Skuespiller Ellaha Lack: Her er de film, skuespillere og værker, der har formet mig

Hvilken film kan du huske som den første, der rørte dig?
“Den kurdiske instruktør Bahman Ghobadis film ’Berusede hestes tid’, som udspiller sig i et barskt bjerglandskab i iransk Kurdistan. Den handler om miserable skæbner – fire forældreløse søskende, den mindste dreng er handicappet og har brug for en kostbar operation. De andre børn gør alt for at tjene penge nok til at redde deres bror – en søster bliver giftet bort af deres onkel, storebroren tager på ikke ufarlige smuglertogter over grænsen til Irak på heste, der får alkohol i vandet for at klare turen og kulden. Jeg så den sammen med mine forældre, hjemme hos deres venner i Lemvig. Der sad vi en lille gruppe mennesker, alle med kurdisk baggrund, rundt om fjernsynet. Jeg har nok været 10 år, og den film rørte mig så dybt.”

Er der et særligt værk, der har hjulpet dig til at forstå, hvem du er – eller som har åbnet verden for dig?
“Jeg får lyst til at sige mit eget værk, altså min egen søn, med fare for at lyde højstemt. Men det at få et barn har lært mig så meget om mig selv, om andre mennesker og livet. Alt er blevet sat i perspektiv. Jeg har brugt så mange år på at gå op i, hvad andre tænker om mig. Jeg har hoppet og danset og vandet alt for mange bekendtskaber, der ikke var holdbare i længden. I dag har jeg rettet energien mod ham, mine nærmeste og det, der har ægte betydning i min tilværelse. Moderskabet er spændende, til tider også søvnløst, og det har lært mig at sætte grænser over for mig selv og andre. Wauw. Tak, siger jeg bare.”

Om Ellaha Lack

Ellaha Lack er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2019. Året efter blev hun en del af Mungo Parks ensemble og er i dag ansat på Det Kongelige Teater.

Er der en oplevelse, der har haft betydning for dit valg af uddannelse?
“Ja! Som 22-årig tog jeg på Rødkilde Teaterhøjskole, og det var definerende for mig. De to forstandere, Johanne de fine Licht og Bjarne Sloth Thorup så, hvad jeg er i stand til som skuespiller og menneske. Det var på én gang trygt og udviklende. Her var plads til at lette sit hjerte, hvilket ikke bare udvikler én som menneske – men også som skuespiller. Da jeg søgte ind på teaterskolen og kom videre til de sidste prøver, var det Johanne, jeg ringede til, og hun sad klar til at gribe og skubbe mig frem. Hun lærte mig, at det er helt okay at være usikker og sårbar, at det er ikke en svaghed. Hun fokuserede også på et ’vi’ og ikke et ’jeg’. Det er fællesskabet, som bærer det gode skuespil frem. Det er vigtigt at huske på i en verden, der er så individualistisk.”

Hvilken instruktør har gjort størst indtryk på dig i dit voksne liv?
“Der er mange. Anja Behrens er en af dem. Hun instruerede min praktikforestilling, ’Selvmordets anatomi’, på Republique, og det var en vild oplevelse. Anja er en eminent og modig personinstruktør. Sandra Yi Sencindiver skaber med sit eget teaterkompagni danskdansk vigtige fortællinger om minoriteter i Danmark. Hun har lært mig meget om ’sisterhood’, om styrken i at fremhæve hinanden, og den værdi har jeg taget med mig. Jeg har også været så heldig at medvirke i Anette K. Olesens kommende film, der har premiere til september. Hun er så jordnær og dybdegående, at det kan blæse mig helt omkuld. Og så laver hun virkelig gode film.”

Du er blevet ansat på Det Kongelige Teater denne sæson. Hvad ser du frem til der?
“Det hele! Jeg er meget stolt og glad. Vi er netop gået i gang med prøverne på forestillingen ’Fodbold, fodbold, fodbold’ med Nicolai Faber som instruktør. Den handler ikke kun om glæden ved spillet, men er en kakofoni, der også omhandler politik og økonomi. Jeg har selv spillet fodbold i otte år i Skive, hvor jeg voksede op – og det bliver ’circle of life’, når vi tager på Danmarksturné med forestillingen. Jeg glæder mig i den grad til at stå på scenen, netop i Skive.”

Foto: Kavian Borhani

“Forestillingen ’Hex’, der handler om 1700-tallets hekseafbrændinger er skrevet af Olga Ravn og med musik af Jeanett Albeck, som også medvirker. Liv Helm instruerer, og jeg siger bare: ”Det bliver så vild en performance.” Jeg er så heldig at få lov til at være med til at dykke ned i universet. Jeg medvirker også i ’Amadeus’, og jeg ser frem til det hele. Der er kød på alle rollerne.”

