Sexy Justin Timberlake

Alle vil vist have lidt af det der Timberlake-touch lige nu.
– Jeg kommer til at tænke på fremtiden, når du siger sådan noget, lissom, åh gud – presset! Jeg tror, at min fremgangsmåde er at gå til alt, jeg foretager mig nu, som om alt andet, jeg har foretaget mig inden, ikke eksisterer.

Så du mener ikke, at der er en signatur-lyd eller -stil, som folk kommer til dig for at få noget af?
– Man skal passe på med at tænke for meget over sådan noget. Når du optræder, eller når du skriver en sang, hvis du så stopper op og tænker for meget over, hvad det er, du foretager dig, så mister du det særlige, du kan. Jeg tror til gengæld, at det er vigtigt, at du kender det forum, du præsenterer dig selv for.

 

Justin Timberlake

Supersexet amerikansk sanger og producer, født 1981. Begyndte karrieren i The Mickey Mouse Club sammen med ungdomskæresten Britney Spears og blev senere kendt for sine forhold til bl.a. Cameron Diaz og Jessica Biel. Musikalsk har han hittet med boybandet N’Sync og sine to soloalbums, Justified og FutureSex/LoveSounds, som har affødt masser af priser, ligesom han er succesfuld producer for bl.a. Rihanna og Ciara. Desuden står han bag modebrandet William Rast, producerer MTV’s suspense/reality-serie The Phone og er netop nu aktuel som ansigt for og næse bag Givenchys nye herreduftserie, ‘Play’.

For eksempel?
– Hvis jeg optræder i Madison Square Garden, så er formålet at få folk op at køre, få dem til at danse, til at synge, til at glemme alting. Hvis jeg indgår et partnerskab med Givenchy, er formålet at tage det her elegante, klassiske brand, som har eksisteret i så mange år, og som vil eksistere altid, og putte et spin på deres opfattelse af elegance. Give dem noget moderne.

I USA har man på det seneste set en helt ny side af dig: som komiker. Dine syngende-dansende-jokende optrædener på det legendariske tv-show Saturday Night Live har været noget af en åbenbaring.
– Jeg er mere vild med det show, end folk aner. Der er ikke noget andet, der kommer i nærheden af det, hvor man kan pille alt fra hinanden, som man ellers har at byde ind med. Alle de våben, du har i dit arsenal, kan du godt droppe. Og hele den proces gør en ekstremt ydmyg.

Og det er en god ting?
– Mit seneste album (det megasuccesfulde FutureSex/Love- Sounds, red.) havde en særlig swagger, som jeg tror, at folk nogle gange mistolker som arrogance. Jeg ved ikke, om folk forstår det, at musik bare er et kreativt udtryk. Det afspejler ikke præcis hvem man er som person. Mere end nogensinde før er jeg superbevidst om (at få folk til at forstå), at vi alle sammen tager bukser på på samme måde om morgenen.

Virkelig? Jeg ser dig for mig hoppe i dine bukser ved at lave et eller andet vanvittigt twist-split gennem luften.
– Se selv! Du får mig allerede til at lyde arrogant (grinende). Et show som Saturday Night Live giver dig en mulighed for at åbne døren en smule og sige: ‘Hør her, vi er alle sammen ens. Jeg griner ad mig selv, du griner ad dig selv, vi griner ad hinanden.’ Og jeg kan virkelig godt lide at få folk til at grine. Der findes ikke noget bedre.

Hvor får du energien til alt det, du gør?
– Jeg tror, at det siger noget om den generation, jeg er en del af. Generation Y voksede op med muligheder. For hver generation bliver folk mere og mere selvkørende og mere tilbøjelige til at ville klare sig på egen hånd. Bare se på unge på MySpace, som er 14 og 15 år gamle, som starter deres egne bands og pludselig får en fanbase. De gør det hele selv – det er entreprenør-ånd.

Bliver du stadig nervøs efter alle disse år?
– Absolut. Jo mere succes jeg har, jo mere nervøs bliver jeg, og jo mere ydmyg gør det hele mig. Vi er alle sammen ambitiøse. Hver eneste gang vil man gerne sætte barren lidt højere.


Nikolaj Coster Waldau

Kiefer Sutherland

Toklum til dig

Det er ikke så få lagersalg, der dukker op i disse dage (tak til verdensomspændende finansiel krise).

De lækre kollektionssalg, hvor luksuriøse designervarer kan erhverves til highstreet-priser, skyder op som anemoner i maj måned, og i dag den 29. oktober fra kl. 14.00 – 20.00 afholder Toklum et af slagsen på Gammel Mønt 5 i baggården.

Har du planer om at slå et smut forbi hjertet af København for at forkæle dine fødder og forlænge dine ben med de smukke stiletter, skal du huske kontanter, for dankort modtages ikke.

ELLE elsker flødeboller

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der bliver spist meget chokolade på ELLE redaktionen, og Summerbird er klart en af favoritterne.

