Kristian Hindø-Lings anmelder: A. Roege Hoves næste kollektion bliver forbudt på Instagram

Kristian Hindø-Lings, der er stylist og indkøber hos Magasin, anmelder A. Roege Hoves show under den københavnske modeuge. 

Igennem en lille bagdør i den tidligere kirke Nikolaj Kunsthal i Indre By i København blev vi budt velkommen af hvide omgivelser og bænke på række, der satte rammen for A. Roege Hoves udgave af en forårs- og sommerkollektion anno 2023. Kvinden bag, Amalie Røge Hove, har tidligere designet strik for Cecilie Bahnsen, og allerede dengang var æstetikken og identiteten tydelig – her finder du strækbare ribstik, der kan meget mere, end hvad det lyder af. Hun er nemlig mester i strik og også vinder af Wessel & Vett Fashion Prize 2021 for netop dette håndværk.

Men kan man som designer i vor tid udelukkende være strikdesigner? Det vender vi tilbage til.

Et A. Roege Hove-show føles lidt som et genbesøg på en restaurant, du glæder dig til at komme tilbage til på din yndlings feriedestination. Det kan være, at de har ændret lidt på menukortet, siden du sidst var afsted, og gæsterne er måske et helt andet klientel end tidligere, men helt overordnet er du i trygge rammer.

A. Roege Hove kan blive en anelse ensformigt, når smukke kvinder iklædt den førnævnte strækbare ribstik i hvid, grøn eller striber gang på gang sendes ned ad catwalken, og også styling af kollektionen har været den samme med håret redt pænt tilbage, sko fra den lokale genbrugsbutik, og en såkaldt ”no makeup”-makeup, men denne sæson var niveauet hævet til nye højder og formen gentænkt. Og tak for det – det var tiltrængt.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Her var det fortsat simpel, kropsnær strik i både glat- og ribstrik, men farverne, mønstrene og silhuetterne var anderledes. Strikken var ikke bare den samme konstruktion, men kom i alt fra næsten skuresvamps-tæt til løs og let, og længderne alt fra trussekort til ankellængde – endda med vidde i skørterne heriblandt.

Det samme var stylingen, der fortsat havde de genkendelige 90’er-stiletter og det tilbageredte hår, men nu var tøjet pyntet med sølvbrocher af Inger Grubbe, taskerne fyldt med objekter, der gav dem asymmetriske former, og skoene piftet op med en klassisk bomuldssok.

En tryg, umanerligt smuk og guidet vej ind i nyt kapitel af A. Roege Hove kan man næsten håbe, hvor særligt en slå-om-nederdel og lagene af hvid og grøn gav os en lyst til at se, hvor langt strik kan gå med Røge Hove ved roret.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Hvorvidt det er en kollektion, der bliver et hit på sociale medier, er næsten umuligt ikke at forestille sig, men Amalie Røge Hove og stylist Nicklas Skovgaards tilgang til frie bryster bliver nok svær at tage med direkte i hverdagsgarderoben.

I hvert fald hvis denne skal dokumenteres lige så frit, som på catwalken, men giv det et skud. Det kan kun blive flot med en kollektion som denne.

Se hele A. Roege Hoves SS23-show her:

Læs ogå

Den bedste streetstyle fra modeugens første dag

Den bedste streetstyle fra modeugens første dag

Da Københavns modeuge SS23 officielt blev skudt igang tirsdag, var det med shows fra blandt andre (di)vision, The Garment og Lovechild 1979

Derfor var Københavns gader også fyldt med velklædte gæster fra ind- og udland, der var afsted for at se, hvad næste års sommergarderobe kommer til at byde på.

ELLEs udsendte fotograf Sandra Semburg var derfor på pletten for at fange nogle af de allerbedste streetstyle-øjeblikke af solbeskinnede modeugegæster.

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Læs ogå

Roskilde Festival 2022: Det bedste streetstyle fra onsdag

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Læs ogå

Lovechild 1979 har fået ny kreativ chef: “Den danske designarv er indgroet i mig”

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Læs ogå

The Garment har det perfekte jakkesæt med i sin nye kollektion

Se Meghan Markles stiludvikling gennem tiden

Før kronprinsesse Mary blev gift med Danmarks næste konge, var hun en helt almindelige ung kvinde – med en helt almindelig garderobe fyldt med jeans, T-shirts og sommerkjoler. 

Det samme var tilfældet for Kate Middleton, før prins William langt om længe faldt på knæ og gjorde hende til hertuginde.

