11 items til et praktisk, chik look

Praktiske items som dunjakken, regnjakken og de grove gummistøvler holder os varme og tørre i grå og kolde tider. Gå efter et cool lag på lag look, og match med en kraftig blazer eller giv looket et feminint fransk tvist ved at tilføje klassisk denim, striber og perler. Très chic!

Læs også: Johannes favoritter: 10 items til et cool workwear-look

Nylontasken fra Prada og kasketten er et godt bevis på, at praktisk ikke behøver at være kedeligt – de giver blot det sidste cool touch til dit praktiske efterårslook.

Se med i galleriet herunder, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til et pratkisk, chik efterårslook.

Læs også: Zalando lancerer ny app, der giver dig op til 75 procent rabat

Her er verdens første unisex-kondom

Kondomer er typisk tiltænkt mennesker med en penis, men nu er der altså kommet et unisex-kondom, som alle køn kan bruge.

Læs også: Produktet du ville ønske, du havde haft hver vinter

Kondomet er ligesom et klassisk kondom, men skiller sig ud ved at have et selvklæbende lag, som gør, at det også kan sættes fast til en skede.

Kondomet – som har fået navnet ‘Wondaleaf’ – er udviklet af en Malaysisk gynækolog og vil blive sat til salg på brandets hjemmeside til ca. 23 kr. Det sker i december 2021.

Om kondomet kun kan købes i Malaysia, eller om man også kan få tilsendt et par Wonderleaf til Danmark, er stadig ikke blevet meldt ud.

En ting er dog sikkert: Verdens første kondom, der kan bruges af alle køn, er her – endelig. 

Foto: Ritzau Verdens første unisex-kondom

Du kan læse mere om produktet på deres hjemmeside her

Læs også: H&M udvider på skønshedfronten – her er alt du skal vide 

Lily Collins afslører, hvad hun i virkeligheden synes om sin karakter i ‘Emily in Paris’

I serien ‘Emily in Paris’ møder vi den amerikanske pige Emily, der er flyttet til Paris for at sætte et amerikansk touch på det franske marketingsfirma ‘Savoir’.

Emilys eventyr i Paris byder både på kærlighed, drama og venskab.

Læs også: ‘Emily in Paris’-stjerne chokerer: Så gammel er Emily Cooper

Der er dog delte meninger om rollen Emily, som overordnet er en sød og ambitiøs amerikansk pige. Men for nogle seere, virker hun næsten en smule irriterende.

Og netop dén beskyldning har Lily Collins udtalt sig om til det amerikanske medie Nylon, hvor hun forsvarer Emily:

“Emily er optimistisk, klog og livlig – og det er sørgeligt, at folk tænker, at disse kvaliteter er irriterende. Det er nemlig så smukke kvaliteter at have samtidig med, at hun også er sårbar, beder om hjælp og laver fejl. Hun elsker sit job, og hun elsker kærlighed – hun er en moderne kvinde,” fortæller Lily Collins til Nylon.

Læs også: Nu kan du overnatte i Carrie Bradshaws lejlighed – og prøve hendes tøj 

‘Emily in Paris’ fik en varm velkomst, da serien havde præmiere på Netflix i 2020. Faktisk så varm, at den blev nomineret til en Emmy-pris for bedste komedie-serie – og nu er sæson 2 lige på trapperne, som har præmiere på Netflix d. 22. december 2021.

Vi glæder os til at se, hvad den nye sæson har at byde på. Se traileren nedenfor.

Læs også: Er Samantha Jones på vej tilbage i ‘Sex and the City’-reboot? 

Zalando lancerer ny platform, der giver dig op til 75 procent rabat

Den tyske netbutik Zalando, er for mange en go-to platform, når det kommer til online shopping. Nu lancerer de en helt ny shoppingklub for alle os, der elsker mode. 

Shoppingklubben hedder Zalando Lounge, og her får du adgang til et udvalg af håndplukkede brands og styles indenfor de største modetrends med op til 75 procent rabat. 

Læs også: Derfor er cardiganen efterårets ultimative musthave

Hver morgen klokken 7 får du som medlem spritny inspiration til dagens outfit og uendelige muligheder for at opdage nye brands i et kreativt univers. 

