Da ’Ripple of Hope’-prisuddelingen, som orkestreres af Robert F. Kennedy Human Rights non-profit organisation, fandt sted i New York natten til onsdag den 7. december 2022, blev Prins Harry og Hertuginde Meghan anerkendt for det humanitære arbejde, de udfører gennem deres Archewell Foundation, der blandt andet fokuserer på racediskrimination, sexisme og mental sundhed.
Til anledningen var hertuginden trukket i en yderst elegant hvid kjole, designet særligt til anledningen af Nicolas Ghesquière for Louis Vuitton.
Den hvide kjole havde en elegant bådudskæring, lange ærmer og endte lige over anklerne i en slank, tulipanformet silhuet.
Foto: Mayer Janet/Abaca/Ritzau Scanpix
Kjolen, med sit klassiske snit og underspillede detaljer, er den perfekte forlængelse af hertugindens i forvejen enkle garderobe, hvor det tidløse ofte vinder over det hyper-trendy.
Og selvom det er første gang Hertuginde Meghan har Louis Vuitton på til et højt profileret event, så var der alligevel referencer til hendes brudekjole fra 2018, designet af Claire Wright Keller for Givenchy, i form af de lange ærmer og bare skuldre.
Foto: Pa Wire/PA Images/Ritzau Scanpix
Dermed er kjolen også den oplagte inspirationskilde til brudekjolerne den kommende sæson; særligt hvis man går efter et look, der er lidt anderledes end det gængse med store, voluminøse skørter, men stadig gerne vil holde stilen enkel og klassisk. I så fald; look no further.
Hertuginden havde i aftenens anledning, der jo trods alt ikke var et bryllup, sat sin hvide kjole sammen med sorte stiletter og Prinsesse Dianas turkise ring, som Markle også bar på sin bryllupsdag.
Og mon ikke der var tænkt over, at kjolen netop var hvid, som symboliserer fred, til netop dette event, hvor parret blev hædret for deres filantropiske arbejde.
Hvis du er glad for film, kærlighed og jul, så har du højst sandsynligt set den berømte klassiker “Love Actually”.
Og i så fald kan du nok også huske filmens sidste scene, hvor den unge og forelskede Sam (spillet af Thomas Brodie-Sangster) spurter gennem lufthavnen for at erklære sin kærlighed til klassekammeraten Joanna.
I den ikoniske scene kan man se, hvordan stedsønnen til Liam Neesons karakter undviger den ene sikkerhedsvagt efter den anden for at nå frem til sin elskede.
Men faktisk er scenen slet ikke så vild, som den var tænkt.
Den 11-årige Sam skulle nemlig have udført en noget mere spektakulær løbetur end det, der endte i den originale film.
Det skriver News.com.au, efter den slettede scene er begyndt at gå viralt på sociale medier.
I den slettede scene kan man se, at det var meningen, at den lille forelskede knejt skulle have foretaget flere gymnastiske tricks såsom saltomortaler og vilde vejrmøller.
Tricks, der krævede, at produktionen måtte indhente stuntmænd for at filme scenen.
Se den slettede scene herunder:
It is your holiday duty to make sure everyone you know is aware of the deleted subplot in Love Actually where the little boy is a trained gymnast. pic.twitter.com/Za2pzGVn6H
“Love Actually”-instruktøren Richard Curtis har tidligere fortalt, hvorfor han valgte at droppe den noget vildere slutscene i lufthavnen.
Ifølge ham var det meningen, at Sam i den originale udgave af filmen skulle være en habil gymnast, men den vinkel var der ikke plads til.
Derfor gav det altså heller ikke mening, at han i den sidste scene pludselig kunne udføre alle mulige gymnastiske tricks.
– I den originale udgave blev det ofte nævnt, at Sam var en fantastisk gymnast, og man så også scener, hvor han var trist over ikke at få nogen glæde ud af at lave dobbelte saltomortaler og den slags.
“Love Actually” havde premiere i 2003 og har altså næsten tyve år på bagen efterhånden.
Filmen er spækket med stjerner såsom Hugh Grant, Keira Knightley, Colin Firth, Emma Thompson og Liam Neeson.
