Gwyneth Paltrow lancerer Goop hudplejeserie

På Gwyneth Paltrows livsstilsblog og -shop Goop finder du bunkevis af gode råd, tips og guides om kost, opskrifter, sundhed, shopping, oplevelser og meget mere, og nu udvider den smukke skuespillerinde sit site med en hudplejeserie. 

Det afslørede Goops CEO Lisa Gersh på Fashion Tech Forum.

Læs også: Beauty-guide: Dét skal du have med på festival

Gwyneth er kendt for at gå meget op i kost og følger en til tider meget strikt diæt, så vi kan kun forestille os, at Goop hudplejeserien vil blive produceret med lige så meget omsorg, som Gwyneht viser for sin krop og sundhed. Vi kan nok forvente luksuriøse produkter og stor bevidsthed om kemikalier og parfume.

Den nye hudplejeserie forventes at lande på Goops webshop i begyndelsen af år 2016. Vi glæder os!

Læs også: Skønhedsredaktørens 10 juni-favoritter

Få imellemtiden et gensyn med den smukke og stilfulde skuespillerinde her i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Mød Emily Salomon og få opskriften på ‘grøn koldskål’

Blogger og forfatter Emily Salomon, der også har bloggen af samme navn, har udgivet bogen ‘Hverdagsglamour’ – en guide til skønhed, stil, indretning og lækker mad i hverdagen. 

ELLE har mødt Emily til en lille snak om bøger, inspiration og drømme. Læs med her…

Læs også: Emily Salomons bog ‘Hverdagsglamour’ på gaden nu

Hvordan startede ideen til bogen ’Hverdagsglamour’?

Jeg ville gerne lave en fysisk afstikker og udvidelse af min blog. Noget der på én gang var et ekstrakt af bloggen, men også sit eget. En samling​ af helt nyt materiale, men også noget af det allerbedste fra bloggen. Altsammen for at kunne guide og inspirere til en lidt dejligere hverdag. Alt for mange lever fra weekend til weekend og ser bare det imellem, som noget der skal overstås. Men det er jo de dage, der er flest af og det kan blive en dejligt selvforstærkende og energigivende øvelse, at gøre lidt mere ud af dem.

Du lever og arbejder i en digital verden – hvad kan bøger som format i forhold til en blog?

​Vi er efterhånden mange, der sidder med næsen i skærmen hele dagen, og så er det altså dejligt med en god gammeldags bog til afveksling. Noget der ikke kræver strøm, og som virker uanset, om der er net eller ej. Og egentlig også noget der på sin vis er ret afgrænset. Det er næsten en luksus i en tid, hvor vi altid skal selektere i en uendelig informationsstrøm.

Hvem håber du vil læse med?

​Min bog er tænkt som en slags grønspættebog til piger. Den er propfuld af inspiration, men også meget konkrete tips og guides til en masse ‘pigeting’, det være sig alt fra, hvordan man krøller sit hår, hvad man kan lave på en feriedag hjemme eller opskrifter på sund morgenmad. Så den er tiltænkt alle kvinder, der gerne vil gøre lidt mere ud af alle de små ting i livet og fejre hverdagen. Idéen er, at man kan dykke ned i et givent opslag og nemt og hurtigt bruge det, man finder. Man behøver ikke at ommøblere hele sit hjem eller rydde køkkenskabene for at være med. Tvært imod.

Hvor finder du selv inspiration?

​På utallige blogs og Instagram-profiler. Og på Pinterest. Allermest Pinterest. Synes det er fantastisk at kigge på andres ‘boards’ og lave sine egne. Derudover holder jeg meget af at læse mode- og boligmagasiner (når næsen har brug for et afbræk fra skærmen) ligesom jeg mægtig godt kan lide at se en kunstudstilling eller to om måneden.​

Hvad ligger der lige nu på dit natbord?

Tove Ditlevsens​ ‘Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’ og Delphine de Vigans ‘Alt må vige for natten’. Jeg har en læseklub på bloggen, og det er de bøger vi er i gang med nu. Det er ret skægt at blive delagtiggjort i mine læseres tanker om læseklubbens bøger og på den måde få udvidet og udfordret læseoplevelsen.

Hvad er din drøm?

​Det her er min drøm og jeg er så taknemmelig for, at dette job mere eller mindre fandt mig og bliver ved med at byde på nye og spændende muligheder. Dermed ikke sagt, at det ikke også er benhårdt arbejde, eller at jeg ikke hele tiden forsøger at sætte barren højere for mig selv. Lige nu vil jeg bruge min tid på at fokusere på bloggen og gøre den endnu bedre. Den er grundpillen i mit virke, og jeg vil gerne hele tiden udvikle den. Derefter går jeg og barsler lidt med forskellige produktidéer, som jeg håber skal føres ud i livet. Og så kunne jeg godt have mod på at lave endnu en bog på et tidspunkt.