Det er ikke uden grund, at diktaturer som det første slår ned på kunsten.

Har du et godt råd til en ung skuespiller?
“Ja! Det kan lyde pisseirriterende, men jeg mener det … Hvis du gerne vil være skuespiller for at blive kendt og have en masse følgere på Instagram, så drop det. Det vil gøre dig ulykkelig og tom. Du skal mærke efter, hvorfor du gerne vil det. Der skal være en dybere mening, for det er en benhård branche.”

Kan film og teater fortælle os noget om verden her og nu?
“Det skal de. Og det gør de. Det er ikke uden grund, at diktaturer som det første slår ned på kunsten. For det er her, der bliver råbt op, når der for alvor er noget på spil. Det er her, magtkritikken kan manifestere sig.”

Hvem er verdens mest oversete skuespiller?
“Problemet er jo netop, at vi ikke ved, hvem de er. Men der er skuespillere, som jeg gerne vil se meget mere til på film og teater – ikke fordi de er oversete, men fordi de er så dygtige. En af dem er Özlem Saglanmak, som medvirker i den seneste sæson af ’Borgen’. Hun har så mange toner i sit spil.”

Hvilken film har senest rørt dig mest?
’Dronningen’ med Trine Dyrholm er en film, der vil sidde i mig resten af livet. Det er en græsk tragedie i en nutidig film; psykologien, skuespillet, instruktionen … for mig vil ’Dronningen’ for altid bestå som en klassiker i dansk film. Det filmmanuskript er så godt skrevet!”

Er der en rolle, du drømmer om at spille?
“Ja, en antiheltinde som Trine Dyrholm i ’Dronningen’. Og det skal nok ske. Det tror jeg på.”

Læs ogå

Geeti Amiri: “Jeg håber, at bogen når bredt ud, især hos Änglamark-familierne, hvis børn er skånet for at se bagsiden af Danmark”

Guide: Fem musthave-produkter til dit badeværelse

Går du op i indretning, har du sandsynligvis tænkt over de fleste detaljer i dit hjem og brugt lang tid på at finde de helt rigtige møbler, der passer til den stemning, du ønsker at skabe. Men selv hos de mest stilsikre mennesker, er der ofte ét værelse i hjemmet, som bliver forsømt – nemlig badeværelset.

Det er da også let at overse hjemmets mest funktionelle rum, men det er ikke desto mindre en god idé at tage sig kærligt af det. Ikke alene fordi badeværelset bliver brugt flittigt hver dag; også fordi du med en meget lille indsats kan gøre dit badeværelse til et selvforkælelsesrum og hygiejnepligter til en hverdagsluksus.

Alt, det kræver, er produkter, som pynter i indretningen, passer til din personlighed, og som husker dig på, at lækre sæber er til for din hverdagsluksus – ikke kun til ære for dine gæster. Læs med i denne artikel, hvor vi guider dig til fem luksusprodukter fra svenske Tangent GC, der både bidrager til dit hjemlige udtryk og inviterer til daglig selvforkælelse.

Pleje til kroppen

Man kan nemt komme til at forsømme kropspleje i det daglige, men ikke desto mindre er der få ting, der skriger selvforkælelse som en nærende bodylotion ovenpå et langt, varmt bad. Det er netop, når hverdagens travlhed presser sig på, at et par timer i kalenderen reserveret til dig selv og dine plejerutiner rigtig gør underværker.

Det er netop sådanne selvforkælelsesstunder, Tangent GC opfordrer til med deres veganske og økologiske body washes og -lotions. Det minimalistiske skandinaviske design pynter pænt på badeværelseshylden, og er desuden formuleret med nærende og plejende ingredienser. Vask kroppen ren med en blødgørende body wash og følg op med en nærende lotion, der indeholder velkendte beauty-ingredienser som sheasmør og troldnød samt blødgørende olier fra blandt andet kokosnød og solsikke.

Psst! Både body wash og bodylotion fås i Tangent GCs fire signaturdufte, så du kan frit vælge den, der passer allerbedst til dig.

Ren og pæn

Vi vasker hænder mange gange i løbet af dagen – så hvorfor ikke gøre håndvasken til en lille selvforkælelsesstund?

Det føles klart bedst at vaske hænder med et produkt, der har en rar konsistens, dufter dejligt og, ikke at forglemme, er et dekorativt indslag på venstre side af håndvasken.

