Trends

Sko-trends 2026: Sådan skal de se ud dette efterår og vinter

- 17/09/2026

Hvilke støvler går du efter til efteråret? Og hvilke hæle skal du mon investere i til vinterens fester? Vi guider her til de største sko-trends for efterårs- og vinter-moden 2026.

Denne artikel indeholder reklamelinks.

Er der noget, som for alvor ændrer sig med sæsonen, så må det være vores fodtøj. Mens meget af vores tøj – som eksempelvis jeans – i høj grad kan bruges hele året igennem, er overgangen fra klip-klapper til store støvler og sandaler til lukkede loafers en større omvæltning og kræver et større skifte i sko-garderoben. Men selvom vi går en sæson i møde, hvor vores tæer ikke kommer til at se meget af dagens lys, behøver det altså langt fra at være et trist og mørkt skifte – særligt ikke, når sæsonens sko-trends 2026 byder på så mange interessante, sjove og varierende tendenser.

Herunder går vi dig klogere på de sko-trends, der gælder for sæsonen A/W26.

Sko-trends 2026

Victoria Beckham, Jil Sander, Khaite, Celine

Pumps

De klassiske og ofte lidt mere behagelige pumps udkonkurrerer denne sæson hælene med syletynde, høje hæle. Fordi pumps ofte har en lille, tykkere hæl, egner de sig særdeles godt, hvis du også har mod på at tage en lille hæl på på arbejde. Kigger du på Jil Sander, Khaite og Celine, er fællesnævneren, at alle modehusene styler pumps med enten strømper eller strømpebukser, og på den måde kan du nemt få dem til at indgå i din vinter-garderobe.

Shop pumps her:

1

Pumps, Anonymous, 1.600 kr.

2

Pumps, Calvin Klein, 6.130 kr.

sko-trends 2026

Victoria Beckham, Stella McCartney, Celine

Kegleformede hæle

Har du mod på at give dine hæle et lille tvist, så bør du lade det være de 80’er-inspirerede kegleformede hæle, der både tilfører lidt blikfang og yderligere elegance. Det er efterhånden længe siden, vi har set dem på runwayen, så det føles næsten som et friskt pust til de modeller, der ellers går igen år efter år.

Shop kegleformede hæle her:

3

Hæle med kegleformet hæl, Isabel Marant, 6.000 kr.

4

Støvler med kegleformet hæl, Isabel Marant, 5.250 kr.

Calvin Klein, Dior, Dries van Noten, Givenchy

T-strap hæle

Hvis vi i stedet for 80’erne skruer tiden helt tilbage til 20’erne og 30’erne, er det hælene med T-strap over foden, der vil dukke op – og det samme gælder denne sæson på årets efterårs- og vinterrunways hos en lang række modehuse. Uanset om du går efter de mere ‘danskesko’-inspirerede eller dem med firkantet snude, er disse hæle det perfekte bud på en hæl til sæsonens festligheder – den giver nemlig lige lidt mere glamour til dit look.

Shop T-strap hæle her:

5

T-strap hæle, H&M, 300 kr.

6

T-strap hæle, H&M, 250 kr.

sko-trends 2026

Michael Kors, Carven, Calvin Klein

Satin-sko

Det lader til, at modehusene er gået all in på glam, når det kommer til efteråret og vinterens sko-trends 2026 – for mængden af trends med hæle er ikke få. Selvom satin ofte ikke udviser samme eksklusivitet som silke, er det måske lige på undtagelse af én slags beklædning: sko. Tilsæt lidt shine i form af satin-beklædte sko til dine tunge vinterlooks for et mere optimistisk look – eksempelvis til en tung strik og et par jeans.

Shop satin-sko her:

7

Satin-hæle, Toteme, 2.880 kr.

8

Satin-sneakers, Cos, 900 kr.