Klippet af den slettede scene er i skrivende stund blevet set over en million gange på Twitter, hvor de fleste umiddelbart er glade for, den blev droppet:
– Jeg ville ønske, jeg aldrig havde set det her, skriver en bruger.
– Slet den scene igen, lyder det fra en anden.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Dansk design har (stadig) kronede dage blandt de internationale kendisser. Det er ikke længe siden vi kunne berette, at Kim Kardashian var spottet i en top fra et upcoming dansk brand, og nu er endnu en god historie for den almene nationalstolthed poppet op.
Gigi Hadid har nemlig netop fremvist syv favorit-looks i amerikansk Vogues ’7 Days 7 Outfits’, og minsandten om der ikke havde sneget sig et par jeans ind i ligningen fra et dansk brand.
Looket, der består af t-shirt, sweater vest, loafers, guldkæder, solbriller og de gode, baggy jeans, kalder modellen selv for sit ultimative ’off-duty’-look, som hun tyr til i måneden, hvor hun løber fra show til show under de internationale modeuger.
”Jeg prøver at være lidt chic, men uden at have noget på, der er stramt eller ubehageligt, eller som er svært at tage af og på, når man skifter tøj 10 gange om dagen mellem shows,” siger Gigi Hadid, mens hun fremhæver de løstsiddende, cargo-inspirerede jeans fra danske Saks Potts, der allerede er blevet en favorit blandt stilikonerne herhjemme.
Men det er absolut ikke første gang, at Gigi kaster sin kærlighed på dansk design.
Både hun og søsteren, Bella Hadid, er siden 2020 ofte blevet spottet i sporty detaljer fra H2O Fagerholt, som den danske designer Julie Fagerholt og datteren Bex er de kreative hoveder bag.
Ligeledes er Gigi Hadid en loyal fan af Saks Potts, som blev stiftet i 2014 af barndomsveninderne Cathrine Saks og Barbara Potts. Førhen har det været de elegante, farverige læderfrakker med pelsede håndled, som er faldet i Gigis smag, og i takt med at brandet har udvidet sit repertoire fra pelset overtøj til at indeholde alt fra badedragter til kjoler, skjorter og jeans, har Gigi Hadid altså fulgt med og indlemmet flere af de gode garderobeklassikere i sit klædeskab.
Og vi forstår godt hendes nyfundne kærlighed for Saks Potts bud på sæsonens mest uundgåelige bukser. Med den flotte blå denimvask, et løst, men ikke for løst snit og de diskrete utility-detaljer, er de alt du behøver for at give dit hverdagslook et råt twist, uden at det kammer over.
De baggy jeans er også skabt til Gigi Hadids stil i øvrigt, hvor hun er flittig bruger af afslappede elementer som oversized strik, store frakker, løse bukser og flade sko.
I galleriet nedenfor har vi samlet 17 af modellens bedste off-duty looks, som du kan lade sig inspirere af i de køligere måneder.
British Fashion Awards er en årlig modebegivenhed, der virkelig forstår at tiltrække branchens hotteste navne; fra Naomi Campbell til Bella Hadid, og alle stjernerne er naturligvis klædt på, som det hør og bør sig til en modefest – og det var også tilfældet for årets udgave af den prestigefyldte modefest.
Blandt de celebre gæster var også Kate Moss’ datter, 20-årige Lila Moss, der efterhånden selv har skabt sig et navn i modelbranchen.
Og som nomineret klæder man sig naturligvis på til anledningen, hvilket Lila Moss tog meget alvorligt.
Hun ankom nemlig på den røde løber i en speciallavet sort kjole fra det London-baserede brand, Knwls, som på alle måder demonstrerede trit med tiden – og ikke overlod meget til fantasien, trods kjolens hellange silhuet.
Foto: Ritzau/Scanpix
Den lange gallakjole med slæb var nemlig spot on i forhold til den altoverskyggende sexede sorte trend, der lige nu kaster skygger over moden.
Kjolen var skabt i gennemsigtigt materiale, der afslørede modellens næsten nøgne krop under de transparente tekstiler.
