danske institutioner og tage mig af en omfattende renovering af vores nye hus. Opskriften skulle være med lavt kalorie indhold, og det skulle være noget, Norman kunne drikke, uden at hans blodsukker flippede ud. I bund og grund det produkt, vi ikke selv kunne finde på markedet. Da jeg, som aldrig har haft trang til læskedrikke, smagte hans opskrift med grapefrugt, blev jeg betaget. Det smagte lækkert, var friskt og ikke for sødt. Det var mildt, men ikke kedeligt, og man kunne tydelig smage, at det var ægte frugt. Det var anderledes end alt, jeg kendte i forvejen.

“Noda bryder med konventionerne ved at sige nej til den etablerede læskedrik. Vi ville skabe en helt ny kategori af drikkevare, intet produkt på markedet var som vores”

Da Norman havde styr på opskriften, blev det sværere, for hvordan markedsfører man et produkt, der ikke findes i forvejen? Derefter fulgte en virkelig udfordrende tid med et fejlslagent brandingforsøg. Det var fristende at give op. Men også umuligt, for det var et vigtigt produkt, som vi vidste kunne gøre en forskel. Og vi elskede at drikke det. Her kom jeg med i kampen og lå nærmest søvnløs i ugevis, mens jeg prøvede at finde en løsning. Så kom jeg på Noda (kort for “Not a Soda”,red.), og så lå jeg søvnløs af spænding i stedet, for jeg troede virkelig på det. Det var et navn, der ville hjælpe os med at fortælle vores historie. Det markerede klart og tydeligt, at vi var noget nyt. Hele verden ved, hvad en soda er. Noda bryder med konventionerne ved at sige nej til den etablerede læskedrik. Vi ville skabe en helt ny kategori af drikkevare, intet produkt på markedet var som vores.

Men hvordan gør man så det, når man er oppe imod giganter; enorme bryggerier med alverdens midler? Vi er et halvgammelt ægtepar, der ikke havde skyggen af erfaring fra branchen. Samtidig var det svært at få den rette hjælp til branding, og vi havde kun navnet, ikke Nodas visuelle identitet eller noget af alt det andet, der skulle til. Så jeg tegnede vores første labels i Keynote (softwareapp, red.), de var ikke perfekte, og jeg er heller ikke designer, men det blev godt nok til at få os ud over stepperne.

Foto: Kavian Borhani

Vi ville ikke forsøge at sælge i supermarkeder i begyndelsen, for du får kun hyldeplads, hvis hylderne bliver tømt ofte nok. I stedet ville vi sælge til caféer og restauranter og til virksomheder, der kunne tilbyde Noda til deres medarbejdere og til møder. En uge før vi var klar til at sende de første dåser ud, lukkede Mette Frederiksen landet – coronaepidemien ramte Danmark. Vi måtte finde på noget andet, så en af vores sønner og jeg oprettede en Instagram-profil, vi lavede en webshop, og begyndte at sælge lidt gennem der. Samtidigt skrev jeg til Claus Meyer, som jeg havde mødt kort forinden via en bekendt, og spurgte ham, om han ville prøve Noda. Det ville han gerne, og han skrev, at han syntes, at de var lækre. Det endte med at han bestilte Noda til hans drive in bio-arrangementer ude i Nordhavn. Sådan fik vi solgt de første 10.000 dåser. Siden åbnede landet igen, og et af landets største advokatfirmaer bestilte en god portion Noda, og derefter fulgte virksomheder fra flere og flere brancher; startups, tech, design og mode.

“I juli måned i år solgte Meny i Nordhavn 4.328 dåser Noda. Det er rigtig mange. Det er oppe at konkurrere med Pepsi og Coca Cola og i nogle tilfælde overgå dem”

Vores drøm var at få Noda ind i Irma som den første dagligvarebutik. Vi fik et møde i kalenderen, efter jeg havde skrevet i kontaktformularen på Irmas hjemmeside, at de manglede vores produkt. Da Norman og jeg stod ude hos Coop ved nogle høje mødeborde med Noda og vores præsentation under armen – vi havde argumenterne klar og sommerfugle i maven – blev vi mødt af den kategoriansvarlige i Coop, som helt kort sagde: “Irma vil have dem.” Det var så vildt. De lavede en test i 20 af butikkerne, og det gik rigtig, rigtig godt, så de var klar til at sende dem ud til flere butikker. Men i stedet lukkede Irma. Det var virkelig trist – både rent personligt og professionelt. Vi havde sat alt ind på det samarbejde. Norman tog affære. Han fyldte bilen med produkter og kørte ud til landets største Meny-butikker og fik solgt Noda til 30 af dem. Det blev starten på vores kapitel indenfor detailhandel, som kun er gået fremad siden.

