Tysk model og it-girl Marie Nasemann for Adax

Adax allierer sig nu med den tyske model og It-girl Marie Nasemann, der bliver brandets nye ansigt til efteråret. Og det er ikke uden grund, at det danske taskebrand har valgt lige netop en tysk skuespiller, blogger og model. 

Læs også: Her er moderedaktørens 10 maj-favoritter

Adax ønsker nemlig at satse endnu mere på det europæiske marked, og derfor kiggede de sydpå, da de skulle finde en ny samarbejdspartner.

Marie Nasemann har i samarbejde med designerne fra Adax kreeret en kollektion, som passer perfekt til den aktive kvindes hverdag. For nylig blev kollektionen vist frem for den tyske modepresse, og Adax’ designer Naja Silfen og Marie viste taskerne frem i München.

Læs også: Den perfekte Mors Dag gave fra Jane Kønig

Kollektionen består af 4 styles i to forskellige kvaliteter, den ene er italiensk leopard og den anden er præget i croco look, og alle materialer er i kalveskind. Taskerne lander i butikkerne til august. 

Se billederne fra præsentationen af taskerne med Marie Nasemann i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

ANNONCE | Den perfekte Mors Dag gave fra Jane Kønig

Traditionen tro skal alle mødre fejres, forkæles og flatteres nu på søndag d. 10. maj, og foruden kys og søde ord var det måske en idé med en lille smykkegave. 

Der findes intet bedre end at forkæle en person man holder af, og et smukke kan netop være et evigt minde om den kærlighed, der står dit hjerte nært.

Læs også: Stine Lund redder mødres liv – mød hende her

Vi har været forbi Jane Kønig og udvalgt fire favoritter, som vi bestemt ikke ville have noget imod enten at give i gave… eller modtage!

Hvis du vil nå at have fat i et af disse lækre smykker til verdens sødeste mor, kone eller kæreste, så tag et smut forbi Jane Kønig butikken på Gothersgade 54, København K – så er du sikker på at have gaven klar til søndag d. 10 maj. 

Læs også: Hvem er den sejeste mor, du kender? Vind en ‘Love Tag’ halskæde fra Jane Kønig

Du kan også købe smykkerne online HER. Se desuden ELLEs favoritter i galleriet og bliv inspireret. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Stine Lund redder mødres liv med apps – mød hende her

289.000 kvinder og fem millioner spædbørn dør hvert år i forbindelse med graviditet eller fødsel, og 99 procent af dem kommer fra udviklingslande. Det tal kæmper bl.a. danske Maternity Foundation for at nedbringe, og organisationen har netop fejret 10-års-jubilæum med imponerende resultater på cv’et, herunder The Safe Delivery App skabt i samarbejde med bl.a. læge Stine Lund, der også har startet Wired Mothers på Zanzibar. Mød hende her. 

Læs også: Red en mors liv på mors dag

Kan du fortælle om Wired Mothers?

“Da vi startede Wired Mothers, fødte omkring halvdelen af kvinderne på Zanzibar i deres hjem uden en jordemoder. Jeg arbejdede for Danida som rådgiver og konsulent for sundhedsministeriet på Zanzibar. Vi lavede en lang række tiltag, som vi vidste havde virket andre steder. Men vi vidste også, at det ikke var nok – at vi var nødt til at tænke anderledes. Vi kunne se en generel rivende udvikling, hvor flere og flere kvinder havde telefoner, og i dag bruger vi mobiler til at forbinde gravide kvinder med sundhedssystemet. Kvinderne modtager sms-beskeder under deres graviditet og efter fødslen med sundhedsuddannelse og påmindelser om, hvornår de skal til deres næste svangeromsorgsbesøg, og vi oplyser om, hvor vigtigt det er for både mors og barns overlevelse, at de føder med uddannet sundhedspersonale.”

Hvordan kom du i kontakt med Maternity Foundation?

“Maternity kontaktede mig efter at have set mit arbejde med Wired Mothers. Jeg havde en del ideer til, hvordan man kunne tage det et skridt videre, og en af dem var at bruge tegnefilm til at uddanne sundhedspersonale, fordi kvaliteten af den service, de fødende kvinder og nyfødte børn mødte, ikke var god nok – de fleste komplikationer kan undgås eller behandles med enkle midler, men sundhedspersonalet er ofte dårligt uddannet. I fællesskab med fødselslæge Bjarke lund Sørensen, som jeg dengang delte  ph.d.-kontor med, udviklede jeg så Safe Delivery App.” 

