Kom til modeuge med Carine Roitfeld på DRK!

Når modeugen 2015 i København løber af stablen fra den 28. januar, kan DU komme med indenfor. Danmarks Radios kulturkanal DR K er ligesom ELLE DANMARK med til at hylde passionen, designet og æstetikken i dagene, hvor hele den internationale modebranche samles i København.

DR K tager dig med til Copenhagen Fashion Week med blandt andet reportager fra selve modeugen i København. Fra den 28.-30. januar kan du hver aften se ’Modeugen NU!’ klokken 21.30, hvor der stilles skarpt på tendenser i modeverdenen. Derudover er der masser af film og dokumentarer, alt sammen om mode. Du kan blandt andet opleve filmen ’Mademoiselle C’, der følger Carine Roitfeld og hendes helt eget projekt om at skabe et nyt modeunivers.

Carine Roitfeld sad som chefredaktør for franske ’Vogue’ i et helt årti, og i den tid formåede hun både at inspirere, provokere og skabe. Nøgne kvinder, cigaretter og sexede billeder fandt i hendes tid som chefredaktør vej til bladets modesider. Da hun i januar 2011 valgte at forlade sin post på ’Vogue’, kunne det mærkes i det meste af modeverdenen. Rygterne om hendes nye job svirrede, indtil hun endeligt bekræftede, at hun ville skabe sit eget magasin, CR Fashion Book.

Læs også: Kom til modeuge med Copenhagen Fashion Festival

Uden at afsløre for meget vil vi her fra ELLE varmt anbefale ’Mademoiselle C’, der givet et indblik i en af modeverdenens mest indflydelsesrige personers professionelle og private liv. Filmen følger Carine Roitfeld fra hun flytter til New York, mens hun arbejder på sit nye magasin og til hun starter sit nye modeunivers. Medvirkende er blandt andre nogle af Roitfelds nærmeste venner, herunder Karl Lagerfeld, Tom Ford, Alexander Wang, Donatella Versace og Diane Von Furstenberg.

’Mademoiselle C’ vises fredag d. 30. januar kl. 20.00 på DR K

Læs også: Mød Nathalie Rykiel under modeugen i København

Gå heller ikke glip af udsynet til den internationale modebranche med dokumentarer og film hver aften under modeugen. ELLE.dk giver dig her en guide til film og dokumentarer, som du skal se. Alt sammen på DR K. Husk også at følge med ELLE.dk, hvor vi holder dig opdateret under modeugen.

Film og dokumentarer om mode på DR K:

Onsdag den 28. januar

Kl. 20.00: ’De ekstravagante kvinder i Paris’, dokumentar

Kl. 21.40: ’Vanity Fair’, film

 

Torsdag den 29. januar

Kl. 21.40: ’Coco før Chanel’, film

Kl. 23.30: ‘Sans for parfume’, dokumentar

 

Fredag den 30. januar

Kl. 20.00: ‘Mademoiselle C’, dokumentar

Kl. 21.40: ‘Tæt på Kate Moss’, dokumentar

Kl. 22.30: ‘Mode i 90’erne’, dokumentar

Kl. 23.30: ‘Modehuset Balmain’, dokumentar

 

Så tag din veninde under armen og kom med til Københavns modeuge, 2015! Se billeder af Carine Roitfeld i galleriet…. og sidder du ved mobilen, swiper du bare.

ELLE beautyprofil: Karlie Kloss’ hemmeligheder

Karlie Elizabeth Kloss er 22, fra USA og er ONE COOL COOKIE. Samtidig med at hun rangerer som nr. syv på Models.coms liste over ‘New Supers’, står hun nemlig bag konceptet Karlie’s Kookies – (sundere) kager, der sælges i New York. Læs interviewet med Kloss, hvor vi både taler med hende om modelkarrieren, skønhed og ikke mindst kager!

Læs også: Skøndhedsredaktørens 10 januar-favoritter

Hvordan startede din karriere i modebranchen? Jeg var 14 år, da jeg blev opdaget ved et velgørenhedsmode-show i min hjemby St. Louis. På det tidspunkt dansede jeg ballet og ville gerne være ballerina. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg havde i vente. Kort tid efter det lokale modeshow gik jeg mit første show for Calvin Klein, og derfra kørte møllen.