Foto: Zalando Lounge

Kampagnefilmen, ‘Explore mode ON’ giver, med et spændende gaming-univers, et billede på, hvordan Zalando Lounge er en hurtig genvej til det perfekte outfit. 

Medlemskabet er gratis, og du kan allerede nu hente Zalando Lounge-appen eller besøge zalando-lounge.dk.

Læs også: Nu kan du overnatte i Carrie Bradshaws lejlighed – og prøve hendes tøj 

Nu kan du overnatte i Carrie Bradshaws lejlighed – og prøve hendes tøj

Hvem drømmer ikke om at leve som vores alles it-girl, Carrie Bradshaw, en enkelt dag eller to? Nu har Airbnb genskabt Carries ikonikse lejlighed ned til mindste detalje, så du kan udleve din ‘Sex and the City’-drøm.

Det er over 20 år siden, at vi fik en ekstra veninde i ‘Sex and the City’-klummeskribenten, Carrie Bradshaw, der lærte os om kærlighed, mænd og ikke mindst mode. 

Vi kan ikke være alene om at have drømt os væk i SATC-universet, med ønsket om at leve som vores alles it-girl bare en enkelt dag eller to. 

Læs også: Her er det længeventede, første klip og premieredato på SATC-reboot

Nu har Airbnb offentliggjort en fantastisk nyhed for alle SATC-fans. Boligudlejningstjenesten er nemlig gået sammen med Sarah Jessica Parker og har genskabt Carries ikoniske Manhatten-lejlighed, som du snart kan booke.

Airbnb skriver på deres Instagram-konto: 

Gæster vil få adgang til hendes ikoniske couture-fyldte klædeskab, gå ned af trappen fra hendes hoveddør (hæle eller ej) og endda sippe af en cosmopolitan, mens du får en personlig hilsen fra SJP – valget er dit.”

SJP har selvfølgelig også delt den fantastiske nyhed med et sneak peek på, hvad der er i vente for de kommende gæster.

Booking åbner den 8. november kl. 17.00 dansk tid, og du kan finde lejligheden på Airbnbs hjemmeside.

Det er ikke offentliggjort, hvad det koster, men mon ikke, vi skal have fat i den store pengepung.  

Og indtil bookingen åbner, kan du overveje, hvilket outfit du ville gå på jagt efter i Carries klædeskab i galleriet herunder.

Læs også: Her er Samantha Jones’ afløser i SATC-reboot

Er denne mand Kim Kardashians nye kæreste?

Kim Kardashian er blevet spottet hånd-i-hånd med den 14 år yngre SNL-komiker, Pete Davidson i en rutsjebanetur i den amerikanske halloween-forlystelsespark ‘Knott’s Scary Farm’.

Med i forlystelsesparken var Kim Kardashians søster, Kourtney Kardashian og hendes forlovede Travis Barker. 

Læs også: Kourtney Kardashian er blevet forlovet

Kilder tæt på parret er dog uenige om, hvorvidt der er amoriner i luften mellem de to stjerner eller ej, fortæller de til People.

Kys for åben skærm

Rygterne om romance mellem Pete Davidson og Kim Kardashian er dog ikke kun baseret på rutsjebaneturen, men også på et fint, lille kys mellem de to kendisser.

I det amerikanske talkshow ‘Saturday Night Live’, deltog Kim Kardashian og Pete Davidson i oktober måned 2021 i en Aladdin-sketch med Pete Davidson i Aladdin-kostume og Kim Kardashian i Jasmin-kostume. I slutningen af sketchen kysser de på Aladdins flyvende tæppe. 

Kærlighedshistorik 

Efter en kort forlovelse med popstjernen Ariana Grande tilbage i 2018, har Pete Davidson datet nogle af Hollywoods allerstørste stjerner, herunder Kate Beckinsale, Margaret Qualley, Kaia Gerber og senest ”Bridgerton”-stjernen, Phoebe Dynevor.

Kim Kardashian har fire børn med “Donda”-aktuelle Kanye West, som juridisk nu har skiftet sit navn til “Ye. Sammen har de døtrene North og Chicago, og sønnerne Saint og Psalm.

Hvorvidt rygterne om en flirt mellem Kim Kardashian og Pete Davidson taler sandt, vides endnu ikke, men de to stjerner ser da i hvert fald ud til at hygge sig i hinandens selskab.