I har skabt en Safe Delivery App. Normalt forbinder man ikke Afrika og fremskridt med hinanden, så hvorfor er dette alligevel den oplagte løsning?

“Der er efterhånden en del eksempler fra Afrika på, at udviklingen af teknologiske løsninger sker hurtigere end f.eks. her i europa. Tag bare MobilePay – det havde de i Afrika før os – eller dual sim card, hvor man kan have to simkort i den samme telefon. Måske er det, fordi behovet – altså problemerne – er så meget større, at drivet til at skabe innovative teknologiske løsninger er større. Afrika har nu det næststørste globale mobile marked, og udviklingen går stærkt – man taler om en mobiltelefonrevolution. Der er flere mennesker i Afrika, der har en telefon, end mennesker med adgang til vand og sanitet.

Hvad driver dig? Hvorfor kan du ikke lade være med at engagere dig i såvel danske som afrikanske børn?

“Helt grundlæggende generer den globale ulighed mig – at 99 procent af de børn og kvinder, der dør, er fra lavindkomstlande! Og så nyder jeg mit arbejde; det er udfordrende og spændende, og jeg får lov til at kommunikere med børn, forældre og mennesker af forskellige kulturer og socioøkonomiske baggrunde. og så er der meget at hente, man kan altså redde liv.”

Psst… Send en sms med teksten LIV til 1245 og støt Maternity Foundation med 100 kr.

Læs også: Hvem er den sejeste mor, du kender? Vind en ‘Love Tag’ halskæde fra Jane Kønig

Få et indblik i Stines imponerende og vigtige arbejde i Afrika i galleriet. Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem

Kom til gratis åbningsreception hos LêLê Street Kitchen på Fisketorvet

LêLê Street Kitchens tre takeaway- og spisesteder har længe været et populært tilløbsstykke, og nu kan alle streetfoodelskere glæde sig til, at endnu en LêLê Street Kitchen åbner i København på Fisketorvet lørdag den 9. maj.

Læs også: Ny restaurantfestival: Et velgørenhedsprojekt til glæde og gavn

Åbningen af LêLê Street Kitchen på Fisketorvet skydes i gang med en åbningsreception den 8. maj fra kl. 15 – 18, og du er inviteret til fredagsbar for hele familien hos den vietnamesiske street food-kæde. Der vil blive serveret gratis smagsprøver på et udvalg af fingerfood fra menukortet samt mango lassies og Tiger beers til at stille tørsten. Fisketorvets maskot, blæksprutten Bertil, kigger også forbi og sørger for at sprede festlig og familievenlig fredagsstemning.

Det er et stort skridt for os endelig at kunne åbne et spisested i Københavns største shoppingcenter. Det miljø, det er lykkes Fisketorvet at skabe, som tager udgangspunkt i kundernes behov og vægter kvalitetsoplevelser højt, glæder vi os til at blive en del af,” siger Lâm Lê, direktør for LêLê Group.

Foto: Lélé

I marts annoncerede Fisketorvet, at shoppingcentret i år har fokus på at løfte madudvalget i centret med flere kvalitetstilbud. LêLê Street Kitchen er den første restaurant i rækken, og snart støder et mexicansk street food-koncept og et spisested med fokus på sunde salater til.

Læs også: Opskrift på twix bar

LêLê Street Kitchen er spisested og takeaway i én og samme forretning, hvor der serveres et udvalg af retter med friske grøntsager og urter tilberedt med inspiration fra det traditionelle vietnamesiske gadekøkken. Alle retter og saucer er hjemmelavede og tilberedt fra bunden.

Så kom til åbningsreception hos Lélé den 8. maj og gå weekenden i møde med vietnamesiske specialiteter. 

Psst… Restauranten ligger lige ved siden af Fisketorvets hovedindgang. 

Twix bar – opskrift på et sundere alternativ

Vi har en svaghed for de klassiske twix bar snack, men desværre er de bedste af slagsen ikke ret sunde. Heldigvis er Julie Bruun altid god til at komme med sundere alternativer til vores yndlingssnacks. Denne gang har hun kastet sig over chokoladbaren, og giver os et sundere alternativ. Få opskriften, der rækker til cirka 8 barer, her. 

