Irina Shayk var på den røde løber til British Fashion Awards i H&M kjole, du kan leje for 400 kr.

Normalt er det de store couture-huse som Dior, Chanel, Elie Saab og Valentino, der klæder stjernerne på til de store galla awards med dertilhørende røde løbere.

Men til British Fashion Awards, der løb af stablen 5. december 2022 i London, var flere af de celebre gæster klædt i noget så håndgribeligt som H&M.

En af dem var modellen Irna Shayk, der gav et smugkig på den kommende ’Metaverse’-kollektion fra H&M – en kollektion, hvor det ekstraordinære møder det taktile og det traditionelle håndarbejde fusioneres med futuristiske formgivninger og silhuetter.

Kjolen, Shayk debuterede, var dog mere klassisk end sci-fi med sin smalle silhuet, bustier-udskæring og peplum detalje ved hofterne. På alle måder en kjole, der var en supermodel værdig.

Foto: Ritzau/Scanpix

Men der var flere detaljer i den mørkebrune kjole, end dem øjet umiddelbart skuede. Der var nemlig gået tusindvis af pailletter til at skabe kjolens skinnede overflade, og hver paillet var skabt af 100 % genanvendte plastikflasker.

Det betyder, at den dag kjolen ikke kan mere (hvilket forhåbentligt først er om mange, mange år) så er kjolen også lettere at genanvende, idet pailletterne ikke er dækkede af det gængse metallag, der normalt giver pailletter deres metalliske overflade.   

Det er med andre ord let at falde for kjolen, der er oplagt som et klassisk, men stadig festligt take på nytårslooket, og hvad bedre er, er at den modsat de couture-kjoler, vi typisk ser på den røde løber, snart kan erhverves for dem uden en supermodeltitel eller et verdenskendt efternavn.

Irina Shayks kjole bliver nemlig lanceret den 8. december 2022 som en del af H&Ms ’Metaverse’-kollektion til blot 1.500 kr.

Og til de ultra miljøbevidste, der retteligt ikke bryder sig synderligt om at købe nyt hver gang en festlig lejlighed melder sig, så har H&M netop lanceret en udlejningsservice (til at begynde med kun i modehusets flagship store på Regent Street i London), hvor man for mellem 250 kr. og 400 kr. kan leje kjoler fra husets limited edition ’Studio’, ’Conscious Exclusive’, ’Circular Design Story’ og designer-kollektioner.

Vi håber og beder til, at det er et koncept, der snart bliver bredt ud til resten af verden (læs: Danmark) og smitter af hos andre designere også. For mon ikke leje-konceptet er fremtiden for moden frem for den køb-og-smid-væk-kultur, der i hvert fald tidligere har kendetegnet modeindustrien og vores generelle forbrugsvaner?

Læs ogå

Cecilie har 99 kjoler – og deler dem alle med dig

Herhjemme vinder konceptet med udleje af designer-tøj i hvert fald kraftigt indpas med pionerer som Ceciles Kjoler, Marry Me Millo og Rentage i front, hvor man kan leje designer kjoler og smykker til særlige anledninger for en brøkdel af prisen – og med langt større omtanke for miljøet, da man undgår at have en dyr kjole hængende i skabet, som man kun fik brugt én gang.

Og det er skønt at se at konceptet også gør indtryk på supermodeller som Irina Shayk, der, hvis hun ville, kunne have iklædt sig skræddersyet couture fra hvilket som helst højtprofileret modehus.

Læs mere og udforsk H&Ms udleje-koncept her og hold øje med ’Metaverse’-kollektionen, der lanceres 8. december 2022 her.

Stine Kirkegaard fra EasyPeacy om jul: “Et stykke franskbrød med tandsmør og brunkager på, smager virkelig godt”

Jeg har ikke noget ondt med julen, jeg er vokset op i en kernefamilie, hvor det er nemt at holde jul. Jeg er et forkælet barn, der bare tager det for givet, at julen er som den er, og jeg ville savne julen, hvis nogen tog den fra mig. I år skal jeg igen holde jul, som jeg har gjort det allerflest gange i mit liv: hos min familie.

Mine forældre bor i et gammelt gult hus i Dragør, der i forvejen er som en stor juleby. Dem, der gider, går i kirke eller bliver slæbt, og min mor laver mad – og hun er god til det. Selv om jeg arbejder med mad, og min bror er kok, er der ingen, der skal fifle med hendes mad!

And, halve skrællede æbler med ribsgelé i, kartofler og rødkål. Jeg kender ikke rigtig andet, jeg ved ikke, om det kunne være federe at gøre noget andet, så hvis jeg er i Danmark, skal julen være præcis sådan. Hvis jeg sad i en anden familie, ville jeg kunne finde fejl ved maden, for alle har en klar opfattelse af, hvordan julen skal smage.

Og op til jul kan jeg virkelig godt lide at gå på frokostrestaurant i København, og sidde længe og nærstudere smørrebrødssedlen, før jeg vælger et stykke med sild og et med fiskefilet.

Min mor har gået på husholdningsskole og hendes måde at tænke mad på har inspireret mig til at lave mad, ikke bare julemad, men mad i det hele taget.

Hun kan alle grundopskrifterne på rygraden og kan lave en opbagt sovs eller en and bare sådan. Hun kan mærke det med sine hænder, det sidder bare i hende, men hun har også altid være interesseret i alle slags mad. Da jeg var barn, serverede hun vitello tonnato, focaccia og kold rissalat når vi havde gæster, men det hele var på bordet, når folk kom, ikke sådan forret-/hovedret-agtigt, mere sådan en slags buffet på et bord, så hun kunne hygge sig med gæsterne.

Hun er vildt god til at få ting til at smage af en masse, men hun vil nok sige, jeg er bedre til at sammensætte smage. Det er også fra min mors familie, vi har brunkagemadderne: Et stykke rigtigt franskbrød smurt med tandsmør og med brunkager på, det smager virkelig godt!

