Horoskop: Sådan bliver din maj måned

Maj måned står i tyrens tegn. Månedens råd til tyren: Lige nu er en perfekt tid til at gå all in på dig selv.

Foto: Illustration: Adam Hale

Vædderen 21/3–19/4 

Maj handler om, at der skal tages ansvar i en konflikt derhjemme. Du synes ikke, det er din egen skyld, så fejlen må ligge på en anden. I løbet af maj vil du dog indse, at du faktisk selv er en medvirkende årsag til dette skænderi. Meget af denne måned handler om at blive mere moden samt at vokse. Slutningen af maj indeholder en hel del sjove aktiviteter; det bliver en livlig periode fyldt med sjove stunder. Fuldmånen den 23. markerer afslutningen på en æra.

Foto: Illustration: Adam Hale

Tyren 20/4–20/5

Du starter maj med at træffe en beslutning, der vedrører din fremtid. Det kan være en investering såsom køb af et hus, en lejlighed eller en virksomhed. Du kan også overveje at bryde med noget, der har været en del af din dagligdag i meget lang tid. Denne beslutning bliver tydeligere, jo tættere du kommer på nymånen. Nymånen den 8. maj er i dit eget tegn, og den forstærker alle beslutninger, du træffer til din egen fordel. Midten af perioden handler om fornøjelser, at møde venner og at udvikle nye interesser. Slutningen af maj kan byde på et skridt i din karriere, hvilket indebærer både en bedre løn og mere indflydelse på dit arbejde.

Foto: Illustration: Adam Hale

Tvillingerne 21/5–20/6 

Du går ind i maj med et spørgsmål og afslutter perioden med et svar. Hele maj handler om at søge og finde. Det kan være spørgsmål, der vedrører relationer, eller spørgsmål, der vedrører dit arbejde og din personlige udvikling. Dette bliver på mange måder en af de bedste måneder på hele året, måske fordi du føler, at du går fra uklarhed til oplysning. Fuldmånen den 23. markerer kulminationen på en lang række fornøjelser.

Foto: Illustration: Adam Hale

Krebsen 21/6–22/7 

Indtil nymånen den 8. maj er det en harmonisk periode, hvor du fokuserer meget på dine egne interesser og det, der er vigtigt for dig. Efter nymånen opstår der turbulens i dit liv, hvor du føler dig usikker på meget. Dette er en følelse, der opbygges over tid og som når sit højdepunkt omkring fuldmånen den 23. Det er på dette tidspunkt, at du på mange måder træffer en afgørende beslutning for dig selv.

Foto: Illustration: Adam Hale

Løven 23/7–22/8

Du starter maj med en herlig positiv energi. Mødet mellem Solen og Uranus giver dig fantasi og masser af nye idéer. Ved nymånen går du ind i en mere eftertænksom fase, hvor du tænker meget over forskellige beslutninger, du har truffet. Midten af perioden bliver social og aktiv. Det er en tid, hvor du er meget udendørs samt meget åben for at møde nye mennesker. Slutningen af perioden handler mere om hjemmet og familien.

Foto: Illustration: Adam Hale

Jomfruen 23/8–22/9

Du begynder maj måned stabilt med meget jordnære energier i dit tegn, noget der når sit højdepunkt, når nymånen indtræffer i tyrens tegn. Efter dette går du ind i en lidt mere hektisk periode, hvor der sker mange ting på kort tid. Her gælder det om at være opmærksom for at følge med. Periodens afslutning handler om et særligt møde med en meget speciel person. Du går ind i en boble, hvor det kun er jer to, der gælder.

Foto: Illustration: Adam Hale

Vægten 23/9–22/10 

I starten af maj er du meget sikker på, hvad du vil, og dit liv kører på skinner. Midt i perioden begynder stærke følelser at røre ved beslutninger, som du tidligere var så sikker på. Dette bliver en ret udfordrende periode, hvor du stiller spørgsmålstegn ved meget i dit liv. Ved fuldmånen den 23. begynder en social og udadvendt tid for dig. Der er mere sjov og eventyr end hårdt arbejde på dagsordenen. Det bliver en god tid med masser af udvikling.

Foto: Illustration: Adam Hale

Skorpionen 23/10–21/11 

Maj begynder med mange gode idéer og positiv energi. Det er en god periode at søge nyt arbejde eller ændre retning for din hverdag. Efter den 8. er du mere tøvende med store forandringer; du vil nyde foråret, dine venner og måske et nyt forhold, der er kommet ind i dit liv. Der kommer masser af dage, hvor det handler om at social, og hvor du undgår alle former for afgørende beslutninger. Periodens afslutning bliver lidt af et reality-check.

Foto: Illustration: Adam Hale

Skytten 22/11–21/12 

Begyndelsen af maj handler om en dyb kærlighed og fuldstændig dedikation. Du går ind i en periode, hvor nogen betyder mere for dig end alt andet i livet. Denne opslugende følelse kan være magisk men også lidt udfordrende. Midt i maj aftager den værste følelsesrus, og hverdagen begynder at vise sig igen. Slutningen af maj bliver en tid for kompromisser, og det handler om at finde nye rutiner i en delvis ny hverdag. Det bliver en interessant tid.

Foto: Illustration: Adam Hale

Stenbukken 22/12–19/1 

Du indleder maj med en rejse. Det kan være en fysisk rejse, hvor du ønsker at præstere, men det kan også handle om en indre udvikling. Dette bliver en positiv tid, hvor du føler, at du bliver mere og mere sikker på, hvad det egentlig er, du vil. Mellem den 8. og den 23. er der fokus på et bestemt mål, som du har. Det bliver en tid, der handler om mental og fysisk træning. I slutningen af maj bliver du krediteret for alt dit hårde arbejde.

Foto: Illustration: Adam Hale

Vandmanden 20/1–18/2 

Maj handler om en investering, som du gerne har ville foretage, men også om en ny tid. Dette bliver en periode, hvor du gerne vil udvikle dig og ændre meget i dit liv. Det meste af det, du planlægger, omhandler familien, og investeringen kan give jer lidt ekstra glæde i hverdagen. Midten af maj vil du kunne se frem til en bedre økonomi, hvilket også giver dig mere frihed i de valg, du træffer. Periodens afslutning handler om at hjælpe og støtte et familiemedlem.

