Det danske undertøjmærke Sloggi har altid været særligt kendt for deres behagelige trusser, særligt deres geniale ‘Invisible’-trusser, hvor der ikke er nogen synlig kant, som kan ses gennem tøjet.
Men Sloggi er også anerkendte for deres bh’er, herunder deres fokus på både komfort og design. For når vi kvinder er på jagt er efter den perfekte bh, er det ikke kun vigtigt, at bh’en er smuk at se på, men i den grad også, at komforten er i top. Det viser sig faktisk, at 6 ud af 10 kvinder synes, det vigtigste ved en bh er, at den er behagelig at have på. Og det kan vi kun være enige i.
Sloggis nye bh ’Wow Comfort’ har netop fokus på design, men i særlig også på komforten. Med den nye ‘Wow Comfort’-bh er den traditionelle metalbøjlenemlig udskiftet med det innovative FlexiMesh, der sikrer komfort, så du ganske enkelt ikke mærker, at du har bh på. Heller ikke efter en lang dag. Og så har du pludselig tid til at tænke på andre ting – bedre bliver det ikke!
Den indbyggede FlexiMesh har den effekt, at den fordeler trykket jævnt over et større område for at give perfekt komfortabel støtte, der tilpasser sig brystets individuelle form helt op til en D-skål.
Den nye innovative ‘Wow Comfort’-bh koster 250 kroner, og du kan læse meget mere om bh’en og ‘Wow Comfort’-serien fra sloggi på sloggi.dk.
Så er der virkelig gode nyheder til alle, der bor i Aarhus og elsker Mads Nørgaards ikoniske striber.
Det københavnerbaserede brand har nemlig netop annonceret, at de åbner sin første butik i Smilets By, Aarhus.
Mads Nørgaards farverige univers flytter ind i Skumhusets gamle lokale på Pustervig Torv, og butikken vil både sælge herre- og dametøj fra Mads Nørgaard ligesom den ikoniske #101 T-shirt designet af Jørgen Nørgaard selvfølgelig vil være en del af butikkens sortiment.
Og hos Mads Nørgaard er valget af Aarhus som hjemsted for en ny butik helt naturlig:
”Jeg har altid været vild med Aarhus og føler mig meget hjemme i byen. Glæder mig helt sygt til at åbne vores butik der i 2018 – at det oveni købet er i Skumhusets legendariske lokaler i Latinerkvarteret gør det hele endnu bedre,” fortæller Mads Nørgaard.
Butikken åbner i sommeren 2018, og her på ELLE-redaktionen ønsker vi Aarhus tillykke med denne cool nyhed!
”Hvorfor ser man aldrig en tyk model på forsiden af ELLE?”, spurgte en DR-journalist mig for nylig i forbindelse med en kommende DR2-programserie om kropspositivitet. Og det er vel nok et af de spørgsmål, jeg i nyere tid oftest bliver stillet. For sjældent har der været så markant et fokus på kroppen og på, hvordan vi ’behandler’ den – ikke mindst på fotos. Fra de stærkt kuraterede og ’tilfiltrede’ mad-, trænings- og strandbilleder på de sociale medier og på magasinforsiderne til reklamekampagner som Doves efterhånden ikoniske ’real beauty’ med kvinder i alle størrelser (og etniciteter i øvrigt) og tv-programmer om overvægtige, der drømmer om et tyndere liv.
Jeg tror på, at jeg taler på mange af mine kollegaers vegne, når jeg siger, at vi på modemagasinerne naturligvis også har en stærk holdning til krop, sundhed, mad og træning, og vi er i den grad vores ansvar bevidst i forhold til de signaler, vi udsender med vores valg af modeller, og de kvinder, vi i øvrigt portrætterer.
Psst…! Få månedens ELLE og chefredaktørens hilsen før alle andre. Klik her for mere!
Men det er først og fremmest moden, der er det bærende i et modemagasin. Det er tøjet, detaljerne, de udvalgte accessories og hele sammensætningen af de enkelte looks, der er vores hovedfokus, og hver måned fortolker og oversætter vi de trends og tendenser, vi synes, er de mest interessante lige nu. Og det er netop det, vores forsider gerne skal udtrykke. For os handler det især om at inspirere dig til nye sammensætninger af de styles, du måske i forvejen har i din garderobe, og til hvilke af sæsonens items du skal på jagt efter – som nu denne måneds bikini, som i år skal være hæklet. Uanset din alder eller din tøjstørrelse, om du bor i byen eller på landet, er ELLE et modefællesskab for alle os, der netop ELLEsker mode.
For på ELLE interesserer vi os ikke for ekstremer for ekstremernes skyld, ligesom vi ikke er et trænings-, slanke-, selvværds- eller noget helt fjerde magasin, det lader vi andre kolleger om. Men vi interesserer os for alle de ovennævnte emner (og mange flere) i det omfang, de siger noget om vores samtid og kan sættes i et modeperspektiv. Som f.eks. da Mad Men-feberen ramte os alle, og kurvede kvinder ændrede moden, eller da catwalken viste, at vi lever i en global verden med kvinder af alle hudfarver, at skønhed ikke stopper ved de 28 år, og at køn i dag er noget, man selv vælger.
Når det er sag, indrømmer jeg blankt, at man enten skal have meget gode gener eller stå meget tidligt op for at få Mathilde Gøhlers veltrænede (efterfødsels-)mave, solkyssede hud og flagrende saltvandslokker, men med temaet ’hot sommer’ var der ingen vej uden om Mathildes veldrejede korpus i vandkanten. Og den ekstra bonus tog vi så med ved samme lejlighed.