Foto: Kavian Borhani

En god julemenu eller julefrokost er veltillavet, jeg gider ikke spise frysefiskefilet. Og det skal være traditionelt til en vis grad, men jeg har ikke behov for skovsyre, det skal ikke være eksperimenterende. Omvendt skal det heller ikke være for fedt. Det er stadig smør og rugbrød, men der skal være noget grønt og sprødt f.eks. grønskålssalat eller frisk rødkålssalat, der giver noget balance. Det er så overvældende at få en hel tallerken med ting, der bare er brune eller tunge, der skal en anden konsistens til – uanset om det er juleaften eller til julefrokost.

Den menu vi laver i Easy Peacy er klassisk julet, men ikke dansk. Der er ikke flæskesteg eller sovs og kartofler, men der er and og appelsin og fennikel. Appelsin, anis, nelliker, kanel, and og kålsorterne i det hele taget er julede råvarer for mig. Vores køkken er baseret på råvarer, der i sæson, og det sætter lidt retningen på en julemenu.

I de senere år tænker jeg mere over mængderne, jeg indtager i julen.

I “Matador” var der status i at have spist meget og lave mange forskellige ting til jul. Bare i mine bedsteforældres tid var det status at have mange råvarer på bordet, altså både and og gås og brune kartofler og kogte kartofler, den fik alt, hvad den kunne trække.

Men i dag er der den omvendte status: det viser sig i mængderne, du spiser, eller om du kan lave en madspildsbevidst menu. Tips i aviser og blade med “det kan du bruge juleresterne til”, er jo et tegn på, at hele samfundet er blevet mere bevidst på, hvordan man udnytter råvarerne.

“JEG ELSKER, NÅR JEG FÅR DET FØRSTE GLAS GLØGG, OG DET SKAL VÆRE UDENFOR, SÅ DER ER KOLDT”

Det er så interessant, hvordan man tidligere slagtede grisen til jul og saltede og frøs ned og brugte alle stykkerne, i stedet for at gå i Netto, købe en steg og smide halvdelen ud. Men der er også noget bæredygtigt over, at det var så store mængder, som ikke nødvendigvis kan omsættes til en mindre familie eller singlehusholdning i dag.

I Danmark er mad meget en indikator på, hvor vi er henne i årstiderne. Om sommeren har du verdens bedste råvarer og et stort udbud, men om vinteren har du bare kål og kartofler og æbler. Der har været en tid, hvor vi vænnede os til, at vi kunne importere alt, alle råvarer hele året rundt, men langsomt begynder vi at forstå, at det ikke går at importere alt altid. Nu skal vi vænne os af med nogle af dem og rette opmærksomheden mod de danske råvarer, måske mere af nød end af lyst. Vi må gå tilbage til råvarerne, som vi allerede har og bruge dem. For mig siger den måde at tænke mad på mere noget om, hvordan vi er som land, og hvordan mad indikerer en status.

Der er ikke et bestemt tidspunkt eller er en begivenhed hvert år, hvor julen rammer mig, men sidste år skete det på Gråbrødre Torv. Det var koldt og mørkt, vi havde spist smørrebrød på Aamanns, og der var et kor, der stod og sang. Da jeg gik hjem gennem byen, var der julelys og duften af gløgg, og da kunne jeg mærke, at det var jul.

Læs ogå

Pernille Rosenkilde: “Julen skal være et sted, man er sammen, og ikke noget, der bliver et samlebåndsarbejde”

Fashion Awards 2022: Se alle de bedste looks på den røde løber

Siden 1989 har British Fashion Council hyldet modeindustrien ved et storslået show, der er Englands svar på Met Gala. Så da Fashion Awards 2022 mandag blev afholdt i Royal Albert Hall i centrum af London, var alverdens kendte samlet for at se prisuddelingen.

Blandt årets vindere var blandt andre Bella Hadid, der løb med prisen som årets model, stylist og modeskribent Katie Grand fik prisen som årets Fashion Creator og Valentinos chefdesigner Pierpaulo Piccioli, der står bag årets største tendens Barbie-pink, modtog prisen som årets designer.

Derfor var den røde løber selvfølgelig også fyldt med kendte og velkældte gæster som topmodel Naomi Campbell, skuespiller Florence Pugh, sanger og musiker FKA Twigs og skuespiller Tilda Swinton. For bare at nævne nogle få.

Herunder kan du se nogle af aftens smukkeste og vildeste kjoler og sæt tøj, der gjorde den røde løber til en af de mest interessante af slagsen i år.

Foto: Ritzau Scanpix

Maya Jama.

Foto: Ritzau Scanpix

Naomi Campbell i Valentino.

Foto: Ritzau Scanpix

Florence Pugh i Valentino.

Foto: Ritzau Scanpix

Tilda Swinton i Charles Jeffrey Loverboy.

Foto: Ritzau Scanpix

Winnie Harlow i Iris Van Herpen.

Foto: Ritzau Scanpix

Lily James i Rodarte.

Foto: Ritzau Scanpix

Elsa Hosk i Miu Miu.

Foto: Ritzau Scanpix

Paloma Faith i Iris Van Herpen

Foto: Ritzau Scanpix

Elizabeth Debicki i Dior

Læs ogå

Governors Awards 2022: Aftenens 15 smukkeste kjoler på de røde løber

Foto: Ritzau Scanpix

Ashley Graham.

Foto: Ritzau Scanpix

Jodie Turner-Smith i Gucci.

Foto: Ritzau Scanpix

Leomie Anderson i H&M.

Foto: Ritzau Scanpix

Chiara Sampaio.

Foto: Ritzau Scanpix

Adut Akech i Nensi Dojaka.

Foto: Ritzau Scanpix

Laura Carmichael.

Foto: Ritzau Scanpix

FKA Twigs i Rick Owens og Moncler.

Foto: Ritzau Scanpix

Suki Waterhouse.

Foto: Ritzau Scanpix

Simone Ashley i 16Arlington.