Fortil var det kun Moss bryster, der var fuldt tildækkede og bagtil åbnede kjolens ryg sig i en dyb, sensuel udskæring, der næsten nåede den synlige sorte trussekant under kjolen.
Lila Moss har selv postet et billede af kjolen set bagfra på sin Instagram-profil, og vi kan kun sige ‘Wauw’. (Swipe)
Men selvom Lily Moss tager ’the naked dress’ til et helt nyt niveau, hvor det simple og sensuelle går hånd i hånd, så er det bestemt ikke nyt, at vi ser ’mere’ af stjernerne på den røde løber end førhen.
I galleriet nedenfor kan du lade sig inspirere af stjerner – fra Rihanna til Karlie Kloss og Reese Witherspoon – der alle omfavner den sexede, sorte trend, og viser masser af hud på den røde løber.
Spis festlige og farverige solæg til julefrokost, enten som de er med ristet brød, eller som en del af et større vegetarisk julebord, med varme tærter og andre mættende salater.
Her deler kok Frida Hensel sit bud på den perfekte ret til det vegetariske julebord: Rødbedesyltede æg med grønkål, peberrod og ristet boghvede.
Foto: Kavian Borhani
Opskrift til 4 personer: Rødbedesyltede æg med grønkål, peberrod og ristet boghvede.
Ingredienser
1 rødbede skåret i tern
4 æg smilende
1,5 dl æblecidereddike
1 dl vand
Syltekrydderier f.eks – peberkorn, laurbærblade, stjerneanis eller nelliker
1 spsk salt
3 spsk sukker
1 bakke karse
Start med syltelage til æggene
I en gryde koger du rødbede, eddike, vand, krydderier, salt og sukker op lad lagen køle ned
Sigt lagen over de kogte æg og lad dem sylte 15-25 timer
Rør creme fraiche, peberrod, citron, salt og peber sammen. Tilføj evt en smule fløde og lad det syrne med
Bland godt med grønkålen og lad dressingen “mørne” kålen en smule
Rist boghveden på en pande og halver de rødbede syltede æg
Anret salten med den creme grønkål i bunden, de rødbedefarvede æg, karse og ristet boghvede
Normalt er det de store couture-huse som Dior, Chanel, Elie Saab og Valentino, der klæder stjernerne på til de store galla awards med dertilhørende røde løbere.
Men til British Fashion Awards, der løb af stablen 5. december 2022 i London, var flere af de celebre gæster klædt i noget så håndgribeligt som H&M.
En af dem var modellen Irna Shayk, der gav et smugkig på den kommende ’Metaverse’-kollektion fra H&M – en kollektion, hvor det ekstraordinære møder det taktile og det traditionelle håndarbejde fusioneres med futuristiske formgivninger og silhuetter.
Kjolen, Shayk debuterede, var dog mere klassisk end sci-fi med sin smalle silhuet, bustier-udskæring og peplum detalje ved hofterne. På alle måder en kjole, der var en supermodel værdig.
Foto: Ritzau/Scanpix
Men der var flere detaljer i den mørkebrune kjole, end dem øjet umiddelbart skuede. Der var nemlig gået tusindvis af pailletter til at skabe kjolens skinnede overflade, og hver paillet var skabt af 100 % genanvendte plastikflasker.
Det betyder, at den dag kjolen ikke kan mere (hvilket forhåbentligt først er om mange, mange år) så er kjolen også lettere at genanvende, idet pailletterne ikke er dækkede af det gængse metallag, der normalt giver pailletter deres metalliske overflade.
Det er med andre ord let at falde for kjolen, der er oplagt som et klassisk, men stadig festligt take på nytårslooket, og hvad bedre er, er at den modsat de couture-kjoler, vi typisk ser på den røde løber, snart kan erhverves for dem uden en supermodeltitel eller et verdenskendt efternavn.
Irina Shayks kjole bliver nemlig lanceret den 8. december 2022 som en del af H&Ms ’Metaverse’-kollektion til blot 1.500 kr.