Rigtig god læselyst,
Foto: Produktfoto
Solbriller, Prada, 7.745 kr.
Foto: Produktfoto
Nederdel, Acne Studios, 4.315 kr
Foto: Produktfoto
Babystiletter, Gestuz, 1.299 kr.
Foto: Produktfoto
Sweatshirt, Carven hos Stylebop.com, 2.000 kr.
Foto: Produktfoto
’BoBag Bucket Bag’, Max Mara, 5.695 kr.
Psst…! Få månedens ELLE og chefredaktørens hilsen før alle andre. Klik her for mere!
Hot summer! Dét er præcis, hvad månedens ELLE byder på.
Med Danmarks hotteste model, Mathilde Gøhler på forsiden, kan du glæde dig til et nummer af ELLE, hvor der er skruet helt op for de hotteste sommerstyles, sæsonens uundværlige beachwear og den cool ‘Scuba Girl’-trend, hvor der er masser af stærke farver, cut-outs og badesandaler med udsmykninger.
Og apropos sommerstil; hvad er så god til under sommersolen? ELLEs Writer Rebecca Laudrup guider som vanligt til månedens “do’s and don’ts”, som i denne omgang har fokus på skudsikre sommervibes, der virker 24/7 – med udgangpsunkt i vores kendis girlcrushes som Selena Gomes, Josephine Skriver og Noora fra Skam.
Du kan også glæde dig til at møde tre af Danmarks sejeste kvinder til en snak om, hvad der er, der kendetegner en kvinde ude fra og ind. For vi lever i en brydningstid, hvor kønnet i den grad er på spil. Til at besvare spørgsmålet har vi talt med stylist, Anja Camilla Alajdi, fotograf Signe Vilstrup (som også har skudt månedens modeserie fra Cubas gader) og psykolog Pernille Sohngaard. Vi lover, at der er stof til eftertanke for enhver kvinde.
ELLEs farveelskede modeskribent, Lotte Freddie, har til månedens ELLE besøgt kvinden bag lingeributikken Viola Sky, hvis univers har det mest sødmefyldte og farverige look – billederne fra butikken siger alt!
Månedens to modeserier har i den grad også “hot summer”-vibes over sig. Glæd dig til at opleve den danske topmodel Mathilde Gøhler i sæsonens beachwear fra modeserien, der er skudt ved Det Døde Hav i Israel, mens månedens anden modeserie tager os med til farverige Cuba, hvor der er sexede kjoler med høj slids, røde læber, korte toppe og bare skuldre i fokus.
Som noget nyt denne måned introducerer vi også en skønhedsklumme skrevet af ELLEs egen Beauty Director, Anne P – og denne måned fortæller Anne om, hvordan man ikke altid behøver vælge økologisk.
Sidst, men ikke mindst får du et stort ELLE Style Awards-tillæg gratis sammen med månedens ELLE, hvor du kan læse ALT om årets største modefest den 23. juni 2017.
Få et smugkig på magasinet i galleriet nedenfor…
En af sæsonens største sommertrends er scuba-trenden. Og uanset om du har dykkercertifikat eller ej, kan du sagtens dykke ned i trenden, som har fokus på stærke farver, cut-outs og et par udsmykkede badesandaler, som med garanti vil give dig fornemmelsen af koldt vand og varmt sand 24/7 – selv i storbyen! Lad dig guide til trenden på side 21...
Foto: Asger Mortensen
I månedens ELLE kan du møde tre cool kvinder til en snak om, hvad der gør kvinder attraktive. Du kan møde stylisten Anja Camilla Alajdi, fotograf Signe Vilstrup og psykolog Pernille Sohngaard... Og vi lover, at der er stof til eftertanke!
Foto: Asger Mortensen
Kender du den fine lingeributik, Viola Sky, i København? I månedens ELLE kan du møde kvinden bag det charmerende univers, Sonja Christensen, som ELLEs farveelskende modeskribent har været på besøg hos...
Foto: Sune Czajkowski
På forsiden af månedens er den danske topmodel Mathilde Gøhler, hvis krop bogstaveligt talt er to-die-for. Glæd dig til at opleve hende i sæsonens uundværlige beachwear i månedens modeserie, der er skudt ved Det Døde Hav i Israel...
Foto: Mattias Edwall
Bliv inspireret til sommerens naturlige makeup med månedens beautyserie, hvor vi tog vinderen af 'Årets Model' til ELLE Style Awards 2017, Mathilde Brandi, med på beautyskydning i smukke rammer på Kurhotel Skodsborg.
Foto: Petra Kleis
Skuespiller Beate Bille har boet hele sit liv i København, og hun bor nu få minutters gang fra Kongens Have med sin familie. Hendes hjem er fyldt med kunst, farver og finurlige detaljer, og i månedens ELLE kan du komme med inden for...
Foto: Elsebeth Mouritzen
Karl Lagerfeld skabte fornyet fokus på Havana, da han viste Chanels resort-kollektion på El Prado-strøget, men Cubas hovedstad har længe været på mode som rejsemål. Den lokker med Hemingway-nostalgi, herskabsarkitektur, dollargrin og smittende livsglæde til tonerne af salsa døgnet rundt. Lad dig guide til den caribiske ø-stat med månedens rejseguide på side 140...
Foto: Luka Roné
Vi kan hurtigt blive enige om, at mavekort ikke er for alle. Men inden du udelukker det helt, så tag lige et kig på, hvordan ELLEs Style Director, Mie Juel, foreslår at bruge den überkorte top i månedens ELLE på side 145...
