Blazeren har fået mere længde og kan bruges til tights eller med bare ben, hvis den er lang nok
Den traditionelle blazer har fået en moderne og rå update med længere linjer og løsere silhuet. Den nye lange længde gør, at du kan bruge blazeren med blot et par tights under – eller uden noget, hvis du vælger den helt lange version, frakkekjolen. Begge dele giver den ellers maskuline stil et feminint touch – tilsammen det cool androgyne look.