Filosofien bag Tangent GC er at skabe produkter, der er så rene produkter som muligt, og derfor er det måske ikke overraskende, at brandets største produktkategori er sæber. De fås både i fast form, flydende form, til kroppen og til tøjet og dufter som en hyldest til naturen. Alle produkterne er økologiske og veganske, og så kommer de i et stilrent design, der fungerer som et lille drys af badeluksus.

Psst! Det er en god service til dig selv og dine gæster med en duftende håndcreme, der sørger for, at enhver gæst forlader dit hjem med bløde og velplejede hænder.

Gode vaskevaner

Måske er tøjvask ikke det, du umiddelbart forbinder med hjemlig æstetik og selvforkælelse, men det kan meget vel ændre sig sammen med dine vaskevaner. For en cashmere sweater, der beholder sin blødhed, jeans, der bevarer sin pasform, og tøj, der føles som nyt efter vask, kan gøre mere for selvfølelsen, end man måske skulle tro.

Det er her, Tangent GC kommer ind i billedet med sin linje af vaske- og skyllemidler. For med kvaliteten for øje, har det svenske brand formuleret midler til sin tøjvask, der er effektive, men samtidig skånsomme for tøjet, så dine dyrebare items holder længst muligt. I sortimentet finder du vask til cashmere og andet uld, denim og sportstøj, til hverdagsbrug, pletfjerning og skånevask.

Og i modsætning til så mange andre vaskemidler derude, kommer alle vaskemidlerne i stilrene emballager af bioplastic, som absolut ikke behøver gemmes væk.´

Læs mere om de enkelte vaskemidler på tangentgc.com.

Tangent GC

Med sine funktionelle kvalitetsprodukter i simple, stilrene indpakninger skaber Tangent GC det ideelle tilbehør til den skandinaviske indretning – og ikke mindst til selvforkælelsen i det daglige. Produkterne er naturlige, økologiske og skabt med omtanke for miljøet. Læs mere om produkterne og om Tangent GC på deres hjemmeside her.

Forkæl dig selv: Der er et nyt luksusbrand i byen

Leder du efter simpel elegance til badeværelset, som samtidig er vegansk og økologisk? Så vil du med garanti sætte pris på det brand, vi nu skal til at introducere dig for.

For med sine aromatiske signaturdufte, sit grønne DNA og transparente ingredienslister, er svenske Tangent GC forgangsbrand, når det kommer til at kombinere bæredygtighed med skandinaviske dyder: minimalisme, kvalitet og renhed. Visionen er i al simpelhed at skabe kvalitetsprodukter til hjemmet, som er funktionelle og gør badeværelset til et rum, der inviterer til velvære.

Tangent GC blev lanceret for godt og vel et årti siden, men selvom det svenske luksusbrand længe har været på hylderne i designbutikker verden over, er det for nyligt, de har gjort sit indtog i Danmark. Til gengæld kan du nu finde de stilrene produkter med alle otte signaturdufte hos danske retailers – og produkterne skuffer ikke.

Læs med her, og lær Tangent GC bedre at kende.

Ren hverdagsluksus

Et af de helt bærende elementer hos Tangent GC er ambitionen om det naturlige. Lige siden den spæde start i 2012 har det været hovedmålet at undgå skadelig kemi i produkterne. Selvfølgelig for at undgå unødig belastning af kloden – men også for at højne kvaliteten af produkterne.

Med devisen om, at kvalitet og renhed går hånd i hånd, er produkterne formuleret med korte ingredienslister uden unødige tilsætningsstoffer. Produktporteføljen er overskuelig og består af et udvalg af sæber, lotions, lip balm og ikke mindst vaske- og skyllemiddel til alskens forskellige materialer. I serien findes 8 naturtro duftvarianter: yuzu, kiyomi, oud, tulipan, cedertræ, grantræ, kløver og sukker. Læs mere om duftene længere nede i artiklen.

Gode vaskevaner

Den simple hverdagsluksus handler ikke bare om selvforkælelse, men også om at give hverdagens almindelige pligter et strejf af elegance. Ligesom nyt sportstøj kan motivere en tur i træningscentret, kan en lækker vaskeoplevelse gøre den ugentlige laundry day til et punkt på to-do-listen, du glæder dig til.

Derfor har Tangent GC skabt en linje af vaske- og skyllemidler til forskellige materialer, som sikrer, at dit tøj bliver vasket på den mest nænsomme måde for at bevare pasform og farver så godt som muligt. Således kan du nu finde vaskemiddel, der er særligt egnet til dine jeans, dine cashmere-sweatre og dit sportstøj sammen med klassiske varianter til skånevask og vask til almindeligt hverdagstøj.