Og til de ultra miljøbevidste, der retteligt ikke bryder sig synderligt om at købe nyt hver gang en festlig lejlighed melder sig, så har H&M netop lanceret en udlejningsservice (til at begynde med kun i modehusets flagship store på Regent Street i London), hvor man for mellem 250 kr. og 400 kr. kan leje kjoler fra husets limited edition ’Studio’, ’Conscious Exclusive’, ’Circular Design Story’ og designer-kollektioner.
Vi håber og beder til, at det er et koncept, der snart bliver bredt ud til resten af verden (læs: Danmark) og smitter af hos andre designere også. For mon ikke leje-konceptet er fremtiden for moden frem for den køb-og-smid-væk-kultur, der i hvert fald tidligere har kendetegnet modeindustrien og vores generelle forbrugsvaner?
Herhjemme vinder konceptet med udleje af designer-tøj i hvert fald kraftigt indpas med pionerer som Ceciles Kjoler, Marry Me Millo og Rentage i front, hvor man kan leje designer kjoler og smykker til særlige anledninger for en brøkdel af prisen – og med langt større omtanke for miljøet, da man undgår at have en dyr kjole hængende i skabet, som man kun fik brugt én gang.
Og det er skønt at se at konceptet også gør indtryk på supermodeller som Irina Shayk, der, hvis hun ville, kunne have iklædt sig skræddersyet couture fra hvilket som helst højtprofileret modehus.
Jeg har ikke noget ondt med julen, jeg er vokset op i en kernefamilie, hvor det er nemt at holde jul. Jeg er et forkælet barn, der bare tager det for givet, at julen er som den er, og jeg ville savne julen, hvis nogen tog den fra mig. I år skal jeg igen holde jul, som jeg har gjort det allerflest gange i mit liv: hos min familie.
Mine forældre bor i et gammelt gult hus i Dragør, der i forvejen er som en stor juleby. Dem, der gider, går i kirke eller bliver slæbt, og min mor laver mad – og hun er god til det. Selv om jeg arbejder med mad, og min bror er kok, er der ingen, der skal fifle med hendes mad!
And, halve skrællede æbler med ribsgelé i, kartofler og rødkål. Jeg kender ikke rigtig andet, jeg ved ikke, om det kunne være federe at gøre noget andet, så hvis jeg er i Danmark, skal julen være præcis sådan. Hvis jeg sad i en anden familie, ville jeg kunne finde fejl ved maden, for alle har en klar opfattelse af, hvordan julen skal smage.
Og op til jul kan jeg virkelig godt lide at gå på frokostrestaurant i København, og sidde længe og nærstudere smørrebrødssedlen, før jeg vælger et stykke med sild og et med fiskefilet.
Min mor hargået på husholdningsskole og hendes måde at tænke mad på har inspireret mig til at lave mad, ikke bare julemad, men mad i det hele taget.
Hun kan alle grundopskrifterne på rygraden og kan lave en opbagt sovs eller en and bare sådan. Hun kan mærke det med sine hænder, det sidder bare i hende, men hun har også altid være interesseret i alle slags mad. Da jeg var barn, serverede hun vitello tonnato, focaccia og kold rissalat når vi havde gæster, men det hele var på bordet, når folk kom, ikke sådan forret-/hovedret-agtigt, mere sådan en slags buffet på et bord, så hun kunne hygge sig med gæsterne.
Hun er vildt god til at få ting til at smage af en masse, men hun vil nok sige, jeg er bedre til at sammensætte smage. Det er også fra min mors familie, vi har brunkagemadderne: Et stykke rigtigt franskbrød smurt med tandsmør og med brunkager på, det smager virkelig godt!
Foto: Kavian Borhani
En god julemenu eller julefrokost er veltillavet, jeg gider ikke spise frysefiskefilet. Og det skal være traditionelt til en vis grad, men jeg har ikke behov for skovsyre, det skal ikke være eksperimenterende. Omvendt skal det heller ikke være for fedt. Det er stadig smør og rugbrød, men der skal være noget grønt og sprødt f.eks. grønskålssalat eller frisk rødkålssalat, der giver noget balance. Det er så overvældende at få en hel tallerken med ting, der bare er brune eller tunge, der skal en anden konsistens til – uanset om det er juleaften eller til julefrokost.