Men prins Harrys hustru, Meghan Markle, er ikke uvant på den røde løber og i fornemme selskaber. Derfor var hendes garderobe også allerede en prinsesse værdig, inden hun mødte Harry. Alligevel har hendes stil udviklet sig gennem tiden. 

Se Meghan Markles stiludvikling i galleriet.

Læs ogå

4 gange, Meghan Markles stil var inspireret af kronprinsesse Marys

The Garment har det perfekte jakkesæt med i sin nye kollektion

Foto: Copenhagen Fashion Week

Det hæklede materiale fortsætter heldigvis næste sommer, her tilsat frynser for en cool boho-vibe.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Jeg er vild med den lille bh-top med frynser og rosedetalje. Silkenederdelen tilfører et dressy touch.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Sommerudgaven af jakkesættet er superelegant og vestens asymmetriske knaplukning er en fin detalje.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Det oversize jakkesæt vil være perfekt til sommerens fester. Rosen, der gik igen, var en overraskende detalje på det tidløse suit.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Jeg drømmer allerede om at hoppe i dette sæt næste sommer! Girly og sexet på samme tid.

Læs ogå

Lovechild 1979 har fået ny kreativ chef: “Den danske designarv er indgroet i mig”

Lovechild 1979 har fået ny kreativ chef: “Den danske designarv er indgroet i mig”

Der var smukke silhuetter med moderne snit, som vi kender dem, da Lovechild 1979 tirsdag præsenterede sin spring/summer 2023-kollektion i gården på Thorvaldsens Museum under den københavnske modeuge.

Men der var også noget, der ikke helt var, som det plejede –  fx var der skruet lidt mere op for sporty detaljer og farverige indslag end normalt.

Det var der en god grund til, for det var allerførste gang, at brandets nye kreative chef Mia Kappelgaard præsenterede en kollektion for Lovechild 1979, siden hun overtog roret fra grundlægger Anne-Dorthe Larsen.

Derfor var der også lidt nerver på, da vi snakkede med designeren dagen inden hendes første show for brandet.

Her forklarede hun, hvordan hun vil sætte sit præg på det danske brand, hvad der er særligt for Lovechild 1979, og hvordan hun finder inspiration.

Hvad gør Lovechild til noget helt særligt for dig?
“Lovechild 1979 har altid haft en fantastisk energi over sig. En meget dynamisk energi, som har noget med grundlæggeren Anne-Dorthe at gøre. Det er en energi, som når hele vejen ud i brandet og deres shows. En feminin energi, der er jordnær og aldrig bliver for overdressed. Og så er der noget kontemporært over Lovechild 1979, men som aldrig bliver kedeligt med masser af små highlights og meget dragende items.”

De skræddersyede snit, som vi kender Lovechild 1979 for, er fortsat en fast del af brandets velkendte DNA.

Hvordan vil du sætte dit præg på Lovechild?
“Både Anne-Dorthe og jeg har begge to en meget dynamisk energi, så det vil jeg gøre alt for at føre videre. Samtidig har vi internationale ambitioner for brandet, som jeg med kollektionerne skal sørge for at sikre os, men selvfølgelig uden at miste vores DNA.” 

“Det vil jeg gøre ved at gå helt ned i detaljer som længder, farver og materialer, der jo kan variere meget fra marked til marked. For eksempel er man i Tyskland af en eller anden særlig grund ikke specielt glad for lilla, mens orange er en svær farve i Holland. Det er blandt andet sådan noget, vi skal have for øje for at nå vores ambitioner”

Foto: Copenhagen Fashion Week

En klar pink maxikjole med korte ærmer var blandt kollektions farverige indsalg.

Hvad er din største inspirationskilde?
“Jeg har som regel et meget bredt udsyn, men alligevel ender jeg næsten altid med at kigge tilbage på forskellige møbelklassikere og fotografer. Det er tit formgivning og design andre steder end i beklædning, jeg bliver tiltrukket af. Helt grundlæggende er den danske designarv meget indgroet i mig, hvorfor jeg ofte vender tilbage til den. Og den har jo heldigvis stadig sin berettigelse.”

“Det særlige ved dansk design og ‘mid century modern’-stilen er, at den er grafisk og minimalistisk, men samtidig også meget kropslig og organisk. De kvaliteter har Lovechild 1979 også for mig med fine, subtile farver tilført et sjovt element. Ligesom møbeldesigneren Finn Juhl, der primært arbejdede i træ tilført farvede accenter.”

Foto: Copenhagen Fashion Week

Mia Kappelgaard har tilført flere sporty detaljer, adskilte sig markant fra tidligere kollektioner.