Vaskemidlerne er økologiske, veganske og kommer i beholdere af bioplastik, og så er de effektive til at fjerne lugt og pletter med respekt for de tekstiler, dit tøj er lavet af. Sådan sikrer du, at dine cashmere-sweatre, silkekjoler og bomuldstrøjer får de bedste forudsætninger for at holde i mange år.

Find din duft

Oud
Det kan måske lyde skørt, at en særlig svamp, der sætter sig i agartræet skulle være roden til en af de absolut mest eksklusive duftnoter, men det er ikke desto mindre sandt. Den eksklusive duft er både rig og sød, jordslået og behageligt krydret.

Yuzu
Det er svært ikke at holde af den friske citrusduft af yuzu, som bedst kan beskrives som en delikat blanding af mandarin og grapefrugt, men i stedet for skarpheden, mange citrusfrugter har, er yuzu blød og afrundet.

Tulip
Er du til florale dufte, som har en naturlig sødme, er ’tulip’ fra Tangent GC duften til dig. Den er frisk og behagelig uden at larme for meget, og egner sig perfekt til både din håndcreme, tøjvask og håndsæbe.

Fir
Tangent GC har udvundet deres granduft fra grantræer i det nordlige Sibirien, hvor bunden af fyrreskoven er fint overstrøet med nåle, der afgiver en særligt krydret aroma, når du gnider den mellem fingrene. Holder du af gåture i skoven, er denne duft perfekt.

Kiyomi
Som en hybrid af appelsin og miyagawa mandarin skabt i Japan i 1949, er kiyomi en helt ny citrusfrugt, der fusionerer appelsinens syrlighed med mandarinens skarpe sødme og kulminerer i en anderledes, men velduftende aroma.

Clover
Den grønne plante med dyblilla blomster findes vildtvoksende langs gader og stræder i det danske land, men ud over dens dekorative funktion, er den også en fantastisk duftnote, der er grøn, men sød i perfekt union.

Cedar
Ceder er en træsort med mange anvendelsesmuligheder, heriblandt at destillere parfume. Men ceder i sig selv er en aromatisk træsort, som er varm og tør med et hint af modne bær, som giver en diskret og behagelig aura.

Sugar
Sukkerrør er, præcis som man skulle tænke sig, sukkersød og tillokkende. Med et hint af både frisk mælk, kastanje og ahornsirup, balanceres det søde med en friskhed, der er ideel til din tøjvask – særligt den uldne sweater.

Vælg den behagelige citrusduft af yuzu, der skaber godt humør og giver sommerassociationer, eller inviter dine gæster på en imaginær gåtur i en fyrreskov, en kløvermark eller en blomstrende tulipanfarm. Hvis du ønsker dig lidt af det hele, kan du mikse og matche duftene, præcis som du har lyst til.

Tangent GC

Med sine funktionelle kvalitetsprodukter i simple, stilrene indpakninger skaber Tangent GC det ideelle tilbehør til den skandinaviske indretning. Produkterne er naturlige, økologiske og skabt med omtanke for miljøet. Læs mere om produkterne og om Tangent GC på deres hjemmeside her.

Tangent GC x ELLE Awards

Vi er stolte af at kunne præsentere Tangent GC som sponsor til ELLE Awards 2022. Hvis du holder øje med elle.dk og ELLEs sociale medier vil du snart kunne lære meget mere om det svenske, bæredygtige luksusbrand – og vinde deres produkter.

Her er de bedste kendis-brudekjoler i 2022

2022 skulle vise sig at blive et kæmpe år for bryllupper – og særligt de stjernespækkede af slagsen, hvorfor der er masser at inspiration at hente til brudekjolen, hvis kirkeklokkerne kimer for dig – eller hvis du blot svælger i alt, der handler om et godt bryllup.

Fra Kourtney Kardashian, der berigede os med intet mindre end tre bryllupper og ditto brudekjoler, til Jennifer Lopez, der først tog turen til Vegas for derefter at holde et storslået bryllup med sin længeventede gom, Ben Affleck i august 2022.

Og det slutter ikke her, for derimellem findes Josephine Skriver, Chloé Sevigny, Britney Spears, Nicola Peltz-Beckham og Megan Fox, der alle er blevet gift i 2022.

Men mens vi venter på de endelige billeder af Jennifer Lopes brudekjole fra det store sommerbryllup med Ben Affleck, efter deres tur til Las Vegas, ser vi nærmere på de brudekjoler vi allerede er dånet over i år.

