Islandsk duftbutik, den perfekte hue og en makaber podcast: Her er Mads Nørgaards favoritter

Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs februarnummer 2022.

En af mine første og mest betydningsfulde kulturoplevelser var på Lyngby Stadsbibliotek i 1970’erne. Jeg var 15 år, og min far havde inviteret mig til koncerten ’Rejsen til Kina’ med musikeren Peter Thorup, der fortolkede Tom Kristensens digte fra samlingen ’Påfuglefjeren’.

Sangene prentede sig dybt i mig, og samme aften, da vi var hjemme igen, læste min far Tom Kristensens digte højt. Jeg mindes det hele som en enormt nærværende oplevelse. Min far holdt meget af Kristensens digte. De delte fødselsdag – det var han glad for – og jeg er taknemmelig for, at min far delte Tom Kristensen med mig. Det er blevet en vigtig tone i mit liv. I dag er ’Henrettelsen’ fra samlingen et af mine yndlingsdigte. Jeg husker også en koncert i Tivolis Koncertsal med Gasolin i 1976, hvor jeg for første gang oplevede den kollektive begejstring ved at give sig hen til et band. Helt amok gik det, da Søren Berlev kastede sine trommestikker ud til publikum. Det var så rock’n’roll.

Mads Nørgaards favorit-litteratur – Per Pettersons roman ’I kølvandet’ og Tom Kristensens digtsamling ’Påfuglefjeren’.

Jeg glemmer heller ikke mit første møde med punkerne, der hang ud på King’s Road i London. Jeg var på sprogskole og havde aldrig set noget lignende; hanekam, kæder, neglelak, sikkerhedsnåle og nitter gennem kinderne. Vi grinede og pegede ad dem – og punkerne løb efter og slog ud efter os. Vores reaktion over for dem var ikke inkluderende – og det var deres heller ikke. Det var et kulturmøde, der gik mod og ikke med hårene. Det reflekterede jeg siden hen en del over. Og den oplevelse lærte mig vigtigheden af at gøre sig umage for ikke at møde verden firkantet, fordømmende og skråsikkert, men forsøge at være tolerant, nysgerrig og imødekommende.

Seneste bog, jeg har læst, er Per Pettersons ’I kølvandet’, der udkom i 2000. Jeg er med i en mande-læsegruppe, hvor vi læser norsk litteratur om mænd i krise. Per Petterson skriver blændende og ærligt om at bakse med verden og befinde sig i et eksistentielt tomrum. Her er ikke noget at prale af – og masser at tage fat på.

Mads Nørgaard har designet tøj i eget navn siden 1986.

Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, havde jeg nok studeret teologi. Men helt ærligt, så elsker jeg mit arbejde. Design, butiksdrift og ledelse er for mig en perfekt konstellation. En gadget, jeg ikke kan leve foruden, er min cykel med tre gear og lad. Den er ikke fancy, men solid. Jeg har nu haft den i fem år og har undgået at få den stjålet. Jeg har arvet den af min kone, Silles, lillebror Oliver – og hans navn er malet på stellet med store, hvide bogstaver. Jeg er meget glad for den – og har svært ved at låne den ud til andre.

Bedste gave, jeg for nylig har fået, er tre mundblæste vinglas af Nina Nørgaard. Jeg fik dem af en god ven i 60-års fødselsdagsgave. Og ikke nok med, at de er utroligt smukke, så har han også fået lavet en rørende inskription om venskab og striber. Det er en omsorgsfuld og flot gave, som kræver tid og omtanke. Ja, det er en gave med mange lag. Jeg har aldrig før ejet mundblæste glas, og jeg kan forsikre dig om, at vinen smager meget bedre, når man drikker den af dem.

Når jeg har brug for inspiration, tager jeg fri fra kontoret. Firmaets kreative hold var for nylig i Berlin, hvor vi besøgte fantastiske designbutikker og så enestående kunst.

”JEG KAN også BLIVE INSPIRERET AF EN gåtur IGENNEM København. I DE SENERE ÅR ER DER sket MEGET I GADEBILLEDET”

En udstilling, der virkelig er værd at fremhæve, var på Schinkel Pavillon i Berlins Mitte. Galleriet ligner i sig selv et ottekantet rumskib og passede perfekt til den schweiziske kunstner H.R. Gigers univers. Det var ham, der skabte universet til Ridley Scotts sci-fi-klassiker ’Alien’ fra 1979. Gigers skulpturer og tegninger er på én gang sært dragende og frastødende. Jeg kan også blive inspireret af en gåtur igennem København. I de senere år er der sket meget i gadebilledet. Jeg oplever, at de yngre generationer i høj grad har både indsigt og selvværd i deres påklædning og attitude. Der bliver leget med kønsopfattelser og farver. Der er virkelig fart på, og det er så befriende. Lige nu er der gang i et opbrud, når det handler om ’mande’- og ’kvinde’-tøj i et legende og frit spil. Jeg elsker at se unge fyre i kjoler. Det er for mig et udtryk for en mere facetteret form for maskulinitet.

En af de seneste kunstoplevelser var udstillingen med værker af H.R. Giger i Berlin.

Min livret lige nu er den tyske rødvin med spätburgunder-druen. Den er ikke kraftig, det er lige før, at vi er ovre i en hvidvin. Jeg er faldet pladask for den … bare navnet, ikke? Det er 50 procent kruk og 50 procent smag. Det er en fjollet, men dejlig ukompliceret ting at gå op i – og den passer bare så godt til mine nye vinglas. Derudover spiser jeg vildt meget kål. I alle varianter – friskt, kogt og stegt – og altid med chiliolie til.

Skønhedsproduktet, jeg igen og igen bruger, er unisex-dufte fra Comme des Garçons. Min favorit lige nu er ’Kyoto’. Og hvis turen går til Reykjavik, er duftbutikken Fischersund et must. Den har adresse i et smukt, lavloftet træhus, og det er Jónsi Birgisson fra bandet Sigur Rós, som har åbnet butikken sammen med sine tre søstre. Det er en sanselig oplevelse at træde ind i butikken, hvor dufte, lyde og kunst skaber en helhedsoplevelse. Det er Island på smukkeste dåse. Jeg købte en tester, som er rund og en anelse krydret med en spids kant. Bestemt anbefalelsesværdig.