Læs ogå

Her er alt, du skal vide om Robert Pattinsons nye kæreste, Suki Waterhouse

Foto: Ritzau Scanpix

Jourdan Dunn i Stephane Rolland.

Foto: Ritzau Scanpix

Paloma Elsesser i Dilara Fındıkoğlu.

Foto: Ritzau Scanpix

Kristen McMenamy i Valentino.

Læs ogå

Hvem er Bella Hadid? Få historien om den hemmelighedsfulde topmodel her

Johanne Brostrøm: Her er mine 10 favoritter lige nu

11
Foto: PR loewe bælte

Det er detaljerne der gør forskellen. Som et fint smalt bælte i et par løse jakkesætsbukser eller jeans.

Bælte, Loewe, 2.160 kr.

12
Foto: PR hm bukser

Bukser, H&M, 800 kr.

13
Foto: PR weekday frakke

De brede skuldre og det oversize snit, giver mit vinterlook et cool touch. 

Frakke, Weekday, 1.190 kr.

14
Foto: PR cos øreringe

Øreringe, Cos, 280 kr.

15
Foto: PR toteme strik

Jeg lever i strik vinteren i gennem, så de må gerne være i rigtig god kvalitet.

Strik, Totême, 3.600 kr.

16
Foto: PR atp atelier taske

Taske, Atp Atelier, 4.500 kr.

17
Foto: PR lovechild kjole

Jeg er vild med bustier-detaljen og det flatterende A snit. Den perfekte 'Little black dress', hvis du spørger mig.

Kjole, Lovechild 1979, 2.000 kr.

18
Foto: PR skall studio hue

Hue, Skall Studio, 800 kr.

19
Foto: PR dear frances støvler

De her smukke 'ride' støvler, vil være cool med et miniskirt og en chunky strik eller over et par smalle bukser. 

Støvler, Dear Frances, 6.070 kr.

20
Foto: PR chanel neglelak

Neglelak, Chanel, 225 kr.

Læs ogå

Julegave-guide: 10 gaveideer under 2000 kroner

Hvem er Bella Hadid? Få historien om den hemmelighedsfulde topmodel her

“Du har sikkert hørt modeller sige, at de dyrker yoga. For mig har heste samme effekt,” siger Bella Hadid.

Modsat sine velhavende modelkollegaer og succesfulde sangere og skuespillere, der slår ud med armene i deres eksorbitante hjem, går modellen gennem en hestestald iført ridetøj (pletfri hvide leggings, Gucci-bælte og dressurjakke) med en spand over armen, mens hun fodrer sine heste med gulerødder og bader dyrene i nus og kys.

Videoen er amerikansk Vogues famøse ”73 questions”, men i stedet for at få et indblik i modellens overdådige liv, ser man en (næsten) helt almindelig pige, der mest af alt er glad for sine heste, og sætter værdier som arbejdsomhed, venlighed og privatliv højest. Vi ser en side af Bella, vi ikke har set før – men alligevel holder hun os en armslængde væk, da vi – modsat de andre videoer i samme føljeton – ikke får lov at snage i hendes privatliv: Se hvordan hun bor, hvad hun omgiver sig med, om hun roder, eller hvilken kunst hun har på væggene.

Og dette fordrer spørgsmålet om, hvem model-enigmaet Bella Hadid egentligt er? Hvor kom hun fra? Og hvordan blev hun ansigtet for den nye generation af topmodeller?

BECOMING BELLA

Isabella Khairiah Hadid blev født den 9. oktober 1996 i Washington D.C. Hendes far, Mohamed Hadid, er en amerikanskboende, palæstinensisk ejendomsmogul, mens moderen, den tidligere model og hollandskfødte Yolanda Hadid, senere skulle blive kendt som en af de rige, hjemmegående husmødre i realityprogrammet ’Real Housewives of Beverly Hills’. Inden livet som datter af en reality- stjerne tog fart, flyttede Bella som 3-årig med sin storesøster, Gigi Hadid, og moderen til en ranch i Santa Barbara, Californien.

Nærmest før hun kunne gå, begyndte hun at ride. Hun redte sin seng hver morgen, arbejdede på en juicebar og hang barfodet ud på stranden med sin søster og deres fælles venner. Men det var hestene, der trak i hende – så meget, at hun trænede til at kunne deltage i de Olympiske Lege i 2016 i Rio de Janeiro. “Kærligheden til heste har jeg fra min mor,” udtalte Bella Hadid i 2015 til Porter Magazine.

“Jeg har redet siden jeg var tre år gammel og det, at min mor ved alt om heste, fik min passion til at gro.”

Men Bella nåede aldrig til olympiaden. Få år forinden  blev hun diagnosticeret med kronisk Lymes Syndrom, en flåtbåret infektion, som giver en lang række fysiske såvel som psykiske udslag (angst, udmattelse, koncentrationsbesvær, hovedpine, kroniske smerter og depression), som gjorde at ridedrømmen måtte indstilles.

Men til Bellas held var modelkarrieren allerede begyndt at spire. For mens Bella Hadid havde opholdt sig i hestestalden, havde mor Yolanda, der i mellemtiden havde giftet sig til efternavnet Foster, gjort sig bemærket som en fast medvirkende i ’Real Housewives’. Og naturligvis skinnede lidt af moderens limelight også på hendes to døtre, selv om de forsøgte at undvige det. “Min søster og jeg gemte os ovenpå, hver gang filmholdet var i huset,” har hun sagt i et interview med Vogue. Men på trods af at Bella Hadid ikke svælgede i moderens berømmelse, blev reality-kendisfaktoren alligevel springbrættet ind i modeverdenen.

“Bella Hadid tilhører den nye type topmodel, som grundet deres berømte familier allerede var berømte på Instagram inden de blev modeller,” siger Jesper Thomsen, der er direktør i modelbureauet Unique Models, og nævner Kaia Gerber, Kendall Jenner og Hailey Bieber i samme åndedrag.