I juli måned i år solgte Meny i Nordhavn 4.328 dåser Noda. Det er rigtig mange. Det er oppe at konkurrere med Pepsi og Coca Cola og i nogle tilfælde overgå dem. Fra starten havde vi meget store drømme for Noda, men jeg havde aldrig troet, at vi ville opnå den slags resultater på så få år. I vores mest etablerede butikker, har Noda en markedsandel, der overstiger 10 % i læskedrikke. For os er det helt vildt. Vi er lige begyndt på vores eksportrejse og har fået foden inden for i en god kæde i Tyskland, og vi sælger også i Holland, Belgien, Sverige og Norge. Og vi vil udvide til endnu flere markeder i den nære fremtid. Men der er også masser der skal ske herhjemme.

“Dåser med BPA (hormonforstyr-rende stof, red.) er endelig ved at blive forbudt, men vi har altid sagt nej til BPA, også selvom det kostede os mere”

Vi drømte om at lave et produkt, der ikke bare var bedre for menneskers sundhed, også for miljøet. Vi bruger kun økologisk frugt, for det økologiske landbrug booster biodiversiteten og bruger ingen pesticider, der kan forurene vores grundvand. Vi startede Noda med nogle stærke kerneværdier, og dem fastholder vi. Dåser med BPA (hormonforstyr-rende stof, red.) er endelig ved at blive forbudt, men vi har altid sagt nej til BPA, også selvom det kostede os mere. Hvor vi er lige nu, kan vi sende en stor stak produkter til et Røde Kors-event, når de spørger os. Det er dejligt at få lov at bidrage, og det prioriterer vi, selvom vi godt ved, det ikke flytter bjerge. Vores mål er at gøre det så godt, at Noda kan blive en virksomhed, der kan give noget tilbage på en meget større skala. Det tror vi på kan ske, og vi glæder os.

Læs ogå

Malthe Geppel og Christopher Lyngbye vil bringe mindre alkohol ind i Københavns natteliv: “Vi vil spille en væsentlig rolle i det københavnske kultur- og natteliv, men vi har ikke brug for at være nattelivskonger”

Læs ogå

Mind Studio-ejer Joshua Daniel Finzel: “Vi har mange anmeldelser om, at folk oplever sundere hud, stærkere immunforsvar, dybere søvn og bedre koncentrationsevne og fokus”

Malthe Geppel og Christopher Lyngbye vil bringe mindre alkohol ind i Københavns natteliv: “Vi vil spille en væsentlig rolle i det københavnske kultur- og natteliv, men vi har ikke brug for at være nattelivskonger”

Blå bog

Malthe Geppel, 34 år, medstifter af og Commercial i Eve. Født og opvokset i København. Har læst en HD på CBS. Har tidligere arbejdet for som Senior Commercial Director hos Rekom. Bor på Østerbro sammen med sin kæreste, Ida, og deres datter, Lou.
Christopher Lucas Norman Lyngbye, 29 år, medstifter af og Operational i Eve. Født og opvokset iKlampenborg. Har tidligere arbejdet som Executive Country Director hos Rekom. Bor på Frederiksberg med sin kæreste, Charlotte.

Malthe Geppel og Christopher Lyngbye har arrangeret fester sammen i over 10 år. Først skabte de natteminder for gymnasielever og deres venner på torsdagsklubber, siden blev de ansat i Europas største barkoncern, Rekom, som ejer over 100 barer i Danmark. Efter syv år, kom en stor trang til at skabe deres eget. I sensommeren 2024 grundlagde de Eve, der skal tilbyde noget helt nyt og give ungdommen langt større oplevelser, når de går i byen. De vil bringe mere aktivitet og mindre alkohol ind i Københavns natteliv. Pool og Danza Bodegaer Eve og makkerparrets to første steder – og selvom de allerede vader i succes, er drømmen kun lige begyndt.