Går turen til Reykjavik, er et besøg i den smukke duftbutik Fischersund et must. Mads Nørgaard købte en test, der er rund og anelse krydret i duften.

Et ikon, der er svær at komme udenom, er kunstneren Sonia Delaunay (1885-1979, red.). Hun er en af frontløberne i det 20. århundredes avantgarde – og for mig også én af dem, der har skabt de mest interessante samarbejder i feltet mellem billedkunst og design. Jeg har læst en del om hende og studeret hendes kunst de seneste måneder. Til februar åbner en stor udstilling med hendes værker på Louisiana, og i forbindelse med den er jeg dykket ned i hendes unikke farvepalet og har designet en T-shirt og en taske. Det var været et meget inspirerende projekt, og jeg bliver aldrig træt af at kigge på hendes værker.

Sonia Delaunays værk.

Mads Nørgaard

Mads Nørgaard er født i 1961 og opvokset i Lyngby. I 1986 åbnede han Mads Nørgaard på Amagertorv i København og begyndte samtidig at designe tøj i eget navn. Kollektionerne sælges i dag i det meste af den vestlige verden samt Japan og USA. Mads Nørgaard er direktør og designer bag mærket og ejer af ’Nørgaard paa Strøget’, der blev grundlagt af hans far Jørgen Nørgaard omkring 1960. Mads Nørgard er gift med uddannelses- og kønssociolog og forfatter Sille Nørgaard. Sammen har de en søn og datter.

På min ønskeliste står en tur til Grækenland øverst. Ikke til øerne, men til fastlandet og bjergområdet Meteora. Det er et af den græsk-ortodokse kristendoms helligste steder i Grækenland med klostre bygget på klipper og sandstenssøjler omgivet af rig natur.

Min personlige stil er underspillet – grænsende til det kedelige.

Den bedste duft i verden genfinder jeg i min mors lille hus i den nordlige del af Telemarken. Hun er født og opvokset i Norge, og her føler jeg mig altid hjemme. Duften af fyrretræer, bark og harpiks er så beroligende. Her kan jeg sætte alle tanker på pause og blot nyde at være til.

Udsigt fra huset i Telemarken.

Den seneste ting, jeg har købt, er en pink cardigan fra Comme des Garçons Play. Jeg er i tvivl om den. Lige nu går jeg og taler med den om, hvorvidt det skal blive til noget imellem os. På Island købte jeg en mørkeblå bomuldshue fra Carhartt, og den er et sikkert hit. Det er svært at finde pæne huer, der ikke er i uld.

Pink cardigan eller ej? Bomuld frem for uld?

Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Paris, Paris, Paris. Sille, børnene og jeg boede der i ni måneder i 4. arrondissement tæt på Place de Vosges. Det var en god familieoplevelse.

Favoritrummene i vores husbåd er stuen med udsigt til vandet, og terrassen med kig til Den Lille Havfrue.

En perle i min by er Det Kongelige Biblioteks Have, der på alle årstider er et smukt og roligt sted. Amager Bakke er vild! Og Superkilen i Nordvest, der er skabt af Superflex og Bjarke Ingels, er et sejt og visionært byrum.

En kunstværk, der hænger på min væg, er et print af Jeanette Ehlers – med en sød dedikation. Og én, der meget gerne måtte komme med i det selskab, er færøske Samuel Joensen-Mikines, der døde i 1979. Han har skabt så mange blændende og barske naturmalerier.

På repeat hører jeg Miles Davis ’Kind of Blue’. Det er det mest cool og tilbagelænede album. Som fylder uden at fylde for meget. Og gerne Chet Baker, helst hvor han synger …

Værk af kunstneren Jeanette Ehlers og Miles Davis' album 'Kind of Blue'.

En podcast, jeg kan anbefale, er ’Mord i kultureliten’ på DR. Den er makaber og handler om en kvinde, hvis to sønner bliver slået ihjel af hendes ekskæreste, som derefter begår selvmord, i 1953. Den er både tankevækkende og rørende.

Mine favoritfarver er sort, hvid og rød. Dem er jeg rundet af – og dem vender jeg altid tilbage til.

I år vil jeg genoptage min vinterbadning.

Læs ogå

3 nye danske modesamarbejder, vi glæder os til i april

Julie Fagerholt: Denne prisvenlige natcreme har gjort min hud mere frisk og ensartet

En overskuelig og hurtig hudplejerutine, nemme makeupprodukter og velmanicurerede negle er opskriften på designer Julie Fagerholts velplejede beautylook. Vi var på badeværelses-visit, hvor hun bl.a. fortalte om, hvordan hun kommer mørke rande til livs og om den prisvenlige natcreme, der har gjort en synlig forskel for hendes hud. 

Hvad er det første og det sidste produkt, du bruger på en dag?
Det første produkt er Glossiers ’Milky Jelly Cleanser’, som jeg bruger i badet. For mig fungerer det bedst med en overskuelig og hurtig skønhedsrutine. Det skal være nemt, ellers kommer jeg ikke til at bruge det. Så det, at jeg kan bruge min rens i badet, skylle den af og få gang i blodcirkulationen og liv i huden, passer mig rigtig godt. Inden jeg går i seng om aftenen, bruger jeg Glossiers retinol-natcreme. Jeg har brugt den i en måned nu, og jeg synes faktisk, den virker. Min hud ser mere frisk og ensartet ud.

Hvad gør du, hvis du kun har fem minutter til at gøre dig klar?
Så bruger jeg concealer, lidt blush, gerne fra Westman Atelier, som er på stick, så den er nem og hurtig at bruge. Den blander jeg med Glossiers bronzer. Den er god at arbejde med, for den er nem at udjævne. Det er den slags makeup, jeg vender tilbage til igen og igen. Og så bruger jeg Glossiers mascara, fordi den giver vipperne et naturligt look. Jeg har endnu ikke fundet en, der kan erstatte den. Den fungerer bare. Til slut lidt bryngel og så videre i teksten.