Læs med nedenfor, hvor vi lister de bedste brudekjoler og celebre bryllupper i 2022

Kourtney Kardashian & Travis Baker

Kourtney i kjole fra Dolce & Gabbana

Sophia Bush & Grant Hughes

Sophia i kjole fra Monique Huillier

Britney Spears & Sam Asghari

Britney i kjole fra Versace

Nicola Peltz-Beckham & Brooklyn Beckham

Nicola i kjole fra Valentino

Josephine Skriver & Alexander DeLeon aka Bohnes

Josephine i kjole fra Alberta Ferretti

Chloé Sevigny & Siniša Mačković

Chloé i Jean Paul Gaultier

Blanca Miró & Javi Fondevila

Blanca i Dior Haute Couture

Toni Garrn & Alex Pettyfer

Toni i kjole fra Elie Saab

Naomi Biden og Peter Neal

 

Naomi i kjole fra Ralph Lauren

Taylor Dome og Taylor Launtner

Taylor Dome i kjole fra Winnie Couture

Tish Weinstock og Tom Guiness

Tish i vintage kjole

Læs ogå

Her er alt, vi ved om Bennifers store bryllup denne weekend

Se traileren: Verdenskendt musiker har hovedrolle sammen med Lily Rose-Depp i ny serie

Denne sommer blev det annonceret, at verdensstjernen The Weeknd skulle stå bag en ny, stor Hollywood-serie, og nu får vi endelig et smugkig på, hvad vi kan forvente af projektet, der har fået navnet ‘The Idol’. 

En ny trailer for serien afslører, at ‘The Idol’ handler om en ung popstjerne, spillet af Lily-Rose Depp, som bliver romantisk involveret med en klubejer fra Los Angeles, der samtidig er kultleder.

The Weeknd spiller også en af hovedrollerne i den kommende serie, ligesom den verdenskendte stjerne er medskaber af serien.

 

Udover at have både Lily Rose-Depp og The Weeknd på rollelisten, er ‘The Idol’ instrueret og medskabt af Sam Levinson, som også står bag den populære serie ‘Euphoria’ med Zendaya i hovedrollen. Traileren til Levinsons nyeste skud på stammen afslører også, at ‘The Idol’ får samme rå utryk som ‘Euphoria’.

På rollelisten ses også de verdenskendte musikere Jennie Kim og Troye Sivan, ligesom Mike Dean, Dan Levy, Rachel Sennott, Hank Azaria også er med. 

Serien bliver tilgængelig på HBO Max, men det er endnu uvist, hvornår serien har premiere. HBO Max har dog udtalt, at det er “meget snart” – indtil da kan du se traileren her:

Læs ogå

Cameron Diaz vender tilbage i ny film efter otte års pause

Aidan og Carrie genforenes i ny sæson af ‘And Just Like That’

Selvom ‘Sex and the City’ har en del år på bagen, er det stadig en favorit blandt mange fans, der identificerer sig med og investerer sig i de fire hovedkarakterer og dittos mange mænd.

Særligt sidstnævnte har gennem tiden delt fans af serien i to lejre, når det gælder Carries to største kærlighedsinteresser – team Big og team Aidan. Så da Mr. Big i rebootet ‘And Just Like That’ på tragisk vis måtte se sit endeligt til stor sorg for fans og ikke mindst Carrie, gik spekulationerne hurtigt i gang.

For betød det, at Carrie igen ville komme på dating-markedet? Og hvem ville i så fald kunne overtage Bigs plads?

Carrie debuterede som bekendt på dating-scenen igen med skolelæren Peter, men han får måske skarp konkurrence af Carries ekskæreste, der gang på gang dukker op i hendes liv.

Foto: HBO

For mange var møbelsnedkeren Aidan Shaw Carries bedste kæreste. Mon han kan blive det igen godt tyve år senere?

For nu vender skuespiller John Corbett tilbage til den ikonsike franchise, hvor han skal genoplive sin gamle rolle som møbelsnedkeren Aidan Shaw i anden sæson ‘And Just Like That’.

Det skriver mediet Deadline, der samtidig afslører, at Corbett skulle have skrevet kontrakt på flere episoder i den nye sæson.

Carrie og Aidan har været kærester af to omgange i sæson 3 og 4, og siden det rørende farvel mellem de to ved springvandet, hvor parret var iført elegante galla-sæt og  Carrie måtte indse, at hun ikke var klar til et ægteskab med ham, har Carrie stødt på Aidan flere gange. I sæson 6, hvor vi samtidig mødte Aidans søn Tate, og igen i den udskældte ‘Sex and the City: The Movie 2’, hvor de to løber ind i hinanden i Abu Dhabi. 

Eftersom Corbett ikke bare skal være med i et enkelt afsnit, er der altså håb for, at Carrie og Aidan genoptager deres forhold efter tyve år.

Om Aidan fortsat er gift med sin kone Kathy er af gode grunde ikke til at vide, men det bliver spændende at se, hvordan det vil blive forklaret. 