Mens vi spændte venter på at finde ud af mere om det mulige nye par, kan du i galleriet herunder se nogle af Kim Kardashians mest ikoniske looks gennem tiden.

Læs også: Kim Kardashian har kastet sin kærlighed over dette danske brand

 

Se kendissernes vilde Halloween-kostumer

Nu er der gået et helt år, siden vi sidst så de kendte iføre sig vilde outfits og kreative kreationer, og derfor har vi spændte ventet på at se, hvilke karakterer de kendte i år ville kaste sig over.

Læs også: Disse kvindelige skurke, elsker vi at hade

Og bare rolig, I bliver ikke skuffede. For igen i år gik flere af dem all in på kreationerne.

Hvis du tror, du kan gætte, hvad de kendte har fundet på, kan du godt tro om igen. ELLE har spottet de bedste, mest ekstreme, fantasifulde og kreative halloween-kostumer på Instagram, og du kan se dem herunder.

Lizzo klædt ud som Baby Yoda

Hailey Bieber klædt ud som Britney Spears

Sophie Turner, Joe Jonas, og Olivia De Jonge klædt ud som Isabella, Paolo og Lizzie fra ‘The Lizzie McGuire Movie’

Ariana Grande klædt ud “Miss Creature” fra den blå lagune inspireret af en horrorfilm fra 1950’erne med titlen ‘Uhyret fra den blå lagune’

Læs også: Stjæl stilen: Her er 7 kendisser, som du kan klæde dig ud som til halloween

Harry Styles klædt ud som Dorothy fra ‘Troldmanden fra Oz’

Katy Perry klædt ud som en kanyle

Justin Bieber i et bjørne-kostume

Cardi B i et hekse-kostume

Kylie Jenner forklædt som en kat

Kendall Jenner klædt ud som et rumvæsen fra Mars 

The Weeknd klædt ud som Godfather

Læs også: 16 uhyggelige film og serier, du kan streame til halloween

Shawn Mendes og Camilla Cabello fejrede Día de Muertos, som betyder de dødes dag og er en mexikansk fejring som gennemføres den 1. og 2. november

Doja cat klædt ud som Miss Bellum fra ‘Powerpuff Pigerne’

Venessa Hudgens klædt ud som 

Reese Witherspoon i et Halloween-outfit inspireret af Alfred Hitchcocks film ‘Fuglene’

Læs også: 4 serier, du ikke må gå glip af dette efterår

Er Samantha Jones på vej tilbage i ‘Sex and the City’ reboot?

Det var en stor skuffelse for fans, men desværre ikke nogen overraskelse, da det blev meldt ud, at vi må undvære en af vores yndlings veninder i den nye SATC-reboot, ‘And Just Like That’.

Kim Cattrall, eller som SATC-fans kender hende, Samantha Jones, har nemlig tidligere sat en stopper for en tredje SATC-film grundet hendes konfliktfyldte forhold til Sarah Jessica Parker.  

Læs også: Her er Samantha Jones’ afløser i SATC-reboot

Og nogle gange ligger virkeligheden ikke så langt fra fiktionen. SATC-insidere har nemlig netop informeret DailyMail om, at vores kære veninde ikke er helt afskrevet fra serien. Samantha Jones fravær skyldes nemlig blot en konflikt med vores it-girl, Carrie Bradshaw.

Rygterne siger, at de to veninder er blevet uvenner fordi Carrie har fyret Samantha som sin PR-agent, og de er derfor ikke længere på talefod. Carrie kommer dog efter sigende til at savne sin gode veninde og ønsker at genoptage kontakten.

Læs også: Disse tre mandlige skuespillere vender alligevel tilbage i ‘Sex and the City’-reboot

Forfatterne til den nye serie har på den måde ladet plottet stå åbent for Kim Cattralls, og vores fjerde venindes, tilbagevenden til ‘And Just Like That’ sæson 2. 

Ja, du læste rigtigt, der er en sæson 2 af den nye reboot i vente!

Forfatterne bag serien udtaler, at der dog kommer til at gå lidt tid mellem de to sæsoner. Dette skyldes Sarah Jessica Parkers travle program, og at de har gang i en lang overtalelsesproces, for at få Kim Cattrall tilbage til serien. 