Foto: Illustration: Adam Hale

Fiskene 19/2–20/3 

Maj handler om at rejse og opdage nye steder. Det kan både være en længere rejse eller kortere udflugter om aftenen og i weekenderne. Det er følelsen af at skifte miljø, der virkelig betyder noget for dig. I løbet af denne periode kan du møde mange nye, interessante mennesker. Dette kan både være personer, som du vil have i dit liv i lang tid, eller personer, der gør et dybt indtryk, men som ikke er der for at blive.

Slugte du også Netflix-serien ’One Day’ – her er den næste, du skal se

Synes du også, at rom-coms er for pladder-romantiske og for lidt oplysende?

Nej vel.

Let’s be honest; Hvem falder i virkeligheden ikke lidt i svimer over en kærlighedshistorie med et dramatisk tvist?

Hvad end genren er din guilty pleasure eller blot pleasure, må du ikke snyde dig selv for disse serier, som måske kan stille lidt af din tørst efter at høre mere om historien om Dexter Mayhew.

Lad dit had-kærligheds-forhold til rom-coms blive sat på en prøve med disse serier, mens vi krydser vores fingre for en sæson 2 af ’One Day’.

Foto: DR

'Conversation with Friends'

‘Conversations with Friends’ (2023)

Efter filmatiseringen af Sally Rooneys ‘Normal People’ var der vist ingen tvivl om, at prikken over i’et på en populær kærlighedshistorie må være en irsk accent. Heldigvis blev den irske forfatterens anden bog ‘Conversation with Friends’ ligeledes filmatiseret – og selvfølgelig blev det med den genkendelige, hjerteknusende accent.

Over tv-seriens 12 afsnit møder de tidligere kærester og nu venner Frances og Bobbi et lidt ældre ægtepar, og dette møde bliver starten på et heftigt firkantsdrama. For mens Bobbi indleder en kortere flirt med konen Melissa, bygger der sig et mere intenst forhold op mellem Frances og ægtemanden Nick, hvilket sætter hele gruppens relationer til hinanden på spil. Især venskabet mellem Frances og Bobbi trues af Frances’ forhold til Nick – og ikke mindst af Bobbis store behov for opmærksomhed og selviscenesættelse. Mens dramaet kører mellem seriens karakterer, er det største drama det, der foregår i hovederne på karaktererne selv. Som i Normal People, betinges kærligheden af et narcissistisk selvudfoldelsesprojekt.

Se serien på DR.

Foto: Amazon Prime

'The Summer I Turned Pretty'

‘The Summer I turned Pretty’ (2022)

Hvis du forbinder en ’summer Fling’ med en hyggelig, let sommerromance, vil denne serie sætte din definition på prøve. Gennem to sæsoner udfoldes et trekantsdrama mellem de to brødre Conrad og Jeremiah og familieveninden Belly, der siden de var børn, har holdt sommerferie sammen. I bedste ‘larven, der blev til sommerfuglen’-stil vokser Belly sig fra den ene til den anden sommer sig ældre og mere moden – og i begge brødres øjne, meget attraktiv. Belly befinder sig i et dilemma, der kan ødelægge hendes forhold til begge brødre. Hvem skal hun vælge; den mystiske Conrad, hvis opmærksomhed, hun hele sit liv har higet efter, men som er ustabil og fra tid til anden vender skulderen til Belly. Eller Jeremiah; Den drengede, smilende og søde bror, som altid har været Bellys bedste ven, og som vil gøre alt for hende?

Men hvorfor gå efter den nemme og sikre kærlighed, når man kan kæmpe for den? Så ville det jo nærmest ikke være en rigtig kærlighedshistorie – og derfor er det også langt fra de eneste konfrontationer, der vil ændre somrene for altid for de tre.

Psst.. Hvis du også bliver grebet, kan vi dele en glædelige nyhed; Det er offentliggjort, at vi kan se frem til endnu en sæson.

Se serien på Amazon Prime.

Foto: DR

'Noget om Emma'

’Noget om Emma’ (2020)

Denne danske miniserie bestående af syv episoder er nemt konsumeret på en aften – men ikke desto mindre, er den værd at se.

Scenen er, som vi bedst kender den; I København, til en fest. På helt klassisk vis møder hovedkaraktererne Emma og Vitus hinanden her og forelsker sig stormende. Der er bare den mindre detalje, at Vitus skal være far inden længe med sin ekskæreste. Men hvordan reagerer Emma, hvis han fortæller hende det – vil de blive sammen? I ungdomskærlighedens rus forsøger Vitus at holde det hemmeligt for Emma, men verden er lille – og det samme er København. Vitus er dog ikke den eneste med en hemmelighed, faktisk gemmer der sig meget mere bag den altid glade og sjove Emma. Paradoksalt nok er det nu Vitus, der pludselig må spørge sig selv, om han overhovedet ville have fundet sammen med Emma, hvis han havde kendt til hendes hemmelighed.

En god socialrealistisk historie, der sætter livet i perspektiv, og som minder os om, at kærlighed er vigtigst af alt.

Se serien på DR.

Har du set alle ovenstående bud, kan du tage et kig på denne liste med kærlighedsfilm – og er du stadig ikke en overbevist rom-com-fan, kan du i stedet tage et kig på vores liste med fængende true crime-dokumentarer.

Læs ogå

Er Adam Brody i ‘Nobody Wants This’ 2024’s svar på Ryan Gosling i ‘The Notebook’?

Hailey og Justin Bieber venter deres første barn – og de afslørende det på sødeste vis

Så skete det endelig.

Et af vores favorit celeb-par Hailey og Justin Bieber afslørende i går aftes dansk tid, at de venter deres første barn. Og det var selvfølgelig ikke på hvilken som helst måde, at parret delte det med omverdenen.

Både Justin og Hailey postede nemlig den præcis samme video på deres Instagram, hvor de hver i sær havde linket til hinanden i caption. I videoen ser man Hailey i en smuk hvid, blondekjole med slør, som i den grad leder tankerne hen på en brudekjole. Og det er heller ikke helt forkert.