CHRISTOPHER: Vi lærte hinanden at kende, da Malthe kontaktede mig, mens jeg gik på Ordrup Gymnasium. Han ville have mig til at invitere mine skolekammerater til torsdagsfester på den københavnske natklub Hive, som han var med til at drive. Jeg har aldrig syntes, at skolen var særlig spændende – som barn brugte jeg mere tid på at bytte Pokémon-kort og købe og sælge fodboldstøvler end på lektier. Jeg var totalt klar på at lave fester sammen med Malthe. Udover at promovere for Hive, arrangerede vi nogle forskellige popfester rundt omkring i Nordsjælland. At være med til at skabe en fed stemning og give folk en sjov aften var virkelig fedt.

MALTHE: Jeg er fem år ældre end Christopher, og jeg havde selv været mit gymnasiets kontaktperson for forskellige klubber. Christopher havde den rette energi, så jeg vidste, at han ville være god til tjansen. Jeg blev selv en del af miljøet helt ud af det blå. I en efterårsferie blev jeg kontaktet af en fra Nasa (nu lukket københavnsk natklub, red.), som ville have mig til at dele billetter ud på gymnasiet. Det var vildt sjovt, og jeg kunne tjene 2.000 kroner på at arrangere en fest. Som 21-årig fik jeg en lille andel i Hive, og her fik jeg så brug for Christopher.

“Det er tydeligt, at dagens ungdom har større krav til deres bytur end bare at drikke sig fulde. De vil have en større oplevelse. Vi er også selv blevet ældre, og går ikke længere i byen, som om der ikke er en dag i morgen”

CHRISTOPHER: Det udviklede sig, og vi arrangerede flere og flere fester, inden vi begge blev ansat hos Rekom, hvor vi arbejdede i syv år. Rekom ejer 200 barer rundt i verden, 100 af dem ligger i Danmark, og de fleste barer og natklubber i større danske provinsbyer samt det meste af Vestergade i København er ejet af Rekom. Vi stoppede sidste sommer, fordi vi ville noget nyt. Vi ville skabe vores egne steder, som vi brændte mere for. Malthe og jeg har altid arbejdet godt sammen. Vi kendte hinandens styrker og svagheder, og vidste, at vi komplementerede hinanden godt.

MALTHE: I de seneste år har vi rejst meget og blandt andet arbejdet i England og Norge – hvor vi især i England oplevede nye tendenser inden for nattelivet. Her er de blevet dygtige til at implementere spil som pool, bordtennis, dart og bowling, som de fleste jo kender og måske forbinder med brune værtshuse eller lidt uinspirerende bowlinghaller. Men nu dukker flere steder op, som udfolder spillene i mere sexede rammer, hvor man også kan få noget godt at spise og drikke. I København fornemmede vi også en begejstring for at konkurrere med sine venner, når man går i byen. Det er tydeligt, at dagens ungdom har større krav til deres bytur end bare at drikke sig fulde. De vil have en større oplevelse. Vi er også selv blevet ældre, og går ikke længere i byen, som om der ikke er en dag i morgen.

“Det er ikke længere cool at have tømmermænd, nu vil man hellere op og være med i en løbeklub, lave breathwork eller tage til saunagus”

CHRISTOPHER: Samtidig er der en global trend omkring sundhed og longevity, og folk er begyndt at drikke mindre alkohol, når de går i byen. Det er ikke længere cool at have tømmermænd, nu vil man hellere op og være med i en løbeklub, lave breathwork eller tage til saunagus. Folk vil gerne ud at være sociale, men de går tidligere hjem og drikker mindre, fordi de også vil have noget ud af dagen efter.

MALTHE: Den 1. oktober 2024 havde vi vores første arbejdsdag som ejere af Eve. Vi ville lave steder med godt indhold. Med virkelig god musik. Med quizzer, bingo og pool, dart og bowling. Vi ville kombinere stemningen fra Café Malmø (bodega i København K., red.) og mere glamourøse natklubber og placerer det i både velindrettede og autentiske omgivelser. Vi ville servere klassiske drinks og gode vine, men også masser af alkoholfrie alternativer, som bliver serveret på samme måde. Nu skulle vi bare ud at rejse penge til at åbne de første steder.

CHRISTOPHER: Vi drømmer om at være i den her industri for altid, men vi drømmer ikke om at stå og tage imod varer eller lave drinks hele natten. Vi er gode til at skabe koncepter, og vi ville skabe noget på en større skala. Derfor vidste vi også, at vi havde brug for at få nogle investorer med fra starten af, så vi kunne indfri vores drømme.