Imens vi venter på, at den nye serie får premiere, kan du tage et smugkig på, hvilke ikoniske looks vi har i vente i galleriet herunder. 

Læs også: Den legendariske SATC-kostumedesigner vender ikke tilbage til reboot

H&M udvider på skønhedsfronten – her er alt du skal vide

H&M åbner din nye foretrukne beautydestination, torsdag d. 4 november, og her kan du opleve deres lækre univers både online og i de fysiske butikker.

Læs også: Dette vinterprodukt, ville du have ønsket, du havde haft hver vinter

I det nye H&M Beauty vil du ikke bare kunne shoppe H&Ms eget beautybrand, men som noget helt nyt, også skønhedsprodukter fra mere end 40 eksterne skønhedsbrands fra hele verden. Der er tale om alt fra øjencremer til blush-paletter, og om udvidelsen siger H&M selv, at missionen er at skabe et globalt og stærkt univers, hvor ingen beautyentusiater går forgæves.

Forgæves går du heller ikke i de sorte og lyserøde omgivelser på Amagertorv i København, eller online, hvis altså du er på udkig efter kultisk hudpleje fra Mario Badescu eller koreanske Huxley, den youtube-hypede makeup fra Morphe, eller hvis du vil prøve svensk øko-hudpleje fra Estelle & Thild.

Går du efter klassikere eller budgetvenlig makeup, kan du gå på opdagelse hos mærker som Essie, Nuxe og L’Óreal og som altid H&Ms eget væld af budgetvenlige fine neglelakker og H&M Concious hudpleje.

Læs også: Disse neglelakker bør du gå efter dette efterår

ELLEs skønhedsredaktion anbefaler dig disse 3 produkter, som de mener, vi alle bør købe med hjem til beautyskabet.

Natmasken

Foto: PR Natmaske

Den luftige gelemaske, der giver glød og fugt så du vågner op med struttende kinder. Skal på som en natcreme og først skylles af om morgenen. Sleep Mask Good Night, Huxley, 209 kr. Kan købes HER.

Øjencremen

Foto: PR Øjencreme

Hvis du er på udkig efter en god, let øjencreme; Caffeine Eye Cream, Mario Badescu, 199 kr. Kan købes HER.

Paletten

Foto: PR Palette

Fine fersken nuancer i både pudder og cremeform, som kan bruges på øjenlåg, læber og kinder. Quad Goals-Multipalet, Fresh Peach, Morphe, 139 kr. Kan købes HER.

H&M Beauty universet er lanceret online imens butikken åbner torsdag den 4. november kl. 10 i flagskibsbutikken på Amagertorv 23, 1160 KBH K.

Læs også: Her er 5 gode mascara-tips, vi alle gerne vil kende til

Sådan bliver din november måned

Halloween er ovre og det betyder, at vi nu kan glæde os til den næste store højtid – jul! 

Skorpionen er det mest egenrådige og passionerede tegn i stjernebilledet. Hun ved, hvad hun vil have, og følger sit hjerte. En skorpion er kendetegnet ved et stort ego og en god portion selvtillid, hvilket gør hende ustoppelig. Hun har karisma og er charmerende og beregnende, hvilket hun kan finde på at bruge til sin egen fordel.

Læs også: Nyt datingprogram bestemmer dit match ud fra dit stjernetegn 

Hvis du er nysgerrig på, hvordan din november måned bliver, så vil ELLEs astrolog, Felicia Stålkranzt Baurén, kunne give dig svaret.

Hun har taget et kig på stjernerne, og herunder spår hun, hvordan din november måned kan udfolde sig.

Læs også: Her er det nye social medie, der tvinger det uperfekte frem

Dit nye kunstværk i stuen er… et TV

Særligt herhjemme er vores hjem meget personlige og virkelig et udtryk for vores individualitet. Der er ofte her vi opholder os, og også her vi inviterer folk hjem. Derfor går vi i norden uhyre meget op i vores indretning.

”Vi er det folkefærd, der bruger mest tid indendøre pga. det kolde og fugtige klima. (…) Derfor bruger vi rigtig mange penge på vores hjem og de ting, vi har i hjemmet – lige fra køkkenet over malerier og vaser. Vi har ikke samme gå-ud-mentalitet, som man for eksempel har sydpå, og derfor skal det være dejligt afslappende at være hjemme, der skal være plads, masser af flot design og lækkert interiør, der signalerer hvem vi er,” siger trendforsker og ejer af pej gruppen Louise Byg Kongsholm.