Foto: Lasse Bak Mejlvang
ELLE Style Awards 2017 den 23. maj blev en magisk aften ud over det sædvanlige, og i månedens ELLE Style Awards-tillæg, som følger gratis med ELLE, kan du læse ALT om årets største modefest - de smukkeste kjoler, detaljer, de største øjeblikke og selvfølgelig alle de glade vindere.
Dette års udgave af ‘Collectors Edition’ fra Sofakompagniet er en topersoners sofa ‘Fenja’, som er designet af Malene Lillelund.
Ligesom tidligere designs i ‘Collectors Edition’ -kollektionen er også denne udgave et design, der er lidt vildere i udtrykket end, hvad man normalt ser fra Sofakompagniet. ‘Fenja’-sofaen er iklædt palmeprint i sort/hvid, har et sæde i mørkegrå velour og har fine, feminine ben i messing.
”Der er blevet leget med at blande det æstetiske og karakterfulde og resultatet er blevet til denne smukke statementsofa”, udtaler Sofakompagniets kreative direktør, Cathrine Rudolph om den nye ‘Fenja’-sofa.
‘Fenja’ er inspireret af klassiske retro møbler, hvor en tung ”krop” står på spinkle ben. Som kontrast til det klassiske design giver printet sofaen et moderne udtryk, der gør op med det minimalistiske look, der ellers længe har været dominerende indenfor nordisk interiørtrends.
Sofakompagniets Collectors Edition opstod oprindeligt, da virksomheden ved en fejl fik nogle printtekstiler hjem, der var for ‘vilde’ i udtrykket til at indgå i kollektionen. Men det fejlsendte print plantede idéen om at skabe noget, der var lidt mere legesygt, og på den måde skilte sig lidt ud fra Sofakompagniets resterende sortiment.
‘Collectors Edition’ udkommer altid i et begrænset antal, hvor der også kun kommer 60 ‘Fenja’-sofaer til salg. Prisen er 4.999 kroner og lanceres den 23. juni klokken 10.00.
Psst… Klik dig gennem galleriet nedenfor og tag et kig på tidligere design i Collectors Edition kollektionen.
Foto: Sofakompagniet
Den nyeste tilføjelse til Collectors Edition kollektionen, sofaen 'Fenja'.
Foto: Sofakompagniet
Den nyeste tilføjelse til Collectors Edition kollektionen, sofaen 'Fenja'.
Foto: Sofakompagniet
Den nyeste tilføjelse til Collectors Edition kollektionen, sofaen 'Fenja'.
Foto: Sofakompagniet
Den nyeste tilføjelse til Collectors Edition kollektionen, sofaen 'Fenja'.
Foto: Sofakompagniet
Den første udgave af Collectors Edition, stolen 'Allie Bamboo', der blev udsolgt på tre timer tilbage i februar 2016.
Foto: Sofakompagniet
Anden udgave af Collectors Edition, sofaen 'Myra', der udkom i september 2016.
Foto: Sofakompagniet
Trejde udgave af Collecters Edition, stolen 'Lexi'. fra oktober 2016.
Vi ELLEsker mode, og vi tror på, at alt tøj fortjener et langt liv, og at det kan gøre en forskel. Derfor opfordrede ELLE de celebre VIP-gæster til det netop afholdte ELLE Style Awards, at donere deres lækre designertøj til en helt særlig Røde Kors-indsamling. Alle de smukke donerede tøjstykker og accessories bliver solgt til den eksklusive shoppeevent ‘Recycle Fashion With Love’ som ELLE afholder i samarbejde med H&M og Røde Kors den 21. juni 2017 i H&Ms flagship store i København.
Og du er inviteret til at shoppe med i den gode sags tjeneste!
Til ‘Recycle Fashion With Love’-eventen har du mulighed for at købe tøj, der tidligere har hængt i skabet hos stilfulde kvinder som Heartmade-designeren Julie Fagerholdt, den luksuriøse Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og naturligvis hele ELLE-redaktionen. Blandt de mere end 300 items, der sættes til salg, finder du brands som YSL, Mulberry, Baum und Pherdgarten og Designers Remix, og der er både sko, tasker, smykker og unika-kjoler. Blandt andet bliver ELLE Style Awards-værtinderne, Oh Land og Signe Lindkvist, specialsyede Baum und Pherdgarten-kjoler og ELLEs chefredaktice, Cecilie Ingdal, unika-H&M Concious Exclusive-kjole solgt under ‘Recycle Fashion With Love’-eventen. Psst…! Du kan se et udpluk af de fine donerede designer-items i galleriet nederst i artiklen.
Læs også: Gæsterne til ELLE Style Awards donerede tøj til Røde Kors på den røde løber
Der er med andre ord rigeligt at komme efter til eventen den 21. juni. Ud over de kendtes donerede tøj, har ELLEs modeteam været i gennem Røde Kors’ arkiver og håndplukket tøjstykker, der også bliver sat til salg til eventen. H&M bidrager med kjoler fra deres nye Concious Exclusive kollektion, der sælges særligt til det gode formål på aftenen. Alle de penge, der bliver solgt for til eventen, doneres ubeskåret til Røde Kors’ generelle arbejde, og bliver brugt, der hvor de gør allermest gavn.