Foto: Kavian Borhani

MALTHE: Vi fandt hurtigt frem til flere super fede investorer, som godt kunne lide vores tanker og ideer om at bringe mere aktivitet og mindre alkohol ind i nattelivet. Bagefter fandt vi så ud af, hvor lang tid det kan tage, fra man har givet håndtryk med sine investorer, til at der tikker nogle penge ind på kontoen. Mens vi var i gang med at forhandle lokaler med penge, vi ikke havde, forhandlede vi om penge med lokaler, vi ikke havde. Vi satsede på, at det nok skulle gå og gik i gang med nedrivningen af det første sted, brugte de sidste af vores egne penge til depositum og husleje. Vi lavede aftalen med investorerne i december, og det var først i slutningen af maj i år, at vi havde pengene til at sætte gang i skabelsen af de første to steder. Der fik vi virkelig travlt. Vi skulle renovere, bygge, ansætte 60 medarbejdere, skabe branding og markedsføring af stederne. Det har været en vild sommer.

CHRISTOPHER: Vi åbnede først Pool. En pool-bar i en 400 kvadratmeter stor herskabslejlighed i Boltens Gård med seks pool-borde i hvert sit rum. Her serverer vi gode oste og charcuteri, naturvin og drinks – både med og uden alkohol. Vi har indrettet stedet moderne og stilfuldt, men har også fundet referencer fra de traditionelle pool-barer som mørkt træ og vintagemøbler. Der hænger skilte, man kender fra et brunt værtshus, på væggen ved siden af moderne kunst. Pool lukker ved midnat og har åbent tirsdag-lørdag. Her forsøger vi virkelig at få folk til at gå tidligere i byen.

“Lige nu forhandler vi på nye lokaler til et kæmpestort sted, som vi ikke kan løfte sløret for endnu, og vi vil også gerne være internationale”

MALTHE: Tre uger senere åbnede vi dørene til Bodega Danza i Kødbyen. En blanding mellem en italiensk og dansk bodega med en disko-grotte i baglokalet, hvor DJ’en kun vender vinylplader og spiller diskomusik fra 70’erne og 90’er-house: sange, som de færreste hører derhjemme. Vi har været i Italien og fundet borde og stole hos gamle italienske trattoriaer, og købt familiebilleder og gamle postkort af en italiensk familie for at give lokalerne sjæl og personlighed. Vi har fundet fodboldtrøjer, men også fotos af David Mancuso, der siges at have indført diskomusik i Europa, de første queers i Europa og billeder fra Tarottens verden. Den kreative chef på Bottega Danzas mor kalder sig selv for en moderne heks, og hun læser tarotkort og spådomme for gæsterne. På den måde blander vi alle mulige referencer for forhåbentlig at skabe en original oplevelse.

“Jeg tror heller ikke, at min kæreste og mit barn gider have mig som far, hvis jeg går i byen hele tiden”

CHRISTOPHER: Siden åbningerne er det gået rigtig godt. Vi har mange gæster, og vi har fået ros. Det har faktisk været rørende. Efter ikke at have arrangeret fester i over et år, var det overvældende at mærke gæsternes begejstring. I august havde vi Asap Ferg (amerikanskrapper, red.), Skepta (nigeriansk rapper og DJ, red.) og Bjarke Ingels (dansk arkitekt, red.) forbi Bottega Danza på samme weekend. Pludselig stod Ferg og hans Harlem-crew og dansede til vores DJ’s disko-musik. Det har været fedt at se noget, vi har arbejdet på i så lang tid, blive til virkelighed.

MALTHE: Vi brander os ikke som Malthe og Christopher. Vores venues kommer i første række, og vi har en ambition om flere. Lige nu forhandler vi på nye lokaler til et kæmpestort sted, som vi ikke kan løfte sløret for endnu, og vi vil også gerne være internationale. Hvis alle gæster forventer at møde Malthe og Christopher hele tiden, bliver vi aldrig så store, som vi drømmer om. Jeg tror heller ikke, at min kæreste og mit barn gider have mig som far, hvis jeg går i byen hele tiden. Vi vil gerne spille en væsentlig rolle i det københavnske kultur- og natteliv, men vi har ikke brug for at være nattelivskonger.