Videoen er nemlig fra parrets ‘vow renewal’, som fandt sted 9. maj 2024 på Hawaii – altså samme dag, som videoen blev delt. Begge klædt i Saint Laurent by Anthony Vaccarello. Det er ellers ikke mange år siden, at Hailey skiftede ‘Balwin’ ud med efternavnet Bieber i forbindelse med vielsen mellem hende og Justin Bieber.

Hvad der har fået fans til at huje og lykønske parret er uden tvivl, at der i videoen adskillige gange filmes på Hailey Biebers mave – gravide mave. I kommentarerne til Justin og Haileys posts er der henholdsvis omkring 12 og 8 millioner, der har lykønsket parret, heriblandt er det venner af parret som Gigi Hadid og Bella Hadid, der har udtrykt sin glæde over den kommende Baby-Bieber.

På det seneste har nysgerrige fans heller ikke lagt skjul på skepulationerne over, om Hailey mon er gravid. Flere fans har lagt mærke til, at hun i en periode har båret meget baggy tøj, som muligvis har været tiltænkt et forsøg på at skjule maven.

Om det blot er fordi, Hailey Bieber elsker den baggy stil, som hun generelt ikke er bleg for at iklæde sig, eller om det har været for at skjule maven, er ikke til at sige, men uanset har hendes 51,8 millioner følgere og Justin Biebers beskedne 293 millioner følgere fået tilfredsstillet lidt af nysgerrigheden.

Det var dog ikke 2 sekunder, der gik, før hypoteser om Haileys termin, var på alles læber – men mon ikke parret for nu, gerne vil holde lidt af magien for dem selv. På nuværende tidspunkt er der i hvert fald ingen offentliggjorte datoer.

I anledningen af graviditeten har vi samlet en række af de sødeste øjeblikke af parret, som vi kan dvæle ved, mens vi venter i spænding på familieforøgelsen. Alt i alt, stort tillykke til parret.

Foto: Raymond Hall/GC Images
Foto: Kevork Djansezian/Getty Images
Foto: Kevin Mazur/Getty Images
Foto: Rachpoot/Bauer-Griffin GC Images
Foto: Bellocqimages/Bauer-Griffin/GC Images
Foto: Bauer-Griffin/GC Images
Foto: Theo Wargo/Getty Images

“Det er min første restaurant. Det bliver et lille stykke af Toscana i hjertet af Nørrebro”

I april åbnede kok Jonathan Balsløw Sørensen, der tidligere har rullet pasta på bl.a. Mirabelle og Italo Disco, sin første restaurant, Graziano, der vil servere toscansk bondemad og fejre samværet.

Hvad er Graziano for et sted?

“Graziano er min første restaurant. Det bliver et lille stykke af Toscana i hjertet af Nørrebro. Et sted hvor der er fokus på traditioner: Et hjem uden for hjemmet, hvor der skal være plads til alle. Et sted, der fejrer det italienske køkkens traditioner, kærlighed til mad og samværet med familie og venner. Et sted hvor god mad, god vin, og gode mennesker mødes.”

Hvad betyder Graziano?

“Navnet på restauranten er Graziano, og det var en beslutning, jeg tog for flere år siden. Restauranten er opkaldt efter min italienske bedstefar, som er min kilde til inspiration og grunden til, at jeg laver mad i dag. Graziano tog sig af min far (Rolf Sørensen, red.), da han flyttede til Italien som cykelrytter i en alder af 17, og senere tog han mig og min bror ind som sine børnebørn. Graziano er min første restaurant og min største drøm, men det er også en anerkendelse af ham og den toscanske bondekost, jeg voksede op med.”

Hvilket køkken skal vi glæde os til?

“Toscansk bondemad med fokus på håndværk og traditioner. Der kommer til at være klassiske retter på kortet fra min barndom som tagliatelle al ragù di cinghiale, salumi misti, crostino con salsiccia e stracchino, bistecca alla fiorentina, bomboloni di Graziano med gelato og brændte figner og min egen favorit: pasta al pomodoro.”

Hvad spiser vi for lidt af i Danmark?

“Olivenolie! Det er essensen af det italienske køkken og godt for både krop og sjæl. Det kan godt være, jeg selv har et overforbrug, men det er hvad, der sker, når man vokser op på en olivenlund.”

Hvad får vi til gengæld for meget af?

“Surdejsbrød! Man kan efterhånden ikke tage ud og spise, uden man får serveret surdejsbrød. Det er for tungt og sætter en stopper for appetitten.”

Graziano

Følg med på @graziano_cph og find restauranten på Møllegade 13, 2200 København N

Josephine Aarkrogh: 11 ting jeg ønsker mig til mors dag

Blomster

Ja, det oplagte, men sikre valg. Den smukkeste buket får du i min optik hos Tableau.

1

Godnat

For en småbørnsmor som mig er noget af det, der står højest på ønskelisten en lur. Gerne i nyt (eller bare nyvasket) sengetøj. 

Sengetøj, Tekla, fra 1.000 kr.

2

Forårssko

Måske ikke det åbenlyse valg, men hvem ville ikke blive glad for et par fine sko? Da jeg så disse på ELLE-stylist Sidsel Alling blev jeg øjeblikkeligt forelsket.

Ballerinaer, Mr. Larkin, 2.600 kr.

En date

Jeg ønsker mig en date med min mand snart. Om det er en morgenkaffe på vej på arbejde eller en middag ude (Restaurant Mangia er en evig favorit hos mig) er næsten ligegyldigt, så længe det handler om dedikeret kærestetid.

Et abonnement på ELLE er noget, jeg vil give i gave, til de mødre jeg kender. Det første ELLE  i "nye klæder" kommer d. 30. maj, og du kan tegne et abonnement ved at skrive til abo@elle.dk.

3

Et smykke

... dog ikke et armbånd, men en ankelkæde der vil hænge på mig hele sommeren.

Ankelkæde, Anni Lu, 450 kr.

4

En maske

Jeg elsker Mantles ansigtsmasker og deres nye 'The Miracle Mask' er endda på tilbud lige nu i anledningen af mors dag.

'The Miracle Mask', Mantle, nedsat til 532 kr.