Vi er især vilde med luksusflødebollerne, der er noget helt, helt særligt. Tyk, mørk chokolade, frisk skum med polynesisk vanilie og lækker marcipanbund. Så behøver man ikke sige mere.

Hvis du ikke har smagt dem endnu så gør det, men pas på – man bliver afhængig.

Læs mere på summerbird.com, eller kig forbi en af deres små fine butikker, hvor man i øvrigt altid kan være heldig at få en smagsprøve.

Summerbird Gran Cru flødeboller, æske med 12 stk (så er der vist lige nok til weekeden), 96 kr.

Androgynt look

Den traditionelle blazer har fået en moderne og rå update med længere linjer og løsere silhuet. Den nye lange længde gør, at du kan bruge blazeren med blot et par tights under – eller uden noget, hvis du vælger den helt lange version, frakkekjolen. Begge dele giver den ellers maskuline stil et feminint touch – tilsammen det cool androgyne look.

Se galleriet med inspiration fra de hotteste designere

Det fornemme herrelook

Det klassiske Hollywood-look

Pariser-chik

Øko på alles læber

Det skønne økologiske mærke Tromborg kommer netop nu med en nyhed som er på alles læber. Bogstaveligt talt.

De lancerer nemlig økologiske læbestifter i fem forskellige smukke farver i en, lad os bare sige det som det er, utrolig lækker emballage.
Så med lækkerierne helt i top både uden på og indeni giver vi disse fem læbestifter fem ud af fem stjerner på stjernehimlen.

‘Hoshi’, ‘Ketu’, ‘Sitara’, ‘Pollux’, og Bellatrix’ koster 220 kr. stykket.

Tuva Novotny

Tuva Novotny fortæller om filmen og sig selv

Filmen Simon og Malou
Filmen handler om at være åben over for ting, man ikke rigtigt havde tænkt sig, og tillade de ting, der sker i livet, i stedet for hele tiden at modarbejde dem, fordi de ikke passer sammen med det, man oprindeligt have tænkt sig.

Karakteren Malou
Hun er totalt firkantet. Nærmest en parodi på en karrierekvinde, der har planlagt alt i sit liv og slet ikke er åben over for de ting, der sker. Det var rigtigt sjovt og udfordrende at spille en så firkantet karakter, der næsten er inhuman.

Filmen som modebillede
Jeg elsker mode og synes, det er synd, vi ikke oftere i filmsammenhæng får lov til at spejle lidt af, hvad der foregår ude på gaden. Skandinavisk film handler ofte om noget relativt socialrealistisk og tenderer mod det lidt kedelige, men hvis du kigger ud på gaden, går folk jo i de sjoveste ting. Derfor synes jeg, det er fantastisk, at vi har fået mode ind i den her film også.

Selv kontrolfreak?
Jeg er nok et kontrolmenneske, der kæmper for det modsatte. Jeg har et ønske om at kontrollere tingene til et vist punkt, men kæmper samtidig også for at være åben, så jeg er modtagelig for impulser og nye ting, der dukker op. For du kan ikke planlægge og kontrollere alt – det er også det, filmen handler om. Og det er jo dejligt!

Romantik
Jeg ved egentlig ikke, hvad romantisk betyder længere. Jeg tolker romantisk som noget urealistisk. En forhåbning om, at tingene skal være på en blød og smuk måde. Jeg har ikke så mange forventninger og forhåbninger omkring ting, men prøver at tage tingene, som de kommer. Men jeg er romantisk på den måde, at jeg har tænkt mig at leve mit liv med min mand og min familie.

Simon og Malou: Medvirkende Dejan Cukic, Tuva Novotny, Mille Dinesen, Robert Hansen Teknisk instruktør Theis Mølstrøm Christensen
Premiere 30. okt.

Vind billetter til filmen på femina.dk

Læs også:
Interview med Noomi Rapace

Annhagen lagersalg: kan du tælle til 90%

Har du endnu ikke erhvervet dig sæsonens uldne overtøj, eller vil du blot forkæle dig selv med luksuriøs strik, jersey og pels, så riv et par timer ud af kalenderen i den kommende weekend, hvor du kan blive den heldige indehaver af lækkert Annhagen design for en slik.

Fredag, lørdag og søndag åbnes dørene nemlig på Fiolstræde i København og byder indenfor til sensationelt lagersalg med både herre- og dametøj fra den fashionable designer til 70, 80 og 90% nedsat pris.

Så slå et smut forbi Fiolstræde 3, 1171 København K
Fredag d. 30. Oktober kl. 12 – 19
Lørdag d. 31. Oktober kl. 10 – 16
Søndag d. 1. November kl. 12 – 16

Du kan både betale kontant og med dankort.

ELLE elsker det daglige latte-fix

Kaffe ja tak! Og med en mælkeskummer på redaktionen kan vi på mindre end et minut lave noget der tilfredstiller ELLE-damernes behov for lækker mokka. Enjoy!

Simply mælkeskummer, Stelton, 169 kr.