Den menu vi laver i Easy Peacy er klassisk julet, men ikke dansk. Der er ikke flæskesteg eller sovs og kartofler, men der er and og appelsin og fennikel. Appelsin, anis, nelliker, kanel, and og kålsorterne i det hele taget er julede råvarer for mig. Vores køkken er baseret på råvarer, der i sæson, og det sætter lidt retningen på en julemenu.
I de senere år tænker jeg mere over mængderne, jeg indtager i julen.
I “Matador” var der status i at have spist meget og lave mange forskellige ting til jul. Bare i mine bedsteforældres tid var det status at have mange råvarer på bordet, altså både and og gås og brune kartofler og kogte kartofler, den fik alt, hvad den kunne trække.
Men i dag er der den omvendte status: det viser sig i mængderne, du spiser, eller om du kan lave en madspildsbevidst menu. Tips i aviser og blade med “det kan du bruge juleresterne til”, er jo et tegn på, at hele samfundet er blevet mere bevidst på, hvordan man udnytter råvarerne.
“JEG ELSKER, NÅR JEG FÅR DET FØRSTE GLAS GLØGG, OG DET SKAL VÆRE UDENFOR, SÅ DER ER KOLDT”
Det er så interessant,hvordan man tidligere slagtede grisen til jul og saltede og frøs ned og brugte alle stykkerne, i stedet for at gå i Netto, købe en steg og smide halvdelen ud. Men der er også noget bæredygtigt over, at det var så store mængder, som ikke nødvendigvis kan omsættes til en mindre familie eller singlehusholdning i dag.
I Danmark er mad meget en indikator på, hvor vi er henne i årstiderne. Om sommeren har du verdens bedste råvarer og et stort udbud, men om vinteren har du bare kål og kartofler og æbler. Der har været en tid, hvor vi vænnede os til, at vi kunne importere alt, alle råvarer hele året rundt, men langsomt begynder vi at forstå, at det ikke går at importere alt altid. Nu skal vi vænne os af med nogle af dem og rette opmærksomheden mod de danske råvarer, måske mere af nød end af lyst. Vi må gå tilbage til råvarerne, som vi allerede har og bruge dem. For mig siger den måde at tænke mad på mere noget om, hvordan vi er som land, og hvordan mad indikerer en status.
Der er ikke et bestemt tidspunkt eller er en begivenhed hvert år, hvor julen rammer mig, men sidste år skete det på Gråbrødre Torv. Det var koldt og mørkt, vi havde spist smørrebrød på Aamanns, og der var et kor, der stod og sang. Da jeg gik hjem gennem byen, var der julelys og duften af gløgg, og da kunne jeg mærke, at det var jul.
Siden 1989 har British Fashion Council hyldet modeindustrien ved et storslået show, der er Englands svar på Met Gala. Så da Fashion Awards 2022 mandag blev afholdt i Royal Albert Hall i centrum af London, var alverdens kendte samlet for at se prisuddelingen.
Derfor var den røde løber selvfølgelig også fyldt med kendte og velkældte gæster som topmodel Naomi Campbell, skuespiller Florence Pugh, sanger og musiker FKA Twigs og skuespiller Tilda Swinton. For bare at nævne nogle få.
Herunder kan du se nogle af aftens smukkeste og vildeste kjoler og sæt tøj, der gjorde den røde løber til en af de mest interessante af slagsen i år.
“Du har sikkert hørt modeller sige, at de dyrker yoga. For mig har heste samme effekt,” siger Bella Hadid.
Modsat sine velhavende modelkollegaer og succesfulde sangere og skuespillere, der slår ud med armene i deres eksorbitante hjem, går modellen gennem en hestestald iført ridetøj (pletfri hvide leggings, Gucci-bælte og dressurjakke) med en spand over armen, mens hun fodrer sine heste med gulerødder og bader dyrene i nus og kys.