Læs også: Start sommer-morgenen med rabarber-hindbær grød

Vi fik også lokket hemmeligheden bag den grønne (og meget dekorative) koldskål med både mango, banan og spinat ud af hende. Gør selv kunsten efter her. 

Det skal du bruge: 

– ½ moden mango

– 1 moden banan

– 2-3 håndfulde frisk spinat

– 1 håndfuld usaltede cashewnødder eller mandler

– 8 blad frisk mynte

– Saften af 1 lime

– Evt. 1 tsk spirulina

– Ca. 1 kop kokosmælk, mandelmælk, yoghurt eller vand

Sådan gør du:

– Kom alle ingredienserne i en blender og blend det godt sammen. 

– Tilsæt evt. mere mæl eller vand til den ønskede konsistens opnås.

– Server i en skål eller et glas og pynt med jordbær, ristede kokosflager, chiafrø og pistacienødder. 

Foto: Lindhardt og Ringhof

Shoppeguide: 10 mini shorts

Moderedaktionen begynder endelig at tro på, at sommeren og de varme temperaturer er lige om hjørnet, og derfor er vi gået i fuld gang med sommer-ønskelisten!

Shorts er selvfølgelig et must, hvad end de er lange, korte, mønstrede eller enkle. Der er, ligesom meget andet, shorts til enhver stil og figur, men hvis du er én af de modige, kan du samle inspiration blandt de fineste minishorts, som lige nu står øverst på redaktionens liste!

Læs også: Dagens drømmekøb… Chanel Boy taske

Snyd med lidt selvbruner og få tips til bentræning af digitalredaktør Laura Lawaetz, hvis du vil have ultralækre ben – så vil du, sammen med fine sommersandaler og en lækker skjorte, være klar til at indtage den ene sommerdag efter den anden. 

Se hele moderedaktionens shoppeguide i galleriet, hvor du også finder links og priser. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Victoria Beckham på vej med high street kollektion?

Victoria Beckham high street kollektion for H&M eller Topshop? Ja tak! 

Sådan lyder det seneste rygte om et af Mrs. Beckhams fremtidige projekter, efter at den anerkendte designer udtalte til Fern Mallis fra CFDA, at hun godt kunne tænke sig at nå ud til en bredere målgruppe, og også til dem der ikke kan eller vil betale designerpriser. 

Læs også: Dagens drømmekøb… Chanel Boy taske

Hun har ydermere givet hints om, at H&M kunne være en mulig co-lab partner, hvis en high street kollektion bliver en realitet: “Jeg kunne godt tænke mig at lave noget i den stil. Det er de kunder, jeg gerne vil nå ud til.”

H&M er tidligere kendt for deres samarbejdskollektioner med store high fashion brands som blandt andre Versace, Sonia Rykiel, Jimmy Choo, Karl Lagerfeld, Stella McCartney og senest Balmain. Og ikke nok med det, så har Beckham-ensemblet allerede en fod indenfor hos H&M, nemlig i form af David Beckhams capsule kollektion Modern Essentials Selected by David Beckham

Vi derfor overbeviste om, at en Victoria Beckham x H&M kollektion er meget realistisk! Eller hvem ved, måske laver hun en high street linje for sit eget mærke?

Læs også: Se de flotteste kampagner for den kommende sæson

Vi holder øjne og ører åbne her på redaktionen og håber på, at der snart kommer (godt) nyt om et muligt samarbejde mellem Posh-Spice og en af de mange high street-giganter! 

Indtil da kan du få et gensyn med den cool og stilfulde designer her i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Dagens drømmekøb… Chanel Boy taske

Denim er og bliver en af alle tiders fedeste trends, og vi kan ikke slippe udenom! Og trenden har igen igen fundet vej til ELLEs moderedaktion, for moderedaktør Mie Juel går nemlig og drømmer om den eksklusive Chanel Boy taske i denim patchwork. 

“Drømmer lige nu om denne Boy-bag i patchwork denim. Man kan aldrig få for mange Chanel tasker! Kan man?” siger Mie Juel. Og nej – man kan aldrig få for mange Chanel tasker!

Chanel Boy taske i denim patchwork koster 22.414 kr. 