Hvilke skønhedsmæssige udfordringer har du?
Min største udfordring er mine rande under øjnene. De afslører, om jeg er træt, eller ikke har fået nok vand. Jeg bruger en øjencreme, sera, øjenmasker og concealer for at komme det til livs.
 

Læs ogå

Model Hanni Gohr: Derfor bruger jeg aldrig concealer

Denne foundation startede som makeupartisternes bedst bevarede hemmelighed

I årtusindeskiftet gik makeup-looket fra at være 90’ernes tunge lag på lag-makeup til at være det dengang banebrydende, ‘no-makeup-makeup’-look. Nu handlede det om lækker, naturlig hud med masser af ‘glow’ og et mere afdæmpet udtryk. 00’ernes mest efterspurgte makeupartister var nu dem der skabte ‘flawless skin’.

Hemmeligheden bag de efterspurgte makeupartisters ‘magic touch’ var LUMINOUS SILK FOUNDATION fra Giorgio Armani, som kom på markedet i år 2000.

 

1
Foto: PR

Luminous Silk Foundation 429,95 kr.

SOM SILKE PÅ HUDEN

Som modehus har Armani altid været forført af de eksklusive naturmaterialer. Så at Giorgio Armani fik inspirationen fra charmeuse-silke til, hvad der senere hen skulle vise sig at være banebrydende for makeup-scenen, stod skrevet i stjernerne. I over to årtier har pressen, de største Hollywoodstjerner og beauty-fans verden over hyldet, den silkebløde foundation, som den dag i dag stadig er et af skønhedsbranchens mest anvendte og efterspurgte produkter.

Det kan godt være, at det ikke længere er makeupartisternes bedst bevarede makeup-hemmelighed, til gengæld er det en hemmelighed, som alle bør kende. Produktet er intet mindre end fantastisk, og heldigvis behøves du hverken være stjerne eller professionel makeupartist for at få en del af den magiske effekt.

 

GUIDE TIL DEN UTIMATIVE ’ARMANI GLOW’ – RUTINE

Armanis LUMINOUS SILK-linje består af flere produkter hvor du i fem steps, kan opnå det som kaldes ‘The Armani Glow’. Et ægte stjerne-look med masser af glød og ensartet hud.

1)
Første step handler om at prime din hud før du påfører din makeup. Påfør LUMINOUS SILK HYDRATING PRIMER med fingerspidserne og massér let på din hud i hele ansigtet, omkring næsen, rundt om læberne, i panden, og lidt af halsen.

2)
Andet step er LUMINOUS SILK FOUNDATION der korrigerer, ensarter og fremhæver din glød. Et godt tip er at teste to eller tre nuancer på din kæbe for at se, hvilken tone der matcher din hud. LUMNIOUS SILK FOUNDATION kommer i 24 nuancer.

3)
LUMINOUS SILK MULTI-PURPOSE CONCEALER kan bruges både før og efter din foundation for at skabe ekstra highlight på huden. Brug den også til at dække de mørke rander og lysne de naturlige skygger i ansigtet.

4)
FLUID SHEER kan bruges på flere måder og giver en naturligt boost af glød og farve. Påfør på kinder, under brynet, det øverste af dine læber og på næseryggen for at highlighte og fange lyset i dit ansigt. Nuancerne fra 5 til 8 kan bruges som en blush på æblekinden eller blendes ud langs kindbenene og op mod ørene. Du kan også blende produktet med din foundation, den bronzefarvede nuance tilfører et let romantisk ‘sunkissed’ look.

5)
LUMINOUS SILK GLOW FUSION POWDER bruges som det sidste touch for at skabe ‘The Armani Glow’. Produktet giver en holdbar glød og sørger for at du ikke skal bekymre dig om at friske op i løbet af dagen.
 

Foto: PR

Heldigvis holder stjernernes hemmeligheder ikke længe. Især ikke, når det handler om, hvordan vi opnår den perfekte hud.

Armani Beauty

LUMINOUS SILK-serien har vundet adskillige beauty-awards. Serien er en favorit blandt kendisser og beauty-fans. LUMINOUS SILK FOUNDATION er olie-fri, har en silkeagtig tekstur og holder dagen ud. En del af formularen bag LUMINOUS SILK FOUNDATION bygger den patenterede ‘Micro–fil&trade-technology’, som blandt andet sikrer at produktet holder længe og “blendes” som silke på din hud.

Bedst i test: Her er de bedste glattejern fra budget til luksus

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Et glattejern er et af de mest effektive redskaber til varmestyling, uanset om du går efter helt glatte længder eller mere bevægelse i håret. Et glattejern kan nemlig også erstatte dit krøllejern. Udvalget er stort, og forskellene ligger ofte i plader, temperatur og teknologi. Her guider vi dig til de bedste glattejern, og hvad du skal kigge efter.

Bedst i test: Her er bedste glattejern

Scroll ned for at læse længere anmeldelser af produkterne. Du finder også en guide til, hvordan du bruger et glattejern korrekt.

Foto: Imaxtree Styler: Bedst i test

At glatte hår kræver teknik.

Hvordan bruger man et glattejern?

Et glattejern er et effektivt stylingredskab, men kræver den rette tilgang for at give et pænt og skånsomt resultat. Start altid med tørt hår og påfør varmebeskyttelse, inden du går i gang med varmestyling.

Indstil temperaturen efter din hårtype: fint hår kræver lavere varme, mens kraftigere hår kan tåle mere. For de fleste ligger et godt niveau omkring 180–190 grader.

Del håret op i sektioner, og arbejd langsomt med én tot ad gangen. Før glattejernet jævnt gennem håret i én bevægelse frem for flere hurtige gentagelser. Det giver et glattere resultat og mindsker unødigt slid.

Hvilket glattejern er bedst?