Har du et stykke tøj fra den nye kollektion, som du er særligt stolt af?
“Hvis ikke jeg kan vælge hele kollektionen, må det være åbnings-looket med den oversize dobbeltradede vest, som har en underspillet power. Den skriger ikke, men detaljegraden i materialet og konstruktionen er resultatet af hårdt arbejde, der virkelig har givet pote.”

Foto: Copenhagen Fashion Week

Showet åbnede med en lang, dobbeltradet vest, der er blandt Mia Kappelgaards personlige favoritter.

Læs ogå

Anne-Dorthe fra Lovechild 1979: “Hverdagstøj har ligeså meget berettigelse på catwalken som fransk couture”

Olivia Newton-John er gået bort: Se 40 billeder af den ikoniske ‘Grease’-stjerne gennem tiden

Olivia Newton-John er gået bort i en alder af 73 år. 

Ifølge et opslag på sangerinden og skuespillerindens Facebook-side sov hun stille ind i sit hjem i det sydlige Californien omgivet af venner og familie. ‘Grease’-stjernen havde i over 30 år kæmpet mod brystkræft. 

Olivia Newton-John var særligt kendt for sin medvirken i kultfilmen ‘Grease’ fra 1978, hvor hun både lagde ansigt til Sandy og stemme til flere hits til filmen soundtrack som fx ‘You’re The One That I Want’ og ‘Summer Nights’.

Inden gennembruddet med den populære film havde hun dog allerede en spirende karriere som sangerinden med sange som ‘Let Me Be There’ og ‘If Not for You’. I 1971 udgav hun albummet ‘If Not For You’, og efterfølgende deltog hun i det internationale Melodi Grand Prix i 1974 med sangen ‘Long Live Love’.  Sangerinden blev nummer fire i konkurrencen, der blev vundet af ABBA med ‘Waterloo’.

Efter ‘Grease’ havde Olivia Newton-John både succes på det store lærred og bag mikrofonen. Hun havde hovedrollen i fantasyfilmen ‘Xanadu’, hvor hun også var stemmen bag soundtracket ‘Magic’. I 1981 udgav sangerinden hittet ‘Physical’, der lå nummer et på Billboards Hot 100-liste i 10 uger.   

Efter nyheden om den kendte sangerindens død blev offentliggjort, har John Travolta, som hun spillede overfor i ‘Grease’, delt et rørende opslag på sin Instagram, hvor han hylder den afdøde Olivia Newton-John.

‘Grease’-stjernen efterlader sig manden John Easterling og datteren Chloe Lattanzi, som hun havde med eksmanden Matt Lattanzi. 

Vi har samlet 40 billeder af Olivia Newton-John gennem tiden. Se dem i galleriet herunder. 

Læs ogå

Se 31 billeder af Jennifer Lopez og Ben Affleck gennem tiden

Shoppegalleri: 8 bud på den klassiske hverdagsskjorte

Bindedetaljer, fine kraver eller cool og oversize? De sprøde skjorter er et evigt frisk pust i din garderobe.

Få inspiration i galleriet, hvor vi har udvalgt 8 fine af slagsen. 

Læs ogå

Shoppegalleri: 10 miniskirts, du skal gå efter lige nu

9 queer-bøger, du bare må læse

Litteraturen har altid været frirum for både læsere og forfattere, og selvom nogle bøger har været så meget forud for sin tid med deres skildring af queer-personer, er mange af disse blevet genudgivet for at komme til sin ret igen. 

Samtidig kommer der hele tiden nye, relevante bøger op inden for samme kategori, der behandler endnu flere emner inden for LGBTQ+ miljøet. Vi har her samlet nogle a de bedste queer-bøger, du bare må læse.

‘De uadskillelige’ af Simone de Beauvoir
Det skulle efter sigende være Jean-Paul Satre, der huggede bremsen i og sørgede for, at Simone de Beauvoirs roman ’De uadskillelige’ ikke udkom i 1954, hvor den er skrevet. Heldigvis mener nutiden ikke, som Satre, at det er for intimt og irrelevant at skrive en af de smukkeste coming of age-historier om venskabet og den spirende kærlighed mellem pigerne Sylvie og Andrée, den ene dydig, den anden vild og fandenivoldsk. Bogen er desuden et vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være kvinde i en tid, hvor kvinder havde meget lidt selvbestemmelse.

Gyldendal (2020).

‘Other voices, other rooms’ af Truman Capote
Truman Capote er mest kendt for romanen ’In Cold Blood’ fra 1966, men hans debutbog, ’Other Voices, Other Rooms’, er til gengæld en klassiker i queer-litteraturen. Bogen handler om den 13-årige dreng Joel, som efter sin mors død bliver sendt til Louisiana for at bo hos sin far. Ham finder han dog ikke, men møder i stedet bl.a. stedmoderens fætter, den homoseksuelle Randolph, og tomboy-pigen Idabel, mens han lærer sig selv bedre at kende.