Læs også: Mød Julie Bruun 

Det skal du bruge:

– 100 g. hasselnødder

– 1 æg

– 20 g. smør

– 1 spsk. agavesirup (til bunden)

– 100 g. dadler

– 1 spsk. agave sirup (til karamellen)

– 2 spsk. mandelsmør (hasselnøddesmør eller peanutbutter kan også bruges)

– 5-6 spsk. vand

– 60 g. mørk chokolade til overtræk. 

Sådan gør du: 

– Rist hasselnødderne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min og gnid efterfølgende skallerne af.

– Kom dem i en blender sammen med æg, smør og sirup.

– Pres massen ud på bagepapir i en firkant med en højde på ca. 1 cm og bag bundene ved de 200 grader i 10 minutter ca.

– I mellemtiden laves karamellen ved at blende dadler, sirup, mandelsmør og vand (prøv dig frem med vandet). Det må ikke blive for tyndt, men det er heller ikke sikkert, at blenderen kan tage massen uden vand.

– Kom karamellen ovenpå bundende og overtræk dem til sidst med den smeltede chokolade.

Så har du en lækker snack helt uden den dårlige samvittighed! Velbekomme. 

Josephine Aarkrogh: Sådan bor jeg!

Josephine Aarkrogh, der er assisterende moderedaktør på ELLE, har også bloggen Nevernotgoing. Hun sætter stor pris på, at hendes lejlighed ligger tæt på Nørreport Station, hvorfra hun hurtigt og nemt kan komme til lufthavnen – og herfra videre til alverdens storbyer. Kom med indenfor…

Læs også: 70’ernes keramik og brune nuancer er tilbage – ELLE Decoration guider

Tekst: Mille Collin Flaherty // Foto: Line Thit Klein

Hvorfor har du valgt at bo i byen?

Jeg kan godt lide, at vores lejlighed ligger i byen, men ikke midt på Strøget. Det her område ligger en smule uden for der, hvor det sker, men man kan alligevel cykle ind til de gode shoppegader på fem minutter. Og så er det sindssygt praktisk, at stationen ligger så tæt på, når man skal til lufthavnen. Jeg rejser meget.

Hvad faldt I for ved netop den her lejlighed?

Jeg synes, det er vigtigt, at der er noget sjæl og charme, det sted, jeg bor, men det skal ikke være med skrå brædder og alt for lavt til loftet som i de rigtigt gamle københavnerhjem i Indre By. Netop den her lejlighed har det bedste fra begge verdener: Den er forholdsvis nyrenoveret, men har stadig de originale detaljer.

Læs også: På besøg hos… Marie Worsaae fra Aiayu

Hvad er dine favoritsteder i dit nabolag?

Torvehallerne, der ligger et stenkast herfra. Selvfølgelig er der mange, der kender det, men det føles alligevel lidt eksklusivt at have det i baghaven. Det er så bekvemt, og jeg kommer der, uanset om jeg skal købe ind til en lækker middag eller bare have en kop kaffe eller måske et glas bobler på Cava Bar.  

På hvilke måder er dit byliv afspejlet i din måde at bo på?

Her er mange referencer til andre lande. Jeg er helt klart en storbypige, og det er nok afspejlet ret meget i mit hjem. Vi tager tit fund med hjem fra rejser og lader os inspirere af de steder, vi kommer. Den blå farve i entreen er f.eks. inspireret af en farve på en cafe i Paris. Vi har lige været i Tokyo, hvor de har den der kombination af noget meget råt og gigantisk, men også det fine, finurlige, feminine islæt. Sådan er det også lidt her.

Kan du beskrive din stil?

I min tøjstil, som velsagtens kan overføres på min boligstil, kan jeg godt lide noget, der har lidt kant, og jeg har en teori om, at det er, fordi jeg er lille og lyshåret og hurtigt kommer til at se for yndig ud. Der skal være tænkt over det, men det må ikke se for perfekt ud. Jeg vil helt klart hellere gå på jagt og finde noget, ikke alle har, end at tage det ned fra hylden, der er in lige nu. De unikke fund gør ens hjem personligt frem for bare at se nyt og ᴀot ud.  

Læs også: Emma Elwin: Se mine sko!

Hvad er din seneste investering til dit hjem?