Blev du som ung behandlet anderledes, fordi du var smuk? Jeg var faktisk bare lang, ranglet og giraf-agtig. Jeg var højere end alle drengene i min klasse, og som for enhver anden teenager gik der noget tid, før jeg havde vænnet mig til min krop og højde.

Hvad giver dig selvtillid? Jeg føler mig altid ret selvsikker efter at have trænet. Jeg ved ikke, om det er endorfiner, der bliver frigivet, eller det er fordi jeg har sejret over en udfordring, men jeg elsker følelsen af at have udfordret min egen styrke og skubbet mine grænser.

Hvad er din største skønheds-hemmelighed? Jeg passer på mig selv indefra, for skønhed er mere end hemmelige produkter og skønhedsrutiner. At spise sund mad og få regelmæssig motion er, hvad der får mig til at føle mig smuk, stærk og selvsikker.

Fortæl os lidt om Karlie’s Kookies … Karlie’s Kookies er en småkage-linje, jeg har lanceret i samarbejde med Christina Tosi, der er grundlægger og kok hos Momofuku Milk Bar (kagekæde i New York, red.). Karlie’s Kookies er uden gluten, de er veganske, og vi har brugt de sundere alternativer såsom mandelmel, kokospuré, ananasjuice, agavesirup og havregryn. Det var også vigtigt for mig, at kagerne havde en velgørende faktor, så at sige. For hver Karlie’s Kookie, der bliver solgt, bliver velgørenhedsforeningen Feed tilgodeset, så de kan lave sunde måltider mad til dem, der trænger.

Læs også: 15 sunde (og realistiske) vaner i det nye år

Hvordan kom du på idéen til at lave kager? Jeg har altid haft hjemmelavede småkager med på fotoskydninger og til shows. Jeg har bagt, siden jeg var barn, og efter jeg blev mere interesseret i ernæring, begyndte jeg at eksperimentere med sunde alternativer i min bagning. 

Hvornår føler du dig mest forførende?  Når jeg har en god hårdag! At have voluminøst hår, der nærmest fjedrer, når man går, er det bedste våben til forførelse. Man føler sig sikker, når håret ser fantastisk ud og dufter godt. Der er simpelthen ikke noget mere sexet, end når man har masser af selvtillid. ’Elvital Fibralogy’-hårpleje fra L’Oréal Paris tryller virkelig med mit hår og er fantastisk effektiv.

Hvad gør en kvinde smuk? Hendes humor, hjerte og intelligens. Der er masser af kvinder med perfekte udseender derude, men at være et godt menneske er, hvad der virkelig gør en person smuk.

Hvordan har du det med at blive talsperson for L’OréaL Paris? Det er jo den vildeste ære, og jeg glæder mig meget over at være en del af L’Oréal Paris-familien. Det har været min drøm at arbejde for netop det mærke.

Hvad er dit yndlings-L’OréaL Paris-produkt? ’Skin Perfection Daily Moisturizer’ er for mig den perfekte erstatning for foundation. Den holder min hud smuk og jævn.

Læs også: Set på Instagram: January behaviour

ELLE Rejser: Redaktionens bedste tips til Stockholm

Stockholm Fashion Week er skydes igang mandag d. 26. og på ELLE-redaktionen kan vi ikke få nok af den svenske hovedstad, der på så mange måder er en underspillet perle.

Når du besøger den svenske hovedstad, vil du opleve det fineste af det lokale tilsat en god portion global charme. Det er ikke uden grund, at byen er blevet et yndet check-in for Europas kosmopolitter med hang til det pæne.

Se også: Triumpf og fotograf Marc Høm portrætterer ‘naturlige’ kvinder

I anledningen af den svenske modeuge guider ELLE-redaktionen her til de bedste mærker, shops og restaturanter i skønne Stockholm. Så hvad enten du skal shoppe, nyde en forlænget weekend eller blot opleve den dejlige by, kan du finde tips i vores lille guide.

I galleriet nedenfor finder du et udpluk af ELLEs bedste tips og adresser med en lille beskrivelse af de forskellige steder.

Læs også: White Door – ny butik i Hellerup

Psst… Følg med på Instagram @elledanmark, hvor ELLEs digitalredaktør Laura og modekoordinator Maria, vil dele snap shots direkte fra den svenske modeuge!

Hvis du sidder ved computeren, bruger du blot pilene, og er du på mobilen, ‘swiper’ du bare 🙂

Rejsedagbog | Spa weekend i Båstad på Hotel Skansen

Gør vinteren lidt hyggeligere med et spaophold udenfor storbyens larm.