KIRURGI, ANOREKSI OG LETALE LOOKS

I dag er Bella Hadid en af de højest betalte modeller på verdensplan med en anslået årsindtægt på omkring + 140 millioner  kroner – en syvendeplads på modelindtægts top-10’en, hvis pladser i øvrigt er besat af topmodeller som Adrina Lima, Gisele Bündchen, Kendall Jenner og søsteren Gigi Hadid. Og forholdet til Gigi er værd at dvæle ved, for de to søstre er som salt og peber. Nat og dag. Gigi Hadid gik i moderens fodspor og startede sin modelkarriere allerede som to-årig. Hun var den udadvendte, den smilende, den blonde, og Bella følte allerede inden hun selv startede som model, at hun stod i søsterens skygge.

“Jeg var den grimme søster. Jeg var brunette. Jeg var ikke så sej som Gigi og ikke så udadvendt. Det var det, folk sagde om mig, og når man hører det nok gange, så begynder man at tro på det,” har Bella udtalt.

Bella fik allerede som 14-årig rettet sin næse til (en operation hun senere har sagt, hun fortryder) og udviklede, mens hun gik i gymnasiet spiseforstyrrelsen anoreksi. Den forklarer hun selv som et forsøg på at skabe kontrol, når alt andet, særligt de diffuse symptomer hun oplevede, før hun fik sin Lymes-diagnose, sejlede.

Da hun selv begyndte som model, blev hun konstant sammenlignet med Gigi, hvis karriere allerede var eksploderet, og hun fik på ingen måde samme opmærksomhed. Så hun arbejdede for den. Og det lykkedes. I 2014 fik hun sin første forside for magasinet Jealouse, og i 2015 gik hun sit første runway-show for Tom Ford. Hendes signatur blev det letale, dødseriøse blik, der stod i skærende kontrast til søsterens umiddelbare, ’all-american’ sødme.

Hun har selv sagt, at hun over årene blev en god skuespiller og tog sit seriøse ansigt på til jobs, fordi hun følte, hun havde noget at bevise. I de syv år, hun har været aktiv i branchen, har hun opbygget et ry for at være yderst professionel, punktlig og pligtopfyldende.

Folk kan ikke sige, at jeg ikke har arbejdet røven ud ad bukserne,” har hun sagt.

Der var en del, der havde lidt ondt bag i over Bellas udvikling til stjernestatus, som mange tilskrev hendes berømte familiebaggrund. Men det er min klare opfattelse, at hun har gjort sig fortjent til sin position, grundet sit imponerende bagkatalog af shows og kampagner, men også fordi hun er helt nede på jorden og virkelig sød – både overfor kunder, men også overfor alle andre modeller. Jeg har selv oplevet hende backstage til shows i Paris og Milano – og hun er ’bare’ en model, der også hygger sig og fjoller med de andre piger. Hun virker ikke til at have stjernenykker,” siger Jesper Thomsen.

Foto: Ritzau/Scanpix

SUPERMODELSTATUS

Cindy, Kate, Helena, Linda, Claudia, Christy … og nu Bella. De er alle modeller, hvis persona er vokset ud over deres navn, og har cementeret sig mere end alle andre modeller i deres samtid, og opnået det, alle modeller drømmer om: supermodelstatus.

Claudia Schiffer, som selv er en af de originale modeller, der kunne sætte ’super’ før sin titel, har sagt, at man, for at kunne kaldes ’supermodel’ ” … skal være på forsiden af alle magasiner i hele verden, så alle ved hvem man er.”
Det var i 2007, og i mellemtiden er der kommet sociale medier og en viral faktor til ligningen. For er man en rigtig supermodel, uden sin tilstedeværelse på SoMe og mindst ét viralt øjeblik?

“Det har en kæmpe betydning i dag. Personlighed og ’SoMe-presence’ er altafgørende. På den helt store internationale scene, kan du være nok så smuk, men hvis du ikke har en sprudlende personlighed, eller en kæmpe ’SoMe-following’, så holder du længere end en sæson eller to,” siger Jesper Thomsen.

Følgere er ikke et problem for Bella Hadid, der med sine plus 55 millioner (!) følgere har sit på det rene, men i dag er intet godt nok. For har man for mange følgere – eksempelvis 55 millioner – grundet en tidligere, delvist ufrivillig, medvirken i et reality-program, får man hurtigt prædikatet ’Instagram it-girl’, ’high fashion wanna-be’ eller et produkt af nepotisme på sig. Alt sammen ondtungede kælenavne, der er svære at smide i verdens måske mest image-orienterede branche. Men Bella bragede alligevel igennem. Måske er det fortiden som rytter, der har gjort hende så målrettet, at det rent faktisk ikke blot lykkedes hende at opnå succes som model, men ligefrem transcendere til den mest ophøjede modelstatus.

“Man skal sætte sit ego til side og koncentrere sig om at få hesten til at gøre det, man vil have den til, og bevæge sig, som man ønsker,” har hun sagt om sin ridning – og mon ikke at det også er en god træning for en supermodel ‘in the making’?

Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvilken skala Bella Hadid opererer på, så cementerede modeugerne i New York, London, Milano og Paris i efteråret 2022 hendes stjernestatus behørigt. Det var Bellas sæson. Hun gik determineret og med sit fængslende blik ned af runwayen i mere end 20 shows, og hendes medvirken i Copernis stunt, hvor en kjole blev spraymalet direkte på hendes nøgne krop som afslutning på brandets SS23-show i Paris, var toppen på kransekagen.

Ikke nok med at det i modekredse var øjeblikket alle fremhævede som højdepunktet i Paris, så generede den geniale gimmick efter sigende mere end $26 millioner i medieværdi – og klippet, og dermed Bellas ansigt, gik jorden rundt i dagene derefter, selv i almene medier.