Vi har lige købt fire petroleumsblå vintage-Eames-skalstole i den originale glasfiber. Jeg synes ikke, tingene skal være for nye. Mange af vores ting har en historie. Ligesom den lille tupilak fra Grønland, der skræmmer onde ånder væk, eller de små, japanske figurer, der minder en om at gribe dagen.  

Fuldend sætningen: Et hjem i byen er …

… ikke for småt og ikke for rodet. Byen er stressende nok i sig selv, så jeg kan godt lide at komme hjem til et sted, der er mit personlige åndehul. 

Kom med indenfor i Josephines hjem i galleriet. Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem. 

Les Gens Heureux præsenterer forårets gruppeudstilling

I et smukt atelier øverst i en ejendom i det gamle København præsenterer Sanne Frank og Anneli Häkkinen en rigt pigmenteret verden, hævet over lærredet, papiret, fotografiet og silketrykkets todimensionelle flade.

Ikke helt ulig den døsiges fikserede drømmesyn imprægnerer udstillingens udvalgte udenlandske kunstnere, Ana Kraš, Anna Topuriya, Jordan Sullivan og Côme Clerino, hjemmet, tomrummet og naturens øde landskab med illusorisk, poetisk forskønnelse.

Læs også: På besøg hos Sanne Frank

Botaniske gevækster, gyldne søjler og både hjemmet og teaterets smukke draperede rum er kunstner og illustrator Anna Topuriyas (født i Georgien) figurative materiale, når hun med mat sort og smukke, sarte nuancer skaber stemningsfulde interiører og flimrende sole.

Som i en søgen efter skønhed skjult for det utrænede øje finder og dokumenterer fotograf Jordan Sullivan (født i USA) tomrummets tilstedevær, og klædt i lilla, lyserøde og blå nuancer synes Death Valleys himmel transformeret og farvelagt med glinsende perlemor.

Med stregtegningers kunstneriske glans og med en lavmælt og nøgtern æstetik skaber Ana Kraš (født i Serbien) arkitektoniske og skulpturelle kompositioner præget af beherskelse og raffineret enkelhed. Et subtilt farveskema og tomme felters tavse skønhed møder den besøgende, når Ana Kraš’ nye værker er at finde hos Les Gens Heureux.

Læs også: Oplev Garder Eide Einarssons kunstneriske tæppefald

Med figurgengivelsens fravær har Côme Clérino (født i Paris) skabt en tindrende verden af myldrende farver, og flimrende smukke, poetiske silketryk, alle skabt af samme mønster og farvepalet, præsenterer ekspressive og grovkornede penselstrøg i gnistrende solgul, lilla, blå og lyserød.

Les Gens Heureux indbyder til fernisering på adressen Store Strandstræde 19, 1255 København K fredag den 8. maj fra 16.00 til 21.00. Udstillingen kan opleves på samme adresse fra den 9. maj til den 30. juni 2015, og du kan naturligvis se mere her.

Skønhedsredaktørens 10 maj-favoritter

Skønhedsredaktør Anne P. tester talrige produkter for at finde frem til de allerbedste, og der er masser af forkælelse at finde blandt de heldigt udvalgte produkter i denne omgang. 

Blandt hendes 10 maj-favoritter er der alt fra plejende dagcremer og en lækker hudkur til diskrete men himmelske duftpinde og en farverig øjenskyggepalet. 

Læs også: Her er moderedaktørens 10 maj-favoritter

Se Anne P.’s 10 maj-favoritter i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Her er moderedaktørens 10 maj-favoritter

Selvom moderedaktør Mie Juels forår står i sportens tegn, så er det ikke løbesko, tights og yoga-måtter, der står på listen over hendes maj-favoritter. 

Det er i derimod det mere elegante sportsudtryk, der står på ønskelisten. 

Læs også: ‘Årets model’ Kirstin Liljegren er på forsiden af det nye ELLE

Udover en lækker polokjole, Stella McCartnet t-shirt og Adidas-sneakers, vil Mie Juel meget gerne gå foråret i møde med en Proenza Schouler frynseclutch, fine smykker fra Marlene Juhl-Jørgensen og naturligvis et par lækre Céline solbriller. 