Det bedste glattejern afhænger af dit behov og din hårtype. Keramiske plader er skånsomme og giver et jævnt resultat, mens titaniumplader ofte arbejder hurtigere og er velegnede til kraftigt hår.

Moderne glattejern er udviklet med avanceret teknologi, der sikrer mere ensartet varmefordeling. For eksempel måler nogle modeller temperaturen løbende og tilpasser varmen under styling, mens andre former pladerne efter håret for at reducere slid.

Hvordan krøller man hår med et glattejern?

Et glattejern kan også bruges til at lave krøller – og ofte med et mere naturligt resultat end et klassisk krøllejern.

Trin for trin:

  1. Del håret op i sektioner og påfør varmebeskyttelse.
  2. Tag en mindre hårlok og placer den mellem pladerne tæt ved rødderne.
  3. Drej glattejernet en halv til hel omgang og træk det langsomt ned gennem håret.
  4. Lad krøllen køle af, før du rører ved den.
  5. Løsn håret med fingrene eller en bredtandet kam for et blødere look.

Teknikken kræver lidt øvelse, men giver til gengæld et mere ubesværet og moderne resultat.

Styler: bedst i test

Få de bedste resultater med din styler, ved at vælge det rigtige produkt.

 

Dem, der er bedst i test

Det bedste trådløse glattejern: Corrale – Dyson

Dyson Corrale er et redskab, der skiller sig ud med fleksible plader, som former sig efter håret. Det giver en mere kontrolleret styling og reducerer belastningen på håret. Det trådløse design gør det fleksibelt i brug, og resultatet er glat, blankt hår med god holdbarhed.

Find Dyson Corrale her

2
Foto: PR Det bedste trådløse glattejern: Corrale – Dyson

Corrale – Dyson

Læs mere om Dyson Corrale her

Bedste glattejern: Platinum+ Styler – GHD

Platinum+ fra Ghd er en gennemført styler, der kombinerer brugervenlighed med avanceret teknologi. Temperaturen justeres løbende under brug, hvilket sikrer et ensartet resultat. Glattejernet glider let gennem håret og efterlader det glat, blødt og med en naturlig glans.

Find GHD Platinum+ Styler her

3
Foto: PR Bedste glattejern til tykt hår: Steampod 3.0 – L’Oréal Professionel

Steampod 3.0 – L’Oréal Professionel

Læs mere om GHD Platinum+ Styler her

Bedste glattejern til krøller: Straight & Curl Brilliance – Babyliss

Straight & Curl Brilliance fra Babyliss er særligt velegnet til dig, der bruger din styler til både glat hår og krøller. De afrundede kanter gør det nemt at forme håret, mens de lange plader giver en hurtig og effektiv styling.

Find Babyliss Straight & Curl Brilliance her

4
Foto: PR Bedste glattejern til krøller: Straight & Curl Brilliance – Babyliss

Straight & Curl Brilliance – Babyliss

Læs mere om Babyliss Straight & Curl Brilliance her

Bedste styler for et glansfuldt resultat: Nourishing Styler – HH Simonsen

Nourishing Styler fra HH Simonsen er udviklet til at give ekstra glans. Den indbyggede keratinfunktion tilfører håret pleje under varmestyling og efterlader det mere glat og velplejet. Et godt valg til tørt eller kruset hår.

Find HH Simonsen – Nourishing Styler her

5
Foto: PR Bedste glattejern for et glansfuldt resultat: Nourishing Styler – HH Simonsen

Nourishing Styler – HH Simonsen

Læs mere om HH Simonsen – Nourishing Styler her

Bedste glattejern til tykt hår: Steampod 3.0 – L’Oréal Professionel

Steampod 3.0 arbejder med damp frem for klassisk varme, hvilket gør det særligt effektivt til kraftigt og uregerligt hår. Resultatet er glat hår med lang holdbarhed og mindre krus.

Find L’Oréal Professionel Steampod 3.0 her

6
Steampod 3.0 - L'Oréal Professionel

Læs mere om L’Oréal Professionel Steampod 3.0 her

Bedste til det holdbare resultat: S9880 PROluxe You Adaptive Straightener – Remington

Remington PROluxe You er en intelligent styler, der tilpasser varmen til håret under brug. Det giver et mere holdbart resultat og en mere kontrolleret styling, særligt hvis du ønsker et look, der holder hele dagen.

Find Remington S9880 PROluxe You Adaptive Straightener her

7
Foto: PR Bedste glattejern til det holdbare resultat: PROluxe You Adaptive Straightener – Remington

PROluxe You Adaptive Straightener – Remington

Læs mere om Remington S9880 PROluxe You Adaptive Straightener her

Bedste styler på budget: Super Smooth Tourmaline 235 – Babyliss

Super Smooth 235 er et prisvenligt glattejern, der stadig leverer et flot resultat. Det varmer hurtigt op, glider let gennem håret og fungerer både til glat styling og krøller. Et godt valg, hvis du vil have et effektivt redskab uden at betale for meget.

Find Super Smooth Tourmaline her

8
Foto: PR Bedste glattejern på budget: Super Smooth Tourmaline 235 – Babyliss

Super Smooth Tourmaline 235 – Babyliss

Find Super Smooth Tourmaline her

Læs ogå

Bedst i test: Her er årets bedste krøllejern

Læs ogå

Bedst i test: Her er årets bedste varmebørste og varmluftsbørste

Artiklen er oprindelig udgivet på ELLE.se.

Hvis du elskede ’Normal People’: Se traileren til ny Sally Rooney-serie

Det føltes nærmest som en massepsykose, da ’Normal People’ løb over skærmen i 2020, og det eneste, man rigtigt havde lyst til at tale om, var Connell. Og Connells halskæde.

Serien, der er baseret på Sally Rooneys bestseller af samme navn, lykkedes med den svære kunst at lave en succesfuld filmatisering af en hypet roman – og blev ovenikøbet nomineret til både Emmys og Golden Globes – og derfor blev det mere end vel modtaget, da det blev offentliggjort, at Sally Rooneys roman fra 2017, ‘Conversations With Friends’, også ville blive lavet til en tv-serie.