En sweet treat

Jeg er i tvivl om chokolade og søde sager mere hører Valentine's Day til, men hvis du vil ramme plet i mit mor-hjerte går du ikke galt i byen med en is fra Social Foodies. Kan jo sendes som hilsen på Wolt - en gestus børnene helt sikkert også vil kunne lide.

5

En fin bh

Måske også i Valentine's-kategorien, men lækkert undertøj kan man altid bruge. Jeg elsker Love Stories' bløde og fine bh'er. 

Bh, Love Stories, 525 kr.

6

... og trusser

Og nu vi er i den afdeling er disse trusser da heller ikke til at stå for.

Trusser, Cou Cou Intimates, 240 kr.

7

En skøn gave

Alle mødre fortjener en ting (eller et besøg hos) I Love Beauty ved Kongens Have, der har de skønneste beautyprodukter. Jeg gad godt prøve denne highlighter-stick.

Highlighter-stick, Westman Atelier, 380 kr.

Du kender alle de klassiske retter med æg – her er den nye opskrift, du skal prøve

Instagram boomer med profiler, der får mundvandet til at løbe, heriblandt Helene Forchhammers – bedre kendt bag sit alias @eatrealbereal.

Sidste år udgav hun kogebogen ‘Den mad vi spiser’ hos Forlaget Grønningen, og her deler hun en ‘æg’-ceptionel opskrift på tilberedning af fødevaren, som danskerne, ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, i gennemsnit spiser fire styks af om ugen: Æg.

Selvom du måske er tryk i de mere klassiske måder at tilberede dine æg på, vil du ikke fortryde at kaste dig ud i denne opskrift på den tyrkiske æggeret çılbır.

Foto: PR

Den tyrkiske æggeret çılbır

Det skal du bruge til fire personer

2 skalotteløg
1⁄2 fed hvidløg
21⁄2 dl yoghurt
1⁄2 tsk. salt til yoghurtblandingen
1 spsk smør til stegning
1 tsk. paprika 1⁄2 tsk. sumak (kan udelades)
1⁄2 tsk. chiliflager
1⁄2 tsk. nigellafrø
1⁄2 spsk lagereddike
4 friske æg (ikke de æg, du har haft i køleren i et stykke tid, de er umulige at pochere)
1 spsk olivenolie til krydderiblandingen
1 spsk smør til krydderiblandingen
Friskkværnet peber
Friske grøntsager og brød til servering

Sådan gør du

Hak løgene fint, og riv det halve hvidløg. Bland hvidløget med yoghurt og salt, og lad det hvile ved stuetemperatur. Kom smørret på en pande, og tilbered de finthakkede løg ved helt svag varme, indtil de er blevet bløde og søde. Tilføj så paprika, sumak og chiliflager. Lad krydderierne dufte aromatisk, og sluk for varmen. Rist nigellafrøene på en tør pande. Sluk, når de begynder at poppe.

Nu skal der pocheres æg. Kom rigeligt vand i en bred gryde. Vandet skal ikke koge, men boble blidt (ved 80°). Tilføj eddiken, som hjælper æggene med at sætte sig. Drej vandet rundt med blød hånd, og slå så dine æg ud i vandet. Hvis gryden ikke er bred nok til alle æggene, så pochér dem ad to omgange. Lad hviden sætte sig lidt i vandet, og skru så ned til en endnu mere sagte boblen (75°). Så er det bare at vente og lade æggets hvide koagulere, altså blive fast. Vi vil ikke have, at blommen koagulerer; den skal være blød og flydende. Det tager i alt ca. 3 minutter, fra du kommer æggene ned i vandet. Tag æggene op, og læg dem på en tallerken.

Kom yoghurtblandingen på et fad, og fordel den rundt. Læg æggene på yoghurten, og giv dem alle et lille drys salt. Kom olie og smør i krydderiblandingen på panden. Varm det kort, så smørret smelter, og hæld så krydderiblandingen over æggene og yoghurten. Drys ristede nigellafrø og lidt peber udover, og du er done.

Forårs- og sommerparate fødder fra 29 kroner

En professionel fodbehandling kan hurtigt gøre dine fødder forårsklare, og med de rette produkter kan du vedligeholde og forlænge resultatet. Herunder guider vi til de bedste køb, der kan holde dine fødder sandal-parate over sommeren.

8
Foto: PR

Udjævner overflade & misfarvninger

'Good As New', Essie hos Zalando, 120 kr.

9
Foto: PR

Eksfolierende pimpsten

'Mind purmice stone' Moshi Moshi Mind hos Maggies Gemakker, 75 kr

10
Foto: PR

Quickfix til tørre hæle

'Hælstift' Matas, 25 g, 83 kr

11
Foto: PR

Få form på neglene

'Kanga Board' neglefil, Cnd hos Nicehair, 29 kr

Læs ogå

Lægen: Her er alt, du skal vide om pigmentpletter

12
Foto: PR

Blødgørende og mynteduftende scrub

'Très Soft Exfoliating Sugar Foot Scrub', Le Mini Macaron, 100 ml, 140 kr

13
Foto: PR Beauty

Plejer negle og neglebånd

'Rose Infusion Nail Oil', Kure Bazaar hos Naturskøn, 295 kr.

14
Foto: PR

Plejende og eksfolierende fodmaske

'My feet 40 % Urea Peeling Balm' 100 ml, 249 kr

15
Foto: PR Beauty

Blødgør og opfrisker

'FodbadeOlie', Cosborg hos Matas, 150 ml, 160 kr.

16
Foto: PR Beauty

Fed fodcreme med beroligende duft

'Luxury Lavender Balm Deep Hand & Feet Treat', Amazing Space, 50 ml, 175 kr.

17
Foto: PR

Mindsker neglebånd

'Exfoliating Cuticle Gel', Gitti, 210 kr.