Se alle Mies maj-favoritter i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Red en mors liv på mors dag

Nu er det atter blevet tid til at glæde vores mødre og fortælle dem, hvor højt vi elsker og sætter pris på dem. Og endnu engang gør den danske organisation Maternity Foundation det oven i købet muligt at hjælpe kvinder i udviklingslande til mere sikre fødsler med deres helt særlige mors dag-kort. 

Læs også: Hvem er den sejeste mor, du kender? Vind en ‘Love Tag’ halskæde fra Jane Kønig

Hver dag dør 800 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel. 99% af kvinderne kommer fra udviklingslande, og langt størstedelen af dødsfaldene kunne være forebygget, hvis de gravide havde haft adgang til uddannet fødselshjælp. Og det er lige præcis det, Maternity Foundation i deres arbejde sætter fokus på – at hjælpe udsatte kvinder til en mere sikker fødsel. 

Maternity Foundation, for hvilken Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary, er protektor, har netop har fejret 10-års jubilæum, og de fokuserer især på træning af sundhedspersonale og styrkelse af kvindernes sundhedsvilkår i landsbyerne. Som en del af projektet har organisationen også udviklet tiltaget The Safe Delivery App, der er en app til undervisning af fødselshjælpere i udviklingslande. 

Siden 2005 har Maternity Foundation hjulpet omkring 19.000 etiopiske kvinder til en mere sikker fødsel.

Læs også: Teaterfestivalen CPH STAGE: Cyron Melville anbefaler

I år er det den danske fotograf Anne Prytz Schaldemoses smukke fotos af gravide og nybagte mødre fra Etipoen, der pryder jubilæumsårets fine kort. 

Kortet koster 200 kroner og kan købes hos Maternity Foundation nu. Alle indtægter fra salg af kortet går ubeskåret til Maternity Foundations arbejde for at bekæmpe mødredødelighed i Etiopien. 

Set på Instagram: Louis Vuittons Cruise show i Palm Springs

Det var i helt ekseptionelle rammer, at kreativ direktør Nicholas Ghesquiére hos Louis Vuitton præsenterede sin Cruise 16-kollektion den 6. maj.

The Bob and Dolores Hope Estate bygningen, der er designet af John Lautner i 1973, var ikke nogen tilfældig lokation for det spektatulære show – for Ghesquiére har stedet nemlig en helt særlig betydning: “Det sted har inspireret mig, siden jeg så det første gang, og det glæder mig at præsentere min Cruise 16-kollektion i disse interessante og bemærkelsesværdige omgivelser,” udtalte han. 

Læs også: Set på Instagram: De bedste øjeblikke fra ELLE Style Awards 2015!

Det er første gang, The Bob and Dolores Hope Estate bygningen danner ramme for et modeshow, og hvilken spektakulær debut at gøre med ingen ringere end Louis Vuitton!

Vi har fundet det bedste fra Instagram og hashtagget #LVCruise fra det store Cruise 16-show. Se med i galleriet!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

ELLE Style Awards: Kom med til fotoshoot med Ellen Hillingsø

Udover at være værtinde på selve aftenen for ELLE Style Awards 2015, havde ELLE også fornøjelsen af Ellen Hillingsøs skønne selskab og fantastiske udstråling i forbindelse med vores maj-magasin, som var dedikeret til ELLE Style Awards.

I maj-udgaven af ELLE bragte vi et stort interview med Ellen Hillingsø og skød en masse billeder til bladet og ELLE Style Awards 2015.

Se også: ELLE Style Awards 2015: Her er alle vinderne! 

Nu kan du komme med behind the scenes sammen med ELLEs chefredaktrice, Cecilie Christiansen, assisterende moderedaktør, Josephine Aarkrogh og kreativ chef Stine Tidselbak, da de sammen med Ellen Hillingsø skød de fantastiske billede af Ellen til vores ELLE Style Awards tema i maj-udgaven af ELLE.

Se videoen fra Ellen Hillingsøs fotoshoot nedenfor:

Kunne du tænke dig at læse mere om årets ELLE Style Awards, og blandt andet se alle de smukke kjoler på den røde løber?

Se også: ELLE-redaktionens dagbog fra ELLE Style Awards 2015

Vi har samlet alle billederne fra den røde løber fra ELLE Style Awards 2015 i galleriet…

 

Psst… Husk at du kan se hele ELLE Style Awards 2015 torsdag den 7. maj kl. 20.00 på Kanal 4!