Jemima Kirk, der blandt andet er kendt fra ‘Girls’ og ‘Sex Education’, Joe Alwyn og Sasha Lane og Alison Oliver er blevet castet til rollerne som Melissa, Nick, Bobbi og Frances, og i starten af februar delte Vanity Fair for første gang billeder af hovedrolleindehaverne på settet til serien.

Du kan se billederne her:

Men det er ikke kun med de delte billeder, du kan få et smugkig på serien. For streamingtjenesten Hulu, der står bag serien, har netop delt den fulde trailer til ‘Conversations With Friends’, der får premiere den 15. maj.

Se den her:  

Mens du går og venter på ’Conversations With Friends’, kan du fordrive tiden med at (gen)se ’Normal People’ på HBO Max eller læse Sally Rooneys seneste roman ’Skønne verden, hvor er du’.

Læs ogå

Her er de to sjoveste Normal People-relaterede fanprofiler, du skal følge

Stjæl stilen: Victoria Beckhams sølvkjole fra Brooklyn Beckhams bryllup

Selvom vi var mange, der havde håbet på, at Nicola Peltz Beckham ville have valgt en kjole fra svigermor Victoria Beckhams mærke, var det som bekendt Valentino, der skabte brudekjolen.

Derfor måtte Victoria selv stå for at repræsentere sit eget luksusmærke. Og det gjorde hun i en helt særlig kjole, som du nemt kan finde en prisvenlig version af.

Den lange kjole med helt tynde stropper var nemlig den allerførste couture-kjole fra Victoria Beckhams atelier i London.

Med sit smukke materialevalg – silke fra Victoria Beckhams favoritspinderi i Italien – ligner det næsten, at kjolen er lavet af flydende metal.

Foto: Victoria Beckham

Det tog fem dage for et hold af seks syersker at kreere den særlige kjole, der er skræddersyet til Victoria Beckham selv i anledning af sønnens bryllup.

Kjolens buste er dekoreret med sirligt placeret blonder, der er lavet af tre forskellige sæt, der er sat sammen for at skabe et nyt mønster, som så er håndbroderet.

Foto: Victoria Beckham

Desværre findes der kun én af slagsen, som helt sikkert også ville springe de flestes budgetter. Heldigvis kan du finde prisvenlige udgaver af enkle satinkjoler, der vil være et perfekt valg som bryllupsgæst eller til andre af sommerens begivenheder.

Se syv forskellige kjoler i galleriet herunder, som du kan bruge til at få Victoria Beckhams bryllupsstil – og som du selv kan påsy blonder, hvis du gerne vil endnu tættere på den originale kjole. 

Læs ogå

Alt du skal vide om Nicola Peltz og Brooklyn Beckhams stjernespækkede bryllup

På besøg hos Hanni Gohrs hjemmekontor

Det er de seneste år blevet mere acceptabelt at arbejde hjemme, på godt og på ondt. På den gode side, har det lært os en masse om, hvordan vi kan digitalisere møder og arbejde uden forstyrrelser fra kollegaer. På den anden side skal hjemmearbejdspladsen være indrettet til at kunne arbejde i længere tid ad gangen, og dette stiller krav til både lys, indretning og ikke mindst selvdisciplin. Men en ting er dog sikkert, hjemmearbejdspladsen er kommet for at blive, og da få har så tjekket og indbydende en hjemmearbejdsplads som Hanni Gohr har vi mødt hende til en snak om ‘det effektive rum’.

Foto: Blonde Inc.

Hanni Gohr er model og collage-kunstner. I en hverdag som selvstændig, har hun brug for at arbejde i rolige og trygge, men samtidig inspirerende og ikke mindst lyse rum.

Hvordan vil du beskrive dit hjemmekontor med 3 ord? 

Harmonisk, lyst og mit. Fik jeg sagt mit? At det er mit helt eget space betyder virkelig alt for mig.

Hvad betyder belysning i dit hjem og når du arbejder?

Belysningen er utrolig vigtig, at der er dagslys, når jeg sidder på ved mit skrivebord og arbejder. Og lige meget om det er sommer- eller vintertid, så har jeg altid et stort behov for at kunne se himlen, at kunne høre regnen på vinduet eller få solen i øjnene i en kort pause. En fornemmelse af udenfor, mens jeg er indenfor, giver det mening?

Foto: Blonde Inc.

Hvad betyder indretningen for din effektivitet på dit hjemmekontor? 

Jeg arbejder generelt bedst hjemmefra, og det gør jeg, fordi jeg har valgt indretningen ned til mindste detalje med udgangspunkt i, at mit kontor skal være rummeligt og inspirerende. Æstetikken betyder desuden meget for min ro når jeg arbejder, og det at jeg selv har valgt alle elementer i min indretning gør, at jeg ikke mister fokus. Man kan sige at indretningen skaber et tryghedselement, som gør at jeg er mere effektiv.

At mit skrivebord er placeret lige ved mit vindue er fuldstændig strategisk planlagt

Foto: Blonde Inc.

Som collage-kunstner er det vigtigt at lyset er naturligt, så farverne kan ses klart. Herudover skal lyset være skarpt, da en stor del af tiden bruges på udklip.

Betyder lyset noget for dit niveau af kreativitet?

At mit skrivebord er placeret lige ved mit vindue er fuldstændig strategisk planlagt. Dagslys har en kæmpe betydning på mit humør, og min kreativitet boostes af lys. Jeg elsker naturen, og jeg har et grundlæggende behov for at være tæt på naturen hele tiden.

Hvor ofte lufter du ud på dit hjemmekontor og i løbet af en arbejdsdag, har du rutiner for dette? 

Jeg kan ikke så godt lide faste rytmer og rutiner, men jeg laver dog altid en kande grøn te om morgenen, og lufter ud som det første på kontoret.

Jeg er lystbetonet, og så mærker jeg efter og lader den friske luft komme ind efter behov i løbet af dagen. Om sommeren ELSKER jeg, når vinduet er åbent døgnet rundt, altså alt efter hvad det danske sommervejr nu tillader.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig på hjemmekontoret? 