Mød designeren fra Danmark, hvis brand i eget navn er go-to for Kendall Jenner og Gigi Hadid

@Aninebingofficial

Anine Bing er dansk, men bosat i Los Angeles med sin mand og to børn. Sammen med manden Nico driver hun brandet i eget navn, med over 20 butikker verden over. eu.aninebing.com

Det hele startede i min garage i Silver Lake, Los Angeles, i 2012 hvor jeg lavede en lille kollektion med to par jeans, en læderjakke, støvler og T-shirts. Det har altid været min drøm at starte et moderne modehus. Jeg så et hul i markedet for tidløse garderobe-styles, så jeg besluttede at lave dem selv. Jeg ville designe noget til den moderne kvinde, der føltes imødekommende, ubesværet og ukompliceret. Mange kvinder har et travlt liv med arbejde, familie og børn, så kvaliteten og håndværket er meget vigtigt for mig. Jeg startede med at blogge, da jeg var i 20’erne, fordi der var interesse for min stil, og hvordan jeg miksede vintage med nye brands.

Foto: PR

Anine Bings butik i Paris

Jeg brugte min blog, Anine’s World, som en måde at vise mine nyeste fund og styling- tips. Jeg havde ingen idé om, at det ville blive så stort, som det gjorde. Senere startede jeg min Instagram, og den brugte vi hurtigt til at bygge en kundebase, da vi startede brandet. På en måde blev mit navn synonym med tidløs stil, og det overførte vi til vores brand, som stadig har rødder til den skandinaviske minimalisme i dag. Vores keylooks er simple med en rock’n’roll-kant: at style off-duty basics i topkvaliteter med læder, tweed med tekstur og workwear-referencer for kontrast.

Læs ogå

Josephines ønskeliste

Jeg er enormt stolt af vores kampagnemodeller, fra Erin Wasson til vores kommende, nemlig Kate Moss, som er vores ultimative muse. Hun har været en inspiration for mig, så længe jeg kan huske og er indbegrebet af tidløs skønhed og ikonisk stil.

Foto: PR

Erin Wasson som kampagnemodel – og senere på foråret er det Kate Moss, der pryder Anine Bings kampagner

Anine Bing er tidløst, ubesværet og klassisk. Jeg elsker en blazer, god denim, en hvid T-shirt og læderstøvler. Det har været min uniform det sidste årti, det er mit go-to-outfit, der kan bruges fra dag til aften og føles nemt, men chikt.

Vores bestseller er vores blazere, denim og vintageinspirerede T-shirts. Det er basics med et tvist, der bygger grundstenene for en moderne garderobe. Tidløshed, alsidighed og exceptionel kvalitet er en fællesnævner, og alle styles er lavet til at mikse, matche og bruge i lag.

Få stilen à la Anine Bing

18

Polo, Anine Bing, 1.490 kr.

19

Jeans, Anine Bing, 1.860 kr.

20

Solbriller, Anine Bing, 1.490 kr.

21

Ballerinaer, Anine Bing, 2.980 kr.

22

Flettaske, Anine Bing, 3.000 kr.

Kom med indenfor hos Opérasport-medstifter Awa Malina Stelter

Awa Malina Stelter

33 år. Co-founder af mode-brandet Opérasport, som hun driver med partneren Stephanie Gundelach. Awa bor sammen med sin kæreste Jens Wiinblad, der er kommerciel direktør i Opérasport. Sammen har de børnene Alvar og Atlas. Den klassiske københavnerlejlighed er på ca. 90 kvadratmeter, og ligger på indre Østerbro.

Et lysegrønt køkken, en mørkegrøn sofa og et rødt sofabord. En helt særlig sans for farver, der på smukkeste vis komplementerer hinanden lejligheden igennem, er fremtrædende, når man besøger Awa Malina Stelter og hendes familie i lejligheden på Østerbro. Og kunsten, selvfølgelig, der er vel placeret på samtlige vægflader, og som afspejler en forkærlighed for det moderne med værker af kunstnere som Frederik Nystrup-Larsen, John Pilkington og Danielle Orchard. Faktisk leder familien så småt efter en lejlighed med lidt flere kvadratmeter, mest på grund af, at familien er blevet større de senere år, men det ville også være skønt med mere vægplads til samlingen, der også jævnligt forøges. Det er ikke svært at se, at her bor en kreativ familie, og at Awas øje for det enkle og elegante i samspil med noget mere råt og urbant, som kendetegner Opérasports kollektioner, går igen i hendes hjem.

Foto: Line Thit Klein

Det ene af lejlighedens to rum en suite er indrettet med spisebord af Egon Eiermann, og vintage-stole af hhv. Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Den enkle lampe over bordet er designet af Michael Anastassiades for Flos, mens lampen i vinduet er en Akari af Isamu Noguchi for Vitra. Stablen af kasser er fundet hos Fil de Fer og udgør det for et skab til opbevaring, der er en mangelvare i de gamle københavnerlejligheder. Det sorte opbevaringsmøbel er fra Kartell, og den lyseblå vase i vinduet er et loppefund.

Foto: Line Thit Klein

Lejligheden bar præg af mange års slid, da Awa og Jens overtog den, og køkkenet var noget af det første, de satte i stand. Det lille, men funktionelle køkken er fra Reform i farven ‘pistacio’, og den blå skammel er fra Ikea, malet i en smuk nuance. Kopperne på bordet er fra Hay – en limited edition af kunstner Jessica Hans.

Foto: Line Thit Klein

Det var netop med tanke på at starte en familie, at Awa og Jens købte lejligheden for knap fem år siden. Også området blev valgt fra den optik: “Jeg elsker den gode balance af, at det er et familievenligt område, samtidig med at det stadig er tæt på indre by,” siger Awa. Lejligheden bar tydeligt præg af at have dannet ramme for en familie på fem, da Awa og Jens overtog den, så der skulle gøres en del for at få den til at føles som et hjem for dem.

“Men jeg blev imponeret over de smukke rum, den karakteristiske københavnerstil og den gode rumfordeling,” siger Awa. Renoveringen omfattede etablering af nyt køkken og opdatering af badeværelset. Herudover fjernede de sænkede lofter i hele den ellers smukke, højloftede lejlighed, der manglede skabsplads, skulle males og alle gulve trængte til at blive høvlet godt af. Den største udfordring opstod, da de besluttede sig for at fjerne det gamle linoleumsgulv i køkkenet.

Foto: LINE THIT KLEIN

Overalt i hjemmet finder øjet ting at gå på opdagelse i. Her er det et værk af kunstner Jon Pilkington, en one of a kind-skål af Niko June og en kande, der bruges til køkkenremedier, fra Cristaseya.