ELLE, H&M og Røde Kors er gået sammen om dette samarbejde, da alle parter har en fælles interesse i at mindske mængden af tøj, der ender som affald og i stedet give en masse fantastisk mode nyt liv. Brugt tøj har stor værdi, og ved at sælge det donerede tøj videre, kan vi rejse penge til Røde Kors og deres vigtige arbejde. Genbrug af tøj er en af de mest givende former for bæredygtighed – og det er noget, der reelt kan gøre en forskel – både for mennesker og miljø. Hos Røde Kors går en del af overskuddet fra genbrug til Røde Kors’ katastrofefond, som støtter mange projekter både i Danmark og ude i verden – blandt andet sundhedsklinikker i Syrien, hvor 16.500 syrere hver måned modtager livsvigtig hjælp. H&M arbejder også aktivt med genbrug i deres ‘Garment Collecting’-projekt, hvor kunder kan indlevere deres brugte tøj til tekstilgenbrug i butikkerne. Og de tager i mod alle brands!
”Bæredygtighed er kommet højt på agendaen hos mange modevirksomheder og er også et tema, som har stigende betydning for mange modebevidste kvinder. Når vi i forbindelse med dette års ELLE Style Awards har valgt at samarbejde med H&M og Røde Kors, er det for at skubbe yderligere på den udvikling og kommunikere endnu stærkere og tydeligere, at den bedste form for bæredygtighed er at give brugt tøj nyt liv,” siger ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal.
Sådan kommer du med til ‘Recylcle Fashion with Love’DatoStedTlmeldingrose.boelsmand@elle.dkDeltagelse til ‘Recycle Fashion with Love’ er gratis, men efter først-til-mølleprincippet, da der er et begrænset antal pladser til eventen. Der gives direkte besked i forhold til pladser. Til eventen vil der være kolde drikke og lidt lækkert at spise samt goodiebags til alle gæster.
Foto: Produktfoto
Kjole fra Victor & Rolf for H&M
Str. 38
Doneret af: Skønhedsekspert Charlotte Thorpegaard
Charlotte skriver: "Jeg skulle ikke giftes, men jeg havde mødt Victor & Rolf og måtte bare eje den! PS: Da jeg prøvede den gik brandalarmen i butikken, og jeg måtte ud på gaden i brudekjolen. Not my finest moment!"
Foto: Produktfoto
Sko fra YSL
Str. 37½
Doneret af: PR-ansvarlig for Pandora, Fernanda Palmeiro
Foto: Produktfoto
Unika-kjole fra Jesper Høvring (båret til Billedbladets TV-guld Galla 2016)
Str. 36
Doneret af: TV-vært Eva Harlou
Foto: Produktfoto
Sæt fra Heartmade
Str. M
Doneret af: Designer Julie Fagerholdt (Heartmade)Psst...! Fra denne sæson!
Foto: Produktfoto
Kjole fra AcneDoneret af: ELLEs Fashion Editor Johanne Brostøm
Foto: Produktfoto
Buksefradgt fra Designers Remix
Str. 36
Doneret af: Blogger Trine Kjær (Trines Wardrobe)
Foto: Produktfoto
Unika-kjole fra Baum und PerdgartenBåret af værtinde Oh Land til ELLE Style Awards 2017
Foto: Produktfoto
Unika-kjole fra Baum und PerdgartenBåret af værtinde Signe Lindkvist til ELLE Style Awards 2017
Foto: Produktfoto
Taske fra MulberryDoneret af: PR-ansvarlig for Pandora, Fernanda Palmeiro
Fernanda skriver: "Det er den ultimative sommertaske og jeg har brugt den maks 3 gange!"
Foto: Produktfoto
Kimono fra Graumann
Str. M
Doneret af: Designer Helle Vestergaard Poulsen (Anni Lu)
Foto: Produktfoto
Kjole fra V Collection
Str. 38
Doneret af: Skønhedsekspert Anette Kristine Poulsen
Foto: Produktfoto
Kjole fra Designers Remix
Str. 34
Doneret af: ELLEs Fashion Director Josephine Aarkrogh
Foto: Produktfoto
Sæt fra GanniDoneret af: Radiovært Sara Bro
Sara skriver: "Jeg har haft den på til en James Bond-premiere i Imperial"
Foto: Produktfoto
Sweater fra MSGM
Str. S
Doneret af: ELLEs Style Director Mie Juel
Foto: Produktfoto
Nederdel fra Nué Notes
Str. 36/38
Doneret af: Designer Anne Dorthe Larsen (Lovechild1979 & Nué Notes)
Foto: Produktfoto
Halskæde fra Dyrberg/KernDoneret af: Designer for Dyrberg/Kern, Gitte Dyrberg
Foto: Produktfoto
Halskæde fra Dyrberg/KernDoneret af: Designer for Dyrberg/Kern, Gitte Dyrberg
Foto: Produktfoto
Bukser fra Celli FreifeldtDoneret af: Modeskribent Lotte Freddie
Foto: Produktfoto
Top fra JospehDoneret af: ELLEs Style Director Mie Juel
Foto: Produktfoto
Kjole fra By Malene BirgerDoneret af: Designer Helle Vestergaard Poulsen (Anni Lu)Psst...! Helle vandt prisen som 'Årets Stilikon' til ELLE Style Awards 2017!
Foto: Produktfoto
Unika-kjole
Str. 36
Doneret af: Designer Henriette Pieszak
Henriette skriver: "Denne kjole har navnet 'Swan Dress'. Jeg havde den på, da jeg mødte min mand. Nu er vi (Pieszak, red.) "svanemærket, så det passer så fint!"
Foto: Produktfoto
Kjole fra By Malene BirgerDoneret af: ELLEs Editor Marie Louise Wedel Bruun
Marie Louise skriver: "Jeg måtte bare eje denne kjole efter jeg så den til et By Malne Birger show, mens hun selv var i front. Og bedst af alt? den har lommer!"