Når vi indretter, skal hver lille detalje helst spille overens med den type, vi gerne vil vise vi er. Samtidig har verden og vores måde at indrette os på ændret sig markant de seneste år. Særligt opfattelsen af elektronik i hjemmet er blevet et paradoks, hvor den traditionelle ’fredag-aften-foran-husalteret’-mentalitet er i opbrud, og det er der flere årsager til. Et er, at vi med bærbare devices ikke er afhængige af, at hele familien samles ét sted på ét bestemt tidspunkt for at se en udsendelse på flow-kanalerne. Vi ser hvad vi vil, når vi vil, på de devices vi nu engang har ved hånden. Samtidig er den generation, der indretter ’voksne’ hjem i disse år, vokset op med elektroniske apparater af monstrøse dimensioner, og mange har udviklet en æstetisk aversion mod hjem, der er indrettede efter, hvor fjernsynet står – og mange kan måske ikke se sig selv i rollen som den ’umoderne’ fjernsynsslave’, som et stort tv kunne antyde.

På den anden side er de ’nye’ voksne også børn af den digitale tidsalder. Det betyder, at de – på trods af at de ikke vil indrette sig efter tv’ets placering eller signalere at de faktisk ser tv – stadig har høje krav til hvad deres tv, når det kommer ind i hjemmet, skal kunne, og hvilken kvalitet alt fra lyd til billede og smarte funktioner, det skal have.

Netop den udfordring, altså et tv, der skal ses, men ikke ses, hvor komplekst det end lyder, har Samsung de sidste år taget på sig. De har lanceret to bud på smarte fjernsyn, der blender ind med indretningen på så fornem vis, at de let kan forveksles med kunstværker.

Foto: PR

Dit TV på et staffeli

Et eksempel er modellen The Serif, der er designet af det anerkendte arkitektbrødrepar, Bouroullec, som har designet for mange andre ankerkendte internationale designbrands. Med designet løfter de bogstaveligt talt fjernsynet ned fra væggen og ud i rummet, hvor det kan placeres dynamisk alt efter hvor du har brug for det, og det er pænt at se på fra alle vinkler – også bagsiden. Det lette, rene og lyse design balancerer elegant på et staffeli, som et kunstværk, og bliver en interessant og æstetisk tilføjelse til indretningen, frem for en dominerende, fasttømret og sort kolos på væggen.

”The Serif er en ny måde at tænke på i TV-sammenhæng, og dens mest fremtrædende fordel er, at det passer ind som en naturlig del af den moderne indretning,” siger brødrene Bouroullec om designet.

Rowan og Erwan Bouroullec forsøger altid at fokusere på et objekts funktion eller den værdi det skaber. Som resultat af dette smelter The Serif problematisk ind i det rum, det er en del af. Ikke nok med at skærmen ikke blot ’går i sort’, når tv’et er slukket, men i stedet kan indstilles til ’Ambient Mode’, som er en måde at ’dæmpe’ fjernsynet lidt på, når det skal blende ind i indretningen, og derved skabe en harmonisk følelse i rummet. I ’Ambient Mode’, der løst oversat betyder ’stemnings mode’, kan man eksempelvis lade skærmen vise afdæmpede naturfotografier, regndråber eller noget helt tredje, der matcher netop dem stemning, man ønsker at skabe i rummet.

Og det stopper ikke her: skærmens unikke I-formede formgivning er desuden tænkt som et design, der skal binde rummet sammen, uanset fjernsynets placering. Den bredere øvre kant fungerer således som en hylde, der er skabt til at blive pyntet, så fjernsynet mere end nogensinde før bliver en interaktiv del af indretningen, frem for at være den ting, der aldrig helt passede ind.

Foto: PR

Levende kunst på væggen

Tiden hvor fladskærms-tv hang langt ud fra væggen som en tyk, uelegant boks, er forbi. Samsung har nemlig flere esser oppe i ærmet, og et af dem er The Frame. Som navnet antyder fylder The Frame ikke mere end en billedramme på væggen, og det er let at tage fejl af det ultra-tynde tv og et rigtigt kunstværk, når det monteres på væggen, lige så tæt som et kunstværk.

