Anmeldelse: ”A. Roege Hove manglede lidt wow-effekten fra sidste sæson”

Efter Amalie Røge Hove vandt Magasins Fashion Prize i slutningen af sidste år, var der ingen tvivl om, at alle øjne var rettet mod det danske designhåb onsdag formiddag til hendes show på Christianshavn.  

A. Roege Hove har gjort kropsnær strik til sin signatur, og hvis vi skal dømme efter showet, har hun ingen planer om at stoppe.

Det tætsiddende transparente ribbede materiale går igen i hele kollektionen og ses på alt fra mikrokjoler til mininederdele, cardigans, cykelshorts og langærmede bluser. Cut-outs og kig til mave, ben eller ryg er også på programmet, og det må siges at være lige i tråd med sæsonens afklædte, sexede trend, hvor du næsten ikke kan blive for afklædt.

De sort/hvide striber gik også igen fra sidste sæson, men nye snit som stropløse kjoler og toppe og en smuk blå nuance var et forfriskende pust.

Læs ogå

Anmeldelse: ”Jeg har armene i vejret ovenpå Saks Potts’ show”

A. Roege Hove leverede et flot show med masser af styles, man gerne vil eje, men manglede lidt wow-effekten fra sidste sæson, hvor hendes look var både nyt og overraskende. Det bliver spændende at se, om hun kan formå at overraske endnu engang til næste sæson.

Se udvalgte looks fra kollektionen her. 

Læs ogå

Københavns modeuge står for døren: Sådan har den ændret sig gennem tiden

Anmeldelse: ”Jeg har armene i vejret ovenpå Saks Potts’ show”

Lad mig med det samme slå fast: Jeg har armene i vejret ovenpå Saks Potts’ show i Operaen. Designduoen og de to barndomsveninder Cathrine Saks og Barbara Potts, der begyndte deres fælles forretningseventyr med at sælge hjemmelavede armbånd som unge, cementerede med dagens show, at de kan og vil mere end de fleste slut-20-årige.

Saks Potts-eventyret er gået fra fjerlette strikkede vaskebjørnspelse for snart 10 år siden til at være midt i et gigantisk vokseværk – og med denne sæson siger de for alvor farvel til det, der i mange år, var deres kendetegn: Foxy Coat’en og minkdeltaljerne på deres fabelagtige outerwear. For Saks Potts var i mange år synonym med et tæt parløb med det nu hedengangne Kopenhagen Fur. Dog viste de to kvinder allerede med deres SS20-kollektion (som i øvrigt blev præsenteret i Radiohuset på Frederiksberg), at de havde større ambitioner end overtøj.

Sidste sæson fulgte de så op med et nyt logo, der skulle varsle om en ny tid. De to kvinder var blevet voksne, og det afspejlede sig i den grad også i kollektionen, der rummede langt mere tailoring med små korte jakker, nederdele med læg, smukt skårede kjoler og overdådige uldfrakker – alt holdt i eksklusive materialer som tweed, tung silke, blødt ruskind og delikat læder.

Læs ogå

Anmeldelse af (di)vision: ”Det var et forfriskende og måske endda voksent pust til det unge brand”

Og i dag fulgte de så op i Operaen med en kollektion, der både trak referencer til den forrige, men samtidig pegede frem. Temaet var jagt, hvilket gjorde sig gældende i alt fra et klassiske tørklædeprint med hunde, heste og seletøj, der gik igen på bluser og kjoler, bukser og jakker i oilskin, grønne nuancer på alt fra en oversize strik til en kort tweedjakke og en nederdel med læg, praktiske (store) lommer på bukser og jakker (også bagpå), og cool detaljer som små vedhæng med plads til tidens uundværlige tech-item: airpods. Den blå krokoprægede bomberjakke med pink airpod-holder tog dog prisen som kollektionens favorititem. Bravo til de damer Saks og Potts.  

Se udvalgte looks fra kollektionen her. 