Jeg tog min mor under armen og så drog vi ellers nordpå i min lille dyt til Hotel Skansen i Båstad (det er også nemt at kommer dertil med tog fra København). En tur der varmt kan anbefales! Båstad ligger kun to timers kørsel fra København og byder på luksus året rundt. Det kan vel kaldes for Sveriges Skagen og selvom der er mest gang i byen i sommer-halvåret, så er det en charmerende by, der bestemt også er et besøg værd udenfor højsæsonen.

Båstad er kendt for tennis og hvert år i juli måned er Båstad værtsby for Swedish Open, hvor Sveriges største tennisspillere, såsom Björn Borg, havde deres gennembrud. Men der er altså masser at komme efter, selvom man ikke spiller tennis. Hotel Skansen har både et skønt spa med pool, fitness og diverse behandlinger, en lækker restaurant og så er der Kallbadhuset, der ligger placeret på en lang badebro midt i havet, der i sig selv er hele køreturen værd! I det smukke Kallbadhus kan man hoppe (nøgen) i havet, gå i sauna og nyde det fantastiske hot tub med udsigt over havet.

Vi ankom lørdag eftermiddag, checkede ind på vores lækre værelse og så gik det ellers løs med afslapning og forkælelse på højtryk – først spa, så 5 o’clock tea, champagne, 3-retters middag og en god nats søvn. Søndagen kickstartede vi med en løbetur langs havet efterfulgt af lækker brunch og selvfølgelig en tur i Kallbadhuset, hvor vi nød det dampende varme spa i den iskolde vinterluft – helt fantastisk oplevelse!

Se billeder fra turen med små beskrivelser i galleriet.

Psst… Hotel Skansen har flere forskellige weekend-pakker at vælge imellem og den pakke vi havde valgt, hedder Det lille energikick med priser fra ca. 1350 kroner per person.

Solvej Lee: Se mine sko!

Solvej Lees skoskab er fyldt med feminine sko – og rigtig mange fra Louboutin. Hun holder særligt meget af den franske skodesigner, fordi skoene altid sidder godt på fødderne.

Psst … Hør Solvej fortælle om sine yndlingssko på Instagram @elledanmark

Læs også: Alexandra Carl: Se mine sko

I skabet findes også de flade loafers, som Solvej for alvor har fået øjnene op for, efter at hun blev mor. De er praktiske, men går bestemt ikke på kompromis med det feminine. 

Solvej har en travl hverdag, så at kunne shoppe sko online er et must.

Læs også: Cheap’n’chic: Få det sorte look på budget

Se et udvalg af Solvejs mange flotte sko i galleriet.

…. sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare. 

Uffe Buchard: Twerk, min bare …

Hvad er det, man siger? Når enden er go’, så er alting godt! At det er en universal megaløgn, blev jeg klar over, da jeg ganske uforvarende og mentalt improviseret forleden blev øjenvidne til rapper Nicky Minajs nyeste musikvideo til nummeret Anaconda. Titlen er uappetitlig nok i sig selv, men pigens omfangsrige bagdel – blot ’dækket’ af en minimal g-strengstrusse, der i sagens natur bortkommer dybt inde i den afgrundsdybe ballekløft – er i sandhed en studie udi LOL-worthy deformitet. Synet af en nougatmås på størrelse med Bornholm fasttømret på en tøs af noget nær dværgvækst er i forvejen årsag nok til at kigge væk i beklemmelse. Men Gud hjælpe mig om popoen ikke også twerker!

Den dag spiste jeg ingen aftensmad. Og jeg holder også lige en pause fra Bornholm … Bare rolig, det er for længst gået op for mig, at den østro-genstruttende – eller implanterede – bagdel er den nye barm, men skal den absolut twerke? Jeg tror, jeg hader piger, der twerker. Også de danske blege, der er begyndt at gøre det lige foran næsen på mig, når jeg tror, jeg skal have en glad aften på Sunday. Twerker-bevægelserne minder mig om berusede festival piger, der gør sig klar til at besørge på åben græsmark i bedste campingstil. Det bekymrer mig i mindre grad, om mine våde nætter i det københavnske natteliv bliver distraheret af rystende baller få centimeter fra min næsetip. Min betænkelighed går mere på det kropsi-deal, der har forrykket sig i en ny katastrofal og forskruet retning med galopperende hast.