Videoen er amerikansk Vogues famøse ”73 questions”, men i stedet for at få et indblik i modellens overdådige liv, ser man en (næsten) helt almindelig pige, der mest af alt er glad for sine heste, og sætter værdier som arbejdsomhed, venlighed og privatliv højest. Vi ser en side af Bella, vi ikke har set før – men alligevel holder hun os en armslængde væk, da vi – modsat de andre videoer i samme føljeton – ikke får lov at snage i hendes privatliv: Se hvordan hun bor, hvad hun omgiver sig med, om hun roder, eller hvilken kunst hun har på væggene.
Og dette fordrer spørgsmålet om, hvem model-enigmaet Bella Hadid egentligt er? Hvor kom hun fra? Og hvordan blev hun ansigtet for den nye generation af topmodeller?
BECOMING BELLA
Isabella Khairiah Hadid blev født den 9. oktober 1996 i Washington D.C. Hendes far, Mohamed Hadid, er en amerikanskboende, palæstinensisk ejendomsmogul, mens moderen, den tidligere model og hollandskfødte Yolanda Hadid, senere skulle blive kendt som en af de rige, hjemmegående husmødre i realityprogrammet ’Real Housewives of Beverly Hills’. Inden livet som datter af en reality- stjerne tog fart, flyttede Bella som 3-årig med sin storesøster, Gigi Hadid, og moderen til en ranch i Santa Barbara, Californien.
Nærmest før hun kunne gå, begyndte hun at ride. Hun redte sin seng hver morgen, arbejdede på en juicebar og hang barfodet ud på stranden med sin søster og deres fælles venner. Men det var hestene, der trak i hende – så meget, at hun trænede til at kunne deltage i de Olympiske Lege i 2016 i Rio de Janeiro. “Kærligheden til heste har jeg fra min mor,” udtalte Bella Hadid i 2015 til Porter Magazine.
“Jeg har redet siden jeg var tre år gammel og det, at min mor ved alt om heste, fik min passion til at gro.”
Men Bella nåede aldrig til olympiaden. Få år forinden blev hun diagnosticeret med kronisk Lymes Syndrom, en flåtbåret infektion, som giver en lang række fysiske såvel som psykiske udslag (angst, udmattelse, koncentrationsbesvær, hovedpine, kroniske smerter og depression), som gjorde at ridedrømmen måtte indstilles.
Men til Bellas held var modelkarrieren allerede begyndt at spire. For mens Bella Hadid havde opholdt sig i hestestalden, havde mor Yolanda, der i mellemtiden havde giftet sig til efternavnet Foster, gjort sig bemærket som en fast medvirkende i ’Real Housewives’. Og naturligvis skinnede lidt af moderens limelight også på hendes to døtre, selv om de forsøgte at undvige det. “Min søster og jeg gemte os ovenpå, hver gang filmholdet var i huset,” har hun sagt i et interview med Vogue. Men på trods af at Bella Hadid ikke svælgede i moderens berømmelse, blev reality-kendisfaktoren alligevel springbrættet ind i modeverdenen.
“Bella Hadid tilhører den nye type topmodel, som grundet deres berømte familier allerede var berømte på Instagram inden de blev modeller,” siger Jesper Thomsen, der er direktør i modelbureauet Unique Models, og nævner Kaia Gerber, Kendall Jenner og Hailey Bieber i samme åndedrag.
I dag er Bella Hadid en af de højest betalte modeller på verdensplan med en anslået årsindtægt på omkring + 140 millioner kroner – en syvendeplads på modelindtægts top-10’en, hvis pladser i øvrigt er besat af topmodeller som Adrina Lima, Gisele Bündchen, Kendall Jenner og søsteren Gigi Hadid. Og forholdet til Gigi er værd at dvæle ved, for de to søstre er som salt og peber. Nat og dag. Gigi Hadid gik i moderens fodspor og startede sin modelkarriere allerede som to-årig. Hun var den udadvendte, den smilende, den blonde, og Bella følte allerede inden hun selv startede som model, at hun stod i søsterens skygge.
“Jeg var den grimme søster. Jeg var brunette. Jeg var ikke så sej som Gigi og ikke så udadvendt. Det var det, folk sagde om mig, og når man hører det nok gange, så begynder man at tro på det,” har Bella udtalt.
