ELLE Juli // Nyt magasin på gaden + ELLE Style Awards tillæg
Af Emilie Bech Zerlang - 07/06/2017
Home / Mode / ELLE Juli // Nyt magasin på gaden + ELLE Style Awards tillæg
Der er nyt ELLE på gaden, hvor der er fokus på sommer, sommer og atter sommer. Og med smukke Mathilde Gøhler på forsiden lover vi, at der er lagt op til en hot en af slagsen. Få et smugkig i månedens ELLE, hvor der denne måned medfølger et stort ELLE Style Awards-tillæg med ALT fra årets modefest...
Hot summer! Dét er præcis, hvad månedens ELLE byder på.
Med Danmarks hotteste model, Mathilde Gøhler på forsiden, kan du glæde dig til et nummer af ELLE, hvor der er skruet helt op for de hotteste sommerstyles, sæsonens uundværlige beachwear og den cool ‘Scuba Girl’-trend, hvor der er masser af stærke farver, cut-outs og badesandaler med udsmykninger.
Og apropos sommerstil; hvad er så god til under sommersolen? ELLEs Writer Rebecca Laudrup guider som vanligt til månedens “do’s and don’ts”, som i denne omgang har fokus på skudsikre sommervibes, der virker 24/7 – med udgangpsunkt i vores kendis girlcrushes som Selena Gomes, Josephine Skriver og Noora fra Skam.
Du kan også glæde dig til at møde tre af Danmarks sejeste kvinder til en snak om, hvad der er, der kendetegner en kvinde ude fra og ind. For vi lever i en brydningstid, hvor kønnet i den grad er på spil. Til at besvare spørgsmålet har vi talt med stylist, Anja Camilla Alajdi, fotograf Signe Vilstrup (som også har skudt månedens modeserie fra Cubas gader) og psykolog Pernille Sohngaard. Vi lover, at der er stof til eftertanke for enhver kvinde.
ELLEs farveelskede modeskribent, Lotte Freddie, har til månedens ELLE besøgt kvinden bag lingeributikken Viola Sky, hvis univers har det mest sødmefyldte og farverige look – billederne fra butikken siger alt!
Månedens to modeserier har i den grad også “hot summer”-vibes over sig. Glæd dig til at opleve den danske topmodel Mathilde Gøhler i sæsonens beachwear fra modeserien, der er skudt ved Det Døde Hav i Israel, mens månedens anden modeserie tager os med til farverige Cuba, hvor der er sexede kjoler med høj slids, røde læber, korte toppe og bare skuldre i fokus.
Som noget nyt denne måned introducerer vi også en skønhedsklumme skrevet af ELLEs egen Beauty Director, Anne P – og denne måned fortæller Anne om, hvordan man ikke altid behøver vælge økologisk.
Sidst, men ikke mindst får du et stort ELLE Style Awards-tillæg gratis sammen med månedens ELLE, hvor du kan læse ALT om årets største modefest den 23. juni 2017.
Få et smugkig på magasinet i galleriet nedenfor…
En af sæsonens største sommertrends er scuba-trenden. Og uanset om du har dykkercertifikat eller ej, kan du sagtens dykke ned i trenden, som har fokus på stærke farver, cut-outs og et par udsmykkede badesandaler, som med garanti vil give dig fornemmelsen af koldt vand og varmt sand 24/7 – selv i storbyen! Lad dig guide til trenden på side 21...
Foto: Asger Mortensen
I månedens ELLE kan du møde tre cool kvinder til en snak om, hvad der gør kvinder attraktive. Du kan møde stylisten Anja Camilla Alajdi, fotograf Signe Vilstrup og psykolog Pernille Sohngaard... Og vi lover, at der er stof til eftertanke!
Foto: Asger Mortensen
Kender du den fine lingeributik, Viola Sky, i København? I månedens ELLE kan du møde kvinden bag det charmerende univers, Sonja Christensen, som ELLEs farveelskende modeskribent har været på besøg hos...
Foto: Sune Czajkowski
På forsiden af månedens er den danske topmodel Mathilde Gøhler, hvis krop bogstaveligt talt er to-die-for. Glæd dig til at opleve hende i sæsonens uundværlige beachwear i månedens modeserie, der er skudt ved Det Døde Hav i Israel...
Foto: Mattias Edwall
Bliv inspireret til sommerens naturlige makeup med månedens beautyserie, hvor vi tog vinderen af 'Årets Model' til ELLE Style Awards 2017, Mathilde Brandi, med på beautyskydning i smukke rammer på Kurhotel Skodsborg.
Foto: Petra Kleis
Skuespiller Beate Bille har boet hele sit liv i København, og hun bor nu få minutters gang fra Kongens Have med sin familie. Hendes hjem er fyldt med kunst, farver og finurlige detaljer, og i månedens ELLE kan du komme med inden for...
Foto: Elsebeth Mouritzen
Karl Lagerfeld skabte fornyet fokus på Havana, da han viste Chanels resort-kollektion på El Prado-strøget, men Cubas hovedstad har længe været på mode som rejsemål. Den lokker med Hemingway-nostalgi, herskabsarkitektur, dollargrin og smittende livsglæde til tonerne af salsa døgnet rundt. Lad dig guide til den caribiske ø-stat med månedens rejseguide på side 140...
Foto: Luka Roné
Vi kan hurtigt blive enige om, at mavekort ikke er for alle. Men inden du udelukker det helt, så tag lige et kig på, hvordan ELLEs Style Director, Mie Juel, foreslår at bruge den überkorte top i månedens ELLE på side 145...
Foto: Lasse Bak Mejlvang
ELLE Style Awards 2017 den 23. maj blev en magisk aften ud over det sædvanlige, og i månedens ELLE Style Awards-tillæg, som følger gratis med ELLE, kan du læse ALT om årets største modefest - de smukkeste kjoler, detaljer, de største øjeblikke og selvfølgelig alle de glade vindere.