Det minimalistiske design passer perfekt ind i den moderne indretningsstil, hvor billedvægge er det nye sort. Det tynde smart-tv kan indfattes i udskiftelige rammer, der passer til de øvrige kunstværker, du har på væggen, uanset om du er til en ramme i hvid, teak eller lyst træ omkring dine billeder. Rammerne skal købes for sig. Og når vi taler om billedvægge, så kan du virkelig få en upgrade til din private kunstsamling, ved at lade The Frame indgå som en del af din billedvæg; med funktionen ’Art Mode’ bliver skærmen til et kunstværk efter eget valg; uanset om du er til moderne kunst af Philip Böni eller Dean West, eller altid har drømt om at krydre indretningen med Monets åkander eller Van Goghs stjerner – eller de billeder, du selv har skudt; om det er en tegning dit barn har lavet eller de bedste rejseminder. Der er mere end 1.400 kunstværker at vælge mellem gennem Samsungs app store, og du får let adgang til hele kollektionen med et abonnement på Samsung Art Store. Du kan også let vise dine egne billeder i ’Art Mode’-funktionen ved at uploade dem fra din smartphone.  På den måde har du altid noget smukt at kigge på – også når tv’et ikke er tændt, og helst ikke skal ses i rummet.

Det smarte ved The Frame er, at der også er tænkt over energiforbruget i skærmen, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at det nok ville kunne ses på elregningen, hvis tv’et skulle stå tændt eller fungere som kunstværk 24 timer i døgnet. Det har Samsung naturligvis taget højde for og derfor er tv’et udstyret med en bevægelsessensor, der automatisk slår skærmen til, når du er i rummet, og fra, når du går ud.

Med de to designgennemførte smart tv’er har Samsung altså lykkedes med at skabe fjernsyn, der i allerhøjeste grad lever op til den både elektronik afhængige og -forskrækkede, kræsne og moderne forbruger. Med The Serif og The Frame kan man nemlig få det bedste fra to verdener; æstetisk design, der ikke ’forurener’ indretningen og samtidig et tv, der ikke går på kompromis med nogle funktioner; fra QLED-teknologi og 4K Ultra HD, 100% Color Volume og Smart Home funktioner.

 

Læs meget mere om The Serif her og The Frame her.

 

 

Her er vinderen af Magasin du Nords Fashion Prize 2021

Magasin du Nords Fashion Prize er Danmarks største modepris. Prisen hylder up-comning, danske designere, og i år blev det designbrandet A. Roege Hove, der løb med sejren.

Med sin artistiske tilgang til design, udfordrer Amalie Røge Hove det traditionelle håndværk, og har gjort det siden hun stiftede brandet i 2019.

Læs også: Dette danske brand vil ændre modeverdenen med sin nye kollektion, hvor hun skaber elegante styles ud fra alleredeeksisterende-materialer

Med prisen fulgte også hovedpræmien på 300.000 kr. Herudover kunne designeren også glæde sig over at snuppe publikumsprisen på 50.000 kr.

Andre designere, der tidligere har vundet prisen er blandt andet Mark Kenly Domino Tan og Cecilie Bahnsen.

Finalisterne var udover A. Roege Hove, Nanna og Simon Wick fra Di_vsn, Bernerkühl og Louiselynghbjerregaard.

ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, mener, at trods mange dygtige kandidater, var A. Roege Hove den helt rigtige vinder:

“Hun mestrer strik med et meget unikt udtryk. Hvor vi tidligere har set meget chunky, hyggeligt strik, er A. Roege Hoves meget kropsnært, delikat, transparent og med cutouts”.

Hertil uddyber Josephine Aarkrogh, at A. Roege Hove tapper ind i en af sæsonens største trends, hvor det hverken kan blive sexet eller kropsnært nok, hvilket lægger sig godt op af tendensen, der lyder, at former gerne må blive vist frem.

Josephine Aarkrogh fortæller afsluttende, at hun er helt vild med alt, der kommer fra A. Roege Hoves hånd, og at hun i fremtiden håber på flere brugbare styles.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvilke styles du kan kaste dig over fra A. Roege Hove, kan du i galleriet herunder se hele hendes SS22-kollektion fra modeugen i København.

Læs også: Ganni lancerer sin første size-inclusive-kollektion