Bella fik allerede som 14-årig rettet sin næse til (en operation hun senere har sagt, hun fortryder) og udviklede, mens hun gik i gymnasiet spiseforstyrrelsen anoreksi. Den forklarer hun selv som et forsøg på at skabe kontrol, når alt andet, særligt de diffuse symptomer hun oplevede, før hun fik sin Lymes-diagnose, sejlede.
Da hun selv begyndte som model, blev hun konstant sammenlignet med Gigi, hvis karriere allerede var eksploderet, og hun fik på ingen måde samme opmærksomhed. Så hun arbejdede for den. Og det lykkedes. I 2014 fik hun sin første forside for magasinet Jealouse, og i 2015 gik hun sit første runway-show for Tom Ford. Hendes signatur blev det letale, dødseriøse blik, der stod i skærende kontrast til søsterens umiddelbare, ’all-american’ sødme.
Hun har selv sagt, at hun over årene blev en god skuespiller og tog sit seriøse ansigt på til jobs, fordi hun følte, hun havde noget at bevise. I de syv år, hun har været aktiv i branchen, har hun opbygget et ry for at være yderst professionel, punktlig og pligtopfyldende.
“Folk kan ikke sige, at jeg ikke har arbejdet røven ud ad bukserne,” har hun sagt.
“Der var en del, der havde lidt ondt bag i over Bellas udvikling til stjernestatus, som mange tilskrev hendes berømte familiebaggrund. Men det er min klare opfattelse, at hun har gjort sig fortjent til sin position, grundet sit imponerende bagkatalog af shows og kampagner, men også fordi hun er helt nede på jorden og virkelig sød – både overfor kunder, men også overfor alle andre modeller. Jeg har selv oplevet hende backstage til shows i Paris og Milano – og hun er ’bare’ en model, der også hygger sig og fjoller med de andre piger. Hun virker ikke til at have stjernenykker,” siger Jesper Thomsen.
Foto: Ritzau/Scanpix
SUPERMODELSTATUS
Cindy, Kate, Helena, Linda, Claudia, Christy … og nu Bella. De er alle modeller, hvis persona er vokset ud over deres navn, og har cementeret sig mere end alle andre modeller i deres samtid, og opnået det, alle modeller drømmer om: supermodelstatus.
Claudia Schiffer, som selv er en af de originale modeller, der kunne sætte ’super’ før sin titel, har sagt, at man, for at kunne kaldes ’supermodel’ ” … skal være på forsiden af alle magasiner i hele verden, så alle ved hvem man er.”
Det var i 2007, og i mellemtiden er der kommet sociale medier og en viral faktor til ligningen. For er man en rigtig supermodel, uden sin tilstedeværelse på SoMe og mindst ét viralt øjeblik?
“Det har en kæmpe betydning i dag. Personlighed og ’SoMe-presence’ er altafgørende. På den helt store internationale scene, kan du være nok så smuk, men hvis du ikke har en sprudlende personlighed, eller en kæmpe ’SoMe-following’, så holder du længere end en sæson eller to,” siger Jesper Thomsen.
Følgere er ikke et problem for Bella Hadid, der med sine plus 55 millioner (!) følgere har sit på det rene, men i dag er intet godt nok. For har man for mange følgere – eksempelvis 55 millioner – grundet en tidligere, delvist ufrivillig, medvirken i et reality-program, får man hurtigt prædikatet ’Instagram it-girl’, ’high fashion wanna-be’ eller et produkt af nepotisme på sig. Alt sammen ondtungede kælenavne, der er svære at smide i verdens måske mest image-orienterede branche. Men Bella bragede alligevel igennem. Måske er det fortiden som rytter, der har gjort hende så målrettet, at det rent faktisk ikke blot lykkedes hende at opnå succes som model, men ligefrem transcendere til den mest ophøjede modelstatus.
“Man skal sætte sit ego til side og koncentrere sig om at få hesten til at gøre det, man vil have den til, og bevæge sig, som man ønsker,” har hun sagt om sin ridning – og mon ikke at det også er en god træning for en supermodel ‘in the making’?
Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvilken skala Bella Hadid opererer på, så cementerede modeugerne i New York, London, Milano og Paris i efteråret 2022 hendes stjernestatus behørigt. Det var Bellas sæson. Hun gik determineret og med sit fængslende blik ned af runwayen i mere end 20 shows, og hendes medvirken i Copernis stunt, hvor en kjole blev spraymalet direkte på hendes nøgne krop som afslutning på brandets SS23-show i Paris, var toppen på kransekagen.
Ikke nok med at det i modekredse var øjeblikket alle fremhævede som højdepunktet i Paris, så generede den geniale gimmick efter sigende mere end $26 millioner i medieværdi – og klippet, og dermed Bellas ansigt, gik jorden rundt i dagene derefter, selv i almene medier.
Foto: Ritzau/Scanpix
Dertil kommer at hun i alene i september måned var på forsiden af to internationale magasiner (i-D og W) og er ansigt for Miss Sixty, Victoria’s Secret, Versace, Balenciaga, Proenza Schouler, Michael Kors, Swarowski, Self Portrait, Ports 1961 og Mugler denne sæson. Og selv om hun deler sin nye supermodelstatus med Kendall, Kaia og Gigi, der ligesom hende selv er gået fra at være reality-børn til modeller, så skiller skiller hun sig alligevel ud ved at dele flere karakteristika med fortidens største supermodeller og have potentiale til at have en karriere, der strækker sig langt ud over tiden lige nu og her.
Hun er en kamæleon, ligesom Linda Evangelista var det, hun har en ’fiercess’, der ikke er set siden Naomi Campbell, og samtidig har hun – trods det skræmmende intense look – noget ægte ’naboens datter’ over sig, sikkert et levn fra ridepigen, som kan sammenlignes med den sympati Cindy Crawford også udstrålede.
Bella Hadid er ikke bare en model. Hun er blevet et navn. Et fænomen og ikke mindst et uventet stilikon, der er blevet indbegrebet af den pudsige “weird girl”-stil, der ofte ser mere tilfældig end gennemtænkt ud, men ikke desto mindre har afstedkommet flere fanprofiler, udelukkende dedikeret til modellens personlige ’off duty’-looks.
Men selv om hun i dag ikke kan vise sig på gaden uden at hvert skridt bliver foreviget gennem en kameralinse, så er det stadig meget sparsomt, hvad verden egentlig får lov at se af hendes privatliv. Hendes Instagram-profil er – selv om der er mange private billeder – kun en fraktion af Bellas personlighed, og billederne er ofte lagt op med få, kryptiske eller slet ingen captions, der ikke gør noget for at give en bid af Bella.
Det tætteste man kommer er videoen i hestestalden, men selv her bydes vi ikke engang over dørtærsklen til det, der er Bellas privatliv.
Foto: Ritzau/Scanpix
BELLA I ÅR
2014
Bella Hadid flytter til New York for at studere fotokunst på Parsons School of Design. Hun skriver kontrakt med modelbureauet IMG Models og laver forside for Jealouse Magazine 2015
Bella Hadid går sit første store runway-show for Tom Ford og skyder kampagner for blandt andre Balmain og Ralph Lauren. 2016
Under haute couture-modeugen i Paris i marts har Bella Hadid sin couture-debut for Chanel og skriver eksklusivkontrakter med Chanel, Givenchy og Miu Miu. Hun bliver desuden ansigt for Dior Makeup. 2017
Bella Hadid har 22 magasinforsider – og slår rekorden for flest Vogue-forsider på samme tid nogensinde. 2021
Efter et mentalt sammenbrud springer Bella Hadid en hel sæson over, men vender stærkt tilbage til Cannes Filmfestival, hvor hun går viralt med en skulpturel Schiaparelli-kjole – et brand, hvis genopstandelse delvist skyldes denne kjole på netop Bella Hadid. 2022
Bella Hadid skyder 10 internationale kampagner og går 21 shows – og går viralt med en spray-mailet Coperni-kjole