Foto: Line Thit Klein

En rummelig vintagereol i spisestuen rummer alt fra bøger og aviser til keramik. Stort set alt i reolen er fundet enten på loppemarked eller auktion – den blå skål øverst er dog fra Cristaseya.

Foto: Line Thit Klein
Læs ogå

Agnes Buchs lejlighed: Huset på Christianshavn

“Vi opdagede, at der lå et tykt lag cement under gulvet, og at plankerne herunder var beskadigede. Vi ville gerne beholde de gamle planker for at bevare den originale charme, så vi gik i gang med en ret omfattende reparation, og endte med kun at udskifte enkelte planker i det smukke, gamle gulv,” fortæller Awa og fortsætter: “Det var vigtigt for os at skabe et hjem, der afspejlede vores personlighed og behov. Heldigvis er Jens ret dygtig til det praktiske arbejde, så vi kunne håndtere en stor del af renoveringen selv.”

Awa beskriver indretningen som ”personlig, funktionel og imødekommende, præget af kombinationen af vintage og design.”
“Vi bor med en harmonisk blanding af nyt og gammelt, hvor vi ikke er bange for at tilføje farver for at skabe liv og dynamik. Vores interiør omfatter en variation af møbler, der spænder fra antikke fund til nyere designs, og vi lægger særlig vægt på, helt enkelt, at føle os hjemme. Jeg elsker både vores stue og spisestue, og synes, vi er lykkedes med at skabe rum, der både fungerer til daglig for en familie med børn, og som samtidig er hyggelige.”

Foto: Line Thit Klein

Den hyggelige stue føles nøje kurateret med et rødt one of a kind-bord af Niko June og en sofa i grøn uld fra Common Seating. Skamlen med flettet sæde er et loppefund, tæpper er fundet hos By Fribert og den gule lampe i vinduet er fra Hay. Stolen med bøger på er af Alvar Aalto fra Artek, og de to værker på væggen er af Jon Pilkington.

Foto: Line Thit Klein

Et stort, mørkt værk af John Copeland samler stuen på smukkeste, dra- matiske vis sammen med to værker af hhv. Danielle Orchard og Amalie Cecilia. Træstolen er vintage, som har fået ny polstring, mens plaiden på sofaen er fra Pendleton. Lampen ‘Panthella’ er skabt af Verner Panton for Louis Poulsen, og lampen i loftet er af Isamu Noguchi for Vitra.

Farver i såvel kunst som på møbler, er med til at skabe netop hygge og personlighed. “Jeg elsker farver, og jeg synes de er med til at skabe liv og gøre et udtryk mere interessant. Jeg kan lide de fleste farver, men dem, der dominerer mest herhjemme, er nok grøn, blå, rød og lyserød,” siger Awa om sine daglige rammer.

Hvornår hun føler sig mest hjemme? “En lørdag eller søndag morgen, når vi alle fire er samlet uden specifikke gøremål.”

Foto: LINE THIT KLEIN

De funktionelle reolkasser er fundet brugt og danner nu ramme for alverdens fund og bøger. Vasen med tulipaner er fra Cristaseya og de to mænd er fra Medicom Toys. Værkerne er skabt af (fra venstre mod højre) Jacob Holdt, Richard Colman og Jon Pilkington. Den blå skulptur er fundet i butikken Neighborhood i Japan.

Foto: LINE THIT KLEIN

Soveværelset ligger mod nord og har en kølig ro over sig, hvilket understreges af de blå gardiner, som er fra Ikea. Skabet er et arvestykke, og både sengetøj- og tæppe er fra Tekla. Lampen i loftet er Akari af Isamu Noguchi for Vitra, mens den sorte læselampe er fra Anglepoise. Det røde værk er skabt af Richard Coleman for Hay.

Direktør Bianca Brangstrup: “I de perioder jeg ikke bruger dette produkt, føler jeg, at jeg får uren hud”

Kan du sætte nogle ord på dine skønhedsrutiner? Og har de ændret sig gennem årene?
Jeg er vokset op i et ret økoagtigt hjem. Min mor har altid blandet sine egne olier og bruger aldrig almindelige cremer. Jeg gjorde det samme, men med årene følte jeg ikke, det var nok til min hud, det blev for fedt. Nu, hvor jeg er i 40’erne, er jeg er begyndt at bruge nogle produkter, der er lidt mere krudt i. Man kan gøre rigtig meget udefra, men den indvendige sundhed er supervigtig. Jeg prøver at finde nogle cremer, der passer til mine kosttilskud, fordi det indre er det primære for mig. F.eks. spiser jeg meget A-vitamin, så det indeholder en af mine cremer også.

Hvor springer du over? Og hvor springer du aldrig over? Jeg springer aldrig over at tage min makeup af. Når jeg er rigtig god, har jeg også en rutine med at tørbørste kroppen om morgenen, inden tager et bad eller bader i havet. Jeg kan af og til glemme at få det gjort, og det kan jeg se på huden, for jeg får mindre appelsinhud, når jeg tørbørster. Jeg springer ikke over at passe og pleje min hud eller at tage mine kosttilskud; Jeg kan af og til springe det over om dagen i weekenden, men jeg er også så godt fyldt op. Inden jeg går i seng, tager jeg dog altid noget til mine tarme såsom probiotika eller ’Pure Cleanse’ for det er godt at tage om aftenen, hvor tarmen har ro til at arbejde.

Foto: Alona Vibe

Yndlingsbeautyritualet er et karbad om aftenen, hvor Bianca Brangstrup tilsætter olie og det udrensende og afslappende epsomsalt 
til vandet. Tørbørsterne fra Karmameju gør en stor forskel for at mindske appelsinhud, når hun ellers husker at få dem brugt.

Hvad går du mest op i? Hud- hår eller makeup? I hvert fald ikke makeup. Men jeg går både op i min hud og mit hår. Jeg vasker mit hår hver dag, og det er der mange, der siger, man ikke må, men det har jeg altid gjort, og det har været fint for mit hår. Jeg vasker det med gode shampooer fra Hårklinikken, som jeg har brugt de seneste fem år. Jeg får en farveskylning et par gange om året, men hvis jeg løfter lidt op i det, har jeg nogle grå har. Jeg har gennem flere år taget et enzym, der hedder katalase, der gør, at man udskyder processen med, at håret bliver gråt.

