I det nye ELLE, der er landet på gaden i dag, kan du læse dit horoskop for juni måned. Læs med her og find ud af hvad du kan forvente dig at denne første sommermåned.
Kalenderen siger endelig, at det er sommer, og snart siger vejret det forhåbentlig også. Den første sommermåned giver anledning til bruge sin energi på f.eks. at springe ud i noget nyt, tage en spontan ferie, rydde ud i garderoben. En ny måned betyder også, at ELLEs astrolog, Susanne Taylor, er klar med et nyt horoskop. Læs med her og se hvad den kommende måned byder på af nye eventyr.
Horoskop af astrolog Susanne Taylor, illustrtioner af Mette Boesgaard/Filter Management.
Månedens stjernetegn: tvilling 22/5-21/6
Vil du have en tvillingkvinde i tale? Så stil intellektuelle spørgsmål – hun deler gerne delikate lunser ud af sin viden. Hun er vågen og nysgerrig og taler med om det meste, og hendes charmerende væsen får enhver til at slappe af. Svagheder? Præcise mødetider er hendes store skræk. Måske fordi der bruges tid på at afgøre dagens look? Stilen er nemlig mangesidig; lige fra det sporty til det bohemede til det forførende frække i nedringede kjoler. Blandt skønne tvillinger, du skal kende, er Marilyn Monroe, Sonia Rykiel, Naomi Campbell og Farida Khelfa.
En kvinde i tvillingens tegn er en ekspert i kommunikation, som vil være et talent hun skal fokusere på, når hun søger job. Læs mere i galleriet om, hvad tvillingen ellers kan forvente sig af juni måned.
Psst… Er du ikke født i tvillingens tegn, så klik dig gennem galleriet, og find dit eget tegn. Der kan du læse om dine styrker og svagheder i den kommende måned.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Vædder 21/3-20/4
Din hersker, Mars, er i krebsens tegn indtil den 21. juli 2017, så der kan ske store forandringer på boligfronten: Flyt, eller giv dit hus eller have en ordentlig omgang. Eller måske en glædelig familieforøgelse? Er du træt af at være husmor, så ansæt hjælp til det grove. Brug fritiden på kreative fornøjelser.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Tyr 21/4-21/5
Din hersker, Venus, står i dit eget tegn indtil den 5. juli 2017, så der er fokus på luksusting og økonomi. Er du typen, der jager lykken igennem materielle værdier, så sadl om. Find en rolig følelse, uden at der er penge med i billedet. Søg hjælp om nødvendigt. Du har meget at tænke på, og det tærer på resurserne. Pas på finanserne!
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Tvilling 22/5-21/6
Du er kommunikationsekspert. Søger du job, så brug dit talent i branchen. At skrive kan være målet. Tænk stort, og overdriv vildt. Visualisér drømmen, og forsøg at manifestere den inden 20. juni 2017. Sidst i juni får du tid til gode stunder med dine kære. Spirituelle mennesker kan åbne din sjette sans for mystik og magi
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Krebs 22/6-22/7
Du kan blive sensitiv og sårbar. Kimen til sortsyn udspringer af oplevelser, du ikke har sluttet fred med. Skad ikke din lykke ved at tænke negativt om dig selv. Kom ud af boksen, og arbejd med dine indre dæmoner. Sidst i juni går solen ind i dit eget tegn og ændrer humøret brat. Du får det bedre og bedre med dig selv.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Løve 23/7 -23/8
Du kan arbejde i alle samfundslag og med alle typer – især de sjove og skæve eksistenser – men forbliv professionel. Giv ikke for meget af dig selv. Nurser du andre, drænes du for energi. Hjælper du af et ærligt hjerte, bliver du glad. Mærk forskellen! Tag nogle stille dage med familien, væk fra de daglige rutiner.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Jomfru 24/8-23/9
Uddannelse, forfremmelse og rejser er i fokus. Usikkerheden kan dog forsinke dit valg. Søg eksperthjælp. Brug selv din ekspertise professionelt, og giv andre ros. Dit job er ikke for tøsedrenge, men du vil klare opgaverne perfekt. Brug din intuition. Der er spændende forandringer på vej og hjælp fra en uventet kant.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Vægt 24/9-23/10
Sæt kurs mod nye horisonter. Du har brug for anderledes oplevelser, der kan rykke ved dine fordomme. Overskrid grænser, og gør noget vildt og vovet. Sug ny viden til dig – og måske et job i udlandet? Er du på vej til afgangseksamen, så vid, at du har heldet med dig. Blæs på andres mening. Gå dine egne veje.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Skorpion 24/10-22/11
Vær tro mod dig selv. Du skal ikke være stuepige for andre. Nu handler det om dig og kun dig. Vend blikket indad, og arbejd med personlig vækst og udvikling. Søg mennesker, du svinger med, i spirituelle netværk. Single? En bejler kan krydse din vej. Luk kærligheden ind. En rejse kan ændre dit liv. Sig ja til eventyret.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Skytte 23/11-21/12
Du får chancen for at gøre en god handel. Lad dig ikke slå ud af andres fine titler; stram dig op, tag den gule førertrøje på. Juridiske aftaler går glat igennem. Husk! Når du står ved et startmål, så fokusér ikke på halvvejen, det vil alligevel se meget anderledes ud, når du når målet! En eventyrlig sommerferie er i sigte. Glæd dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Stenbuk 22/12-20/1
Hjertet skal være med i det, hvis du skal støtte andres projekter. Familien kan give dig grå hår. Stop din indre tjener, og lær dem, hvordan de klarer sig selv. Sidst i juni skinner solen igen. Bekymringer opløses. Find ro i en magisk have, hvor smukke blomster gror. Glæd dig til en herlig sommer med dem, du elsker.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Vandmand 21/1-18/2
Du elsker vanvittige opgaver, som andre har opgivet for længst. Du kan få noget fra hånden. Men arbejd med dine kompetencer. Tag roligt fat. Dit sociale og udadvendte væsen tiltrækker originale og spændende personer. Du kan få et uimodståeligt tilbud. Sæt en høj pris. Du er mere værd, end du tror. Dræb beskedenheden.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
Fisk 21/2-20/3
En ny karriere er i sigte. Spring til! Du kan, hvad du vil. Men skal du tages seriøst, må du levere varen til tiden. Boligdrømme og flyttelyst har gunstige aspekter frem til den 20. juni 2017. Dyrk din trang til kreative projekter. Nu! Forretninger kan lukkes med en god kontrakt. Børn kan blive vigtige for dine fremtidsplaner. Tænk stort.