Mode

Denne Balenciaga-taske er en af sæsonens mest eftertragtede

- 13/04/2022

Som pioner indenfor mode går Balenciagas tasker sjældent ubemærket hen, og denne er ingen undtagelse.

Balenciaga har altid været kendt for at sætte trends frem for at følge dem, og med deres nye kampagnestjerne Kim Kardashian i front, kan brandets signatur-produkter blive nogle af de mest eftertragtede denne sæson.

Det gælder særligt it-tasken ‘Le Cagole Bag’, der blandt andet kan spottes i kampagnen i neonpink og neongrøn. Tasken med det hjerteformede spejl og de karakteristiske nitter er et redesign af de populære ‘The City Bag’ og ‘The Motorcycle Bag’ fra Balenciaga, der i 00’erne sad trofast på armene af diverse kendisser og it-girls.

Da luksusmærket tilbage i februar annoncerede Kim Kardashian som nyt ansigt, var det samtidig første gang, tasken optrådte i en kampagne fra brandet, selvom den ikke var helt ny. Siden da er populariteten af den kun steget, og måske har dens tydelige Y2K-referencer, der er modens favoritårti for tiden, noget med det at gøre.

Foto: Stef Mitchell

Kim Kardashian for Balenciaga.

Derfor vil ‘La Cagole Bag’ meget vel være at spotte i massevis denne sæson. Andre items er også at finde i deres nye kampagne, hvor indkøber Kat Zhang er iført signatur-støvlerne ‘Falcon Boots’ og modellen Marie-Agnés Diene er iført ‘Le Cagole Boots’ i læder og med nitter. 

Se udvalgte billeder fra kampagnen herunder, der er fotograferet af Stef Mitchell.

Foto: Stef Mitchell

Kat Zhang for Balenciaga.

Foto: Stef Mitchell

Marie-Agnés Diene for Balenciaga.

Læs ogå

Kim Kardashian er det nye ansigt for Balenciaga