Hvad har du flest af- udover kosttilskud? Jeg har mange forskellige produkter til ansigtet, særligt ansigtscremer, og jeg bruger dem lidt afhængigt af sæson, og hvordan min hud lige har det. Jeg har det også sådan – det gælder også for kosttilskud – at hvis man altid bruger det samme, så bliver huden bare vant til det, derfor er godt med noget afveksling.

Foto: Alona Vibe

At tage kosttilskud er noget Bianca Brangstrup sjældent springer over, og hun tager dem på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Inden sengetid tager hun dem, der er gode for tarmene, så de kan virke uforstyrret natten over.

Hvad har du senest købt? Produkter fra Zo Skin Health. De har en filosofi om, at man skal rense, forfine og ensarte hudens struktur, hvorefter man så kan tilføje et specialprodukt – f.eks. et anti-age produkt. Jeg synes, ensartet hud ser friskere ud, og jeg er vild med den forskning, der ligger bag produkterne.

Hvilket produkt har gjort størst forskel for dig? Det er nok serummet ’Active’ fra IS Clinical. Det bruger jeg både morgen og aften. I perioder jeg ikke bruger det, føler jeg, at jeg får uren hud.

Hvad er det mest prisvenlige produkt, du bruger? Det er mit badesalt. Jeg går i karbad om aftenen flere gange om ugen og kommer enten Karmamejus ’Hope’-olie i, eller også bruger jeg magnesiumsalt, epsomsalt hedder det, som udrenser og udskiller tungmetaller fra kroppen. Man bliver også afslappet af det og får en bedre nattesøvn. Min mandelolie fra Natur Drogeriet, som jeg af og til også kommer i badet og bruger til at rense huden med, er heller ikke så dyr.

Hvad har du altid i tasken? Jeg har en øjencreme, læbepomade og lipglosser. Og de dage, hvor jeg træner, har jeg også altid lige en deodorant, en parfume og lidt makeup.

Foto: Alona Vibe

Tømmer man Bianca Brangstrups taske, vil man altid finde et udvalg af produkter til læberne, en hårelastik og en øjencreme, som hun bruger flere gange i løbet af dagen for at undgå tørre øjenomgivelser.

Hvilket produkt har du genkøbt flest gange? Min mandelolie, som jeg køber hos Matas. Jeg har brugt den hele mit liv, og har aldrig fjernet makeuppen med andet. Hvis jeg virkelig skal have helt fedtet hud, kan jeg også finde på at komme den i karbadet.

Hvad er dit yndlings beautyritual? Det er helt klart et karbad om aftenen. Det kan jeg glæde mig til hele dagen. Så har jeg en kop te, et glas vand og en bog. Jeg tænder et stearinlys, og så ligger jeg der en halv time til en time, inden jeg skal i seng. Det gør jeg næsten hver aften. Jeg elsker varmen. Det gør mig helt afslappet, og giver mig en rigtig god søvn. Derudover er det min morgenbadning i havet – det gør jeg flere gange om ugen året rundt. Det giver et kick, det er sundt for immunsystemet, og det er en god måde at starte dagen på.

Hvilke behandlinger får du fast? Inden for det seneste år er begyndt at få behandlingen ‘Restore & Refine’ hos Bloom i Hellerup. Det er dels behandling med IPL (lysenergibølger, red.) til at ensarte hudens struktur og hudtone og dels injektioner med hyaluronsyre, peptider og aminosyrer. Jeg har ventet længe på, at den type behandling skulle komme til Danmark, for andre injektionsbehandlinger med f.eks. Botox er fine, det har jeg bare ikke lyst til. Jeg får også lavet det to gange om året, og det booster hudens byggesten, så jeg kan virkelig se en forskel i form af mere spændstig hud, mere glød, og så er min dybe rynke mellem næse og mundvig er mere udglattet.

Foto: Alona Vibe

Bianca Brangstrup

Bianca Brangstrup

48 år, CEO og medejer af Vitaviva, der producerer og sælger kosttilskud. For 10 år siden, da Bianca Brangstrup trådte ind i firmaet, satte de ind på ikke kun på almindelige vitaminer og olier, men også kosttilskud, der fokuserer på skønhed bl.a. hud og hår. Følg hende på @bbrangstrup

Josephines ønskeliste

xxx

23

Cute til at rende rundt i derhjemme, eller under en transparent nederdel.

Trusser, Graumann, 550 kr.

24

Sneakers, Adidas hos Zalando, 719 kr.

25

By Malene Birgers nye samarbejde med webshoppen Moda Operandi er überchikt. Den tofarvede badedragt, den brune stråtaske og hatten til - jeg vil have det hele.

Badedragt, 1.870 kr. Stråtaske, 3.500 kr. Hat, 1.340 kr.

Alt fra By Malene Birger x Moda Operandi.

26

Bukser, Róhe, 2.900 kr.

27

Jeg vil bruge dette til lyse bukser, en hvid t-shirt og flade sandaler.

Ruskindsbælte, Arket, 490 kr.

28

Solbriller, House of Dagmar, 1.500 kr.

29

Taske, Toteme, 8.200 kr.

30

Forår i en t-shirt. Ja tak.

T-shirt, Teira 1996, 650 kr.

31

Denne hørskjorte med tilhørende bukser er det perfekte forårssæt, hvis du spørger mig.

Skjorte, Sleeper, 3.020 kr.

32

Aiayu har netop lanceret en pink minikollektion og denne lille sag synes jeg er ret cute.

Makeuppung, Aiayu, 300 kr.

Læs ogå

Diamantur og pastarestaurant: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann

Layal Freije om at sætte et dansk-palæstinensisk barn i verden

Hvordan besluttede I, at I ville være forældre? Jeg har aldrig været sikker på, at jeg skulle være mor. Jeg har ikke haft en børnevenlig livsstil. Som Mellemøstkorrespondent var en del af mit arbejdsliv at rejse rundt og dække det, som skete i regionen, så det ville betyde, at jeg skulle sætte mit arbejdsliv på pause i en periode, og det var jeg ikke klar til. For to år siden begyndte tankerne alligevel at melde sig: Måske vil jeg gerne have et barn? Min kæreste og jeg begyndte at tale seriøst om at blive forældre, uden at vi traf en endelig beslutning om, at nu skulle vi have et barn.