Foto: Produktfoto
Top fra Joseph
Str. 38
Doneret af: ELLEs Style Director Mie Juel
Foto: Produktfoto
Sæt fra Martine Jarlgaard
Str. 12 (UK)
Doneret af: Smykkedesigner Jane Kønig
Foto: Produktfoto
Top fra Rika
Str. S
Doneret af: ELLEs Fashion Editor Johanne Brostøm
Foto: Produktfoto
Kjole fra Margit BrandtStr. XLDoneret af: Modeskribent Lotte Freddie
Foto: Produktfoto
Kjole fra H&M Concious Exclusive 2014
Str. 34
Doneret af: H&M
Originalpris: 999 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra H&M Concious Exclusive 2015
Str. 34
Doneret af: H&M
Originalpris: 499 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra H&M Concious Exclusive 2015
Str. 36
Doneret af: H&M
Originalpris: 1.799 kr.
Foto: Produktfoto
Frakke fra H&M Concious Exclusive 2016
Str. Small
Doneret af: H&M
Originalpris: 1.499 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra H&M Concious Exclusive 2016
Str. 34
Doneret af: H&M
Originalpris: 999 kr.
Foto: Produktfoto
Jakke fra Balmain x H&M 2015
Str. Small
Doneret af: H&M - Båret af Cecilie Haugaard til DMA 2015
Originalpris: 2.999 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole-blazer fra Balmain x H&M 2015
Str. Small
Doneret af: H&M - Båret af Medina til velgørenhedsevent
Originalpris: 3.499 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra Balmain x H&M 2015
Str. Small
Doneret af: H&M - Båret af Mathilde Gøhler til gallapremieren til James Bond-filmen Spectre
Originalpris: 3.999 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra Balmain x H&M 2015
Str. Small
Doneret af: H&M - Båret af Medina under koncerter i 2015
Originalpris: 4.499 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra Kenzo x H&M 2016
Str. Medium
Doneret af: H&M
Originalpris: 1.799 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra Kenzo x H&M 2016
Str. Small
Doneret af: H&M
Originalpris: 3.499 kr.
Foto: Produktfoto
Kjole fra H&M Concious Exclusive 2013
Str. 40
Doneret af: H&M
Originalpris: 1.499 kr.
London calling! Styrer du (også) direkte mod Topshops imposante flagship store på Oxford Circus i London, som det første stop på shopperuten i storbyen? Og glæder du dig hver gang til at gå løs i de kollektioner, som Topshop Unique, der ikke fås i Danmark? Så er der godt nyt, hvis en tur til London ikke er på tegnebrættet, men lysten til Topshops unika-mekka trækker i dig som en magnet.
Fra den 9. juni 2017 lander udvalgte styles fra Topshop Unique-kollektionen nemlig i Topshop på Strøget i København. I første drop er der udvalgt 9 skarptskårene og super-anvendelig styles, der lynhurtigt vil give din efterårsgarderobe kant og et strejf af kulør.
De udvalgte styles er håndplukkede direkte fra catwalken og showet, der blev vist under London Fashion Week i Februar 2017. Kollektionen har stærke 80’er referencer med sin legende flirt mellem materialer og farver som knaldrød PVC, pangfarvede blomsterprint og markante power-suits.
Blandt de styles, der er udvalgt fra Topshop Unique kollektionen er blandt andet et par vide, højtaljede habitbukser i tweed-lignende materiale, og en matchende taljeret blazer med fine detaljer omkring kravepartiet. Kort sagt: Vi længes efter efteråret allerede inden sommeren er begyndt!
I galleriet nedenfor kan du se de 9 styles fra Topshop Unique, der lander i Topshop på Strøget i København d. 9. juni
For ELLEs Style Director Mie Juel startede forberedelserne til ELLE Style Awards for flere måneder siden, og derfor var det med både glæde og spænding, at hun så frem til årets største modefest, ELLE Style Awards 2017 den 23. maj.
Mie Juel har haft ansvaret for værtindernes styling, herunder at sikre den røde tråd mellem værtindernes looks, designernes vision og det overordnede tema for ELLE Style Awards.
Vi tog en lille snak med Mie om årets værtindelooks og hendes eget ELLE Style Awards-look anno 2017:
Hvad har du glædet dig mest til ved årets ELLE Style Awards?
Jeg glæder mig mest til, at se årets værtinder in action på den store scene, da jeg har været med til at klæde dem på, i samarbejde med nogle af de nominerede designerne. Hvordan vil du beskrive dit look? Naturlig – en bedre version af mig selv. Temaet for årets ELLE Style Awards er CabarELLE.
Har du ofte et særligt tema i tankerne når du styler dine outfits og vælger makeup?
Jeg har helt afgjort haft CabarELLE med i mine tanker. Både da jeg skulle style værtinderne, hvis outfits er holdt indenfor CabarELLE farvepaletten og har elementer som passer godt til cabaret temaet: fjer, perler og Can-Can skørter. Men også i forhold til mit eget outfit, hvor jeg har forsøgt at ramme CabarELLE ånden med en pailletkjole. Fordi der sker så meget på tøjet kommer både værtindernes og min makeup til at være forholdsvis naturlig – dog med nogle overraskende elementer…
Hvordan adskiller dit festtøj sig fra dit hverdagstøj?
Det er meget mere festligt. Til hverdag går jeg i t-shirt og jeans; til ELLE Style Awards går jeg all out på prinsessedrømmen.
Hvad er forskellen på din hverdags- og din fest makeup?
Der er faktisk ikke den store forskel – bortset fra at jeg bruger lidt mere tid foran spejlet. Hvad er dit favoritprodukt fra L’Oréal Paris? Den nude læbestift 235, som er blevet en fast del af mit ESA-look. Tror det er tredje eller fjerde år, at jeg har den på… medmindre jeg vælger rød i år?!