Læs også: Se listen over de bedste sommerudsalg

I galleriet kan du se flere af Mies juni-favoritter, du kan forkæle din sommergarderobe med. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

Jennifer Aniston: ‘Kardashian-familien er min guilty pleasure’

Jennifer Aniston er ikke bleg for at tale åbent og ærligt, hvad enten det kommer til holdninger om plastikkirurgi eller nervøsitet over for en date. 

Og nu har hun vundet vores hjerter endnu mere i en ærlig bekendelse om, at hun er helt vild med Kardashian-Jenner-familien og hele Keeping Up With the Kardashians-showet. 

Læs også: Se A-listens stilfulde og succesfulde børn

“Jeg er desværre meget interesseret i Kardashian-Jenner-tingen, det er en guilty pleasure for mig,” siger den 46-årige tidligere Friends stjerne til Peple Magazine. 

Men på trods af hendes store interesse for reality-familien, der i høj grad lever af og på sociale medier, så har vi stadig til gode at se Jennifer Anistion på Twitter og Instagram. Hun overtog i en kort periode Instagram-profilen for sit beauty firma, Living Proof, men det var ifølge Jen selv ikke nogen succesoplevelse: “Jeg var så stresset, der var alt for meget pres! For Kardashian-familien er det en karriere.”

For Jennifer Aniston handler det også i høj grad om, at hun synes, vi bliver mere isolerede af konstant at rende rundt med vores smartphones, hvor vi hele tiden er online på de mange forskellige sociale medier, “Børn taler ikke sammen længere. Det gør mig rigtig ked af det at se, når børn hele tiden sidder med deres telefoner i stedet for at være sammen.”

Læs også: Set på Instagram: Sommer-workout!

Selvom vi nok ikke kommer til at se Miss Aniston på Instagram i den nærmeste fremtid, så er der alligevel en mulighed for, at hun får sit eget personlige talerør. Hun har nemlig givet udtryk for, at hun godt kunne tænke sig at få sin egen livsstilsblog, som vi blandt andet kender dem fra Gwyneth Paltrow’s Goop, Olivia Palermo og herhjemme Christiane Schaumburg-Müller’s Chri Chri univers

“Jeg kunne godt tænke mig at lave en livsstilsting, blandt andet for folk der har problemer med at tabe sig. Jeg kunne få alt slankenede mad, der hører til i en slankekur, til at smage godt,” udtaler hun til Yahoo Beauty. Vi håber meget, at Jennifer Anistons livsstilsblog bliver til virkelighed. Den skal vi i hvert fald følge!

Få et gensyn med den smukke skusepillerinde her i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

 

 

 

Se A-listens stilfulde og succesfulde børn

Deres forældre er nogle af de mest kendte, smukke og ikoniske mennesker gennem tiden, men alle har børnene til de celebre Hollywood-par én ting tilfælles: De er mindst ligeså smukke som forældrene, og klarer sig allerede rigtig godt på den røde løber og andre celebre scener i Hollywood.

Se også: Set på Instagram: De kendtes sommer-workout

Vi har set nærmere på nogle af de hotteste og mest ikoniske Hollywood-par gennem tiden og stillet skarpt på dem, der skal tage over for forældrene succes: de kære børn.

Se også: Alle kjolerne fra Tony Awards 2015

Se med i galleriet, hvor vi har samlet 8 kendte par og børn, og se selv, hvordan de allesammen er lige i hælene på forældrenes succes…

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.

Se de smukkeste royale brudekjoler gennem tiden

Sverige fik sig enndu en prinsesse, da prins Carl Philip giftede sig med den tidligere svenske realitystjerne Sofia Hellqvist den 13. juni 2015. 

Og prinsesse Sofia var iført en smuk brudekjole med de fineste blonder af den svenske designer Ida Sjöstedt. Designet var simpelt med en meget feminin v-udskæring, slæb, slør og en tiara, hun havde fået af den svenske kong Carl Gustav og dronning Silvia til lejligheden. 

Læs også: Mandagsmuse: Gigi Hadid

I den anledning har vi set tilbage på nogle af de mange royale brudekjoler, som Europas prinsesser gennem tiden har båret, og mange af dem har været både smukke, storslåede og meget misundelsesværdige!

Kig med i galleriet og få et tilbageblik på nogle af de mange roayle brylluper og de smukke brudekjoler fra blandt andre Uffe Frank, Dior, Valentino og Elie Saab. 

Psst… Brug pilene i galleriet. 

Mandagsmuse: Gigi Hadid

Vi er vilde med denne uges Mandagsmuse, den unge Gigi Hadid, der blandt andre hænger ud med Kendall Jenner, Taylor Swift og Cara Delevingne, og som har gået på catwalks for nogle af de allerstørste modehuse i verden. Og nååh ja – så blev hun selvfølgelig også kåret til en af verdens mest sexede kvinder.