Vintage, 1994, oprindeligt udgivet i 1948.

‘Giovannis værelse’ af James Baldwin
Den amerikanske nyforlovede David møder den italienske bartender Giovanni i Paris, og David glemmer hurtigt sin forlovede Hella, som er i Spanien. Han flytter ind på Giovannis værelse, men må træffe et svært valg mellem de to. Den afroamerikanske forfatter James Baldwin valgte atypisk for sit forfatterskab at skrive om to hvide mænd, fordi han ikke mente, at verden kunne rumme en bog om sorte og homoseksualitet på samme tid.

Gyldendal, 2019, oprindeligt udgivet i 1956.

‘Zami’ af Audre Lorde
Der hersker ingen tvivl om, at hvis man kæmper med at blive anerkendt som lesbisk, så er kampen noget nær dobbelt så hård, hvis du også er sort. Derfor er værker som ’Zami’ vigtige. Den ikoniske sorte queer-poet Audre Lorde har i bogen blandet mytologi, biologi og historie – og sin egen historie – i en bog om at vokse op i Harlem i 1930’erne i New Yorks lesbiske miljø.

Penguin, 1982.

‘Stone Butch Blues’ af Leslie Feinberg
Romanen om en butch-lesbisk kvinde fra arbejderklassen er siden ud-givelsen blevet anerkendt for at være forud for sin tid, når det handler om kønsidentitet. I bogen oplever hovedkarakteren Jess, hvis tilværelse er stærkt inspireret af forfatterens eget liv, vold og udskamning, fordi hun som meget maskulin kvinde tør være sig selv. Forfatteren er siden blevet et ikon i transgender-miljøet. Bogen er i øvrigt svær at opstøve, fordi den, som meget anden transgender-litteratur, er udgivet på et lille forlag, idet store udgivere traditionelt set ikke har turdet satse på genren.

Firebrand Books, 1993.

‘Middelsex’ af Jeffrey Eugenides
Forfatteren til denne coming of age-roman vandt Pulitzer-prisen for bogen, som bliver anset for et vigtigt værk i queerlitteraturen. Historien er inspireret af den franske intersex-person Herculine Barbins erindringer. Ved fødslen blev hun registreret som kvinde og opvoksede i et kloster, men blev siden klassificeret som mand af en domstol. ‘Middlesex’ har dog også fået en del kritik af intersex-miljøet, fordi forfatteren ikke selv er intersexperson, men står ikke desto mindre som et af de få, velskrevne værker, der omhandler netop den del af queer-historien.

Gyldendal, 2002.

‘Orlando’ af Virginia Woolf
Virginia Woolf dykker ned i grænserne mellem kønnene i romanen om Orlando, der lever i 300 år og skifter køn flere gange undervejs. Han får derfor gennem sit lange liv den unikke oplevelse at få begge køns bevidstheder og ikke mindst privilegier. For eksempel erfarer han, at han ved at iføre sig en kjole kan blive kørt i karet, mens herretøjet giver ham adgang til retssalen.

Rosinante, 2017, oprindeligt udgivet i 1928.

‘Sauna’ af Mads Ananda Lodahl
To mænd mødes i en bøssesauna. Johan arbejder som receptionist og bliver sat i et dilemma, da den smukke og usikre unge transkønnede William beder om at få lov til at beholde sit tøj på. Bogen giver et unikt indblik i queer-miljøet fra debutanten Mads Ananda Lodahl, som ikke kalder den selvbiografisk, men inspireret af miljøer, han selv færdes i.

Gyldendal, 2021.

‘Godt selskab’ af Naoise Dolan
Den irske forfatter Naoise Dolan viser med sin debutroman, at kærlighed og sex i 2021 ikke er bundet op på køn. Det er et klassisk trekantsdrama mellem hovedpersonen Ava, som flytter fra Dublin til Hongkong for at undervise børn i engelsk, bankmanden Julian og advokaten Edith, men på grund af sine egne psykologiske udfordringer kæmper hun med at være i et forhold – uanset køn.

Gutkind, 2021.

Læs ogå

Forfatter Leïla Slimani: “Jeg ville hade, at mine læsere lærte noget af mine bøger”

Gigi Hadid tilføjer eget modebrand til CV’et – og det tegner allerede godt

Udover at være topmodel, influencer og mor til datteren Khai på snart to år, kan Gigi Hadid nu tilføje endnu et element til CV’et. 