Foto: Ritzau/Scanpix

Dertil kommer at hun i alene i september måned var på forsiden af to internationale magasiner (i-D og W) og er ansigt for Miss Sixty, Victoria’s Secret, Versace, Balenciaga, Proenza Schouler, Michael Kors, Swarowski, Self Portrait, Ports 1961 og Mugler denne sæson. Og selv om hun deler sin nye supermodelstatus med Kendall, Kaia og Gigi, der ligesom hende selv er gået fra at være reality-børn til modeller, så skiller skiller hun sig alligevel ud ved at dele flere karakteristika med fortidens største supermodeller og have potentiale til at have en karriere, der strækker sig langt ud over tiden lige nu og her.

Hun er en kamæleon, ligesom Linda Evangelista var det, hun har en ’fiercess’, der ikke er set siden Naomi Campbell, og samtidig har hun – trods det skræmmende intense look – noget ægte ’naboens datter’ over sig, sikkert et levn fra ridepigen, som kan sammenlignes med den sympati Cindy Crawford også udstrålede.

Bella Hadid er ikke bare en model. Hun er blevet et navn. Et fænomen og ikke mindst et uventet stilikon, der er blevet indbegrebet af den pudsige “weird girl”-stil, der ofte ser mere tilfældig end gennemtænkt ud, men ikke desto mindre har afstedkommet flere fanprofiler, udelukkende dedikeret til modellens personlige ’off duty’-looks.

Men selv om hun i dag ikke kan vise sig på gaden uden at hvert skridt bliver foreviget gennem en kameralinse, så er det stadig meget sparsomt, hvad verden egentlig får lov at se af hendes privatliv. Hendes Instagram-profil er – selv om der er mange private billeder – kun en fraktion af Bellas personlighed, og billederne er ofte lagt op med få, kryptiske eller slet ingen captions, der ikke gør noget for at give en bid af Bella.

Det tætteste man kommer er videoen i hestestalden, men selv her bydes vi ikke engang over dørtærsklen til det, der er Bellas privatliv.

Foto: Ritzau/Scanpix

BELLA I ÅR

2014
Bella Hadid flytter til New York for at studere fotokunst på Parsons School of Design. Hun skriver kontrakt med modelbureauet IMG Models og laver forside for Jealouse Magazine
2015
Bella Hadid går sit første store runway-show for Tom Ford og skyder kampagner for blandt andre Balmain og Ralph Lauren.
2016
Under haute couture-modeugen i Paris i marts har Bella Hadid sin couture-debut for Chanel og skriver eksklusivkontrakter med Chanel, Givenchy og Miu Miu. Hun bliver desuden ansigt for Dior Makeup.
2017
Bella Hadid har 22 magasinforsider – og slår rekorden for flest Vogue-forsider på samme tid nogensinde.
2021
Efter et mentalt sammenbrud springer Bella Hadid en hel sæson over, men vender stærkt tilbage til Cannes Filmfestival, hvor hun går viralt med en skulpturel Schiaparelli-kjole – et brand, hvis genopstandelse delvist skyldes denne kjole på netop Bella Hadid.
2022
Bella Hadid skyder 10 internationale kampagner og går 21 shows – og går viralt med en spray-mailet Coperni-kjole

Læs ogå

Alle taler om Coperni: Her er alt, du skal vide om det mest omtalte modebrand lige nu

Her er alt, du skal vide om Robert Pattinsons nye kæreste, Suki Waterhouse

Alle kender Robert Pattinson; hvis ikke for hans rolle i de fem ’Twilight’-film, hvor han spillede den betuttede vampyr, Edward, så for hans nylige rolle som Batman. Men hans privatliv er meget mindre offentligt end hans skuespilsmæssige virke.

Siden 2018 har han dannet par med Suki Waterhouse, men forholdet har været holdt totalt under radaren. Det vil altså sige, at de aldrig har vist sig sammen på den røde løber. Altså lige indtil nu.

Til Diors pre-fall 2023 menswear show, der blev afholdt første weekend i december ved Giza-pyramiden i Egypten, troppede parret op sammen på den røde løber – i helt afstemte Dior-looks, selvfølgelig.  

Pattinson og Waterhouse faldt perfekt ind i de sandrige, solbeskinnede omgivelser i matchende jordfarver; Robert i et sandfarvet jakkesæt, khaikifarvet rullekrave og hans signatur sovekammerhår. Suki komplementerede hans afdæmpede farvepalette med en nedtonet og let transparant blommefarvet kjole.

Det osede af at være koordineret, uden at være komplet matchy-matchy. Nu håber vi bare på flere gode looks fra parret, for har man først sagt ’A’, så forventer vi straks ’B’, ’C’ og ’D’.

Men hvem er Suki Waterhouse egentligt? Måske ringer navnet en klokke, men uden at du helt kan sætte fingeren på, hvor det er, du har hørt det før.

Suki Waterhouse startede sin karriere – og sin placering i det offentlige søgelys – som 16-årig i år 2008, hvor hun debuterede som model. Hun faldt hurtigt ind i det londonske ’it’-crowd sammen med topmodeller som Cara Delevingne og Adowoa Aboah, og lavede i løbet af sin modelkarriere kampagner for Burberry, Redken, Tommy Hilfiger og H&M og var på catwalken for modehuse som Burberry, Alexander Wang og Balenciaga. Hun har  desuden været på forsiden af både flere internationale Vogue-magasinet, inklusiv Vogue UK samt ELLE, L’Officielle og Marie Claire.

Waterhouse har desuden forsøgt sig med en karriere som skuespiller, designer og sanger. Hun spillede blandt andet med i den romantiske komedie, ’Love, Rosie’ fra 2014 og har haft både små og store roller i mindre film siden. 

Før hun fandt sammen med Robert Pattinson i 2018, har Suki Waterhouse dannet par med Bradley Cooper fra 2013 til 2015.