Læs ogå

Mette Hardie: “Vi drømte om at lave et produkt, der ikke bare var bedre for menneskers sundhed, også for miljøet. Vi bruger kun økologisk frugt, for det økologiske landbrug booster biodiversiteten og bruger ingen pesticider, der kan forurene vores grundvand”

Læs ogå

Mind Studio-ejer Joshua Daniel Finzel: “Vi har mange anmeldelser om, at folk oplever sundere hud, stærkere immunforsvar, dybere søvn og bedre koncentrationsevne og fokus”

Guide til Firenze: De bedste steder, du skal bo, spise, shoppe og udforske

Det føles ved første blik, som om tiden er fastfrosset i den toscanske storby Firenze på den helt særlige magisk-autentiske måde, som er så kendetegnende for Italien og vel nok det, som de fleste æstetikere romantiserer over og drømmer sig væk til. Men Firenze er anderledes end både Rom og Milano, en kombination af de to, hvad angår historie og modernitet. Måske er det midterplaceringen i Støvlelandet, for selvom Firenze er kendt for sin rige historie, så hersker her en summende stemning af genopfindende energi. Florentinerne mestrer nemlig balancen mellem den iboende historie og et friskt globalt udsyn, hvor både restauranter, kaffe- og vinbarer, bagerier, hoteller og butikker emmer af at have fingeren på pulsen – samtidig med at hylde tradition og autenticitet. Firenze er en flirt, der forfører de fleste, hvad enten du drages af kunst, historie m.m. eller skal have din flat white eller matcha fra en third wave-kaffebar. Læs her, hvor du skal bo og spise (drikke din vin og kaffe), og hvad du ikke må gå glip af i flirtende Firenze.

Sådan kommer du hertil

Der er hele to indflyvningsmuligheder til Firenze: Firenze-Peretola og Pisa Galileo Galilei. Sidstnævnte har flere udbydere af ugentlige direkte flyafgange fra København. Dog skal du tillægge ca. 1 times togtur fra Pisa Centrale til Stazione di Santa Maria Novella i Firenze, men heldigvis er det smidigt med Trenitalia.

Hoteller

Collegio alla Querce

Vågn op til majestætisk morgengry og gå i seng med smukke solnedgange. Storbyhoteller i sommerperioden kommer ikke meget finere end dugfriske Collegio alla Querce, det første hotel i Europa fra amerikanske Auberge Resorts, og som navnet antyder, hylder Auberge resortfølelsen, en følelse, som sommerbesøgende vil værdsætte i den bagende toscanske sol, for hvad er mere perfekt end et helle fra det hele, en oase af en have med noget så luksuriøst som en pool? Collegio alla Querce er det bedste af to verdener: et urbant tilflugtssted kombineret med idyllen fra en toscansk landejendom, en følelse, som rammer allerede ved den cypresbeplantede alléindkørsel og fortsætter i de fire niveauer af historiske terrassehaver designet af Franchesca Watson i bedste Medici-stil. Indenfor indrammes haven og bakket-op-udsigterne af smukke, høje vinduer. Mod syd er Firenzes maleriske Centro Storico med sine arkitektoniske renæssancevidundere, og mod nord og øst er Toscanas bølgede bakker. Bag restaureringen af den historiske 1500-tals-universitetsbygning er spanske Esteva i Esteva og ArchFlorence, som sammen har skabt et design med respekt for bygningernes originale træk som de restaurerede håndmalede freskoer, træbeklædte lofter samt varme farver på vægge og i tekstiler. Lokale materialer og moderne møbler komplementerer antikviteter og originale kunstværker, og man kan næsten fornemme historien i de marmorbelagte korridorgange, hvor Italiens dygtigste elever i mere end 100 år havde deres gang på vej til biblioteket, teatret, kapellet og ikke mindst den smukke have. Værelserne parrer old-new og kommer med en forventelig luksuriøs rummelighed, hvor bjergtagende morgenudsigter nydes fra himmelsengene. Badeværelserne er klassiske med kar, der inviterer til oliven- og botanisk infuserede bade a la antikke romerske badehuse. Hvis du mod al forventning skulle føle dig klemt på plads, kan du gå all in og opgradere til en af suiterne med terrasse.