Hvornår fandt du ud af, at du var gravid? I februar 2023 var jeg i det sydlige Tyrkiet for at dække det vold- somme jordskælv, der ramte Tyrkiet og Syrien. Jeg gik rundt blandt murbrokker i stanken af lig og havde voldsom kvalme. Jeg var selv- følgelig påvirket af de forfærdelige omgivelser og troede, at det var en reaktion på det. Da jeg kom hjem til Istanbul, fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Og ja, så skulle vi jo være forældre.

Hvad har overrasket dig mest ved forældreskabet? Det har overrasket mig, hvor meget jeg nyder at være på barsel. Når det er sagt, så er Mellemøsten min passion, jeg elsker at fortælle historier fra regionen, og lige nu sker der så meget i Israel og Gaza, og det påvirker mange lande i regionen. Det frustrerer mig, at jeg ikke er med til at dække begivenhederne. Jeg var hele tiden i gang med noget, som handlede om mig selv og mit arbejde. Lige pludselig blev det sat på pause, fordi min datter blev den vigtigste.

Foto: Kavian Borhani

Hvad har det lært dig? Jeg er som udgangspunkt et utålmodigt menneske. En af mine ven- inder sagde til mig: ”Hun er kun så lille en gang, du skal huske at nyde det.” Og det ramte mig, så jeg har lært at være i nuet på en an- den måde end nogensinde før. Om nogle få måneder er jeg jo allige- vel tilbage på arbejdet, så jeg prøver at nyde tiden med min datter. At jeg er blevet decideret rolig, er måske så meget sagt, men jeg har helt klart fundet en anden ro – og en ny og mere tålmodig side af mig selv.

Hvad har været det hårdeste ved at blive forældre? For mig har det mest udfordrende ikke været at vænne mig til et nyt liv, det har mere været de omstændigheder, jeg har fået et barn i. Jeg er danskpalæstinenser, mine forældre var palæstinensiske flygtnin- ge i Libanon, og mine bedsteforældre blev fordrevet fra det historiske Palæstina i 1948. Jeg fødte min datter i slutningen af september, og en uge efter udførte Hamas et terrorangreb i Israel, og så startede Israel en krig mod Gaza. Siden er dødstallene steget og steget. Jeg har dækket krige før, været i flygtningelejre og interviewet krigsofre, men det at sætte et danskpalæstinensisk barn i verden i en tid, hvor det folk, hun stammer fra, bliver dræbt og udsultet, er svært at være i. Det har været forfærdeligt at se videoer og billeder af børn, der li- der. Der dør. Over 28.000 palæstinensere er dræbt, 10.000 af dem er børn, og her sidder jeg med et palæstinensisk barn, som ligger trygt og smilende på sofaen og ligner de børn, der lider. Det har været barskt at tænke på, hvordan jeg skal forklare hende den situation, som mange palæstinensere lever under, når hun bliver ældre. Hvor- dan skal jeg give den palæstinensiske identitet videre til hende, uden at den kun bliver en offer- og lidelseshistorie?

Ja, hvordan kan du det? Når ens familiehistorie er bundet så meget op på lidelse, er den svær at give slip på. At mine forældre var flygtninge i Libanon, har jo påvirket den måde, de er på, og dermed også mig. Fordrivelse, flugt og eksil er en del af vores identitet, men vi skal passe på, at det ikke kun bliver en offerfortælling og huske på, at der ud af traumet også er kommet noget unikt. Palæstinensisk litteratur og poesi er noget af det stærkeste og smukkeste, jeg har læst, og det er den også, fordi den er skrevet af folk, der har lidt. Inden 1948 boede der mennesker i Palæstina, hvis livshistorie i dag risikerer at blive glemt, så deres fortællinger er jeg begyndt at opdrive, så de kan gives videre til de næste generationer. Sammenholdet blandt palæstinensere verden over er unikt, fordi vi alle er en del af den samme diaspora. Det fællesskab håber jeg at give videre til min datter, ligesom hun også skal besøge familiemedlemmer i flygtningelejrene i Beirut og Tripoli for at blive eksponeret for de forskellige palæstinensiske liv, som også var en del af min opvækst. Jeg har ikke så meget familie tilbage i regionen, men min datter skal da se, hvor mormor og morfar er vokset op.

Jeg ser det som en styrke at komme fra to kulturer. Det er med til at skabe et menneske, som ser på verden fra forskellige synsvinkler. Men det kan også skabe en identitetskrise, som jeg tror, at mange danskere med minoritetsbaggrund har oplevet, men jeg tror også, at det kan skabe nogle ret unikke mennesker, der har et helt særligt syn på verden. Min datter får den danske kultur ind med modermælken, fordi jeg jo også er dansk, hendes far er jysk, og vi bor i Danmark, så jeg er meget bevidst om, at jeg skal lægge energi i at lære hende at tale arabisk. Det har så farverigt og nuanceret et ordforråd, at det kan udvide hendes forståelse for, hvad man egentlig kan med sprog.

Hvilken verden, håber du, din datter kan vokse op i? I en verden med sameksistens, hvor der ikke som nu med jævne mellemrum opstår krig mellem palæstinensere og israelere. Hvor fjendebilledet blandt de to befolkningsgrupper ikke længere eksisterer, og hvor palæstinenserne kan leve i fred og i frihed. Det er noget, jeg drømmer om, men om jeg tror på det … Det ved jeg ikke.

Layal Freije

32 år. Uddannet journalist fra Roskilde Universitet. Har været Mellemøstkorrespondent for Weekendavisen med base
i Istanbul, tidligere ansat på Politiken og som freelancer skrevet for danske, norske og svenske medier. Bor i København med sin kæreste og datter på fem måneder.

Læs ogå

Josephine Skriver om at blive mor: “Når det kom til mit arbejde, accepterede jeg, at der ville være en pause”