Robert Pattinson og Suki Waterhouses romance blev bekræftet i 2018, efter at parret blev set sammen i London. Men siden da har de været meget varsomme med både at vise sig sammen offentligt, men også om at udtale sig om forholdet. Til den strategi har Robert Pattinson sagt følgende til Sunday Times’ Style Magazine i 2019: 

”Hvis du indvier folk i dit forhold, så devaluerer det, hvad kærlighed faktisk er. Hvis en fremmed på gaden spurgte dig om dit private forhold, ville du synes, at det var uhøfligt. Men hvis man bygger en mur omkring sig, så ender historien bedre.”

Læs ogå

Får Emily en ny flirt i 3. sæson af ’Emily in Paris’? Her er alt, vi ved om den nye hotte karakter

Søren Bregendal om sin rolle i ‘Emily in Paris’: “Jeg kastede mig frygtløst ind i opgaven, og få uger efter fik jeg et opkald, jeg aldrig glemmer”

Da danske Søren Bregendal i anden sæson af Netflix-hittet ‘Emily in Paris’ var vi flere, der stoppede op og måtte kigge en ekstra gang.

For det er ikke ofte, at man ser en dansk skuespiller dukke op i en af verdens største serie-succeser. Men der stod Bregendal så som hollænderen Erik DeGroot og ganske stille gjorde han sit comeback som skuespiller efter hele otte års pause fra scenekanten.

Og når seriens tredje sæson får premiere den 21. december, vender han tilbage til rollen som Erik DeGroot.

Men hvordan gik skuespilleren, der er særligt kendt fra brandet C21, som han var forsanger i fra 1998 til 2006 og for sin rolle i blandt andet dramaserien ‘2100 Happiness’, til at droppe skuespillet i en periode for pludselig at være med i en Emmy-nomineret serie? 

Det kan du få svar på her, hvor vi har snakket med Søren Bregendal om at være med i ‘Emily in Paris’, hvad den største oplevelse har været, og hvad du kan forvente dig fra ham og den nye sæson.

Hvordan kom det i stand med en rolle i ’Emily in Paris’?

“Det er faktisk en ret magisk historie for mig. Efter otte års pause fra skuespillet, hvor mit liv har handlet om en masse andre spændende udfordringer og opgaver, blandt andet mit seneste band Lighthouse X, mærkede jeg over en længere periode en tiltagende lyst og længsel efter at vende tilbage til skuespilfaget.

Efter at have talt alt frem og tilbage med mig selv om timingen var rigtig, tog jeg tyren ved hornene og rakte ud til mit tidligere agency, Panorama. Derfra gik det hurtigt, som det jo gør, når man rammer et kairos-øjeblik, og kun tre-fire uger efter, at vi havde holdt det første møde, var der bud fra Hollywood, og jeg blev bedt om og lave et selftape på rollen Erik. Jeg kastede mig frygtløst ind i opgaven, og få uger efter fik jeg et af de der opkald, man ikke glemmer lige med det samme.

Jeg var lige kommet fra et møde og havde sat mig ud i bilen. Så ringer min agent Lene, og jeg kan godt høre, at der er andre med på kaldet. Sammen råber de begejstret, at jeg har fået rollen som Erik i ‘Emily in Paris’. Det var et rimelig vildt kick-off for os alle sammen efter otte års pause i samarbejdet.”

Foto: Tom Mckenzie

Hvad har været den største oplevelse ved at være med i så stor en serie som ‘Emily in Paris’?

“Jeg ved ikke, hvad det største har været, men der er flere store oplevelser. For eksempel var den første, jeg mødte fra produktionen Darren Star, skaberen af ‘Emily in Paris’. En mand jeg har den største respekt for, for han står blandt andet også bag ‘Beverly Hills 90210’, som jeg var og kæmpe fan af, mens jeg også var vild med ‘Sex and the City’.

Så jeg var en anelse starstruck, da vi mødte hinanden helt casual i hotellets træningscenter. Han genkendte mig med det samme, og vi fik en god snak. Dejlig måde at lande i Paris på. Det er naturligvis også en fed oplevelse at blive en del af så omfattende en produktion, hvor Paris spiller en hovedrolle, og hver scene skydes i det smukkeste omgivelser. Og så naturligvis de hjertelige venskaber og møder, der er kommet ud af samarbejdet – ikke mindst med Philippine Leroy-Beaulieu (Spiller Sylvie Grateau, red.) og Juliette Ménager (Seriens casting director, red.).”

Hvordan er det forskelligt fra at være med i en dansk produktion?

“Størrelsen på produktionen, budgetterne og antallet af mennesker, der er involveret. Man mærker fra første øjeblik, at det er Hollywood, der folder sig ud, og at over 100 millioner mennesker ser med. Det får alle til at rette ryggen en ekstra gang. Der er duft af ambition og et globalt pres i luften. Det er fedt! Og så selvfølgelig sproget. Mange nationaliteter spiller med i serien, og jeg selv får lov at spille på engelsk. Det er vildt spændende og inspirerende.”

Er der noget, der har overrasket dig ved at genoptage skuespillet?

“Ja. Blandt andet hvor meget jeg faktisk har savnet det. Midt i livets mange andre opgaver og projekter havde jeg glemt, hvor meget jeg holder af arbejdet som skuespiller. Både det kreative arbejde i at bygge en karakter op og stå foran kameraet, men også at være en del af hele det univers af kreative sjæle, der er involveret i at producere tv og film. Det er et fantastisk arbejdsrum at være en del af.”

Om Søren Bregendal

  • Blev landskendt som forsanger i C21, der eksisterede fra 1998 til 2006
     
  • Debuterede som skuespiller i ‘Far til fire’ i 2005 og har siden været med i ‘2900 Happiness’, ‘Rich Kids’ og nu ‘Emily in Paris’
     
  • Vandt i 2016 Dansk Melodi Gran Prix med sit band ‘Lighthouse X’

Hvad kan vi forvente af din rolle i den nye sæson?