Residenza la Quercia

Og hvis kreditkortet ikke brænder nu, så er der også grand suites eller det ultimative luksusvalg, Residenza la Quercia, et 213 kvadratmeter stort privat residens. Morgenerne starter i hotellets hjerte, restauranten La Gamella, hvor morgenmadsdelikatesser står på køkkenbordet i det åbne Cicchetti, landkøkkenet designet og håndbygget af Offinice Gullo i Firenze. Her hænger tallerkener og kopper på væggene, ligesom du ville forvente det i en raffineret nonnas køkken. Efter en dag fuld af Firenzes kulturelle vidundere, italienske fristelser i alskens former, shopping, restauranter og gelati sørger hotellets 13-minutters shuttleservice for, at du er tilbage i paradisets have, klar til nedkøling, med dyp i poolen og aperitivi fra poolcaféen Focolare. Derefter venter en spabehandling i Aelia Spa med siciliansk holistiske Furtuna Skin, der gør dig fuldt afslappet og klar til en middag med moderne toscanske klassikere på La Gamella. Aftenerne fuldendes med cocktails i det tidligere rektorværelse, Bar Bertelli. Det bliver ikke mere flamboyant i Firenze.

Palazzo Guadagni

Tag liver ind fra morgen til aften – bo ved pladsen, der summer. Lige ved den energiske Piazza Santo Spirito i Firenzes Oltrarno-kvarter ligger det historiske Palazzo Guadagni, som daterer sig tilbage til det 16. århundrede. Her er værelserne alle unikke, fyldt med antikviteter og originale palazzodetaljer og udstyret med gamle flisebadeværelser med terrazzogulve og bløde, varme nuancer parret med pasteller, freskoer, stuk og terrakottagulve, for ikke at glemme udsigten, en af de bedste i byen, som inkluderer Duomoen, Pitti-paladset og Torrigiani-tårnet. Palazzo Guadagni er det autentiske sted, du kun kunne drømme om fandtes midt i Firenze. Og for at toppe både beliggenhed og autenticitet bor du også på hotellet, hvis ikoniske Loggia Roof Bar sørger for den perfekte scene til en aperitivo tilpas højnet nogle niveauer over gaden for de bedste udsigter over byens liv og tage. Det bliver ikke mere vibrerende og autentisk i Firenze.

Casa Howard

Føl dig hjemme i det familieejdede guesthouse-hotel. Der findes intet sted som Casa Howard, hvis hjertelige atmosfære føles som at bo hos en berejst beslægtet midt i Firenze. Tre generationer af Forneris-familien står bag boutiquehotellet – tre generationer, der alle besidder en iboende detaljesans for kunst, indretning, stemning og varm service. På en og samme tid er Casa Howard pompøst, unikt og afslappet med værelser, der føles hjemlige og alle er unikt indrettet med skræddersyede tekstiler, antikviteter og andre forskelligartede genstande hjembragt fra Forneris-familiens rejser rundt om i verden. Morgenmaden serveres på en sølvbakke i sengen, med toast i stativ, variationer af æg og frutta på Ginori-service og sølvtøj, en caffè og frisk appelsinjuice. Det bliver ikke mere klassisk, unikt og hjemligt i Firenze.

Stella d’Italia

Bo med Loro Piana, Fendi og Prada som nabo. Stella d’Italia er seneste skud på stammen fra hotelejer og restauratør Matteo Perduca og Betty Soldi, som også er duoen bag luksus-bed & breakfast-hotellerne SoprArno Suites (2014), AdAstra Florence (2015), Oltrarno Splendid (2019) og senest i 2023 Stella d’Italia, et eklektisk 24-værelsershotel, som har til huse i det spektakulære Palazzo del Circolo dell’Unione – et storslået 16.-århundredes palads designet af renæssancearkitekt og – kunstner Giorgio Vasari, lige i smørhullet på den elegante shoppinggade Via Tornabuoni få minutter fra Uffizi-galleriet og Duomoen. Værelserne er alt andet end ens. Nogle har skarp pink og lilla gardiner, der blødes op af sollys, som strømmer ind ad vinduerne og reflekteres i spejle og kunstværker fra alle æraer. Andre har dybrøde vægge eller gyldne, bløde ferskennuancer. Nogle kommer med fritstående badekar, og andre har terrasser. Designet på Stella d’Italia er en kunstnerisk flirt med kontraster, hvor hjertet er den freskobeklædte lounge, der disker op med en klassisk italiensk colazione med cornetti og crostata. Sommerbonussen er den lille loggia rooftop.