Der er dage, hvor jeg sidder fra morgen til aften. Det kan være alt fra at svare på min e-mail og lave regnskab til kreative processer, hvor skrivebordet er fyldt med udklip, sakse og limstifter. Men der er også dage, hvor jeg har møder ude, men hvor jeg altid kan vende tilbage og starte, hvor jeg sluttede. Frihed og tryghed er min rettesnor i mit arbejdsliv.

VELUX & ferm LIVING

Working From Home-kampagnen, som VELUX & ferm LIVING-samarbejdet er en del af, handler om hvordan dit hjemmekontor bliver transformeret fra ’godt’ til ’endnu bedre’ gennem indretningen af møbler samt dagslys. Den mest centrale rolle af naturligt lys i forhold til din indretning sikrer, at du ikke skal gå på kompromis med produktivitet, koncentration og kreativitet på dit hjemmekontor.
De sidste 80 år har VELUX Group arbejdet for at skabe et bedre boligmiljø for mennesker rundt om i verden ved at bruge dagslys og frisk luft. Deres produkter sørger for et sundt indendørsklima. For arbejde og læring. For leg og nydelse.
Fra ferm LIVINGs base i København arbejder de med kunsthåndværkere over hele verden og kombinerer deres skandinaviske tankegang med globale teknikker og traditioner. Deres kollektioner er defineret af bløde former, rige teksturer og særlige detaljer, så du kan skabe stemninger med et strejf af det uventede. De skaber kollektioner af møbler, tilbehør og belysning, så du kan skabe et rum, hvor du føler dig tilpas.

Denne Balenciaga-taske er en af sæsonens mest eftertragtede

Balenciaga har altid været kendt for at sætte trends frem for at følge dem, og med deres nye kampagnestjerne Kim Kardashian i front, kan brandets signatur-produkter blive nogle af de mest eftertragtede denne sæson.

Det gælder særligt it-tasken ‘Le Cagole Bag’, der blandt andet kan spottes i kampagnen i neonpink og neongrøn. Tasken med det hjerteformede spejl og de karakteristiske nitter er et redesign af de populære ‘The City Bag’ og ‘The Motorcycle Bag’ fra Balenciaga, der i 00’erne sad trofast på armene af diverse kendisser og it-girls.

Da luksusmærket tilbage i februar annoncerede Kim Kardashian som nyt ansigt, var det samtidig første gang, tasken optrådte i en kampagne fra brandet, selvom den ikke var helt ny. Siden da er populariteten af den kun steget, og måske har dens tydelige Y2K-referencer, der er modens favoritårti for tiden, noget med det at gøre.

Foto: Stef Mitchell

Kim Kardashian for Balenciaga.

Derfor vil ‘La Cagole Bag’ meget vel være at spotte i massevis denne sæson. Andre items er også at finde i deres nye kampagne, hvor indkøber Kat Zhang er iført signatur-støvlerne ‘Falcon Boots’ og modellen Marie-Agnés Diene er iført ‘Le Cagole Boots’ i læder og med nitter. 

Se udvalgte billeder fra kampagnen herunder, der er fotograferet af Stef Mitchell.

Foto: Stef Mitchell

Kat Zhang for Balenciaga.

Foto: Stef Mitchell

Marie-Agnés Diene for Balenciaga.

Læs ogå

Kim Kardashian er det nye ansigt for Balenciaga

Britney Spears annoncerer graviditet – derfor er det kulminationen på hendes frihed

Siden Britney Spears sidste år fik rettens ord for, at ikke hendes far, Jamie Spears, efter 14 år ikke længere skulle styre hendes liv som værge, og hun dermed blev en fri kvinde, har den 40-årige superstjerne flittigt delt ud af både tanker og nyheder på sin Instagram.

Således delte hun i går den største nyhed indtil videre: at hun er gravid med sit tredje barn. Dermed er det en af mange drømme for stjernen, der før har været åben om sit ønske om at stifte familie med sin forlovede, Sam Asghari, som hun har dannet par med siden 2016.

I opslaget, som hun delte mandag aften dansk tid, beretter hun åbent om, hvor svært det kan være at vente sig, da hun i sin seneste graviditet i 2006 led af fødselsdepression.

En lidelse, som der på tidspunkt slet ikke blev snakket lige så åbent om, som det gør i dag. Og det er Britney Spears taknemmelig for, at det er blevet i dag, skriver hun, så hun ikke behøver holde på flere hemmeligheder.

Netop det at åbne op for offentligheden, har Britney Spears endelig haft mulighed for. For siden stjernen igen fik kontrollen over sit eget liv sidste år, har hun åbent delt ud om sine inderste tanker, sine drømme og ikke mindst sine historier om, hvordan hendes familie har behandlet hende gennem det såkaldte conservatorship.

For eksempel blev der ikke lagt fingre imellem, efter Britneys lillesøster Jamie Lynn Spears tilbage i januar i et interview med Good Morning America fortalte om, hvordan storesøsterens conservatorship havde påvirket hende. Det reagerede Britney Spears nemlig på med et langt og vredt post (der nu er blevet slettet) om, hvordan Jamie Lynn Spears havde set passivt til og brugte Britney Spears’ navn til at komme frem i verden.

Foto: Mega

Britney Spears sammen med Sam Asghari, der nu venter deres første barn sammen.

Det er udtalelser, som stjernen i mange år har måtte holde for sig selv. Dermed er postet om graviditeten en lang række af ærlige beretninger om, hvordan stjernens indskrænkede liv har været og ikke mindst, hvad hun ønsker sig af sin fremtid som en fri kvinde. Og nu tyder det på, at stjernens frihed endelig manifesterer sig på den måde, hun så længe har drømt om.

Mon ikke, vi har flere ærlige fortællinger i vente fra popstjernen? I februar i år annoncerede hun nemlig, at hun arbejder på en bog om sit liv, der har kostet forlaget Simon & Schuster omkring 100 millioner kroner at sikre sig rettighederne til. En bog, der uden tvivl vil blive et hit blandt mange Britney-fans.