Du har været inde over stylingen af værtinderne. Hvad er de bedste tips du har givet dem?
De er to garvede damer, der ved, hvad de vil have, så jeg har ikke delt tips ud. Men jeg har forsøgt at skabe en rød tråd imellem deres looks, selvom de i både personlighed og figur er to meget forskellige kvinder, samtidig med at jeg har taget højde for deres stil og ønsker, for ikke at glemme designernes, der spiller en afgørende rolle i værtindernes look.
Er der et af deres looks, du glæder dig særligt til at se på scenen?
Jeg glæder mig helt vildt til at se Mark Tans outfit til Signe Lindkvist. Generelt har jeg forsøgt i år, at få designerne til at lave nogle detaljer på værtindernes outfits, hvor publikum vil tænke WOW. Den lange pink fjerboa, tror jeg, netop vil have dén effekt.
5 hurtige til Mie Juel:
Champagne eller Gin Tonic? Champagne (selvfølgelig!)
Læbestift eller neglelak? Læbestift
Nude eller rød? Rød
Kort eller lang kjole? Lang. De (lår-)korte kjoler hørte mine 20’ere til
Stiletter eller sneakers? Til ELLE Style Awards; stiletter – til hverdag helt klart sneakers
Joanna Scharlett, 37 år, er lidt af en sportsnørd, men på den charmerende måde.
Foruden at være løbekaptajn for adidas i Danmark, med et par halv- og helmarathoner bag sig, er hun god til de fleste sportsgrene. Til dagligt arbejder hun som personlig træner og coach, og så er hun ELLEfit-teamets helt egen personlige træner, som får en lektion hver mandag eftermiddag.
Vi har mødt Joanna til en snak om, hvad sundhed er for hende, hvad hun spiser før et marathon, og hvad hun gerne vil være bedre til.
For mig handler sundhed om mange ting. I virkeligheden kan jeg godt lide ideen om, at jeg inspirerer andre til at tage stilling til, hvad sundhed er for dem. Jeg lever selv meget i overensstemmelse med mine egne værdier og overbevisninger, hvor jeg personligt tror på, at sundhed handler om at føle sig fysisk godt tilpas, og have et mentalt overskud.
Hvordan starter en typisk morgen for dig?
En typisk dag starter med, at jeg står op kl. 06.00. Mens jeg børster tænder lader jeg et glas med mælkesyrerbakterier fra Probiotic Classic 10 stå 15 minutter, bagefter drikker jeg et glas vand med citron, og inden jeg tager afsted drikker jeg et gurkemeje-shot. Morgenmaden venter jeg som regel med til efter endt træning med de første klienter.
Hvilke træningsformer dyrker du selv?
Jeg dyrker meget alsidig motion, som indebærer både frivægte, løb, plyometrisk (øger eksplosivitet og spændstighed) og gymnastisk træning, yoga, barre og boksning. Jeg tror på, at det er vigtigt at shuffle lidt rundt, så man bliver inspireret, udfordrer kroppen og ikke kører død i den samme form for motion.
Hvor ofte træner du?
Som udgangspunkt dagligt, medmindre jeg lige har haft et maraton, så giver jeg kroppen ro et par dage.
Hvor finder du inspiration til sundhed og træning?
Uddannelser og andre personlige trænere, eller nærmere specialister. Jeg synes det er inspirerende, at lære af nogen, der arbejder indenfor et bestemt felt, og når de har evidensbaseret forskning eller studier på deres måde at arbejde på, så bliver jeg nysgerrig. Jeg kan godt lide at lære af de bedste. Et godt eksempel er min uddannelse i det amerikanske system CrossFit, hvor jeg gik efter at få Adrian Bozman (anerkendt træner indenfor CrossFit) som underviser, han har selv været atlet og er i dag dommer ved Games (CrossFit-konkurrence).
Hvad er dit bedste sundhedstip?
Uh der er mange, så det er virkelig svært kun at vælge en. Det er jo så kliche, men drik vand, spis grøntsager og glem ikke dine fibre. Rugbrød og ris er bestemt ikke farligt! Men det bedste må nok være, at se sundhed som en del af din livsstil og så hellere være realistisk med dine mål. En kur virker kun hvis du er på den, så drop den og fokuser på alt det gode ved at vælge en sundere hverdag.
Hvad har du altid i dit køleskab?
Økologiske citroner, ingefær, rødbeder, æbler, spinat, hvidløg, mine Puori vitaminpiller og æblecidereddike. De første 3 ting er en god basis til juice og æbler er min absolut yndlingsfrugt. Hvidløg er med til at give en rigtig god smag til rigtig mange retter, og så er det hamrende sundt. Æblecidereddike er et must til mine salater, som jeg spiser dagligt året rundt.
Har du en livret?
Jeg er vild med asiatisk mad, og der er en simpel ret som min ekskæreste engang overraskede mig med. Det er en asiatisk agurkesalat med koriander og laks, som jeg i princippet aldrig bliver træt af og sagtens kunne spise hver dag.
Hvad spiser du før et maraton?
Før et maraton står jeg tidligt op og spiser grød (Irmas nr. 2 er min favorit), som jeg spiser ca. 2,5-3 timer før start. Hele ugen op til et løb sørger jeg for at spise ordentligt, få nok søvn og få drukket godt med væske og elektrolytter de sidste 2 døgn.
Hvad ville du bruge den sidste time på, hvis der var 25 timer i døgnet?