Læs også: ‘Belfies’ er de nye selfies!

Det var jo ganske forfriskende og befriende, dengang Jennifer Lopez slog et sofistikeret slag for piger med booty ved konstant at flashe sin egen – for 27 mio. dollars forsikrede – pompøse popo, for hun gjorde det med stil. Men når den allestedsnærværende skaldede stripper Amber Rose, det überpopulære realitymenneske Kim Kardashian og ikke mindst indflydelsesrige rappere som Nicky Minaj promoverer kropsidealer helt ude af proportioner med virkeligheden – specielt til reversen – så minder det mig egentlig ganske meget om dengang, vi var vidner til de alt for spinkle piger på podierne – nu bare med omvendt, opbulnet fortegn. Kroppe, der mest af alt slægter på livagtige pornofan-tasterier … endda twerkende! Fair nok, verdens mere bastante kvinder er gået til kamp mod det ellers sædvanlige slanke og halvandrogyne look, og de kurvede rollemodeller har mange steder fået ny idealstatus. Bare den nye udvikling ikke ender med at blive lige så usund som det kropsideal, vi nu i mange år har kæmpet for at bryde med. For det nye korpulente ideal handler ikke på nogen måde om en accept af naturlige kvindelige kurver, som det påstås, men af helt forcerede, formfuldendte ferskenproportionerede maxikurver. Ferskener på steroider, forstås. Nærmere græskardimensioner både for og bag, men med taljemål som Marilyns. Det er der lige så få, der kan præstere, som de slanke modelmål. Og så er vi jo lige vidt. Så føler kvin-der sig igen utilstrækkelige.

Siden sidse del af 1990’erne – kendeegnet ved de generelt usunde og udsultede kropsideal – er der sket en del. Jeg husker med rædsel min deltagelse ved modeuger i Milano omkring årtusindskiftet, hvor visse modeller var så iøjefaldende afpillede, at der gik deciderede gisp gennem skaren af gæster. Jeg fornemmede, at hver og en af os følte os som kujoner ved vores blotte tilstedeværelse og ikke mindst ved følelsen af afmagt over for dette håbløse cirkus. Heldigvis blev den kollektive kritik og det internationale fokus på problematikken siden så skarp, at både den kommercielle og den redaktionelle del af modebranchen – samt i særdeleshed modelindustrien – er blevet væsentligt mere bevidste omkring de idealer, der får lov til at påvirke den menige forbruger af moden. Det var åbenbart nødvendigt i erkendelsen af, at vi som samfund tilsyneladende ikke var (eller er) i stand til at kultivere de yngre generationer til at forholde sig rationelt til det indlysende faktum, at det ikke var et look, nogen skulle forsøge at tilskynde.Vi er ikke helt i mål med kampen for et sundt og naturligt slankt look på podier samt i glittede magasiner og modekampagner, men vi er globalt set kommet betragtelige skridt i den rigtige retning og – frem for alt – er der hos alle parter en stærk vilje til positiv forandring.

Læs også: Dunn, Rihanna og Parker går i velgørende samarbejde med Fendi

Mens denne udvikling sker organisk over tid, oplever vi i særdeleshed et eksplosivt indtjeningspotentiale på at fremstille modetøj til plus size-segmentet. De guldrandede tal fra eks. H&M, Mango, Asos og Ellos, der alle bruger kræfter på at udvide repertoiret til den voksende myriade af kraftige, købestærke kvinder, taler for sig selv. Shake that moneymaker! Der er oven i købet pærelette point at score her. Når plus size-mærker som Zizzi og (det i øvrigt udmærkede danske) Carmakoma afholder modeshows, forgudes det af pressen qua det åbenlyst sympatiske i, at kurvede kvinder, som det hedder (man må for Guds skyld ikke sige ordet tykke), også får lov at strutte på catwalken og blive en del af modefesten. I princippet ganske besnærende, men kæden hopper af, når tøjἀrmaerne bliver ophøjet som hellige apostle, der indædt kæmper en sag for en gruppe stakler med uafbrudt tøjkrise. Forhåbentlig forholder det sig ikke sådan, at kvinders selvtillid udelukkende afspejles i vægten? Det er, hvad det er – big business! Så bland venligst lige Moder Teresa udenom …