Selvom vi stadig ikke er kommet os helt over, at Kim Catrall aldrig vender tilbage som Samantha Jones, kan nyheden om Aidans retur ikke lade være med at vække et håb i os om, at den nye sæson af ‘And Just Like That’ bliver lidt bedre at følge med i denne gang.

Læs ogå

Kim Cattrall i nyt interview: Derfor vender jeg aldrig tilbage som Samantha Jones

48 billeder af Jennifer Lopez’ stiludvikling gennem tiden

Jennifer Lopez er kendt for film som ‘The Wedding Planner’, ‘Shall We Dance’ og ‘Hustler’, og så er hun selvfølgelig kvinden bag hits som ‘Jenny from the Block’ og ‘Love Don’t Cost a Thing’.

På det seneste har J.Lo også været et hedt samtaleemne på grund af sit bryllup med Ben Affleck, der endeligt satte en stor, fed streg under genforeningen mellem et af 00’ernes mest populære og omtalte par.

Parret blev første gang gift under en intim ceremoni i Las Vegas, og nu har de så endnu engang sagt ja til hinanden ved et stort anlagt bryllup. 

Den øgede opmærksomhed på ‘The Wedding Planner’-stjernen har i den grad også mindet os om, at Jennifer Lopez har en helt særlig stil, der i den grad har udviklet sig gennem årene. 

Derfor har vi været en tur i arkiverne for at se nærmere på J.Los stiludvikling gennem tiden. Se den i galleriet herunder. 

Læs ogå

Se 31 billeder af Jennifer Lopez og Ben Affleck gennem tiden

Designeren bag ungarske Aeron: ”Jeg blev overvældet af den empowerment, danske kvinder har”

Jeg møder Eszter Áron i lobbyen på Hotel Skt. Petri i det indre København; hotellet, der under den københavnske modeuge forvandler sig til en smeltedigel af modefolk fra nær og fjern.

Influencere i outfits, man bestemt ikke ser hver dag med utallige kufferter, PR-folk i suits med iPads i hånden og direktøren for modeugen, Cecilie Thorsmark, der tjekker ind i sit modeugeresidens, mens vi taler.

Eszters outfit er langt fra de pangfarvede, plateausko-ophøjede YK2-inspirerede ensembles, der popper op i lobbyen som paintball-klatter på et neutralt lærred. Hun er i flade sko, jeans og en oversized, løs skjorte, der ved første øjekast ser helt ordinær ud.

Men, da hun vender rykken til mig, for at lede mig til bordet i caféen, hvor vi skal tale sammen, viser sig at have et stort, ovalt cutout-over ryggen rynket i kanten med et bånd, der kan spændes ind. Og dét er essensen af Aeron, det brand som er hendes DNA. Det enkle. Det underspillede. Det, der på overfladen ser klassisk ud, men som altid har en overraskende detalje, hvor den fine skrædderkunst kommer til udtryk.

Aeron, der er en ordleg med første bogstav fra hendes fornavn, Eszter, i fusion med efternavnet Áron, skal holde deres første internationale show nogensinde i København til modeugen SS23. Hidtil har brandet udelukkende præsenteret nye kollektioner i hjembyen, Budapest, men har før flirtet med København. En by, som Eszter faldt pladask for.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

”Vi holdt en middag i København i foråret, og jeg blev helt forelsket i byen. Jeg har altid været vild med dansk design, men blev overvældet af den ’empowerment’ kvinder har her, og det var noget, jeg virkelig kunne forholde mig til. Jeg fik med det samme en fornemmelse af, at det her er et sted jeg kunne bo, hvor det ville være trygt for min datter. Desuden fornemmer jeg, at der er harmoni i balancen mellem karriere og familieliv. Det er noget, jeg selv er meget opmærksom på, efter jeg har fået min datter,” fortæller Eszter Aron passioneret, mens hun sipper af sin kaffe fra Coffee Collective.

Jeg roser hende for at have fundet et af byens gode kaffesteder, hvortil hun fortæller, at hun elsker kaffe – og ikke mindst mad, hvilket også er en af de ting, hun er vild med omkring København. Madscenen.

Hun har allerede været på Delphine og har flere restaurantbesøg på tegnebrættet, og Aeron-brandet har udviklet en hel liste over favoritsteder her i byen, som matcher brandets DNA.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

”Jeg føler, at jeg taler samme sprog som folk her. Der er noget inden i mig der siger, at København, mig selv og mit brand naturligt går hånd i hånd. Det kunne nemt blive et andet hjem for Aeron – også æstetisk,” siger hun.