At læse. Jeg har så mange gode intentioner om, at blive klogere og blive ved med at lære, men får desværre næsten altid nedprioriteret min læsning (også selvom jeg bliver ved med at købe bøger).
Vil du se mere til Joannas hverdag og lade dig inspirere til flere sunde tip og gode træningsvaner? Følg Joanna på Instagram: @Joanna_Scharlett
Om præcis en uge gentager vi successen og afholder vores ”adidas x ELLE Copenhagen Run” – og du er inviteret!
Tirsdag den 13. juni 2017 inviterer vi sammen med adidas endnu en gang til en skøn og oplevelsesrig løbetur gennem København til vores tredje version af “adidas x ELLE Copenhagen Run”. Det bliver et løb udover det sædvanlige og med en urban-rute, som byder på spændende overraskelser undervejs.
Vi mødes kl. 17 på det nyåbnede boutique Hotel Danmark, som ligger i hjertet af København på Vester Voldgade 89, 1552 København K, hvor alle vil få udleveret en adidas løbetrøje og kasket, så vi løber i ens uniform. Efter en kort opvarmning løber vi sammen ud på en 6 km. lang rute gennem byen, som undervejs vil byde på forskellige pitstop og overraskelser.
Løbet ender hos Hotel Danmark, hvor der vil være snacks, musik og god stemning på hotellets cool tagterrasse og hyggelige gårdhave, indtil vi siger tak for denne gang kl. 20.30.
Vi slutter naturligvis aftenen af på bedste ELLE-manér med lodtrækning af konkurrencer med lækre præmier og goodiebags til alle.
Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser (120 stk.), så skynd dig at tilmelde dig ved at sende en mail med dit navn & T-shirt-størrelse tiladidas@elle.dk
OBS! Du er først tilmeldt, når du har modtaget en bekræftelse pr. e-mail fra ELLE.
Vi glæder os til at løbe med dig!
… Kom i løbestemning med denne video fra sidste års adidas x ELLE Copenhagen Run.
Når CFDA Fashion Awards hvert år løber af stablen er hele modebranchen samlet for at hylde de stærkeste og dygtigste kræfter inden for mode. Derfor var årets røde løber til CFDA Fashion Awards også spækket med celebre damer inden for modebranchen, herunder topmodeller, designere og skuespillere.
Blandt aftenens kendisser på den røde løber var blandt andre Victoria’s Secret-englene, Vogues Editor-in-chief, Anna Wintour og skuespillere som Nicole Kidman og Meg Ryan.
Den røde løber var særligt domineret af stærke farver, hvor Olivia Palermo var klædt i sæsonens populære orange fra top til tå, Bella Hadid i pink habitjakke ligesom de gulvlange kjoler med bare skuldre var at spotte overalt.
Foruden et smukt line-up af kjoler på den røde løber til CFDA Fashion Awards bød aftenen også på en række priser, hvor chefdesigneren hos Calvin Klein, Raf Simons, blev aftenens største vinder.
Raf Simons, som overtog chefstolen hos Calvin Klein sidste år, efter at have været hos Dior, fik både prisen for årets amerikanske herre- og dametøjsdesigner. Det er kun sket en gang tidligere, at det er den samme designer, der løber med med begge priser, og pudsigt nok var det Calvin Klein selv, der i 1993 var den anden designer nogensinde til at vinde begge priser.
I galleriet har vi samlet alle de smukke kjoler fra den røde løber til CFDA Fashion Awards 2017.
Hey there, Upper Eastsiders! Gossip Girl here! Sommeren får temperaturen til at stige, og der er brand-varme nyheder, for alle, der har savnet et gensyn med Manhattans fineste elite-klan.
Det er fem år siden, at Blair fik sin Chuck og Dan og Serena endelig gjorde deres syv sæsoner lange on/off forhold permanent, og alle (tilsyneladende) levede lykkeligt til deres dages ende… Men hvorfor slutte der, når intrigerne stadig lurer lige under overfladen hos de skandaløse overklasse-karakterer fra Manhattans fineste elite?
Læs også: Her er stjernene fra Gossip Girl i dag
Rygterne har svirret længe, og i april teasede Blake Lively (måske) for, at der kunne være nyt ’gossip’ under opsejling. Og nu bliver de rygter endnu varmere, for Leighton Meester, Chance Crawford og Jessica Szohr er nemlig blevet ‘spotted’ i seriøse forhandlinger med Warner Bros., der efter alt at dømme er langt i processen med at lave en efterfølgende film, der skal genoplive Gossip Girl.
Warner Bros., der også stod bag de to Sex and the City film, har udtalt, at det giver mening at gøre det samme med Gossip Girl. Og vi er helt enige! Gossip Girl er nemlig, ud over Sex and The City, en af de serier, der har haft den største indflydelse på moden og ikke mindst skabelsen af it-items. Faktisk kunne New York Times allerede i 2008 drage direkte paralleller mellem de ting, der blev vist i Gossip Girl, og forbrugernes købsadfærd, og i dag ser vi stadig nye fortolkninger af Blair og Serenas karakteristiske looks både hos Kendall Jenner og Kate Middleton. Med andre ord drømmer vi allerede om at se, hvordan Blair vil give klassisk couture et nyt chikt twist og Serena vil føre it-girl stilen videre som moderigtig Manhattan mommy i en ny film.