9

Satin-hæle, Staud, 2.400 kr.

sko-trends 2026

Celine, Prada, Toteme

Kitten heels

En af de former for hæle, der bliver ved med at vende tilbage, er kitten heels. Kendt for sin tynde, smalle hæl, er kitten heels blevet et populært valg til både arbejde og til aftenarrangementer – og buddet på hvorfor, må være, at de simpelthen er nemmere og mere behagelige at gå i. Og så er de selvfølgelig elegante til alt fra kjoler til jeans. Både Celine, Prada og Toteme mestrer hælene til punkt og prikke – både som åbne hæle og i støvle-form.

Shop kitten heels her:

10

Støvler med kitten heel, Mango, 450 kr.

11

Hæle med kitten heels, Cos, 900 kr.

Jil Sander, Toteme, Victora Beckham, Khaite

Sko med dyreprint

Dyreprint – selvfølgelig i faux-udgaven– har de seneste år fundet sig til rette, når det kommer til alt fra overtøj til bukser. Og nu skal printet også på vores sko, hvis du spørger modehuse som Jil Sander, Toteme, Victora Beckham og Khaite, hvor printet er tilsat høje som lave sko. Dyreprintet er desuden en fin måde at få lidt liv ind i et monokromt outfit – uden at det behøver være i alt for opsigtsvækkende farver og mønstre.

Shop sko med dyreprint her:

12

Hæle med dyreprint, Manolo Blahnik, 6.615 kr.

13

Hæle med dyreprint, Toteme, 3.140 kr.

Miu Miu, Dries van Noten, Dolce & Gabbana, Proenza Schouler

Støvler med glat overflade

Bevæger vi os ned i de mere sæsonbaserede sko, vender vi snuden mod de shiny støvler, der er kendetegnede for sin glatte overflade og ikke for meget lir i form af spænder, snørrer osv. De elegante støvler, som du måske enten allerede ejer, eller som du i hvert fald nemt kan bruge i mange år frem, hvis du investerer i dem, er et klassisk valg, der både fungerer over og under bukser og desuden til kjoler og nederdele. Et tidløst valg, du ikke vil fortryde.

Shop støvler med glat overflade:

14
sko-trends 2026

Støvler, Sezane, 2.275 kr.

15

Støvler, Sezane, 2.190 kr.

Prada, Prada, Marni, Marni, Dolce & Gabbana,

Snørrer

Omvendt – er du til det mere larmende, cool og rå look, er snørrer fra top til bund for alvor repræsenterer i efteråret og vinterens kollektioner. Det er desuden heller ikke forbeholdt støvler, som vi ellers kender det fra de ikoniske Dr. Marten – denne gang er det også på vores hæle og omvendt også på de helt knælange støvler. En cool pyntefunktion, der giver karakter til dit look.

Shop sko med snørrer her:

16

Støvler med snørrer, Vagabond, 1.800 kr.

17

Hæle med snørrer, Marni, 5.595 kr.

Chloé, Givenchy, Dries van Noten, Stella McCartney

Lårlange støvler

Vi så dem få en kæmpe renæssance for år tilbage, og denne sæson er de her så igen. De chunky støvler med XL-længde skaft vil nemlig gerne overtage vores looks denne vinter, og hvis du vælger udgaven med pels indeni som hos Chloé, er der nok garanti for lune ben hele vinteren. Et ægte statement-piece, der gør sig godt til lange, elegante uldfrakker.

Shop lårlange støvler her:

18
sko-trends 2026

Lårlange støvler, Toteme, 8.670 kr.

19

Lårlange støvler, Anine Bing, 1.500 kr.

Calvin Klein, Miu Miu, Jil Sander, Proenza Schouler

Slip ins

En af sæsonens mindre sæson-oplagte – men ikke desto komfortable – må være slip ins – skoene uden hæl, men som man blot fører foden ind i. Hos Jil Sander har de dog godt forstået, at det ikke er i alle lande, at vinter tillader bare ben og tæer, og det kræver – personligt – ikke meget overtalelse til at se, at det faktisk ser virkelig elegant ud med et par strømpebukser.

Shop slip ins her:

20

Slip ins, Arket, 950 kr.

21

Slip ins, Topshop, 350 kr.

Læs ogå

12 par sko, ELLE-redaktionen har på ønskelisten til efteråret