Foto: Caffe Gilli

Gastronomien

Kaffe, juice og matcha

Un Caffé, Per Favore. Italienerne elsker, når man forsøger sig med deres gloser, og en vigtig kombination af gloser er Un caffè, per favore – en kaffe, tak, som på italiensk vil give dig en single espresso, i hvert fald hvis andet ikke tilføjes. Drik den som italienerne, stående i baren på legendariske Caffè Gilli (som også er garant for en negroni, drinken, der blev opfundet i Firenze, serveret af uniformsklædte tjenere), eller på fortovsseatingen på classic-cool Cibrèo Caffè, en (not-to-be-missed) florentinsk institution, som har åbent fra morgen til midnat i hjertet af Sant’Ambrogio (ved siden af Mercato d Sant’Ambrogio). Er du mere til third wave-kaffe, skal du lægge vejen forbi Fluid, også i Sant’Ambrogio, eller SimBIOsi, hvis to-go-vindue på Via de Ginori langer både kaffe, matcha og friskpressede frugt-og grøntsagsjuicer over disken. Indenfor er der god plads til en arbejdsstund med gode salater og wi-fi, ligesom det er tilfældet på WildBuns Bakery og moderne Melaleuca, som alle et øjeblik kan få dig til at glemme, at du er i Firenze – men heldigvis ikke ret længe, sidstnævnte med sin beliggenhed ud til Arnofloden. Yndlings kaffebaren er Coffee Mantra – et lille fristed af en kaffebar, som har funky bønner på kværnen. Drik din kaffe på bænken udenfor, eller tag en iskaffe to-go.

Frokost

Noget af det bedste ved den italienske kultur er den tid, der bliver taget til at nyde en frokost på et trattoria midt på dagen. Er du mere til den simple og hurtige slags på farten, bør du tage i C.Bio (lige overfor Coffee Mantra) – en økologisk grøntfokuseret delishop fra Fabio Picchi, legenden bag Cibrèo-konglomeratet. Få blandet lidt bokse af italienske frokostfristelser, snup en stor grapefrugtjuice med, og nyd skyggen under et træ i den nærliggende Parco Giochi. Hvis du orker køen, er focacciasandwichen fra famøse All’Antico Vinaio det hele værd. Den charmerende bageri/butik S.Forno er en ud af tre etablissementer fra Il Santo Bevitore (hvis restaurant og vinbar ikke må misses). Deres tærter og urteknækbrød med masser af salt og olivenolie er en god snack i varmen. Skyl det ned med en simpel San Pellegrino-boblevand eller mere juice fra nærliggende Base V lige ved Giardino di Boboli.

Foto: VIVOLI AFFOGATO

Til den søde tand

Kager er af den bedste klassiske slags på Pasticceria Buona-mici og Pasticceria Gualtieri dal 1933. Den bedste is får du på Sbrino og klassiske Gelateria della Passera. Mere innovative smagsvarianter finder du på La Gelatiera, med bl.a. hojicha-te, earl grey og yuzu. La Sorbettiera er stedet for chokoladeelskere med flere chokovarianter, og på Edoardo il Gelato Biologico får du din is i friskbagte sprøde vafler. Er du mere til en affogato, er Vivoli stedet – den flade isservering i porcelænskoppen med en diamantformet firkant espresso i midten, som gik viralt.

Foto: Camillo

Middag

Autentiske middage får du på Alla Vecchia Bettola, perfekt kaotisk med ranker af løg, blomster-bemalede fliser og langborde. Bestil friteret artiskok og penne alla vecchia bettola (pasta i vodkasauce). På klassiske Trattoria Cammillo går alt op i en højere enhed, lige fra broderie anglaise-initialgardinerne i vinduet til de hvide duge, det skakternede flisegulv, billedrammevæggen og glasmontren i indgangen, der bugner med friske råvarer. Bestil friterede salvieblade med ansjos, tortellini in brodo og vilde skovjordbær med is. Trattoria Sostanza er endnu en klassiker, der ikke bør misses. Pris dig lykkelig for et bord her, og bestil artiskoktærten, smørkyllingen samt hvide og grønne bønner, og rund af med flere skovjordbær. Il Santo Bevitore sørger for storbystemning på ægte italiensk manér med højlydt snak. Start med klassikere som burrata og salumi. Hot tip: Book et af de få borde udenfor, og læg vejen forbi Il Santino (søstervinbaren) til et præmiddagsglas. Her flyder naturvin i glassene på den populære bar, hvis miniformat får folk til at flytte festen udenfor. Den uformelle yndlings er endnu en fra Cibrèo-familien, Trattoria il Cibreino, kun få meter fra Cibrèo Caffè, et lille trattoria med en uformel stemning. Bestil mozzarella, prosciutto, pestolasagne, kyllingepolpette og et glaskold Vermentino. Snup aftenespresso (martinien) de ti meter længere henne ad gaden, kig på mennesker på Cibrèo Caffè. Er du til bøf, bør du få en bistecca alla fiorentina på Regina Bistecca.