Læs ogå

Dansk fotograf har fotograferet modeuger verden over i 20 år: Her er 12 af hans bedste billeder

Anmeldelse: Disse nye detaljer fra Skall lagde vi især mærke til

Skall Studio blev grundlagt i 2014 af søstrene Julie og Marie Skall. Brandets filosofi har fra begyndelsen været en ansvarlig tilgang hele vejen rundt – også inden det blev et krav fra forbrugerne – sat sammen med en kærlighed til godt håndværk. Deres univers er gennemført, fremstillet i naturlige materialer og med en rolig og jordnær farvepalette.

Det, som alle Skalls shows igennem tiden har haft til fælles, er, at både musik, showets æstetik og omgivelser indbyder til, at roen skal sænke sig over den hektiske modeforsamling. Denne gang var rolige toner fra en harpe og livesang de eneste lyde, man hørte.

Det var igen de klassiske styles, som er grundlaget for Skall, der blev vist frem. Items til basisgarderoben og fyldt med keypieces som oversize frakker, crispy skjorter, flagrende kjoler i broderi anglaise og chunky strik.

Læs ogå

De 34 bedste street style-looks fra modeugens anden dag

Det kan måske lyde kedeligt, men hver sæson formår Skall alligevel at krydre med nye detaljer. Denne sæson lagde vi især mærke til udvendige søm på bukser, ligesom parkacoats og en quiltet brun fløjs-jakke gav det feminine univers en klædelig cool og casual kant.

Når kollektionen er så gennemsyet af den klassiske nordiske æstetik, er det især i materialerne, at tøjet skiller sig ud. Hos Skall er de underspillet luksuriøse og giver tilsammen et ubesværet hverdagslook. Det er også nødvendigt, for at det hele ikke flyder sammen, og kollektionerne ikke kommer til at ligne hinanden – samtidig med at den bæredygtige tankegang gør det afgørende, at de gamle, nye og kommende kollektioner passer sammen. Hvilket de formår de fulde.

Skall-søstrenes æstetik gennemsyrer hele deres univers, og der er altid en rød tråd i alt, hvad de laver.

Også når de tidligere har sendt børn på catwalken i deres børnelinje, Musling, og denne gang løftede de sløret for, at mænd også er velkomne i butikken ved at præsentere et enkelt herrelook. Det giver god mening, når noget af det, Skall er allerbedst til, er at mikse traditionelle items som strikveste, skjorter, suits og klassiske jakker ind i deres feminine univers.

Vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer for de ambitiøse søstre.

Se hele kollektionen i galleriet:

Læs ogå

Anmeldelse: Særligt ét item fra Lovechild 1979 fangede vores opmærksomhed

Moderedaktionen guider: Sådan styler du striber

En stribet bluse kan redde enhver tøjkrise. Striberne er nemlig tilpas opsigtsvækkende til ikke at være kedelige, men også dejligt klassiske, så de virker til det hele. 

Vores hverdags go-to er at style dem med jeans, ballerinaer og en cool taske – men prøv dem også under dit yndlingsjakkesæt eller til et af sæsonens miniskirts. 

 

Foto: @amaliemoosgaard

Amalie Moosgaard i en lys stribet trøje, blå jeans og støvler - et look der holder året rundt.

Foto: @hannamw

Hanna MW styler sin stribede rullekrave med jakkesætsbukser med et bælte, en hvid taske og multifarvede negle.

Foto: @camillecharriere

Camille Charriere i et moderne fransk look med jeans, hårbånd, sort/hvide sko og Chanel-taske.

Foto: Sandra Semburg

Striberne behøver ikke være navy og hvide - prøv med røde, lodrette striber som her spottet under Københavns SS22-modeuge.

Foto: @leiasfez

Leia Sfez understreger, hvorfor den stribede oversize strik er den perfekte investering - fordi den kan bruges helt ind i den (danske) sommer med denimshorts og åbne sko.

Kig med i galleriet, hvor ELLEs moderedaktion har fundet nogle af de bedste striber, og hvad du skal style dem med lige nu.