Tager man de kritiske briller på, så kan hele denne kommercielle volumenbølge ses som en insisterende manifestation af retten til at være fed og dermed samtidig legalisere modstanden over for alt, hvad der er ’normalt’ slankt. Det er en trist udvikling, når eks. undertegnede modemand ikke længere kan lægge et selvproduceret modebillede op på de sociale medier, uden at det betragtes som en invitation til ubehagelige og kværulerende kommentarer om modellens (formodede forhutlede) tilstand. Det kan ikke være rigtigt, at en slank hals, høje kindben og lange lemmer uden videre altid giver anledning til meningsløs og ubegavet chikane. Til sammenligning ville man blive offentligt stenet, hvis man kom til at lade en bemærkning falde om dobbelthager. Uha-dada! Naturligt er det måske, at den type attituder er ved at tage over, i takt med at nye målinger konstaterer, at en tredjedel af klodens voksne befolkning nu er erklæret overvægtig. Det er ikke for sjov, at udviklingen benævnes som en fedmeepidemi! Som jeg ser det, er vi bare ved at kreere en ’new normal’, der accepterer et ideal temmelig tæt på ekstremerne, og som er usundt mentalt såvel som fysisk.

Læs også: David Beckham lancerer tøjkollektion for H&M. Se billederne!

Enhver kan se, at Nicky Minaj har mistet forstanden totalt og er gået til det yderste af yderlighederne med balleimplantater af helt abnorm karakter, men kan de millioner af unge kvinder, der aspirerer til Kim Kardashian, se, at hendes unaturligt svulstige former til både gade og gård er noget nær uopnåelige? Med forbilleder som Minaj, Kardashian og Rose stopper det ikke her. Kari-katurkroppene toppes op med massive mængder læbestreg, lag af vip-per og mere lipgloss end Gustav. Var der nogen, der sagde pornomodel? Skønhed har mange facetter, og det er vi generelt blevet bedre til at favne. Men med al respekt, så er der altså – nu vi taler om bagpartiet – stadig væsentlig forskel på påfugle og bavianer.

I galleriet har vi samlet en række af kvinder, som på hver deres måde har bragt debatten om bagdelen og ikke mindst bagdelens størrelse på dagsordenen… du ‘swiper’ bare, hvis du sidder med mobilen. 

Muuto udvider ‘new nordic’ konceptet

Muuto er kendt for sit skandinaviske design og udbreder konstant traditionen med nye og originale perspektiver. Nu lancerer de en hel række tilføjelser til deres kollektion. Der er både helt nye møbeldesigns og opdateringer af eksisterende.

Læs også: Se danske Gubis nyeste designs

De mange forskellige designs, som leveres af udvalgte skandinaviske designere, er kendetegnet ved simplicitet, brugervenlighed og interessante farvekombinationer.

Her på ELLE Decorations redaktion er vi særligt spændte på at se det spritnye Base bord, hvis inspiration har været simplicitet, simplicitet og simplicitet! Bordet fås blandt andet i rød, hvid og sort.

Derudover har Muuto tilføjet nye varianter til den klassiske Fiber stol og det fleksible reolsystem Stacked, der både fås i stor og lille. Stacked reolerne er fede at bruge, hvis du vil skabe din helt egen personlige reolvæg. Kombiner både små og store – det giver rummet lidt kant.

Læs også: På besøg hos… Stephanie Laraignou Blom

Muuto har også føjet nye designs til både opbevaringskurvene Restore og Studio lamperne. Se dem i galleriet. 

Se et udvalg af alle de nye designs og nye varianter af eksisterende designs i galleriet… hvis du sidder med mobilen, ’swiper’ du bare. 

Debbie Sledge fra Sister Sledge giver surprise optræden på The Standard

Den amerikanske sangerinde Debbie Sledge, der er bedst kendt fra soul/disco gruppen Sister Sledge, giver en gæsteoptræden i forlængelse af Niels Lan Dokys ”Songs From Paris” den 24. januar. Sister Sledge blev berømte for deres hits We Are Family, ”Lost In Music” og ”He’s The Greatest Dancer”.

“Songs From Paris” af Niels Lan Dokys, flankeret af Alvin Queen og Mattias Svensson har “ har været på The Standard Jazzclubs program siden den 15. januar, og trioen spiller til og med den 14. februar.

Læs også: Oplev “Songs From Paris” på The Standard

Men særligt den 24. januar må forventes at blive helt speciel, når Debbie Sledge træder på scenen. Hun vil blive akkompagneret af Niels Lan Doky, Alvin Queen og Mattias Svensson.

Så kom på Late Night Jazzbar, når fortolkninger af byernes by møder en af discoens helt store kvinder.

Der er gratis entre til The Standard Jazzclub’s Late Night Jazz Bar fra klokken 22.00. Debbie Sledge går på cirka 22.30, kort efter ”Songs From Paris” showet er slut. 

I galleriet har vi samlet en række billeder af Debbie og Sister Sledge… sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare. 

Skønhedsredaktørens 10 januar-favoritter

Når kalenderen siger januar og vejret for det mest er gråt, trist og koldt, er det bedste man kan gøre for sig selv at forkæle kroppen med nogle lækre skønhedsprodukter. I denne måned har ELLEs skønhedsredaktør, Anne P., sat fokus på de mest plejende, velduftende og smukkeste produkter af slagsen og vi lover, at de allesammen kan bidrage til en lidt mere lækker og behagelig januar, end vi er vant til.  

Se også: Gigi Hadid nyt ansigt for Maybelline New York

Du kan blandt andet komme til at dufte skønt med en lækker håndsæbe fra Badeanstalten, som dufter dejligt af agurk og mynte. Mhm, kan du komme tanke om en skønnere kombination? Derudover har Anne P. også fundet en rigtig klassisker frem – hun anbefaler nemlig, at året sparkes igang lidt luksus fra Chanel i form af den ikoniske og velduftende ‘Coco Noir Black Absolute’.   

Se også: 7 usunde arbejdsvaner du bør droppe i 2015

Foruden velduftende sæber og ikoniske parfumer finder du også en lækker neglelak, lidt hjælp til dine bryn og lidt godt til de røde kinder…

Se alle Anne P.’s 10 januar-favoritter i galleriet og spark januar igang på en behagelig, lækker og velduftende måde!

Psst… Sidder du med mobilen, ‘swiper’ du bare!

Pilgrim lancerer SS15 kampagne med Mathilde Gøhler. Se videoen!

Nordic Dream er titlen på Pilgrims nye smykkekollektion. Kampagnen for forårskollektionen består blandt andet af en video med den sexede undertøjsmodel Mathilde Gøhler, og du kan se den lige her.

 

 

Læs også: Mathilde Gøhler – Derfor er hun et stilikon

Pilgrims forårskollektion er inspireret af det utæmmede nordiske landskab og den skandinaviske simplicitet.

Smykkedesignet bringer flere af deres ikoniske designs tilbage i den nye kollektion, og stilen er præget af både elegance, minimalisme og romantik.

Læs også: Shoppeguide: 10 chunky halskæder

Ægtheden er et af de aspekter ved kollektionen, som Pilgrim særligt lægget vægt på, og som de betragter som en gennemgribende tendens i hele kollektionen. Ægtheden fungerer som reference til det naturlige og det organiske.

Se mere af Mathilde Gøhler i Pilgrims SS15 kollektion i galleriet… sidder du ved mobilen, ’swiper’ du bare. 

ELLE Rejser: På skiferie i Verbier

Her på ELLE redaktionen elsker vi skiferier! Og særligt de eksklusive af slagsen. Her guider ELLEs skribent Katrine Damgaard dig til det skønne Verbier, hvor der er noget for enhver smag…

Bedste pist. I området La Chaux finder du ikke bare snowparken med de vildeste hop og sejeste skibumser, men også et udvalg af pister, der er sjove for både den let øvede og den mere rutinerede skiløber. Når sneen er ny, kan man altid finde en ny vej ned ad bjerget, og vil man opleve mere, kan man tage pukkelpisten ned fra toppen af dalens højeste bjerg, Mont Fort. 

Paragliding. Er du til ekstremsport som helligski og paragliding, er Verbier din legeplads. Ved sidstnævnte får du lov at opleve Jordens måske smukkeste udsigt fra fugleperspektiv. Men er du skræmt ved tanken om at hænge i en faldskærm 800 meter over trætoppene, kan vi også anbefale at tage kabinen til toppen af bjerget Mont Fort (3.329 m), hvorfra udsigten over bjergkammene er helt fænomenal. 

Læs også: Elle Rejser: Oplev La Mamounia paladset i Marrakech

Tid til forkælelse. Trænger stængerne til en hviledag, eller har du bare brug for at blive forkælet i smukke omgivelser? Så snup en massage, en facial eller en tur i sauna på det eksklusive Hotel W (og følg op med en drink i hotellets bar senere på aftenen).

Psst … Nyt skitøj? Så vent med at købe det, til du kommer frem. Verbier er et mekka i vinterligt udstyr, og det allermest skichikke fås i Moncler, som for få år siden åbnede butik på byens hovedgade. 

Spisepauser. Der er ikke så få cafeer i det schweiziske skiterræn, og kvaliteten af kaffe, te og varm chokolade er så godt som identisk på langt de fleste. Alligevel er Cabane Mont-Fort bare lidt bedre end sine konkurrenter, måske på grund af cafeens unikke beliggenhed på en høj bjergkam med dertil hørende udsigt. Og så er de hjemmebagte cookies altså bare bedre end en almindelig Marsbar! På det nyåbnede hotel Cordée des Alpes (som i øvrigt også kan anbefales) ligger restauranten La Cordée. Stemningen her er mere nordisk, end den er schweizisk, og indretningen er så cool og maden så god, at du får lyst til at komme tilbage aften efter aften. Skiferie rimer på Crêpes sucrées (eller au Nutella), og den bedste af slagsen finder du hos Le Rouge. Restauranten (som i øvrigt også er et besøg værd til frokost) har lavet et lille udendørs pandekage-hus, der med rette er blevet et tilløbsstykke. Og bliver du hængende hen ad eftermiddagen, kan du snuppe et glas rosé og opleve en high-end-fortolkning af afterski. 

Læs også: NEW YORK: Her er redaktionens rejseguide

Afterski etc. Ingen skiferie uden en tur (eller to) på afterski. Farinet er stedet at gå efter, hvis støjniveauet gerne må være højt og øllerne mange. Gå ikke glip af barens legendariske ’serveringsski’, hvorfra du kan drikke din øl helt uden brug af dine hænder. Stedet er i øvrigt så fikst indrettet, at taget kan køres af, når temperaturen bliver for høj. Sin størrelse taget i betragtning har Verbier et stort udvalg af natklubber. Farm Club har eksisteret for evigt, og det er stadig her, at Nordsjællands hippe crowd slår sine folder i uge syv. 

Her skal du bo. Tager du til Verbier, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, og det skyldes ikke mindst huslejen hos byens hoteller. For nylig fik det eksklusive hotel Le Chalet d’Adrien en charmerende lillesøster, Le Chalet de Flore, hvis hyggelige stemning og gode location gør hotellet en anbefaling værdig.

Terrassen over dem alle. Når solen skinner, skal frokosten spises på byens absolut bedste terrasse. Og der kan ikke herske nogen tvivl om, at denne tilhører det lækre hotel Le Chalet d’Adrien. Prøv klassiske schweiziske retter som raclette og ostefondue, og gå ikke glip af hotellets store udvalg af hjemmebagte tærter, der får tænderne til at løbe i vand.

Læs også: ELLE Rejser: På luksusferie i Miami

Så grib skibrillerne og pak kufferten, for sne, sol og luksus venter på dig i Verbier! Go’ tur!

I galleriet kan du se de mange flotte billeder… du ‘swiper’ bare, hvis du sidder ved mobilen.

[aller-gallery:8448]

Vinter betyder pels, pels og atter pels

Pels, pels og atter pels! De kolde vintermåneder er den bedste undskyldning for at pakke sig godt ind i en pels – og samtidig se brandgodt ud! Pelsen er kommet i flere varianter, udgaver og prisklasser hen over efteråret, og der er derfor masser af muligheder for at investere i det pelsede look.

Se også: Shoppeguide: 10 chunky statement halskæder

I Hollywood og verdens storbyer har fashionistaerne for alvor taget pelsen til sig og bruger den flittig overalt – lige fra galla-fremvisninger til bybilledet og når der skal shoppes!

Her på ELLE-redaktion er vi store fans af det pelsede look, og vi ser derfor kun frem til at bruge vores pelsede venner endnu mere i disse kolde vintermåneder.

Se også: Gucci udnævner Alessandro Michele som ny kreativ direktør

I galleriet har vi samlet de bedste pels-looks fra modeikoner, bloggere og celebrities verden over, hvor du kan finde inspiration til de utallige måder pelsen kan bæres og styles på!

Psst… Sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!