Læs ogå

Her er Rihannas 28 bedste looks under sin første graviditet

En prequel til ’The Crown’ kan være på vej

Den prisvindende Netflix-serie ’The Crown’ er snart ved at nå til vejs ende. De første fire sæsoner af serien er allerede tilgængelige på streamingtjenesten, den femte sæson udkommer i november i år, og optagelserne til den sjette og sidste sæson af serien om dronning Elizabeth og hendes royale familie starter i sensommeren.

Men fans af det britiske kongehus behøver muligvis ikke vente længe på en ny royal serie.

Netflix og producenten af ’The Crown’, Left Bank Pictures, er nemlig i gang med at diskutere en såkaldt prequel til ’The Crown. Det bekræfter en kilde til Variety.

Den nye serie ville ifølge Variety starte i 1901 med den daværende dronning Victorias død og slutte ved dronning Elizabeths bryllup med prins Philip i 1947, hvilket er der, ’The Crown’ starter.

I perioden mellem dronning Victorias død og dronning Elizabeths bryllup havde England fire forskellige konger ved roret: Edward 7., George den 5., Edward 8. og George 6., og det vil altså være deres regeringsperioder, der vil være omdrejningspunktet for serien.

Det er dog endnu ikke bekræftet, at den nye serie bliver en realitet.

De første fire sæsoner af ’The Crown’ kan streames på Netflix. Den femte sæson udkommer i november. 

Der er en slående lighed mellem castet fra ‘The Crown’ og de virkelige royale. Vi har samlet billeder af dem i galleriet herunder. 

Læs ogå

Fra verdenskendt familiegensyn til kongelige juveler: Det skal du streame i april

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

9
Foto: PR loewe taske

Giv dit forårslook et casual twist og skift din hverdagstaske ud med en fin variation i flet.

Flettaske, Loewe, 2.830 kr.

10
Foto: PR weekday jeans

Jeans, Weekday, 400 kr.

11
Foto: PR aeyde sko

Det varer forhåbentlig ikke længe, før vi kan smide strømperne... Og så vil de her ballerinasko være fine til et par oversize jeans.

Ballerinaer, Ayede, 1.850 kr.

12
Foto: PR lie studio øreringe

Øreringe, Lié Studio, 1.640 kr.

13
Foto: PR skall pyjamas

Påskeferien er lige om hjørnet, og jeg har planer om at bo i denne fine pyjamas!

Pyjamasskjorte, Skall Studio, 1.400 kr. (del af et sæt)

14
Foto: PR skall pyjamas

Pyjamasbukser, Skall Studio, 1.400 kr. (del af et sæt)

15
Foto: PR operasport bluse

Jeg er vild med stikningerne her, som tilfører en basic sort top et cool og sexet udtryk.

Top, OpéraSport, 1.050 kr.

16
Foto: PR ray ban solbriller

Ray-Bans 'Wayfarer'-model er en all-time favorite, som jeg gang på gang vender tilbage til.

Solbriller, Ray-Ban, 1.115 kr.

17
Foto: PR cos sweater

Cashmere sweater, Cos, 1.300 kr.

18
Foto: PR chanel neglelak

Kom i forårshumør og mal dine negle i sarte pastel-nuancer.

Neglelak, Chanel, 230 kr.

Læs ogå

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

Eksperten guider: Det skal du gøre, hvis du lider af hårtab

Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs februarnummer 2022.

Samspillet imellem arvelighed, og hvordan ens hormoner arter sig over tid, er den absolut væsentligste faktor til et udtyndende hår, forklarer Lars Skjøth, stifter af Hårklinikken og forsker i human ernæring og biokemi.

Han har forsket i hårtab og hovedbundslidelser i 29 år og har klinikker i Danmark, Tyskland, Island, USA og Dubai.

Er du arveligt disponeret, vil der over tid ske det, at dannelsen af hårceller mindskes og dermed skrumper de ramte hårsække til en mindre størrelse, så nye hår, der gror ud, er tyndere, kortere og dermed mindre synlige. Udsving i hormonbalancen kan også påvirke processen, hvis du f.eks. har problemer med stofskiftet, under graviditet eller i forbindelse med overgangsalderen.

I sjældne tilfælde kan fejlernæring påvirke dit hårtab, hvis der er mangel på fedtsyrer, vitaminer og mineraler som f.eks. D-vitamin, zink, jern, ferritin og omega-3 fedtsyrer. Og så er stress en stor faktor, når det gælder kvaliteten af din hårpragt, forklarer hårklinikkens stifter, Lars Skjøth:

”Stress i sig selv påvirker ikke håret negativt, men det påvirker hormonbalancen, og det kan speede det arvelige hårtab op. Det har vi bl.a. set hos enæggede tvillinger i 50-60 tilfælde: Den ene har mistet en del mere hår på grund af bl.a. stress, imens den anden tvilling ikke har.”

Det skal du ikke gøre

Hvor meget glatter du? Hvor ofte farver du? Og hvor mange dåser tørshampoo har du på samvittigheden? Det kan især påvirke hårets kvalitet, men også hårets vækst. Unødig slid fra varmestyling, den markante proces med kemikalier, som en hårfarvning er. Og så er der tørshampoo, der sammen med hovedbundens talg (det fedtstof, som produceres i hårsækkens talgkirtler) samt døde og levende hudceller kan skabe en bakteriebombe i hovedbunden og er ikke gavnligt for hårets vækst.

”Bakteriers primære formål er at formere sig, og forskning har vist, at det kan give kontaktreaktioner, kløe, rødme, skæl og inflammation i huden eller hårsækkene, og i værste fald kan dette danne arvæv, der kan være lig med ikke mere hår. Hvis du ikke kan – eller vil – undvære tørshampoo f.eks. til en speciel lejlighed, er hans bedste råd at vaske hår, så snart du kan efter brug.