Bliv lidt klogere på den unge Gigi Hadid i denne uges Mandagsmuse her. 

Læs også: Gigi Hadid og Michael Kors i Glamour Games – se videoen

Hvem:
Jelena Noura Hadid, født d. 23. april 1995.

Derfor skal du kende hende: 

Jelena, eller Gigi som hun kaldes, er halv amerikaner og halv palæstinenser. Hun er opvokset i Los Angeles med sine forældre Yolanda Foster og Mohamed Hadid og sin store søskendeflok bestående af to yngre søskende, to ældre halv-søskende og fem stedsøstre.

Gigi blev opdaget meget ung, hun og havde sit første gennembrud som to-årig efter at være blevet spottet af Paul Marciano – manden bag Guess. Heraf kom der en række jobs som børnemodel for husets modeserie til børn, Baby Guess, men efter børnemodel-tiden stod modelkarrieren stort set stille for den unge pige, der tog valget om at fokusere på sine studier. Men det skulle hurtigt vise sig, at modelbranchen var Gigis kald, for som 17-18-årig vendte hun tilbage til kameraet og satte for alvor gang i sin karriere i samarbejde med Guess.

Til New York Fashion Week AW14 gik Gigi for Desigual og Jeremy Scott, hvilket var hendes første gang på catwalken og samtidigt hendes modeugedebut. Siden da har karrieren taget fart, men hun steg ikke kun til tops på grund af sit talent som model – også hendes TV-ansigt og kendisvennekreds har haft stor betydning.

Det var blandt andet hendes medvirken i TV reality-serien The Real Housewives of Beverly Hills sammen med moderen Yolanda og adskillige optrædener i musikvideoer med bl.a. Miguel og Cody Simpson, der hurtigt har givet den unge L.A. pige ekstra meget opmærksomhed.

Læs også: Se de flotteste kampagner for den kommende sæson

Til daglig bor Gigi i New York, hvor hun er signeret hos IMG Models. Her er Tyra Banks, Miranda Kerr, Heidi Klum og Kate Moss på kollega-listen, så det er ikke tilfældigt, at hendes bedste veninder er nogle af USA’s sejeste piger lige nu – Gigi er nemlig ikke bedste veninder med hvem som helst. Taylor Swift, Kendall Jenner, Karlie Kloss, Cara Delevingne og Selena Gomez er kun et par af dem – og du kan læse meget mere om pigernes spændende venskaber på side 56 i dit nyeste ELLE, der er på gaden nu.

Gigis modelkarriere har bragt hende på catwalks for Marc Jacobs, Chanel, Jean Paul Gaultier og Sonia Rykiel for at nævne nogle få. På meget kort tid har Gigi opbygget en misundelsesværdig karriere, og især hendes mulighed for både at kunne levere high fashion og sexet charme og kommerciel uskyldig sødme har sendt hende til tops i branchens ellers meget høje liga. I begyndelsen af dette år blev hun kåret som The Newest Face of Maybelline, og få måneder efter vandt hun titlen som Model of The Year til First Annual Fashion Los Angeles Awards.

Vi er altså ikke alene om at elske Gigi Hadid, og hvis der er nogen, man kan have et girl-crush på, så er det da hende!

Højdepunkter:

2011: Hadid signer kontrakt med IMG Models New York.

2012: Den unge L.A.-girl bliver ansigt for Guess kampagne.

2012: Gigi begynder at medvirke i realityserien The Real Housewives of Beverly Hills, hvor hendes mor og tidligere topmodel Yolanda Foster er en af hovedpersonerne.

2013: Hun graduerer fra High School i en alder af 18 år.

2013: Gigi flytter til New York og starter sit studie på The New School i Greenwich Village.

2013: Topmodellen begynder at date den flotte australske musiker Cody Simpson, og de to ser hinanden on and off over flere år.

2014: Gigi har sin debut til New York Fashion Week.

2014: Hun bliver nomineret som en af de 12 rookies i Sports Illustrated’s årlige badetøjs-issue, der anerkender nybegyndere og deres debut i badetøjet foran kameraet. 

2015: Gigi er med i Pirelli kalenderen, der hvert år samler de 12 lækreste top modeller der på deres sexede facon hver især repræsenterer en måned.

Læs også: Derfor er Rihanna stilikon

Bonus info:

Oprindeligt fik Gigi sit kælenavn fra sin mor, som blev kaldt det samme, da hun var barn, men navnet blev for alvor hængende, da Gigis lærer i 1. klasse havde svært ved at skelne mellem elevernes navne. Lige siden er hun aldrig blevet kaldet andet end Gigi Hadid. Og så var hun iøvrigt kaptajn på sit High School-volleybold hold og desuden meget optaget i ridning og deltog i adskillige konkurrencer. 