“Jeg ser Erik som en karakter, der grundlæggende stiller Sylvie en række fundamentale spørgsmål. Til trods for hans yngre alder, står han for en afklarethed og en ro, og har dedikationen til at fordybe sig i et værdigt kærlighedsforhold. Han er ikke optaget af pomp og pragt og performance. Hans fødder er plantet på jorden og er derfor en modvægt til det high-end fashion liv, Sylvie lever og ånder for. Hans tilstedeværelse stiller hende blandt andet spørgsmålet: “Vælger du fortidens liv og værdier, det kendte, eller vælger du en fremtid med mindre fokus på performance og mere plads til fordybelse, ro og nærvær i forholdet?” Hvilket for Sylvie repræsenterer det ukendte. På mange måder får Erik en sårbarhed og ømhed frem i Sylvie, som på samme tid kan være både skræmmende og livsbekræftende for en kraftfuld og ambitiøs kvinde som hende. Så man kan se se frem til nogle væsentlige beslutninger i forhold til de spørgsmål og temaer.”

Kan vi forvente at se dig mere på skærmen fremover?
 
“Ja, helt bestemt. Allerede i januar har jeg premiere på to kortfilm, som jeg selv har produceret og spiller med i. Den ene er jeg også co-instruktør på. ‘Love Hurts’ og ‘Kentaur’ hedder de. Begge film er lavet i samarbejde med Panorama Production.

Det er et super spændende nyt spor for mig at producere og skabe egne film, og det er noget, jeg har fået en masse ud af kreativt og fagligt allerede. Derfor er jeg også sammen med et fantastisk hold i fuld gang med tredje film som producer og spiller. ‘Emily in Paris’ skal skyde sin fjerde sæson i sommeren 2023, og hvem ved – måske Erik blander sig igen.”

Tredje sæson af ‘Emily in Paris’ kan ses på Netflix den 21. december.

Læs ogå

Bodil Jørgensen: “Nu er vi jo kommet ind i en tid, hvor man ikke må krænke nogen, og så er det også sværere at have med humor at gøre”

Sådan har du aldrig set Sarah Jessica Parker og Kristen Davis før – men vi elsker alt ved det

Vi kender bedst Sarah Jessica Parker for sin rolle som Carrie i ’Sex and the City’-sagaen og senere serien ’…And Just Like That’, hvor hendes karakter går hånd i hånd med en stil, der efterhånden er skrevet modehistorie om.

Ligeledes gælder det, at Kristin Davis, der i sin rolle som Charlotte York i både serien og filmene, er blevet næsten synonym med upåklageligt poleret ’Upper East Side’-påklædningsperfektion med alt, hvad det indebærer af perler, yndige pasteller, skjorter med bindesløjfer og fine nederdele.

Kort sagt så er Kristen Davis og Sarah Jessica Parker begge personer, både i og udenfor deres ikoniske roller, som man forbinder med fuldkommen formidabel påklædning.

Men Sarah Jessica Parker og Kristin Davis er – heldigvis – også bare mennesker, der indimellem tyr til posede bukser, vamsede sweatre, ingen makeup og Birkenstocks, da de for nyligt blev spottet på en gåtur sammen i privat regi. Og vi er ’here for it’.

Særligt at SJP alligevel forstår at få et element af *fashion* med ind i sit meget anti-mode look med de ultra-hypede ’ugly shoes’ fra Birkenstock, som vi har set både Kendall Jenner, Katie Holmes og Kaia Gerber sværge til siden sommeren.

Foto: Ritzau/Scanpix

Det er på alle måder befriende at se de to skuespillere helt naturlige, uden al makeuppen og pynten fra serien, og bare ligne almindelige kvinder på +50.

Det hyggelige øjeblik, hvor de to kollegaer lufter en engelsk bulldog, ligner dog også lidt en prøve fra optagelserne til anden sæson af ‘And Just Like That’, som forventes at have premiere i starten af 2023.

De to kvinder er nemlig spottet i et meget lignende setup, nu blot klædt på som deres roller foreskriver fra optagelserne til den nye sæson af serien. 

Foto: Ritzau/Scanpix

Ikke desto mindre elsker vi, når vi kan aflive perfekthedsmyterne – blot for en stund – og vise, at selv de mest feterede stilikoner også bare er mennesker i praktiske sko og med makeupfri dage.

Læs ogå

De nyeste looks fra ‘And Just Like That’ beviser, at moden tager en vild drejning i den nye sæson

Makeupartisten guider: Denne røde læbestift skal du gå efter

Det er fest- og julefrokosttid, og derfor har vi bedt om ekspert-råd hos Vilde Feste, der er Nordic Senior Artist hos Mac. For er der et makeuplook, der både er klassisk og festligt, er det røde læber. Men der findes et hav a nuancer og varianter, som gør det svært at finde den helt rigtige. 

Derfor spurgte vi Vilde Feste om … 

Hvordan finder jeg den perfekte røde farve? 
”En varmere orangerød er god om sommeren, hvor man ofte har fået farve i kinderne, og en koldere pinkrød til vinter, som samtidig snyder tænderne hvidere. Den klassiske postkasserøde er også altid en god start – den er flatterende til alle hudtoner.”

Jeg vil gerne bruge læbestift, men orker ikke at rette den til hele tiden. Har du nogen tips? 
”Skrub læberne med en læbeskrub, så du har en helt glat overflade, før du går i gang. Brug derefter en primer lavet til læberne, og påfør så enten en lipstain (flydende pigment) eller en mat læbestift – de holder bedst. Lad den sidde lidt, før du blender den ud med en finger. Det giver en naturlig blød og holdbar farve. Du kan også med fordel bruge en vatpind til at bløde læbestift-kanten op, så den ikke er så ”perfekt” og skarp, men mere naturlig.”

Hvordan lægger jeg en snorlige mat læbefarve, der holder?
”Skal dit look være skarpt, så brug en lipliner på hele læben – ikke kun i kanten – og læg så læbestiften over. En supermat flydende læbestift holder bedst og har kun brug for minimal touch-up.

