Du kender de klassiske, lige nederdele – men denne sæson behøver du altså ikke gå i ét, når det kommer til din underdel.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Det er omsider ved at være tid – tid til at skrotte både strømper og lange bukser og skifte dem ud med et par smarte shorts eller en pæn nederdel.
Sidstnævnte kommer dette forår og sommer i en helt bestemt form, hvis du spørger de store internationale modehuse. En form, der udfordrer de ellers klassiske, mere lige, geometriske former og giver dig mulighed for at style dine favorit-basics i et look, der bliver alt andet end basic.
Sæsonens version af nederdelen kommer nemlig i en legende udgave i form af de skulpturelle bubble skirts, der er kendetegnet for sin runde, puffede silhuet, der til forveksling kan minde om en sky.
Som det er med alle gode trends, så er denne heller ej en ny opfindelse – tværtimod. Allerede i 50’erne og særligt frem til start 90’erne var nederdele-formen et hot topic hos store designere som Oscar de la Renta, Donna Karen, Alexander McQueen, Balenciaga, Pierre Gardin og Dior, der var med til at sætte nederdelen på dagsordenen. Desuden var bl.a. Prinsesse Diana en af de celebrities, der særligt gjorde hyppigt brug af bubble skirt-trenden.
Mens trenden tilbage i 50’erne i høj grad kom i ankellængde, har flere modehuse som Calvin Klein og Patou adopteret trenden i en 2026-version i from af et bubble mini-skirt. Men er du alligevel mere til den udgave, der egner sig til kontoret, kan du tage et kig på S/S26-udgaverne hos Prada, Balenciaga og Jacquemus, hvor nederdelene får et mere elegant udtryk med sin knæ- og ankellængde.
Patou S/S26
Calvin Klein S/S26
Prada S/S26
Balanciaga S/S26
Jacquemus S/S26
Med sin volumniøse silhuet er bubble skirts-trenden perfekt til dig, der elsker en basic T-shirt eller top, men som samtidig gerne vil pifte dit outfit en smule op. Nederdelen kan nemlig give blikfang, men samtidig er den også god til en helt simpel overdel – såsom en hvid T-shirt – hvis det ikke skal larme alt for meget. Omvendt kan du også skrue op for volumen fra top til tå ved at style den med en kjole over som hos Prada, hvor nederdelen blot stikker ud under kjolen – som en form for dropwaist-afslutning.
Prada S/S26
Shop sæsonens bedste bubble skirts her
Ganni, 900 kr.
Faithfull, 1.460 kr.
Arket, 650 kr.
Rotate, 1.794 kr.
H&M, 399 kr.