Læs ogå

Chanels nyeste kollektion er på vej i butikkerne – disse items drømmer vi om

De 34 bedste street style-looks fra modeugens anden dag

Det er som bekendt ikke kun shows og kollektioner, der kan være til inspiration, men bestemt også modeugens mange deltagere og gæster, der formår at gøre gademoden mindst ligeså inspirerende med iøjnefaldende farver og lækre detaljer. Se nogle de bedste looks fanget af ELLEs udsendte fotograf her.

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg

Kim Kardashian er det nye ansigt for Balenciaga

Hvis man har fulgt med på Kim Kardashians Instagram, er der specielt ét brand i garderoben, der har været særligt fremtrædende det seneste år. Den amerikanske mediepersonlighed har nemlig postet billeder med Balenciaga-tøj på nærmest daglig basis.

Derfor er det også kun naturligt, at hun er en af frontpersonerne for Balenciagas nye kampagne.

For Balenciaga har igangsat en kampagne, der skal fremvise venner af brandet i det miljø, hvor de bor og arbejder.

Udover Kim Kardashian kan man blandt andre finde skuespilleren Isabelle Huppert og modellerne Marie Agnès Diene og Tommy Blue.

Alle de medvirkende i kampagnen er iklædt ready-to-wear og accessoires, som repræsenterer Balenciagas signaturbrand, og derfor kan man både spotte den ikoniske ’Hourglass’-bag, som for nyligt også er blevet spottet i ‘And Just Like That’, ’Le Cagole’-tasker og ’Defender’-sneakers.

Læs ogå

Denne taske er blevet et musthave efter sin medvirken i ‘And Just Like That’

Kampagnen kommer til at blive fremvist på berømte facader verden over – og den starter med Théâtre de la Ville i Paris.

Se udvalgte billeder fra kampagnen, der er fotograferet af Stef Mitchell, her.

Stine Goya AW22: Se hele kollektionen her

Skall Studio AW22: Se hele kollektionen her

Anmeldelse af (di)vision: ”Det var et forfriskende og måske endda voksent pust til det unge brand”

’Guests on Earth’ var navnet på (di)visions AW22-show, de præsenterede tirsdag aften på Planetarium – en location, der selvfølgelig ikke var tilfældig.

Showets titel er nemlig både tiltænkt gæster fra rummet, der kommer på besøg, men også i den forstand at vi selv er gæster, der skal passe på vores jord. Det er et fokus, (di)vision i den grad har for øje, da hele deres forretning er baseret på brug af deadstock-materialer.

Det hypede brand havde deres showdebut til sidste modeuge, et stærkt show med udsigt til Marmorkirken og et flot modelcast, så forventningerne til denne sæson har været høje.

Simon Wick, den ene halvdel af søskendeparret bag (di)vision, fortæller, at inspirationen er hentet fra nogle billeder lækket fra Pentagon tilbage i 2017, der viser hvad der ligner ufoer i rummet.

Læs ogå

Anmeldelse: Særligt ét item fra Lovechild 1979 fangede vores opmærksomhed

De har arbejdet ud fra tre karakterer: sydstats-amerikaneren, der er ufo-believer (som ses i kollektionen i form af masser af tern, utility-referencer og workwear-referencer), aliens (modellerne havde blegede øjenbryn, kulsorte øjne og var iført spacy materialer og pangfarver) og til sidst en ’government’-karakter a la Men In Black og X Files iført sorte suits.

Det var et gennemført show, og tydeligt at se deres historiefortælling, hvor man som tilskuer følte sig som en del af en forestilling og fest. Selvom man ikke nødvendigvis kan se sig selv i alle looks fra top til tå, kan man nemt plukke i kollektionen, hvor der både var kjoler lavet af vintage t-shirts, og bestsellere som bomberjakken og de tofarvede jeans. Nyt denne sæson er de mange tern, og så var de lange frakker et forfriskende og måske endda voksent pust til det unge brand.

For at fuldende den spacy oplevelse, har (di)vision som det første danske modebrand udgivet en NFT – et look du kun kan købe virtuelt i metaverset – der blev frigivet til showet.

Se udvalgte looks fra kollektionen herunder. 

Du kan også se hele(di)visions AW22-show her: