Kultur

Nikolaj Coster-Waldau

- 30/09/2009

Nikolaj Coster-Waldau var meget genert som barn. Siden brød han som en af de første danske skuespillere igennem i udlandet. Nu er han igen aktuel i dansk film nemlig med filmen "Ved Verdens Ende".

Jeg hang i min mors skørter, da jeg var lille. Jeg var helt overdrevet genert som barn. Måske derfor blev jeg skuespiller; fordi du spiller en rolle, og det giver dig en frihed til at gøre alt muligt åndssvagt, som jeg ikke selv ville gøre. Jeg flyttede hjemmefra og i kollektiv som 17-årig. Det var en god tid, men jeg fandt ud af at kollektiv ikke lige er mig. Der var så mange regler, og jeg havde svært ved at indordne mig under dem. ‘Nikolaj, når du smører en leverpostej, må du godt rydde op efter dig, kan vi blive enige om det? Kan vi alle sammen blive enige om, at vi er enige om det?’ Efter kollektiv flyttede jeg for mig selv og startede på teaterskolen, og efter teaterskole flyttede jeg til London.

‘Bent’ var den første udenlandske film, jeg var med i. Filmen handler om 2 homoseksuelle mænd der mødes og forelsker sig i en tysk koncentrationslejr under 2.verdenskrig. Filmen starter med, at hovedpersonen Max, spillet af Clive Owen, vågner op efter en vild bytur. Ved hans side ligger en ung nøgen mand (mig), og han husker så tilbage til natten før. Vi havde været på den vildeste natklub med Mick Jagger som værtinde i drag. En nat med der altså havde sluttet hjemme hos Max. (Den begynder med, at Clive Owen samler mig op til den her sindssyge fest på en natklub ejet af en transvestit spillet af Mick Jagger. Derefter har vi en uforglemmelig nat sammen. Det var enormt mærkeligt at lade som om, vi var kærester) Der må jeg jo sige – at kysse en, der har skæg, er jo ikke rart, det kradser på en ufed måde. Jeg har mødt Clive Owen et par gange siden, og han kunne sagtens huske vores nat sammen – ellers var jeg jo også blevet såret og havde følt mig brugt. Det var en skuffelse at New Amsterdam ikke fik en sæson mere.

Vi vidste hele tiden, at det ville blive meget svært at få en anden sæson. Serien var bygget op omkring min rolle, så jeg arbejde hele tiden, så på den konto var der også en lille lettelse, da vi ikke skulle tilbage. Jeg er ikke sikker på, at det ville have været det bedste rent familiemæssigt, hvis det var fortsat. (ved ikke, hvordan vi skulle have overlevet som familie, hvis det var fortsat.) Mit liv mindede ikke ret meget om SAS-reklamen – bortset fra, at jeg rent faktisk cyklede rundt i byen. Men karrieremæssigt gav det mig alt det, jeg havde håbet på. Pludselig blev jeg tilbudt hovedroller i andre amerikanske serier direkte.

Det er hårdt at have et ocean mellem sig selv og familien, og skyldfølelsen over for børnene og min kone Nukâka er også stor, men på den anden side var det mit eget valg at arbejde i New York, og så nytter det ikke noget at have ondt af sig selv. Jeg elsker mit arbejde – det er min store passion – Og det kan også være godt at være tre uger væk, fordi jeg så kan koncentrere mig 100 procent om min rolle uden den distraktion. Omvendt er jeg fuldstændig afhængig af min kone og børn, og det synes unaturligt ikke at være sammen med dem hele tiden. Men dårlig samvittighed fører ikke til noget. Jeg havde børnene med i Australien, da vi filmede ‘Ved verdens ende’, så der måtte min kone undvære dem i syv uger. Og det var over grænsen for, hvad der var til at bære, men så lærte vi det.

Jeg boede ikke sammen med min far som barn, så jeg havde en evig længsel efter ham. Han rejste meget og havde en meget stor udlængsel – hvilket jeg formentlig har arvet efter ham. Han tog til Grønland og arbejdede deroppe – lidt pudsigt, at jeg endte med at gifte mig med en grønlandsk kvinde. Han var væk i tre måneder af gangen, men sådan vil jeg ikke have børn. Selv når jeg er ude at rejse, taler jeg med dem hver dag, men det gjorde man ikke dengang – der fik man et postkort i ny og næ.

Jeg har kun gode minder fra Australien. Bortset fra de der kæmpe edderkopper, der ligner dem, vi har i Danmark bare på doping. En dag på settet sad der pludselig en knytnæve-stor en, og jeg fløj op og råbte ‘spider, spider!’ En af australierne kom over, kiggede køligt ned og halvandet sekund senere lå den kvast under hans støvle, hvorefter han gik roligt videre. Det var en gruppe super-mennesker at arbejde sammen med og dejligt at opdage, at Nikolaj Lie Kaas har en ligeså uforståelig måde at kommunikere på som jeg selv. Vi forstod hinanden!

Jeg overdriver tit, når jeg fortæller historier, men nogle gange kan sandheden også virke fuldstændig urealistisk. For eksempel lejede jeg engang en bil på Island, selvom jeg kun havde midlertidigt kørekort og ikke kunne køre. Og det ender selvfølgelig med, at jeg kører den forkerte vej ned af en ensrettet gade og kommer til at bakke ind i en sportsvogn, som viser sig at tilhøre den russiske ambassadør. Han flipper helt ud, og jeg prøver at forklare, at jeg er en sød ung mand fra Danmark, hvilket ikke virkede særlig overbevisende, eftersom jeg kom direkte fra filmoptagelser og havde rocker-tatoveringer og blodrester over det hele.

Jeg gik bevidst efter udlandet. De skuespillere jeg blev inspireret af, var ofte engelske eller amerikanske, og allerede da jeg søgte ind på teaterskolen, sagde jeg til dem, at jeg ville rejse jorden rundt med mit arbejde. Det kunne de ikke forstå – det gjorde man ikke dengang. Men jeg har aldrig kunne se, hvorfor man ikke skulle, og det har aldrig skuffet mig. Som med alt andet i livet er det rejsen, der tæller, så selv hvis filmen ender med at være dårlig, tager det ikke noget fra den rejse, man har været på. Det skal være sjovt at være til.

Fakta:
Nikolaj Coster-Waldau er født 27. juli 1970. Han voksede op i den lille landsby Tyberg på Sydsjælland sammen med sin mor og to storesøstre. Han er uddannet skuespiller fra Statens teaterskole og var en af de første danske skuespillere til at skabe sig en karriere i udlandet med roller i film som Black Hawk Down, Wimbledon og Kingdom of Heaven, ligesom han spillede overfor Harrison Ford i Firewall. Senest havde han hovedrollen i den amerikanske tv-serie New Amsterdam. Privat bor han i Lyngby og er på 11. år gift med Nukaka. Sammen har de døtrene Safina og Filippa på 5 og 8 år. Lige nu er han Danmarks-aktuel i ‘Ved verdens ende’ og snart også i en miniserie om Blekkingegade-banden, som kommer på TV 2 til november.

Klik her, og se traileren til filmen “Ved verdens ende”!