Læs også: Se Serena og Chucks casting til deres roller i Gossip Girl
Men speaking off… Where’s Serena? I følge de nye rygter der svirrer om ‘Gossip Girl – The Movie’, så er Blake Lively, der spillede über-fashionistaen Serena van der Woodsen i alle syv sæsoner, den af karaktererne, der er mest tøvende omkring at genoplive serien. Men vi krydser fingre for, at hun er villig til at trække i sine Louboutins igen, nu hvor hun har haft et par år til at bevise, at hun kan andet og mere end at spille en langbenet gymnasie-pige, og derfor godt kan tåle at gå tilbage for nostalgiens skyld. Vi håber i hvert fald på et snarligt (gen-)indblik i ”the scandalous lives of Manhattans elite”.
We know, we’d love it! XOXO!
I galleriet nedenfor har vi samlet vores yndlings Upper Eastsiders inden vi (måske) snart får et gensyn med dem sammen om nye intrigerer.
Foto: All Over Press
Chace Crawford som Nate Archibald
I 'Gossip Girl' så vi ham både knuse Blairs hjerte og få sit hjerte knust af Serena. Han er siden da blevet i samme branche med roller i en række tv-serier som 'Glee' og 'Blood & Oil'.
Foto: All Over Press
Chace Crawford som Nate Archibald
I 'Gossip Girl' så vi ham både knuse Blairs hjerte og få sit hjerte knust af Serena. Han er siden da blevet i samme branche med roller i en række tv-serier som 'Glee' og 'Blood & Oil'.
Foto: All Over Press
Ed Westwick som Chuck Bass
Ed Westwick spillede den arrogante og ultrarige Chuck Bass, som blødte mere og mere op gennem sæsonerne, og endte med kaste sin kærlighed over Blair. I dag er han stadig aktuel som skuespiller - blandt andet i serien 'Wicked City', hvor han spiller lejemorder.
Foto: All Over Press
Ed Westwick som Chuck Bass
Ed Westwick spillede den arrogante og ultrarige Chuck Bass, som blødte mere og mere op gennem sæsonerne, og endte med kaste sin kærlighed over Blair. I dag er han stadig aktuel som skuespiller - blandt andet i serien 'Wicked City', hvor han spiller lejemorder.
Foto: All Over Press
Leighton Meester som Blair Waldorf
Upper East Sides Queen Bee, Blair Waldorf, styrede slagets gang med sin højrehånd Dorota og Serena ved sin side. Siden 'Gossip Girl' har Leighton Meester medvirket i flere film og endda kastet sig ud i en sangkarriere. Hun har datteren Arlo Day med sin mand Adam Brody.
Foto: All Over Press
Leighton Meester som Blair Waldorf
Upper East Sides Queen Bee, Blair Waldorf, styrede slagets gang med sin højrehånd Dorota og Serena ved sin side. Siden 'Gossip Girl' har Leighton Meester medvirket i flere film og endda kastet sig ud i en sangkarriere. Hun har datteren Arlo Day med sin mand Adam Brody.
Foto: All Over Press
Blake Lively som Serena van der Woodsen
Hendes misundelsesværdige hår og lange ben fik en lang række mænd til at falde for hende i 'Gossip Girl'. Hun har siden serien spillet i en række film, og er i dag gift med kollega Ryan Reynolds, som hun mødte under indspilningen af filmen 'Green Lantern' i 2010. Sammen har parret to døtre.
Foto: All Over Press
Blake Lively som Serena van der Woodsen
Hendes misundelsesværdige hår og lange ben fik en lang række mænd til at falde for hende i 'Gossip Girl'. Hun har siden serien spillet i en række film, og er i dag gift med kollega Ryan Reynolds, som hun mødte under indspilningen af filmen 'Green Lantern' i 2010. Sammen har parret to døtre.
Foto: All Over Press
Taylor Momsen som Jenny Humphrey
Dan Humphreys uskyldige lillesøster, Jenny, udviklede sig til lidt af en rebel med sort eyeliner og tøj som serien skred frem. Og denne stil er faktisk kendetegnende for Taylor Momsen, som i dag er forsanger i bandet The Pretty Reckless.
Foto: All Over Press
Taylor Momsen som Jenny Humphrey
Dan Humphreys uskyldige lillesøster, Jenny, udviklede sig til lidt af en rebel med sort eyeliner og tøj som serien skred frem. Og denne stil er faktisk kendetegnende for Taylor Momsen, som i dag er forsanger i bandet The Pretty Reckless.
Foto: All Over Press
Penn Badgley som Dan Humphrey
Han startede som den usynlige Lonely Boy på Upper East Side og endte med at vinde Serenas hjerte. Og så var Dan jo også the Gossip Girl. I dag arbejder Penn Badgley stadig som skuespiller og har blandt andet haft hovedrollen i Netflix-succesen 'You'.
Foto: All Over Press
Penn Badgley som Dan Humphrey
Han startede som den usynlige Lonely Boy på Upper East Side og endte med at vinde Serenas hjerte. Og så var Dan jo også the Gossip Girl. I dag arbejder Penn Badgley stadig som skuespiller og har blandt andet haft hovedrollen i Netflix-succesen 'You'.
Foto: All Over Press
Jessica Szohr som Vanessa Abrams
Vi så mest til Vanessa Abrams, når hun indledte korte forhold med Dan Humphrey og Nate Archibald. Siden 'Gossip Girl' har Jessica Szohr haft roller i film som 'The Internship' og 'Ted 2' og i tv-serien 'Kingdom', hvor hun spiller overfor Nick Jonas.
Foto: All Over Press
Jessica Szohr som Vanessa Abrams
Vi så mest til Vanessa Abrams, når hun indledte korte forhold med Dan Humphrey og Nate Archibald. Siden 'Gossip Girl' har Jessica Szohr haft roller i film som 'The Internship' og 'Ted 2' og i tv-serien 'Kingdom', hvor hun spiller overfor Nick Jonas.