Shopping

Apoteket over dem alle. Gå absolut ikke glip af et besøg i den smukke originale Officina Profumo Farmaceutica di Santa Maria Novella-butik. Forbered dig på en indtjekket bagage efter et besøg her. Er du generelt fan af gamle apoteker, vil du elske det 1800-tals homøopatiapotek Münstermann. Også her laver de deres egne formler, sæber, cremer m.m., og så har de det fineste udvalg af tortoise hårspænder, både vintage og nye, men sig det ikke til nogen. Det er den slags sted, man har lyst til at fortælle alle om og samtidig holde for sig selv.

Fyld kufferten op med florentinske sager. Navnet på den gade, hvorpå Loretta Caponi ligger, siger det hele: Via delle Belle Donne – De Smukke Kvinders Gade. Butiksgalleriet er i sig selv et besøg værd. Her hænger vidunderlige håndbroderede toppe, kjoler, undertøj og nattøj side om side. TAF er endnu en destination med broderi. I mere end 70 år har Cappellini-Chiti-familien håndbroderet duge, servietter og ikke mindst det yndigste børnetøj. Deres broderede cocktailservietter er den perfekte værtindegave. Shop undertøj i fineste Quercioli & Lucherini – en original butik, som samler de fineste sager fra Oscalito m.fl. Læg vejen forbi mere end 100 år gamle Pampaloni, og drøm om det ypperste sølvbestik. Paris har Mariage Frères – Firenze har La Via del Tè. Snup en pose af teen Il Sogno di Michelangelo med hjem. Moleria Locchi laver de smukkeste glas og vaser, ikke af den slags, man selv ville stå for at pakke ned, men de sender. Bottegadi Sguardi og Antica Occhialeria sørger for stilfuld uv-beskyttelse til øjnene og læsebriller. Sidstnævnte kan komme til hjælp i Todo Modo (og børneudgaven Todo Modo Dilà) – bogbutikken, som også er bistro, kaffe og vinbar. Her er internationale og engelsksprogede titler. Glem ikke flagskibsbutikkerne, der dobler som gallerier, Gucci Garden, Palazzo Pucci og Ginori 1735.

Foto: Ponte Vecchia

Kulturelle inputs

Det kan være svært at få tid til alle Firenzes vidundere, særligt i sommerperioden, hvor lange køer kan synes uendelige, især til Duomoen, Santa Maria del Fiore, hvis kuppel pryder tagudsigterne i Firenze. Nøjes med at studere den stribede katedral fra Piazza del Duomo, og gem et besøg til en dag udenfor sæsonen. Besøg i stedet Cappelle Medicee, bygget af den berømte Medici-familie, med masser af marmor, terrazzo og freskoer, for ikke at glemme skulpturer af berømte Michelangelo. Måske er du endda heldig at have stedet helt for dig selv. Man kan ikke sige Firenze uden at tænke på kunst, så museerne er populære attraktioner. Både Uffizi-galleriet og Galleria dell’Accademia har fantastiske samlinger, men køerne er lange. Gå i stedet ture langs Arnofloden både dag og aften, og nyd livet på Ponte Vecchio-broen. Gå igennem Vasaripassagen, den hemmelige passage fra 1500-tallet, som begynder ved Uffizi-galleriet, krydser Ponte Vecchio og går gennem byen, inden den ender ud i Bobolihaven, hvis billet giver bonusadgang til Villa Bardini og dens velholdte UNESCO-renæssancehave, der blomstrer med blåregn, roser og iris.

Læs ogå

Weekend-getaway i Rom: Guide til hotel, restauranter og attraktioner