Læs ogå

Makeupartisten guider: Det her prisvenlige produkt giver de perfekte bryn

Får Emily en ny flirt i 3. sæson af ’Emily in Paris’? Her er alt, vi ved om den nye hotte karakter

Det er lige oppe over, før tredje sæson af Netflix’ hitserie ’Emily in Paris’ har premiere, og jo tættere datoen kommer, des flere detaljer sender produktionsselskabet ud, som var det små bidder chokolade, der skal forsøde ventetiden op til jul.

Og det viser sig, at Netflix for alvor deler godbidder ud lige nu.

Den tredje sæson af ’Emily in Paris’ betyder nemlig, at der tilføjes en ny skuespiller på rollelisten, der kan give Lucas Bravo (Gabriel) og det forførende nye ansigt fra sæson to, Lucien Laviscount (Alfie) kamp til hjerteknuserstregen.

I tredje sæson slutter den fransk-engelske skuespiller, Paul Forman, sig nemlig til castet. Og det har lige givet os en rigtig god grund til at følge med i serien, der ellers oser lidt af tarvelige klicheer.

Forman har før foldet sine talenter ud i Amazon Prime-serierne ’Riches’ og ’Frank of Ireland’ samt i filmen ’Nevrland’, men mon ikke, at vi kommer til at se meget mere til ham efter hans Netflix-debut side om side med Lily Colins og Lucas Bravo?

Ifølge Netflix skal Forman spille rollen som Nicolas de Leon; en fyr som på overfladen synes at være født med en guldske i munden og står til at overtage familiekonglomeratet. Men under overfladen kæmper han med at bevise sig selv som mere end et produkt af nepotisme, berømmelse og rigdom. Det lyder jo som skrevet til at blive det næste franske projekt Emily kaster sig i armene på.

Men! Intet er sikkert. Den officielle trailer til sæson tre antyder, at der stadig er gang i un menage a trois terrible mellem Emily, Alfie og Gabriel. Og her har vi ikke en gang Camille med i ligningen. Mon dieu!

Vi kan jo ikke andet, end at se med for at finde svar på, hvordan det hele skal ende, og hvordan den nye tombeur, altså Paul Forman, passer ind i hele menageriet.

Se traileren til tredje sæson af ‘Emily in Paris’, som har premiere på Netflix 21. december 2022 her:

Læs ogå

Nu kan du snart se ‘Emily in Paris’ igen: Her den officielle trailer til sæson 3

Derfor taler alle på TikTok om Jenna Ortegas look til ‘Wednesday’-premieren

Der er looks på den røde løber, der slår kegler. Så er der dem, der gør over i historien som de smukkeste eller vildeste. Og så er der selvfølgelig også er dem, der går over i historien af de helt modsatte årsager.

Og så er der dem, der får hele internettet til at snakke. Ikke nødvendigvis for at være den smukkeste, men for at være dem, hvis referencer er spot on. 

Og det er netop det, skuespiller Jenna Ortega har gjort helt rigtigt ifølge TikTok, da hun i slutningen af november var til premieren på Tim Burton-serien ‘Wednesday Addams’, der lige nu er den mest sete serie på Netflix.

For udover at have stjålet showet på TikTok med sin efterhånden ikoniske dans og sin underspillede goth-makeup, der med 41 millioner visninger af hashtagget #WednesdayAddamsMakeup også er gået viralt, så hyldes hun også for sit geniale valg af kjole til premieren på serien.

Her var det nemlig tydeligt, at hun havde valgt kjole ud fra seriens tema. Det gjorde hun med en mørkeblå silkekjole med blondedetaljer fra Versaces SS23-kollektion, som brandet viste i september i Milano med blandt andre Paris Hilton på catwalken.

Og kjolen var det helt perfekte match til seriens dystre og overnaturlige præmis, og fik Ortega til at ligne sin egen version af Wednesday-karakteren, som var hun trådt direkte ud på den røde løber fra serien.

Foto: Ritzau Scanpix

Jenna Ortega til premieren på 'Wednesday Addams' iført Versace.

Og så skadede det selvfølgelig ikke, at Jenna Ortega også fulgtes med 90’ernes Wednesday Addams, nemlig skuespiller Christina Ricci, der spillede rollen som den særlige pige i filmen ‘Familien Addams’ fra 1991, og som også har en rolle i den nye serie.

Og hun havde også valgt at matche sin garderobe med seriens tema med en kjole fra Rodarte komplet med et pailletbesat spindelvæv.

Foto: Ritzau Scanpix

Både Ortega og Ricci referedede seriens tema til perfektion til premieren.

Og ifølge halvdelen af TikTok burde mange flere skuespillere matche deres film på den røde løber for at skabe et såkaldt full circle moment. 

Ortega er dog langt fra den første skuespiller, der har taget inspiration fra sin rolle med sig ud i virkeligheden. En af dem, der er særdeles kendt for at referere egen film på den røde løber, er skuespiller Zendaya, der vakte særlig opsigt med sine looks til premiererne på ‘Spider-Man’-filmene, hvor hun spiller superheltens store kærlighed, MJ.

Herunder kan du se nogle af vores favoritter, når kommer til skeuspillere, der har fået inspiration til et rød løber-look fra deres roller i en film eller serie. 

Foto: Ritzau Scanpix

Zendaya i Valentino til premieren på 'Spider-Man: Far From Home'

Foto: Ritzau Scanpix

Zoe Kravitz til premieren på 'Batman' iført Oscar de la Renta.

Foto: Ritzau Scanpix

Saoirse Ronan i Carolina Herrera til premieren på 'Mary Queen of Scots'

Foto: Ritzau Scanpix

Zendaya i Rick Owens til premieren på 'Dune'

Foto: Ritzau Scanpix

Carrie-Anne Moss til premiere på 'The Matrix: Resurrections' i Oscar de la Renta

Læs ogå

David Beckham, Jenna Ortega og Hailey Bieber: De fyldte på TikTok i ugens løb