Den 27-årige model har nemlig offentliggjort, at hun har startet et nyt modebrand under navnet ‘Guest in Residence’, hvor hun udover at være grundlægger også indtager rollen som kreativ direktør.

Nyheden blev offentliggjort på Gigi Hadids Instagram-profil, og indtil videre har topmodellen været sparsom med detaljerne.

Der er dog oprettet en Instagram-profil til det nye brand, hvor det fremgår, at det er et brand med fokus på strik.

Og ud fra en af de Instagram Stories, som topmodellen lagde op efterfølgende, hvor man kunne få et lille smugkig på et af de kommende designs, tegner det allerede godt.

Foto: @gigihadid
Læs ogå

Stjæl stilen: Blake Livelys hvide kjole er alt, du behøver denne sommer

Denne trend dyrker stjernerne i stor stil – og det er perfekt inspiration til hverdagsstilen

Findes der noget bedre, end de dage, hvor du bare kan være som du er, og have det tøj på, der føles mest rart? Nej, vel. Og det er lige netop en af de ting, der gør sommerferien så behagelig og afslappet; at du ikke skal tænke over, hvad du har på.

Bevares, trangen til at have andet på end løse shorts, tanktop og Birkenstock-sandaler kan trænge sig på, når man ikke har haft andet på i ugevis, men én ting er sikkert: Når hverdagen banker på, og du hver morgen igen skal til at tage stilling til, hvilke smarte sager, du skal trække over hovedet, så tænker du nostalgisk tilbage på de ubekymrede sommerdage, hvor dit #ootd overvejende bestod af casual tøj med let-sporty referencer i forskellige afskygninger.

Men hvem siger, at du skal lægge de afslappede klæder på hylden, blot fordi hverdagen sætter ind? Heldigvis ingen. Moden lægger nemlig i høj grad op til at tage elementer fra sportens verden og sætte dem sammen med dit hverdagslook.

Det første element, der vandt indpas i hverdagsgarderoben, var sneakers, der i dag er en fuldt ud integreret del af dagligdagsensemblet. Og sidenhen har vi set hoodies, leggings, sweatpants, cykelshorts, sports-BH’er i ét væk blive sat sammen med høje hæle, blazere, jeans og alt derimellem.

Og hvis du skal have bevis for, at det sporty look holder, også selvom du ikke er på vej i fitnesscenteret, så kig blot til kvinder, der kan deres stilmæssige kram, som eksempelvis Bella Hadid, Rosie Huntington-Whiteley og Kendall Jenner, der alle har taget det sporty look i brug til hverdag.

Kendall Jenner går all-in på et top-til-tå sports-look, mens Rosie Huntington-Whitely krydrer det afslappede look med en stor Saint Laurent-taske, der giver de meget tilbagelænede referencer et elegant løft.

I galleriet nedenfor har vi samlet en masse inspiration – fra Hailey Bieber til Elsa Hosk og Katie Holmes – til det afslappede hverdagslook.

Læs ogå

Hailey Bieber viser, hvor let to af tidens hotteste items kan sættes sammen

Lady Gaga bekræfter, at hun indtager ikonisk hovedrolle i længe ventet film

I juni svirrede de første rygter om, at Lady Gaga stod til at få en stor rolle i den længeventede opfølger til ‘Joker’-filmen fra 2019 med Joaquin Phoenix i hovedrollen som den forstyrrede superskurk. 

 

Rygterne gik på, at to’eren bliver en musical, der kommer til at introducere Jokerens kæreste Harley Quinn, og at det var den rolle, der var tiltænkt Lady Gaga – og alle var da også enige om, at hun ville være det perfekte match til at legemliggøre Harley Quinn som en syngende skurk.

Og nu er det så både bekræftet, at Lady Gaga er en del af den længeventede to’er, som får titlen ‘Joker: Folie à Deux’, og at det bliver i rollen som superskurken Harley Quinn.

Det bekræftede den syngende skuespillerinde i et opslag på Twitter, hvor hun postede en lille sekvens, som optakt til filmen.

Det er instruktøren Todd Phillips, der skal instruere ‘Joker: Folie à Deux’, som også stod bag storhittet ‘A Star Is Born’ med Lady Gaga i sin første filmrolle sammen med Bradley Cooper. Så det tegner allerede mere end godt.

I Lady Gagas Twitter-opslag afslørede hun også, hvornår filmen får premiere: den 4. oktober 2024. 

Læs ogå

Ny film om Amy Winehouse på vej: Dem vil vi gerne se i hovedrollen