Det kan du gøre

Ifølge Lars Skjøth er der meget få midler, som har vist sig at have en virkning på hårkvaliteten. Lægemidlet Regaine kan reducere hårudtynding, men kan ikke bremse den permanent, og lægemidlet Finasterid har også vist effekt mod arveligt hårtab hos mænd, desværre også med bivirkninger som impotens, manglende sexlyst og psykiske problemer.

På Hårklinikken fokuserer de derfor på at optimere betingelserne for dannelse og forbedring af hår med fokus på hovedbunden og hårsækkene uden brug af problematiske kemikalier.

”Vi har primo 2021 færdiggjort et 12-måneders studie med mere end 500 deltagere, hvor nye ingredienser er blevet genafprøvet med stor succes, herunder en ingrediens udvundet af æble, som har været under udvikling over de sidste 13 år. Hårets kvalitet, diameter, længde, genskin og farve ændres markant efter kun 2-4 måneders brug.”

Foto: PR

'Extract', Hårklinikken, 240 ml, 598 kr. og 'Shampoo 5', Purely Professional, 300 ml, 185 kr.

Hos Hårklinikken kan du købe et individuelt tilpasset ekstrakt, som modvirker hårtab, og med 'Shampoo 5' giver du håret de bedste vækstbetingelser.

Når det gælder pleje, der modvirker hårtab, og som kan stimulere hårsækkene, har også danske Purely Professional meldt sig på banen. De har udviklet et serum og en shampoo, der indeholder stoffer, som hver især giver et lille bidrag til at skubbe hårcellernes naturlige processer i gang.

”Vi opdagede et biotekfirma, som arbejdede med celledyrkning af gurkemejerødder. Rødderne har en speciel regenereringsevne, og når de dyrkes, danner og udskiller de signalstoffer, som har vist sig at kunne stimulere vækst i flere sammenhænge. I vores hår findes der celler, som regulerer hårets tilstand – de fortæller, om håret skal vokse, gå i dvale eller dø, og de processer er ekstraktet af gurkemeje – curcumina longa – i stand til at påvirke, så hårsækkenes vækstcyklus genstartes, hvilket resulterer i flere nye hår og mindre hårtab,” fortæller kemiker Ole Olsen, der sammen med sine to døtre stiftede Purely Professional i 2011.

Ud over serummet har mærket udviklet en supplerende shampoo med koffein og stoffet piroctone olamin, som virker skælbekæmpende:

”Skæl øger fældning af håret, og derfor er det en helt konkret udfordring, som det giver mening at få styr på, når man arbejder for en sund hovedbund og god hårkvalitet generelt,” forklarer Olsen. Indholdet af koffein blokerer for en anden teknisk proces i håret – omdannelsen af testosteron til dihydrotestosteron, der hæmmer og skader hårets vækst. Ved at forhindre den proces bidrager koffein til bedre vækstbetingelser for håret.

Foto: PR

Hovedbundsbørste, Puddderdåserne, 90 kr. og 'Revitalizing Hair Brush Large', Nurori, 999 kr.

Med en hovedbundsbørste kan du få din shampoo masseret godt ind og slippe af med de døde hudceller, stylingrester og snavs. Hvis du skal have dit hår redt helt blankt, er det en fordel at bruge en børste med vildsvinehår.

Kom sovende til resultater

Ud over målrettet pleje er hårvask, ifølge Skjøth, også helt enkelt noget af det bedste, du kan gøre for at holde håret sundt. Det er det, fordi håret har de bedste betingelser for at vokse sig sundt og glansfuldt, når der er balance imellem de bakterier og svampe, der bor i hovedbunden – uanset etnicitet, køn, alder og hårtype.

”Det er rigtigt, at hårvask slider på håret. Men den største grund til, at hår bliver tørt og kedeligt, er hårudtynding, at ens hårsække skrumper. I takt med at håret gradvist bliver tyndere i kvalitet, bliver det samtidig mere modtageligt over for varme, styling, vind og vejr, og det kommer nemmere til at se trist og kedeligt ud.”

Når du er færdig med at vaske, putte ekstrakter i dit hår, og når du har sat tørshampooen langt væk, er du stadig ikke helt i mål. Du skal nemlig også huske at spise godt og sove længe.

Foto: PR

Pudebetræk i silke, The Beauty Sleeper, 1.500 kr.

Prioriter din søvn, for den har indflydelse på dit hårs vækst. Vælg også gerne et pudebetræk i silke, der slider mindre på håret.

”Søvn er et af de bedste skønhedstips, også for håret. Hjernen udvasker kemikalier, så vi øger muligheden for at leve længere og være gladere og mere positive. Derfor påvirker det hele systemets balance, når vi sover godt. Det er ikke udelukkende antallet af timer, der er vigtige, det er først og fremmest kvaliteten af søvnen,” forklarer Skjøth.

Hans bedste råd til god søvnkvalitet er at blive god til at forberede sig på at sove, f.eks. ved at gå en rolig aftentur og undgå hård motion om aftenen, fordi det liver dig op. At spise fisk og grønt til aften, især fordi basisk mad er nemmere at fordøje for kroppen, og at holde mobilen ude af soveværelset.Når du endelig er landet på puden, opfordrer han til at læse, fordi det at bruge fantasien gør dig naturligt træt. Masser af vand i løbet af dagen understøtter også kroppens processer, men stop en time før sengetid for at undgå at skulle op om natten. Og så er der det med maden.

”Forskningsmæssigt ved vi for lidt om, hvor meget man optager af kosttilskud (til håret), men vi ved, at de kan gøre mere skade end gavn, når det overdrives. Til gengæld ved vi, hvor meget vi får fra vores mad, så det er klart min anbefaling at spise frisk, ubehandlet mad med højt næringsindhold, og adgangen til frisk grønt, surdejsbrød og økologiske fødevarer i Danmark er fænomenal i forhold til de fleste andre lande,” lyder det fra eksperten.

Han fremhæver f.eks. chiafrø, blåbær, økologisk koldpresset olivenolie, mandler, æg, fisk og grønt som væsentlige næringskilder, fordi de giver dit hår de bedste vækstbetingelser.

Læs ogå

Her er de fem værste ting, vi udsætter vores hår for