Valget på København er dog ikke udelukkende faldet grundet en forkærlighed for de mange gode københavnske restauranter og en fin work/life-balance. Bæredygtighed spiller også en stor rolle, og her skiller Copenhagen Fashion Week sig ud.

”Bæredygtighed er en integreret del af modeugen her, og det er meget unikt. De (Copenhagen Fashion Week, red.) tager virkelig stilling til, hvem du er, hvad du laver, og hvordan du gør det i bæredygtige termer. Det er noget, der er meget vigtigt for mig, og noget, jeg virkelig sympatiserer med. Modsat andre modeuger er bæredygtighed det ene parameter, der ikke blot er vigtigt. Det er afgørende for, om du får lov at være med, ” fortæller designeren, der i forbindelse med modeugen og SS23-kollektionen også kan løfte sløret for en helt ny design-DNA for Aeron, hvor bæredygtighed spiller en central rolle i hele kollektionen, som delvist består af ’zero-waste’ produktion.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Et andet punkt, hvor Københavns modeuge skiller sig positivt ud, fortæller hun, er den helt naturlige arbejde med diversitet. Hun fortæller, at der er klædeligt for Aeron, der er et visuelt meget klassisk brand, at vise kollektionen på mange forskellige typer kvinder.

”Vi er ret traditionelle i vores teknikker, så det handler om at finde en balance i alt vi gør. Det er vigtigt, at vi er progressive og at vi følger med tiden, og her (i København, red.) kommer det helt naturligt. Vi behøver ikke tage en kamp med dem, der caster modeller til vores show om, at vi vil have et diverst cast. De kommer med det som første mulighed”, siger Eszter Áron. 

Jeg spørger hende til sidst ind til, hvad det er, hun ser som så specielt ved kvinderne i København, siden hun kan fornemme deres power. Hun fortæller, at hendes indtryk naturligvis er baseret på de få kvinder, hun har lært at kende, de gange hun har været i byen, men at der alligevel er én særlig fællesnævner.

”Kvinderne her synes at støtte hinanden og gå sammen i tætte grupper. De synes mere selvsikre og har en klar vision for hvilket liv, de gerne vil leve og hvilken balance, der skal være mellem arbejde og familie. Det virker let og naturligt for dem at ville begge dele,” afslutter Eszter Áron.

Læs ogå

Jeanette og Thora fra Rotate: “Vores mission er at hylde stærke kvinder”

Catherine Zeta-Jones indtager ikonisk rolle i ny ‘Adams Family’-serie

Måske du også kan huske tegneserien, der rullede over skærmen i 1990’erne. Eller filmen fra 1991, der næsten er blevet er en kultklassiker med Anjelica Huston i sin legendariske rolle som Morticia. Eller også er du fan af den helt originale tv-serie fra 1964, der gjorde den makabre familie til allemandseje.

Lige meget, hvordan du husker familien Adams, er der ingen tvivl om, at det må være en af popkulturens mest ikoniske familier med prominente familiemedlemmer som charlatanen far Gomez, hårklumpen Onkel Lester og ikke mindst iskolde og dødcharmerende Wednesday Adams, der på ingen måde deler interesser med sine jævnaldrende klassekammerater.

Og det er nu sidstnævnte karakter, der endelig får sit fortjente fokus i en serie på Netflix om den ældste datter i den verdenskendte familie, der er skabt af forfatteren Charles Adams som tegneserie i 1938.

Serien får, ikke overraskende, titlen ‘Wednesday’ og er instrueret af den anerkendte instruktør Tim Burton, der blandt andet står bag en række andre Halloween-klassikere som ‘The Nightmare Before Christmas’, ‘Corpse Bride’ og ‘Edward Saksehånd’.

Se teaseren herunder.

I hovedrollen som Adams-familiens ældste barn er det den upcoming skuespiller Jenna Ortega, der blandt andet har spillet med i et andet Netflix-hit, ‘Du’. Og i rollen som Wednesdays mor er det ingen ringere end Catherine Zeta-Jones, der indtager rollen som den evigt sensuelle Morticia.

Udover Jenna Ortega og Catherine Zeta-Jones, kan du også kan se ‘Game of Thrones’-skuespilleren Gwendoline Christie og Christina Richie, der spillede Wednesday Adams i spillefilmen fra 1991, på rollelisten.

Foto: Netflix

Ud fra teaseren at dømme er der masser af gode, klassiske horror-kneb i vente – selvfølgelig tilsat nogle af Tim Burtons bedste signaturtræk.

Hvornår serien får premiere på streaming-platformen herhjemme, vides endnu ikke, men mon ikke vi kan forvente den i tide med efterårets populære Halloween-sæson.