Du kan følge Gigi på både Twitter, Instagram og læse meget mere på hendes egen hjemmeside. Få også et gensyn med den skønne model her i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem. 

ANNONCE: 7 tips til de lækreste sommerstænger

Føler du dig ikke helt klar til at vise stængerne frem? Velplejde ben er første step og her kommer de syv vigtigste steps for at opnå den perfekte barbering.

 

Læs også: Få sommerklare stænger nu!

 

1. Tag et bad før du barberer dig

Selvom kvinders hår er ἀnere end mænds, er de stadig omtrent lige så stærke som kobbertråd af samme tykkelse. At fugte hårene med varmt vand gør det op til 60 procent lettere at barbere dem. Men det kan også blive for fugtigt! Efter 15-20 minutter gør vandet nemlig din hud rynket og let hævet, hvilket resulterer i at barberingen ikke bliver lige så tæt som ønsket.

 

2. Gelicious

Anvend rigeligt med fugtighedsgivende barbergel inden du barberer benene for at bevare vandet i hårstråene og for at sikre at skraberen glider let henover huden. Sæbe kan tilstoppe skraberen under barbering og mange sæber kan også tørre huden ud.

 

3. Vælg nøje

Glem ikke at vælge en skraber, der passer til din huds særlige behov.

 

4. Barber med friske blade

Friske blade giver en tættere, glattere og mere behagelig barbering og kan forhindre rifter og irritation. Kvinder bør skifte bladet ved de første tegn på sløvhed eller irritation, men eftersom hårvækst varierer fra person til person, er du selv den bedste dommer. I gennemsnit skifter kvinder blade efter 10 barberinger.

 

5. En let berøring

Læg så lidt pres på som muligt når du barberer dig, og barber i den retning, der føles mest behagelig. For den tætteste og glatteste barbering, anbefales det at barbere mod hårstråets retning, hvilket på benene betyder nedefra og op.

 

6. Gem det sværeste til sidst

Bagsiden af knæene og lårene og områder som for eksempel anklerne, hvor knoglen er tæt på hudoverfaden, er ofte svære at barbere. En måde at gøre det lettere på, er ved at lade barbergelen virke så længe som muligt på disse områder inden barbering.

 

7. Fugt, fugt, fugt!

For at bevare hudens naturlige fugtighed, er det vigtigt at give dine ben en god creme eller olie efter barbering, for at holde huden blød, smidig og strålende.

 

Gigi Hadid og Michael Kors i Glamour Games – se videoen

Når man tænker på Michael Kors og Gigi Hadid, er Tegn&Gæt ikke lige frem det første, der popper op på nethinden. Men det er ikke desto mindre lige det, der er tilfældet i den første udgave af Glamour Games!

Topmodellen og modeskaberen mødes i en unik udgave af Tegn&Gæt, hvor spørgsmålene drejer sig om alt inden for mode, mad, musik, stil og meget mere. 

Læs også: Se de flotteste kampagner for den kommende sæson

Se den sjove video her: 

Spørgsmålene handler om alt inden for guilty pleasure, favoritdesignere, Disney-figurer man helst ville være, yndlingssange og alt der imellem. 

Og både Gigi Hadid og Michael Kors udviser stor iver efter at vinde, er gode til at gætte og ovenikøbet ret sjove!

Læs også: Dagens drømmekøb… Isabel Marant sandaler

Vi glæder os allerede nu til at se flere udgaver af ‘Glamour Games’, hvor modeverdenes største profiler kommer i hanekamp i en vaskeægte Tegn&Gæt-konkurrence!

Her er de flotteste AW15 kampagner

Selvom sommeren er lig med sol, varme og bare tæer, så betyder sommeren også, at alle verdens store modehuse løfter sløret for den kommende sæsons kampagner!

Og allerede nu har brands som Versace, Marc Jacobs og Roberto Cavalli præsenteret deres nye kampagneansigter, og vi er allerede nu mere end almindeligt spændte på, hvad vi har i vente. 

Læs også: Se listen over de bedste sommerudsalg

Blandt andre er Katy Perry det nye ansigt for Moschino, Marc Jacobs har ladet musikkens verden tale for sig med både Cher, Anthony Kiedis fra Red Hot Chili Peppers og Willow Smith, og Karlie Kloss stråler for Versace. 

Vi har samlet alle de flotteste kampagner for den kommende sæson i galleriet. Glæd dig til løbende opdateringer!

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.