Læs ogå

6 film og serier, du skal streame i august

Hailey Bieber viser, hvor let to af tidens hotteste items kan sættes sammen

Det er vist gået de færrestes næser forbi, at en af sæsonens uundgåelige items, er noget så ’basic’ som en klassisk, hvid tanktop.

Fra Pradas catwalk til alverdens hverdagsoutfits er den hvide top uden ærmer modens svar på den hellige gral denne sommer, hvor den formår at snige sig ind i alt fra afslappede sommerlooks til fest-outfits tilsat stiletter og masser af pynt.

Tanktoppen har dog ikke popularitetspatent denne sommer, men deler rampelyset med et andet, knapt så almindeligt stykke tøj, der dog i kontrast kan dele vandene en smule.

Cargo-bukserne, altså løsthængende ’arbejderbukser’ i materialer som nylon eller faldskærmsstof og med praktiske lommer på siderne af benene, er nemlig tilbage for fuld styrke, hvor de hænger lavt på hofterne af vor tids stilikoner som Dua Lipa, Emily Ratajkowski, Kaia Gerber, Gigi og Bella Hadid og Rihanna.

Foto: Ritzau/Scanpix

Og der er ingen grænser for, hvordan kendisserne styler de praktiske benklæder. Nogle går kontrasternes vej og sætter små bh-toppe (og bare maver) og høje hæle til de brede, lavtaljede bukser, for at give kroppen form, mens andre kører den mere casual stil med sneakers til de oprindeligt herre-orienterede bukser.

Cargo-bukser blev i sin tid skabt til altmuligmænd i det britiske militær, og de er derfor synonyme med manuelt arbejde, hvor funktionalitet vægter højere end stil. I årene omkring årtusindeskiftet tog popstjernerne dog arbejderbukserne til sig, hvorfor det ikke er så sært, at de netop kommer frem i modebilledet igen nu, hvor alt synes at have referencer tilbage til 00’er-moden.

Uanset hvad referencerne er, kan cargo-bukserne stadig styles på en måde, der gør dem både afslappede og smarte, men uden at være for meget.

Og den hårfine balance har modellen Hailey Bieber mestret til perfektion denne sommer, hvor hun har været flittig bruger af cargo-bukserne og sammensat dem med sæsonens uundgåelige tanktop og de klassiske Adidas Samba-sneaker, der også synes at være en favoritmodel blandt de stilede kendiskvinder for tiden.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Og det er ikke kun kendisserne, der har taget de brede bukser til sig. Også i influencer-kredse, har buksernes popularitet spredt sig; særligt en lyserød udgave fra The Frankie Shop, der ad flere omgange har været udsolgt.

Nedenfor kan du lade dig inspirere til stylingen af cargo-bukser – med eller uden tanktop. 

Læs ogå

Stjernerne viser igen og igen, at disse prisvenlige sneakers er sæsonens bedste køb

Helena Christensen fremviser ny frisure – og det er sæsonens mest populære

Uanset hvilken frisure eller tøj den danske supermodel Helena Christensen viser sig i, ligner hun altid en million.

Derfor kommer der heller ikke bag på os, at hendes nye frisure klæder hende til fulde.

Helena Christensen viser sin nye frisure frem på Instagram, hvor man både kan se før-og-efter billeder af de lange lokker og den nye page, som udover at passe perfekt til supermodellen, også giver os alle de strand-vibes, vi savner fra sommeren med de fine krøller.   

Helena Christensen er den seneste i rækken af kendte kvinder, der har klippet sit lange hår til fordel for pagen, som må siges at være sæsonens mest populære frisure.

Tilbage i maj var det Zendaya, der lod hendes lange lokker falde for en helt kort page og siden har den danske topmodel Josephine Skriver og Kim Kardashian blandt andre fulgt med. 

I galleriet nedenfor har vi samlet et udvalg af de kvinder, der før har ladet håret falde, hvis du trænger til yderligere inspiration til den populære frisure.

Læs ogå

Helena Christensen i rødt fra top til tå – og én detalje vil vi kopiere til sommerens fester

Shoppegalleri: 12 bud på loafers til efteråret

1

Prada, 6.600 kr.

2

Acne studios, 5.100 kr.

3

H&M, 500 kr.

4

Billi bi, 1.300 kr.

5

Arket, 1.490 kr.

6

Atp Atelier, 2.700 kr.

7

Flattered, 1.600 kr.

8

Saint Laurent, 4.650 kr.

9

Chloé, Mytheresa, 5.870 kr.

10

Ganni, 2.300 kr.

11

Totême, 3.600 kr.

12

Tod's, Mytheresa, 4.390 kr.

Læs ogå

Shoppegalleri: 8 bud på den klassiske hverdagsskjorte